Læsetid: 3 min.

Organisation: Drop renter på u-landsgæld

Sudans gæld til Danmark er vokset fra 500 mio. kroner til et milliardbeløb som følge af renter. Men det er endnu ikke for sent at sænke renten og dermed gælden det er op til den danske regering. Sænkes renten, vil langt færre u-landskroner ende i Finansministeriet. Fornuftigt, mener V og R
14. juli 2011

Regeringen kan hvis den vil sænke eller droppe renten på den gæld, Sudan har til Danmark. Det vil betyde, at Finansministeriet kan nøjes med at snuppe 500 millioner kroner fra u-landsbudgettet og ikke op til de seks milliarder kroner, som gælden kan være løbet op i som følge af renter og strafrenter.

Selv om Danmark følger en praksis, hvor u-landes gæld eftergives og betales med bistandskroner, bestemmer Danmark nemlig selv, hvor høj renten skal være på gælden, når den eftergives. Det oplyser Udenrigsministeriet. Derfor er det helt op til Danmark selv, hvor mange bistandskroner der skal snuppes fra u-landsbudgettet og lægges over i finansministerens lommer.

Strafrente

U-landsorganisationen Ibis er ikke i tvivl om, hvad Danmark bør gøre, når det vedrører den gæld, Sudan stiftede i 1970'erne på grund af eksportkreditter, der viste sig at være en tvivlsom investering med et vagt udviklingsmål:

»Som følge af den enorme udfordring, både Nord- og Sydsudan står over for, bør donorsamfundet fastsætte renten til nul eller i hvert fald så minimal som muligt,« siger generalsekretær i Ibis Vagn Berthelsen.

Hvis renten sænkes eller droppes helt, vil det betyde flere bistandskroner til de resterende u-lande, fordi der dermed ikke havner et unødigt stort antal kroner i statskassen i Finansministeriet, forklarer generalsekretæren. Han fremhæver samtidig de positive bivirkninger, som en lav rente også vil afstedkomme.

»Sudan vil få flere penge til udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Samtidig undgår vi, at bistandsbudgettet, som i forvejen er under pres, bliver yderligere belastet.«

Sudans gæld var oprindelig på cirka 500 millioner kroner, og da Sudan stoppede med at afdrage på gælden i 1984, var den steget til 700 millioner kroner. Sudans manglende evne til at afdrage på gælden resulterede i, at Danmark pålagde landet strafrenter på mellem 9 og 13 procent. På den måde er den gamle gæld fra 1970'erne i dag vokset til op mod seks milliarder kroner.

For nylig blev gælden dog indrapporteret til Den Internationale Valutafond, IMF, som værende på tre milliarder kroner. Der er nemlig ikke nogen endegyldig måde at opgøre renten på, så gælden med renter svinger, alt efter hvilket renteniveau man beregner gælden med.

Men uanset hvordan man gør det op, er gælden vokset voldsomt, siden lånet blev ydet.

Intern proces

Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen mener ikke, det giver mening at sætte renten højt:

»Jeg har svært ved at se fornuften i, at man har et grundbeløb og en rentesats, der er fuldstændig umulig for et hvilket som helst land at betale tilbage,« erkender Karsten Lauritzen. Han forklarer, at forhandlingen om en lavere rente er en intern arbejdsproces i regeringen, som han ikke ønsker at komme yderligere ind på.

Selvom V-ordføreren godt kan se problemet i den nuværende model, skal Danmark alligevel ikke handle som Norge, der eftergiver gæld uden at snuppe pengene fra u-landsbistanden.

»Vi er nødt til at fastholde at spille inden for den ramme, som fællesskabet har stillet op,« siger Karsten Lauritzen.

Han mener, det er på tide, at definitionen på udviklingsbistand ændres derfor må Danmark følge de internationale retningslinjer og kæmpe for forandringer.

»Norge er desværre med til at underminere kampen om at få ændret reglerne i OECD, når de går deres egne vegne,« siger han.

Tyveri af fattiges penge

Den internationale praksis hvor eftergivelse af u-landsgæld snuppes fra u-landsbudgettet og overføres til Finansministeriet, har ifølge Udenrigsministeriet altid været gældende. Derfor gjaldt praksissen også, da Socialdemokraterne og Radikale dannede regering i 1990'erne.

Alligevel kritiserer Radikales udviklingsordfører, Jørgen Poulsen, den praksis:

»Det er tyveri af de fattiges penge, at man fører eftergiven gæld over til finansministeren. For så bliver der færre midler at hjælpe med man tager jo fra de mest udsatte,« siger han.

Jørgen Poulsen mener også, det er fornuftigt at diskutere, hvor høje renter der skal tilføres Sudans gæld:

»Når man eftergiver gæld, kan man i princippet sagtens have en ordning, hvor det kun er det beløb, der er lånt ud, man eftergiver, så der ikke bliver lagt renter oveni,« siger Jørgen Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu