Den 22. oktober 2009 kan SF's indfødsretsordfører, Hanne Agersnap, ikke deltage i et møde i Indfødsretsudvalget, fordi hun er optaget af andet folketingsarbejde.
Men da der dagen forinden er kommet et ekstra punkt på dagsordenen om en række personer, som PET vurderer skal fjernes fra det kommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab aftaler hun med partifællen Meta Fuglsang, at hun i stedet skal deltage på mødet.
Hanne Agersnap har nemlig to vigtige spørgsmål til det nye punkt 3 på dagsordenen: 'Status for det kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse', som hun gerne vil have svar på.
Og da embedsmænd fra ministeriets indfødsretskontor vil deltage på mødet, forventer hun også, at der bliver svaret på spørgsmålene, der begge drejer sig om den ene af de personer, som PET vil have taget af lovforslaget.
Det er i øvrigt den samme person som den unge stats-løse, som integrationsminister Søren Pind den 23. juni i år på et pressemøde omtalte som 'et dilemma', fordi vedkommende på den ene side har en konventionssikret adgang til statsborgerskab, men på den anden side af PET vurderes at være til fare for rigets sikkerhed.
To afgørende spørgsmål
Om aftenen den 21. oktober mødes Hanne Agersnap og Meta Fuglsang og aftaler, hvad der skal spørges om på mødet næste dag. Kl. 18.58 sender de en mail til sekretæren for Indfødsretsudvalget, hvori Hanne Agersnap bl.a. spørger, »hvad er mine muligheder for at få yderligere oplysninger? Evt. i generaliseret form; Ifølge proportionalitetsprincippet hvor alvorlige skal formodede forbrydelser være (evt. straframmer) for at en statsløs person, født (og opvokset?) i DK kan nægtes indfødsret?«
Uden at kende til konventionen har de to folketingsmedlemmer ret præcist beskrevet den særlige adgang til statsborgerskab, som FN's konvention om statsløshed fra 1961 giver.
Meta Fuglsang erkender i dag, at hun i oktober 2009 ikke anede, at der var en sådan særlig FN-konvention. Det blev hun først klar over, da statsløsesagen blev afdækket i begyndelsen af 2011.
»Men det har altid været lidt af et hjertebarn for mig med unge, der er født her i landet, når vi har drøftet den slags sager,« siger Meta Fuglsang, der tilbage i oktober 2009 aftalte med Hanne Agersnap, at hun næste dag vil stille de to spørgsmål.
Endte som en PET-sag
Mens Hanne Agersnap kl. 10.59 i folketingssalen kommer med sit partis ordførertale til et lovforslag fra Helge Sander (V) om lettere adgang til autorisationer for en række professioner, går Meta Fuglsang et minut senere til mødet i Indfødsretsudvalgets lokale nr. 278 på Christiansborg. Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) deltager ikke i mødet. Det gør ud over udvalgsmedlemmerne embedsmænd fra ministeriets indfødsretskontor, men kun til de første tre punkter på dagsordenen.
Meta Fuglsang har ikke taget noter fra mødet, men det eneste, hun i dag erindrer fra den fortrolige diskussion under dagsordenens punkt 3, drejede sig om forholdet mellem PET og udvalget.
»Den drejede sig om, hvem bestemmer, hvem der skal tages af lovforslaget. Vi har talt om, at vi i udvalget ikke kan få at vide, hvorfor PET vil have folk fjernet, altså hvilken begrundelse PET måtte have. Jeg kan også huske, at det eneste, jeg fik ud af det, var et tilbud om, at jeg kunne komme over i Justitsministeriet og se nogle papirer, ikke om personen, men om principperne,« siger Meta Fuglsang, der også husker, at venstremedlemmet Gitte Lillelund Bech jokede med, at det sikkert var et rum helt uden vinduer ...
Den tidligere indfødsretsordfører Gitte Lillelund Bech oplyser til Information, at hun ikke erindrer det pågældende møde fem måneder før, hun blev forsvarsminister. Men hun understreger samtidig: »Jeg har gjort ret meget ud af, at tingene skal behandles ordentligt, og at folk skal have adgang til de oplysninger, de skal have.«
Det socialdemokratiske indfødsretsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, erindrer ikke det konkrete møde den 22. oktober 2009, men som han siger: »Selv om jeg stort set har været til alle møder i udvalget, kan jeg ikke huske én eneste diskussion om FN-konventionen for statsløse, før sagen om de statsløse begynder at rulle her i begyndelsen af året.«
Den 22. oktober 2009 er det eneste møde, hvor Meta Fuglsang har deltaget i en fortrolig diskussion i Indfødsretsudvalget om en person, som PET ville have afskåret fra statsborgerskab. Derfor er hun sikker på ikke at forveksle det med andre møder i Indfødsretsudvalget.
»Jeg ved, at jeg har været insisterende i mine spørgsmål, så det er helt sikkert, at de ikke har svaret på, hvad jeg spurgte om. Diskussionen på mødet endte jo som en PET-sag og ikke en konventionssag,« siger Meta Fuglsang og forklarer, at udvalgsmedlemmerne bagefter modtog nogle fortrolige papirer om arbejdsdelingen mellem PET og Integrationsministeriet i denne type sager.
Så spidser en jurist ører
Når det er særlig interessant, at embedsmændene ikke sagde noget om FN-konventionerne på et møde i efteråret 2009, er det, fordi de på det tidspunkt med sikkerhed har kendt til konventionernes betydning for statsløse. Allerede i februar 2008 havde de ifølge forhenværende integrationsminister Birthe Rønns redegørelse om sagen opdaget, at ministeriet i en årrække havde givet statsløse ulovlige afslag i strid med konventionerne, der utvetydigt slår fast, at statsløse ikke kan afskæres fra statsborgerskab med den begrundelse, at de er i efterretningstjenestens søgelys.
Der er flere grunde til, at Meta Fuglsang er sikker på, at embedsmændene ikke nævnte FN-konventionen med et ord:
»Som jurist spidser du automatisk ører, hvis ordet 'konvention' bliver brugt, så jeg er sikker på, at det ikke blev sagt,« lyder hendes første forklaring.
»Hvis ordet 'konvention' var blevet nævnt, ville der have ringet en klokke, da udvalgsmedlemmerne tre måneder senere fik et notat fra ministeren, hvor konventionen var omtalt,« lyder endnu en grund.
Her taler Meta Fuglsang om det notat, som Birthe Rønn Hornbech den 26. januar 2010 sendte til medlemmerne af Integrationsministeriet med oplysning om, at ministeriet i en række sager om statsløse havde administreret forkert og i strid med FN-konventionen.
Men der ringede ingen klokke for Meta Fuglsang, da hun læste ministerens notat. Lige så lidt som de øvrige oppositionsmedlemmer af udvalget forstod hun til fulde omfanget af, hvad ministeren ganske vist på en kryptisk måde oplyste i januar 2010.
»Før det vidste jeg ikke engang, at der var en særlig FN-konvention om statsløse,« som Meta Fuglsang siger.
Føler jorden brænde
I sager om indfødsret har bl.a. Birthe Rønn Hornbech flere gange fremhævet, at indfødsretskontoret i Integrationsministeriet også skal varetage opgaven som sekretariat for medlemmerne af Indfødsretsudvalget.
Det er således indfødsretskontorets embedsmænd, der i det daglige forbereder sagerne og med indstillinger lægger op til, hvad folketingsmedlemmerne kan beslutte.
