Læsetid: 4 min.

Politikere kræver overblik over misbrug af smertemedicin

Flere partier i begge blokke kræver, at Sundhedsstyrelsen får bedre overblik over, hvorfor forbruget af stærk smertestillende medicin er steget så voldsomt. 10-15 pct. af alle hospitalsindlagte patienter, der får morfin, risikerer at blive afhængige, vurderer misbrugsekspert. De kronisk syge er de mest afhængige
Antallet af danskere på morfinlignende smerte-lindrende medicin er steget voldsomt de seneste 10 år, og  gennemsnitsbrugeren får også større og større doser. Men det er ikke de patienter, der har en smertelig kræftsygdom, eller som er indlagt, men de kroniske smertepatienter, der står for omkring 70 pct. af det vanedannende forbrug.   Model

Antallet af danskere på morfinlignende smerte-lindrende medicin er steget voldsomt de seneste 10 år, og gennemsnitsbrugeren får også større og større doser. Men det er ikke de patienter, der har en smertelig kræftsygdom, eller som er indlagt, men de kroniske smertepatienter, der står for omkring 70 pct. af det vanedannende forbrug. Model

Bax Lindhardt

21. juli 2011

Sundhedsstyrelsen må blive bedre til at følge danskernes stigende forbrug af stærk smertestillende medicin. Det er dem, der har tilsynspligten, understreger Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen.

»Det er for billigt, hvis Sundhedsstyrelsen siger, de ikke har noget overblik. Så må de få det overblik,« siger hun.

Ikke alene er antallet af danskere på morfinlignende medicin steget voldsomt de seneste 10 år, gennemsnitsbrugeren får også større og større doser. Man kan ikke se på statistikkerne, om der er tale om et stigende misbrug, for det kræver, at man ser på den enkelte patient. Men det er ikke nogen undskyldning for manglende viden, mener Birgitte Josefsen.

»Så må man tage stikprøvekontroller. Sundhedsstyrelsen har endda en forlænget arm i embedslægeinstitution, som de kan bruge i den sammenhæng. Ellers kan jeg ikke se, hvad vi skal bruge den institution til,« siger hun.

Samme melding kommer fra Socialdemokraterne i den modsatte side af folketingssalen.

»Jeg tror bestemt, der er brug for at undersøge den sag nærmere. Men det skal ikke være noget, man gør punktvis, det skal man gøre løbende,« siger fungerende sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Også Radikales sundhedsordfører, Lone Dybkjær, efterlyser en kortlægning af det øgede medicinforbrug, men samtidig opfordrer hun lægerne til at tage deres del af ansvaret på sig.

»Det her bør da give lægerne anledning til nogle overvejelser, om deres praksis er rigtigt,« siger hun.

Eksplosivt forbrug

Man kan dele brugere af stærke smertestillende midler op i tre kategorier: kræftpatienter, patienter med akutte smerter og kroniske smertepatienter. Det er i det stigende forbrug hos den sidstnævnte gruppe, der kan være et misbrug, siger tilsynschef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons.

»Det er bestemt en udvikling, vi er meget opmærksomme på. En del af problemet ved misbruget er, at der er lange ventetider på smerteklinikkerne. Problemet er ikke de patienter, der har en kræftsygdom, eller som er indlagt på sygehus, men de, som har en kronisk smertetilstand,« siger Anne Mette Dons.

Netop de kroniske smertepatienter står for omkring 70 pct. af forbruget, konkluderer en undersøgelse, som professor i smertebehandling på Rigshospitalet Per Sjøgren var med til at offentliggøre sidste efterår.

Men Sundhedsstyrelsen gør ikke nok for at undersøge, hvorfor den gruppe patienter får så meget morfika, eller om de kunne klare sig med noget andet, siger han.

»Vi kan sagtens forstå, at det er fremragende til kræftpatienter, men vi er noget bekymrede over det eksplosive forbrug til kroniske smertepatienter, for vi ved ikke, hvad der foregår i den gruppe. Det er ikke grundigt monitoreret. Der er en række internationale retningslinjer, som anviser, hvordan man skal følge de patienter, og det sker stort set ikke i Danmark,« siger Per Sjøgren.

Pres på læger

Det er de praktiserende læger, der udskriver den første recept på de stærke smertestillende midler for mellem 60 og 90 pct. af patienterne, alt afhængigt af produktet. Formand for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, mener, at det er patienterne, der presser på for mere smertelindring.

»Vi kan selvfølgelig prøve at trykke imod og gøre opmærksom på, at der er farer ved de her stoffer. Men vi reagerer også på, hvordan folks forventninger ændret sig,« siger Henrik Dibbern.

