Politisk begejstring for pensionsskoler

Pensionskasserne spejder efter smarte steder at investere deres milliarder og peger nu på muligheden for investeringer i såkaldt social infrastruktur.

Det kan blandt andet være folkeskoler og sygehuse, som opføres og vedligeholdes over en periode på 25-30 år i samarbejde med private byggefirmaer og en offentlig aktør.

Og selv om skoler og sygehuse traditionelt har været offentligt ejede og finansierede, så byder et bredt flertal på Christiansborg pensionskasserne velkomne.

Midt i den økonomiske krise, er nytænkning nødvendig og tiden er ikke inde til ideologisk dogmatik, mener SF.

»Jeg kan sagtens se skræmmebillederne for mig og kan også godt frygte udviklingen. Men man skal holde op med at være dogmatisk og i stedet forholde sig helt konkret til området. Vi må erkende, at vi ikke har pengene andre steder,« siger forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr.

Mandag erklærede PFA, PKA og PensionDanmark sig parate til at indgå offentlige-private samarbejder om kloakrenovering, og selv om Danmarks Lærerforening advarer imod at give private aktører samme rolle på skoleområdet, så ser politikerne ikke den store forskel.

»Når vi taler om de rent fysiske anlæg, gør det i princippet ingen forskel, om det er en skole,« siger Pia Olsen Dyhr, som understreger, at det jo kun er bygningen og ikke lærerne eller undervisningen, som skal håndteres af pensionskasser og private.

Mursten er mursten

Radikale Venstres finansordfører Morten Østergaard er enig med SF, for som han siger, så er en skole i princippet bare »mursten og mørtel,« ligesom en motorvej eller et kloakanlæg.

»På et tidspunkt, hvor likviditeten i de offentlige budgetter er klemt, giver det udmærket mening at gøre det på denne måde,« siger han og erklærer sig 'fordomsfri' i spørgsmålet om, hvorvidt også rengøringspersonale, sekretærer og pedeller kan ansættes af private selskaber.

»Hvor langt de vil gå, synes jeg, bør være op til kommunerne,« siger han, men freder dog lærerne og indholdet i folkeskolen. Det skal fortsat skal være en offentlig opgave.

Både hos pensionskasserne, i udlandet og blandt eksperter er der store forventninger til modellen OPP som betegner modellen for de offentlige-private partnerskaber, der kan overføres på alle typer infrastruktur.

I S-SF's økonomiske plan 'Fair Løsning 2020' er det også indskrevet, at modellen skal tages i brug i større omfang fremover.

»Det vil betyde, at diverse skoler og institutioner i højere grad kan koncentrere sig om deres kerneopgaver,« lyder blandt andet et af argumenterne i planen.

»I Fair Løsning peger vi bredt på, at det her kan være en model, som kan sikre vedligeholdelsesstandarden på skoler og andre anlæg. Pointen er, at en privat investor både bidrager til at investere og er en aktiv medspiller i mange år. Det giver dem interesse i at lave tingene hurtigere og at højne kvaliteten,« siger den socialdemokratiske forbrugerordfører Benny Engelbrecht:

»Samtidig bliver det et 100 procent professionelt skøn, hvornår der skal renoveres. Hvis den private aktør har et 30-årigt perspektiv, vil den måske også investere mere i byggematerialer fra starten for at undgå senere vedligehold. Det er meget sundt,« siger Benny Engelbrecht.

Konceptet er dog stadig i sin vorden, indskyder han. Dels skal de politiske rammer på plads, og dels skal modellen gennemprøves, hvad enten det gælder opførelse af skoler eller vedligehold af kloaker.

Interesser

Når lærerne er skeptiske, skyldes det blandt andet frygten for, at det skal være byggefirmaets og pensionsselskabernes interesser, som i sidste ende overskygger forældrebestyrelsens eller kommunalpolitikernes ønsker, hvis de private skal overtage ejerskabet til bygningerne.

»Skolen er en kulturinstitution,« lyder det fra formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, der ikke mener, man kan adskille de mursten, som udgør skolebygningen, fra det, som foregår inde i bygningen.

Men Pia Olsen Dyhr understreger, at kommunen skal have mulighed for at stille skrappe krav;

»Man skal fare med lempe og tænke sig om, hver gang man gør det. Når vi skal have de private ind, skal vi selvfølgelig specificere meget klart, hvad vi vil have.«

Dog er det ikke uden forbehold, at SF vil åbne op for de semiprivatejede skoler.

»De borgerlige har tendens til at gøre offentlige-private partnerskaber til løsningen på alverdens problemer. Det er langt ude, for det her betyder en øget renteudgift for samfundet. Men i perioder som nu, hvor vi gerne vil sætte massivt gang i samfundet, så handler det om at få alle penge ind både offentlige og private.«

Dyr løsning?

Enhedslisten er det eneste parti, som ikke bryder sig om idéen. Ifølge Per Clausen vil det nemlig i sidste ende blive dyrere for staten.

»På langt sigt bliver det dyrere for den offentlige sektor, end hvis den selv lånte pengene og investerede dem. Pensionskasserne skal jo have deres penge forrentet, og selv om det nærmest, ser ud som om at det er gratis, skriver man bare en stor regning ud til fremtidens skatteydere, som er bundet til at betale et ganske bestemt beløb hvert eneste år til pensionskasserne,« siger han.

Han dundrede tidligere på ugen imod kloakforslaget og ser skolerne som et måske endnu værre område at involvere pensionskasserne i:

»Det er værre, når vi taler om skoler, fordi det skaber blokeringer for skolernes handlerum i forhold til at bygge til og ændre indretning og så videre. Det skal de kunne gøre, uden først at skulle forhandle med den private ejer af bygningen. Her er tale om et kerneområde, som vi er enige om skal drives af det offentlige i modsætning til for eksempel elområdet, som allerede er liberaliseret,« siger han.

Venstre derimod roser resten af venstrefløjen for at bryde med ideologiske barrierer:

»Det er glimrende, at nu også venstrefløjen, som tidligere har været principielle modstandere ud fra ideologiske tilgange, nu også ønsker at bringe nogle private aktører ind,« siger Venstre finansordfører Jacob Jensen, som håber, at der måske allerede ved de kommende kommuneforhandlinger kan indgås en bred politisk aftale om, hvordan rammerne for pensionskasser og lignende investorer udvikles.