Læsetid: 3 min.

Politikere afviser læreres frygt for svenske tilstande i skolen

Socialdemokraterne garanterer, at pensionskassebetalte skolebyggerier ikke ender med private profitskoler, som de ser ud i Sverige. Ifølge Carl Holst, formand for Region Syd, er pensionsinvesteringer ligefrem et værn mod privatisering
De danske skoler kan trygt lade sig finansiere af pensionspenge. Sådan lyder det nu fra flere politikere, der maner lærernes frygt for en profitorienteret skole efter den udskældte svenske model til jorden.

De danske skoler kan trygt lade sig finansiere af pensionspenge. Sådan lyder det nu fra flere politikere, der maner lærernes frygt for en profitorienteret skole efter den udskældte svenske model til jorden.

Finn Frandsen

7. juli 2011

I Sverige tjener aktieselskaber penge på at drive privatskoler.

Og sådan frygter Danmarks Lærerforening, at danske folkeskoler ender, hvis private byggefirmaer og pensionsselskaber får lov til at opføre skolebygninger. Det er en glidebane, advarede Lærerformand, Anders Bondo Christensen i gårsdagens avis.

Men det er fuldstændig misforstået, mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, som udmærket er bekendt med de svenske forhold.

»Det er noget helt andet. De har en model, som ligger langt fra den danske,« siger hun og henviser til de svenske »profitskoler«.

I Sverige er lovgivningen stykket sådan sammen, at det er tilladt at hive overskud ud af privatskoler. Staten betaler et tilskud pr. elev, men hvis skolen formår at gøre det billigere, kan de restende penge udbetales til aktionærerne.

»Der står selskaber for hele molevitten og tjener på det. Men det er en helt andet diskussion. Her er tale om, at vi vil indgå offentlige-private partnerskaber om at opføre bygninger og renovere skoler,« siger Antorini, som mener, at lærerne sammenligner æbler med pærer, når der drages paralleller til det svenske system.

Glidebane?

I Sverige har indtoget af aktieselskaber skabt større forskel på skolerne, flere penge er gået til markedsføring og lærerne har beklaget udviklingen. Det har Information tidligere afdækket i en række artikler, og her forklarede den borgerlige statssekretær for undervisningsministeriet i Sverige, hvordan udviklingen ikke endte med den mangfoldighed, der var tanken, men snarere med større social skævvridning.

I Danmark er det dog kun på tegnebrættet, at bygningerne kan overgå til private, og det er stadig tanken, at det offentlige skal stille krav og definere rammerne for byggerier, hvad enten pensionskasserne investerer i sygehuse, motorveje, havvindmøller eller skoler.

»Og jeg frygter ikke glidebanen,« siger Christine Antorini.

»Det her handler kun om bygningerne. Vi går ikke ind for, at man skal lave profitskoler i Danmark. Det er to vidt forskellige ting, og hvis det skulle kunne lade sig gøre, ville det kræve en helt anden lovgivning, og det kan ikke bare sniges ind af bagdøren,« beroliger Christine Antorini lærerne.

I Region Syddanmark er en af Danmarks største offentlige-private partnerskaber blevet indgået omkring opførslen af et stykke motorvej i Sønderjylland.

Og ligesom regionsformand Carl Holst er godt tilfreds med sin vej, ser han stort potentiale i det videre samarbejde mellem det offentlige og private investorer både, når det kommer til skoler og sygehuse.

»Og jeg er fuldstændig sikker på, at eleven og forældrene går op i, at der er gode undervisningslokaler, moderne rammer og mindre op i, om det er en ren skatteborgerfinansieret skole,« siger han og beskylder lærerforeningen for at ty til ideologiske automatreaktioner, når de prompte afviser at lade pensionskasser bidrage til investeringer i skoleejendomme.

»Det vidner om totalt mangel på kendskab til offentlige-private partnerskaber, hvis man har den betonholdning,« siger han.

DF er imod

Tværtimod »er det her et værn imod privatisering,« siger han.

Hvis det offentlige skal bevare gode tilbud og ikke udkonkurreres af private tilbud på både uddannelses- og sundhedsområdet, så gælder det om at prioritere vedligehold og nybyggeri, hvorfor alle penge må tages i anvendelse, lyder argumentet fra Holst.

De eneste skeptikere på Christiansborg findes hos Enhedslisten og i Dansk Folkeparti. Uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe (DF) frygter ligesom lærerne, at private aktører vil få for meget indflydelse på skolen:

»Jeg er bange for, at forældrebestyrelsens indflydelse går fløjten, hvis pensionsselskaberne kommer til. Det er et flot tilbud fra pensionskasserne, men der skal også bare være en grænse, og den er vi ved at overskride her,« siger hun.

Hvor meget grænsen bliver overskredet vil vise sig de næste år, hvor både oppositionen og regeringen har bedyret at ville udvide pensionskassernes muligheder for at investere i social infrastruktur.

Allerede ved de kommende kommuneforhandlinger kan modellen komme i spil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lærere er et bange folkefærd. Men det er vel en ide steiner brugte. Lad pengene sørge for de fattige. I øvrigt er det pladder at diskutere. Om vi tager skatten af pensionsselskabernes overskud og filtrerer den gennem en gammeldags offentlig tænkning for derefter at bygge skoler kan vel være det samme som at pensionsselskaberne bygger og vedligeholder. Hvorfor er det at der ikke er samme mistro til et indspist kommunalvælde som pengefolkene altid udsættes for. Nå anyways folkeskolens problemer er mange og anders bondo et af de større. I hans tid er lærernes respons på kritik blevet til klynk og tudekiks.