»Jeg tror, vi er nødt til mere eller mindre følge med udviklingen. Hvis folk går mere til lægen, og de rent faktisk har ondt, så har jeg også svært ved at finde en forklaring på, at jeg ikke vil give dem det, der kan hjælpe dem,« siger han.

Men mens forbruget af almindelig smertestillende medicin i håndkøb kun er steget med 10 pct. det seneste årti, er forbruget af de stærke smertestillende midler steget med 25 pct. Derfor kan der være god grund til at undersøge udskrivningerne nærmere, mener Henrik Dibbern.

»Det er noget, vi i fællesskab med Lægemiddelstyrelsen må være opmærksomme på. Hvis noget peger på forkerte tendenser, at vi bruger medicinen i situationer, hvor andet kunne have gjort det, eller på en måde, så folk bliver afhængige af det, så skal vi selvfølgelig gribe ind over for det,« siger han og opfordrer Sundhedsstyrelsen til at fortælle hver enkelt lægepraksis, om de udskriver mere eller mindre morfinlignende medicin, end deres kolleger.

Løbet løbsk

En af farerne ved de stærke smertestillende midler er, at de er så afhængighedsskabende, og det ser man resultatet af på de specialiserede smerteklinikker, siger professor Per Sjøgren.

»Min oplevelse fra mange år i den branche er, at smerteklinikkerne bruger enormt megen tid på at afvænne patienter og prøve at bringe deres forbrug ned. Det er en lille gruppe af de hårdest ramte patienter, der bliver henvist til de steder, og en hel del af årsagerne er, at de praktiserende læger ikke har kunnet styre forbruget længere, at det er løbet løbsk,« siger Per Sjøgren.

Det samme oplever misbrugsekspert Henrik Rindom, der er overlæge i psykiatri på Hvidovre Hospital.

»Når jeg har været i smerteklinikken, møder jeg patienter, som rent faktisk bliver opfattet som kroniske smertepatienter, men som med mine briller mere har en misbrugsadfærd, end de har en smertereaktion,« siger Henrik Rindom.

På samme måde har man heller ingen viden om, hvor mange patienter der bliver gjort afhængige af morfin under en hospitalsindlæggelse, advarer han.

»Det skulle ikke undre mig, at 10-15 pct. af patienterne bliver afhængige, hvis de er hospitalsindlagt og får morfin gennem længere tid. Dem kunne vi hjælpe ganske betydeligt,« siger Henrik Rindom.

Serie

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Myten om en god nats søvn

    23. juli 2011
    Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Hansen

Det har jeg da vidst i 20 år.
Henviser til en anden tråd, http://www.information.dk/273411

Og nu spiller de lykkeligt uvidende om noget som både behandlere og Patienter forgæves har forsøgt at gøre opmærksom på....I ja, mindst 20 år.

Men det er selvfølgelig dyrt at beholde patienter indlagt, til de er afvænnet efter langvarig smertebehandling.
Og det billige skidt som hedder menneskelige omkostninger, det overlader vi til misbrugscentrene i det Sociale system.

Som smerteramt menneske igennem 15 år, der har fulgt lidt med i lægernes forståelse og tilgang af kroniske smertetilstande, er det særdeles glædeligt at konstatere at lægerne er begyndt at ordinere smertestillende medicin, også i den såkaldte morfinligende gruppe, hvor patienten desværre tidligere var henvist til det næsten virkningsløse håndkøbsmedicin.

Hidtil har lægerne i Danmark, diplomatisk sagt, været meget modvillige til at anerkende kroniske smertetilstande som f.eks fibromyalgi, MECFS, kronisk træthedssyndrom, og piskesmæld. Sygdomme som det store flertal af læger her i landet, af interne politiske grunde, ikke vil anerkende og diognisere til trods for massiv forskning og bred anerkendelse af disse syndromsygdomme i resten af verden.

Lægerne har kun ganske få muligheder for at lindre smerter og den morfinlignende medicin er en af dem, hvor den relativt lave afhængighed er den pris man må betale for at disse patient grupper også kan få et liv som er værd at leve. Muskelafslappende er en anden medicin som kan lindre kroniske smerter, men også dette ordineres alt for lidt, med samme begrundelse.

At der er kommet en lille stigning på 15 % viser heldigvis, at lægerne på det seneste er begyndt at forstå denne gruppe, og ikke som tidligere, hvor de blot blev opfattet som patienter med indbildte smerter og henvist til psykiater, men rent faktisk er begyndt at behandle med den medicin, som har en positiv effekt på den mest dominerende symptom som disse patienter dagligt må kæmpe med og imod.

Et kursus på en smerteklinik fjerner ikke smertene, som nogen kunne forledes til tro, men kan give patienten en forståelse for, hvordan smerter kan opstå, hvordan de meget få grupper af smertestillende medicin virker og hvordan man lever med smerterne.