»Som folketingsmedlem er jeg helt afhængig af, hvad ministeriet oplyser mig om. Kontrollen fra udvalgets side består i at spørge ind til tingene. Og deres pligt består i at svare ærligt på, hvad der spørges om, ellers kan udvalget ikke være kontrollerende, og det gælder også for regeringens medlemmer af udvalget,« siger Meta Fuglsang og tilføjer: »Hvis man spørger, om der i en sag gælder nogle særlige ting, så skal de da oplyse mig om det. Når jeg som politiker skal træffe en vigtig beslutning om indfødsret, så har jeg krav på at være kvalificeret informeret. Og det er jeg ikke blevet i en vigtig sag, som for mig ikke handler så meget om PET, men om statsborgerskab.«
Indfødsretsekspert Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder kalder de nye oplysninger for »virkelig mærkelige«.
»At ministeriet ikke oplyser om FN-konventionen, når de bliver spurgt, er virkelig mærkeligt. Det er en klar forsømmelse, for selvfølgelig skal politikerne have den information, de beder om,« uddyber hun.
Først for få dage siden er de to SF-politikere gået tilbage i deres papirer, og derfor er det først nu, at de har fundet ud af, hvad Meta Fuglsang fik spurgt til på mødet.
Hun finder det bemærkelsesværdigt, at det var måneden efter, at Integrationsministeriet besluttede sig for at stoppe de ulovlige og konventionsstridige afslag på statsborgerskab til unge statsløse.
»Jeg tror, at nogen på det tidspunkt har mærket jorden brænde under fødderne,« mener Meta Fuglsang, der føler sig ført bag lyset af ministeriet:
»Demokratiprincippet her i landet er, at du kan blive valgt til at træffe beslutninger i Folketinget, uanset hvilken uddannelse du har. Derfor skal du kunne stole på de oplysninger, du får fra embedsmændene. Ellers ender vi med et DJØF-iseret folketing, og det bryder jeg mig ikke om.«
Integrationsministeriet ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger:
»Integrationsministeriet kan i sagens natur ikke referere fra fortrolige møder i Indfødsretsudvalget. Men ministeriet vil i fortrolig form besvare spørgsmål stillet af udvalget om behandlingen af den sag, hvor ansøgeren af PET er vurderet til at være til fare for landets sikkerhed,« skriver ministeriet i en mail til Information.
Den største overraskelse for mig, er at et udvalg under den lovgivende magt, har en del af den udøvende magt som sekretariat. Hvordan kan udvalgets medlemmer acceptere en konstruktion, hvor de ikke er sikret sekretariatets loyalitet?
Det er dog også chokerende, at et medlem af udvalget end ikke har kendskab til de pågældende konvention. Hvordan kan man ikke vide det, når man er gjort til sagsbehandler i naturaliseringsspørgsmål, hvor man er pålagt at træffe skæbnetunge afgørelser der påvirker andres tilværelse?
Kan det virkeligt være sandt, at folketingsmedlemmer ikke har et korps af rådgivere, der er dedikeret til at være i Folketingets tjeneste? Hvordan kan folketingsmedlemmer stille sig tilfreds uden?
Godtroenheden og uvidenheden har tydeligvis været udtalt i den del af udvalget, der ikke var vidende om fiflerierne.
Man kan frygte, at niveauet på andre områder af folketingsmedlemmers arbejde er lige så beskæmmende.
Hvis udvalgsmedlemmerne i Integrationsudvalget ikke ved, at der er særlige regler for statsløse – kan man så ikke påstå, at udvalgets medlemmer ikke er klædt ordentlig på til at skulle sagsbehandle om indvandre kan få statsborgerskab.
I det mindste bør alle udvalgsmedlemmer få udleveret beskrivelser, som naturligvis skal være sandfærdige og ikke kryptisk forfattet. Jeg forstår ikke, at en regering i et demokratisk land ikke lever op til et så simpelt krav.
I et demokrati kan en bevidst forplumring af sagsbehandlingen nogle gange være den eneste måde at realisere befolkningens ønsker, især hvis den i et anfald af godhed har fået sine politikere til at skrive under på det modsatte. Det holder så længe det holder.
Dorte Sørensen:
"I det mindste bør alle udvalgsmedlemmer få udleveret beskrivelser, som naturligvis skal være sandfærdige og ikke kryptisk forfattet. Jeg forstår ikke, at en regering i et demokratisk land ikke lever op til et så simpelt krav."
Du har helt ret i, at i et demokratisk land er det en selvfølge at regering og embedsmænd giver sandfærdige og retvisende oplysninger til lovgiverne, idet åbenhed burde være en selvfølge.
Når det tydeligvis ikke er den praksis der er gældende i riget, kan man drage en logisk konklusion. En præmis er åbenbart ikke til stede ;-)
I betragtning af, at udvalgsmøder typiskt forberedes og dagsordensættes af embedsmænd, for- og næstformænd for udvalget, her Indfødsretsudvalget, er det ikke så underligt, at der mangler et konkret svar på et konkret spørgsmål, stillet af et menigt medlem af udvalget.
At det menige medlem der stiller spørgsmålet oven i købet er uden for aftaleparternes (VKO) i sin tid, ved en af de forrige Finanslove vedtagne stramninger for herfødte "udlændinge", især med palæstinensisk eller muslimsk baggrund, gør jo ikke svaret mindre tendentiøst fra ministeriets embedsværks side.
Når forhistorien så oven i købet er og indeholder, at heller ikke de minst 3 tidligere af VKO stillede spørgsmål om, hvordan FN-konventionen af 1961 stiller sig i forhold til dansk lov, er blevet besvaret af ministeriet, så er det da indlysende, at svaret på spørgsmålet fra SF (Metha Fulgsang) skubbes (skjules) over til at høre under en PET sag.
Mig undrer det ikke, at menige medlemmer af et udvalg kan være uvidende om forhold de ikke får oplysninger om. Men det undrer mig meget mere, at et embedsværk med VKO for- og næstformænd i ryggen, så bekvemt ved en henvisning til PET, undlader at besvare et så konkret i sit indhold skriftligt stillet spørgsmål, uden at tænke på de mulige retslig og Grundlovsmæssige konsekvenser, når eller hvis den manglende og/eller misvisende besvarelse bliver opdaget af spørgeren eller af andre.
Det hele beroede vel dengang på, at al logik drejede sig om ,at kunne/kan du tælle til 90, så bliver alt som du ønsker, også det uretmæssige.
Supplere lige med, at jo mere jeg læser i dybden af Birthe Røn Hornbeck's redegørelse, forstår jeg bedre og bedre, hvorfor den ved hjælp af 5 henvendelser til Statsministeriet, netop er skrevet som hun officielt har "valgt" at gøre.
Havde hun skrevet den anderledes konkret og stadig sandfærdig, var regeringen allerede faldet ved redegørelsens offentliggørelse.
Efter at offentligheden har accepteret, at politik kun er et håndværk, og ikke drejer sig om visioner og ideer for samfundet, så er bliver politik lige så lavt, som den dåligste og "beskidte" håndværker i sjakket.
Nogle gange er det bedst at skubbe tingene ind under gulvtæppet, forudsat selvfølgelig at de ikke fylder for meget i højden.
Det er dog uhørt og forfærdeligt at et menneske ,som prøver at myrde en dansk borger fordi han udøver sim demokratiske og retmæssige ytringsfrihed, ikke skal have adgang landet.
ragnarok er her
@ Dan Markson.
Hvad er det du prøver at sige. Er det en insinuation. Eller prøver du bare at svine nogen til uden rigtigt at stå ved det?
Oversæt lige dit kryptiske indlæg, så vi kan forstå, hvad du mener.
Argh, hvor er den slags træls.
Du kan også vælge at trække dig ud af debatten, så vil jeg nøjes med at se dit indlæg, som jeg ser på mågeklatterne på havnekajen.