Vigtigst ved et sådan kursusforløb nok den oplevelse at man ikke er den eneste som må leve med kroniske smerter, og konstateringen af at smerteklinikken aldrig vil kunne fjerne eller lindre smerterne.

Det kan medicinen derimod og lægerne skal have ros for at de er begyndt at bruge nogle af de få virksomme værktøjer der findes mod kroniske smertetilstande noget oftere.

Henrik Rindom, der er overlæge i Psykiatri på Hvidovre Hospital udtaler sig i ovenstående artikel, og det kan man jo undre sig over, når vi taler om en enorm patientgruppe som bevisligt intet har med psykiatrien at gøre.

I Danmark har psykiatrien desværre med stort held fået alvorlige somatisk sygdomme som ovenstående omdefineret til en psykiatrisk trætheds-/depressions-/stressmodel inkluderet under "funktionelle lidelser" alias hypokondri, der anbefales behandlet efter TERM Modellen (F45-48) men pga af de praktiserende lægers større viden om disse sygdomme er henvisninger til psykiaterne de seneste år for nedadgående.

At det alligevel hurtigt kan ændres til noget der igen hører ind under psykiatrien, vil man kunne forstå, hvis man går lidt bag om facaden.

Det er derfor heller ikke noget tilfælde, at budskabet (igen) kommer fra en overlæge i Psykiatri, Henrik Rindom, her med titel af misbrugsekspert og foruden Per Sjøgren, som i artiklen kaldes Professor i smertebehandling på Rigshospitalet, men som i virkeligheden er af psykiater der kendes særdeles godt af patientforeningerne, og som i mange har holdt sig godt beskæftiget med syndrom sygdomme hos patienter, som beviselig ikke er psykisk syge og aldrig har været de.

Nogen kunne så få den tanke, at de mange psykiatere har kunne mærke på pengepungen, at deres lægekollegaer, på trods af stort pres, af gode lægefaglige grunde blevet meget tilbageholdende med at henvise til dem, og i stedet har valgt at behandle deres patienterne med metoder som de ved virker.

Patientgruppen af smertepatienter var/er guldgrube for psykiatrien, særligt da psykiatrisk behandling af smertepatienter af åbenlyse årsager er totalt virkningsløs og derfor ofte kan ende i en ganske langvarig og kostbar behandling, da behandlingen jo lige skal havde tid til at virke..

Psykiaterne har kæmpet i rigtig mange år for at beholde smertepatienter som klientel, og nu skal en lille og berettigede stigning i god og relativ effektiv smertebehandling benyttes som dække for et udokumenteret argument om, at der nu er kommet for mange smertepatienter der har alvorlig brug for (psykiatrisk) behandling for at komme ud af det påståede misbrug,

Ordet misbrug må i denne sammenhæng betyde at de kroniske smertepatienter efter psykiatriens opfattelse slet ikke har brug for den ordinerede medicin, men det er stadig ikke helt klart for mig hvad psykiaterne vil erstatte smertestillende medicin med, når nu patienterne rent faktisk har fået konstateret kroniske smerter.

Med andre ord forsøger psykiatrien tilsyneladende at tjene det ind på karrusellen som man har tabt på gyngen, og måske burde de ansvarlige politikere kontakte patient foreningerne, før de lader sig lokke til at udtale sig på området, da patientforeningerne med garanti vil kunne bidrage med en viden som forholder sig noget mere sagligt til smertebehandling, end det som psykiaterne i artiklen giver udtryk for.

Bjarne Hansen

Erik Jensen:
Vi kan vel godt blive enige om at man kun skal have Morfin når man har fysiske smerter?
Og når man ikke længere har smerter, så skal man trappes ud af morfinen?

Venstres sundsordfører kritiserer lægemiddelstyrelsen direkte under Sundhedsminister Bertel Haarder.

Hvordan synes de selv det går i V?

@Bjarne Hansen
Vi kan nemt blive enige om at patienter skal havde smertelindrende medicin, hvis de af en eller anden grund har smerter, men om det skal være morfin som er stærk vanedannende eller et af de morfinlignende stoffer, som er mindre vanedannende og med mindre bivirkninger ved evt nedtrapning er op til en læge at vurdere.

Man deler patienterne op i tre kategorier: kræftpatienter med indre smerter, patienter med akutte smerter og kroniske smertepatienter,

I stedet for at fokusere på de to første patientgruppers medicinbrug, der med deres sygdomme har en relativ god chance for helbredelse og dermed også vil havde en en større risiko for senere medicinmisbrug og behov for nedtrapning af det smertestillende medicin, så er der (igen) iværksat et lobbyarbejde for, at psykiatrien kan få lov til at behandle den sidste patientgruppe, som modsat de to første grupper, rent faktisk er diagnostiseret med sygdomme der medfører kroniske (varig, forblivende) smerter eller kroniske smertepatienter uden egentlig somatisk diagnose, men som begge har det til fælles, at de skal havde smertestillende medicin og symptom lindring, for at kunne et bare nogenlunde tåleligt liv.

En evt. afhængighed er altså i denne sammenhæng ret ligegyldigt, da patientgruppen slet ikke ville kunne fungere uden den smertestillende medicin, men når fokus alligevel lander på de kroniske smertepatienter og ikke de patienter der utilsigtet har fået et medicinmisbrug for en sygdom som de har overvundet, så skyldes det primært psykiatriens konstante lobbyarbejde for (igen) at få fingrene i gruppen af smertepatienter.

Det vil ikke gøre dem fri for smerter, men alene give beskæftigelse til nogle psykiatere som har mistet rigtig mange patienter foranlediget af lægernes udskrivning af den nye "mirakelmedicin lykkepillen.

Således kommer det desværre til at handle om penge igen og ikke om patientens velbefindende, men det overrasker vel egentlig ikke så mange mere...

Bjarne Hansen

Erik Jensen:
Alle stærke smertestillende midler er stærkt vanedannende, ifølge egen erfaring.

Men hvis du kan nævne et middel som ikke er, så må du meget gerne nævne det her, for jeg har selv i perioder voldsomme smerter i ryg, ben og arme.
Jeg har prøvet Dolol, som efter sigende ikke skulle være så vanedannende som morfin, det er så bare noget vrøvl, for jeg har haft meget vanskeligere ved at trappe mig ud af Dolol end af Morfin.
Plus at Dolol har nogle meget ubehagelige bivirkninger, langt flere end Morfin.
Jeg er kronisk rygpatient efter et styrt for 20 år siden, så jeg har efterhånden lært hvordan jeg kommer ud af medicin, når jeg ikke længere har brug for den.
Og jeg er endnu ikke stødt på et præparat der effektivt kan fjerne smerter uden også at være vanedannende.

Bjarne Hansen

Man skal indføre en regel om at patienter ikke er udskrevet før de også er nedtrappet.

Ikke ensbetydende med at de fysisk skal være indlagt, men at det er den enkelte Sygehusafd. der har ansvaret for patientens medicinering indtil patienten er helbredt. dvs. kontrollerer nedtrapning.

Er patienten så kronisk smertepatient, så skal de indlægges på en smerteklinik, efterfølgende, og ikke bare overlades til egen Læge eller egne tilfældigheder.

Alt for mange venter for længe på operation og bliver derved afhængige af smertestillende inden de overhovedet komme på bordet, når så de med succes er opereret og helbredt, så bliver de udskrevet til Kommunal (fysisk) genoptræning, men fortsætte med den medicin som de nu er blevet afhængige af, for det bliver der ikke taget hånd om.
Nogle få klarer selv at lægge medicinen på hylden, men det er godt nok de færreste.

Bjarne Hansen

Ethvert Sygehus og Hospital burde have en Medicinafvænnings-afd. for de patienter der står for at skulle udskrives, således at de reelt ikke er helt udskrevet før at de er helt medicinfri.

Debatten handler som sådan ikke ikke om smertestillende medicin er vanedannende eller ej for det er det naturligvis, men om hvorvidt man kan og skal anse det som et problem i i forhold til den omtalte patientgruppe, der ikke kan undvære medicinen pga af en kronisk smertetilstand..

Bjarne Hansen

Erik Jensen:
Du har helt ret, men kan det passe at så mange har kroniske smerter(400000) at de behøver medicin i sværvægtsgruppen.

Et faktum er jo at vores Praktiserende Læger ikke har ressoucerne til at overkomme at afvænne de Patienter der reelt ikke er syge, men kun har et afhængighedsproblem, derfor er det lettere at lade stå til.
Lad os tage et eksempel:
En Lastbilschauffør får en diskusprolaps og er sygemeldt i et halvt år, og bliver efter vellykket operation udskrevet, er nu afhængig, men raskmeldt og skal påbegynde sit arbejde.
Så står han og Lægen i det dilemma, at skal chaufføren ud af sin afhængighed, så skal han enten sygemeldes igen eller bede om mindst 3 ugers ferie, og den er der ingen arbejdsgiver der køber, så man lader bare står til på lavest mulige dosis så Chaufføren ikke er syg af medicinmangel, men kan fungere i sit arbejde.

Det er sådan det er.

@Bjarne Hansen
Du har fuldstændigt ret i dine betragtninger om, at det ville være langt mere relevant med et bedre efterbehandlingforløb, for den gruppe af patienter der efter f.eks en hospitalsindlæggelse er blevet afhængige af vanedannende medicin...

Det kan godt være at Pinden retter ind, men jeg er bange for at summen af overgreb er konstant i det ministerium.