Trods tidligere kritik af den såkaldte satspulje har SF nu parkeret deres modstand.
Det oplyser SF's fungerende socialordfører, Anne Baastrup, til Information.
»Det har været et standende tema hos os, at vi gerne ville have en anden finansiering af satspuljen. Men vi har nu indgået en aftale med Radikale Venstre og Socialdemokraterne om, at satspuljen ikke skal anfægtes i en kommende regering,« siger hun.
Satspuljen er en borgerlig opfindelse, der skaffer penge til at »forbedre vilkårene for de svage« ved næsten årligt at udhule overførselsindkomsterne med 0,3 pct. i forhold til den almindelige lønudvikling, og bl.a. har SF's finansordfører, Ole Sohn, ellers tidligere kaldt det »en honningkrukke finansieret af de absolut dårligst stillede« og foreslået at lade energiafgifter betale for puljen.
Samtidig har et flertal ved Socialdemokraternes kongres i Aalborg i 2008 vedtaget, at satspuljen ikke skulle være socialdemokratisk politik, uden at det dog har fået S-ledelsen til at agere. Informations granskning af satspuljens udvikling gennem det seneste årti, hvor den er vokset til at udgøre mellem otte og ni mia. kroner årligt, viser, at andelen af puljen, der bruges på permanent finansiering af helt almindelig drift på socialområdet, er vokset fra næsten ingenting til at udgøre ca. 72 pct. i 2003, ca. 78 pct. i 2009 og ca. 88 pct. i 2011.
På Informations foranledning har Socialministeriet desuden regnet sig frem til, at satspuljen i løn til medarbejdere svarende til 84 årsværk alene i Socialministeriets regi.
Hverken socialminister Benedikte Kiær (K) eller Radikale Venstre vil afskaffe ordningen. Holdningen er, at det i princippet ikke er overførselsindkomstmodtagernes penge, men skatteborgernes, eftersom der aldrig er blevet givet et løfte om at lade eksempelvis pension, førtidspension og kontanthjælp skal stige helt i takt med lønudviklingen, men i DF er man parat til at støtte S-SF, hvis man tør tage et opgør med ordningen.
»Det er meget ærgerligt, at man tager pengene fra overførselsindkomsterne, fordi det er mennesker som i forvejen har meget lidt,« siger socialordfører, Martin Henriksen: »Det ville være udmærket, hvis SF snart sagde, at de gerne ville justere den måde, som reguleringen foregår på. Den er vi i hvert fald med på.«
Men SF's Anne Baastrup, anfører, at en rød regering i stedet vil kompensere de svageste ved bl.a. at fjerne kontanthjælpsloftet, starthjælpen og hæve pensionsbeløbet. »Det er også derfor, at vi i forbindelse med 'Fair Løsning 2020' foreslår, at psykiatrien skal have et gevaldigt løft fra de almindelige finanslovmidler,« siger hun.
Enhedslistens Line Barfod undrer sig dog højlydt over SF's beslutning.
»Det kommer bag på mig. Så længe man har satspuljen, så er man med til at øge uligheden i samfundet. Ideen med en rød regering skulle gerne være at mindske den. Derfor er det her et kæmpe problem,« siger hun og tilføjer: »Det er klart et af de krav, vi vil have med til forhandlingerne (om et regeringsgrundlag, red.) og vil rejse igen og igen.«
Er det ikke bare en lillesmule pinligt, at S og SF i denne sag bliver overhalet venstreom, af Dansk Folkeparti?
S og SF er blevet partier, der først og fremmest repræsentere den velbjergede, småborgerlige og selvtilfredse middelklasse.
S og SF er denne epokes Centrumdemokrater.
Jeg er glad for ikke at være medlem af noget politisk parti og tænker stadigvæk på hvorvidt det er moralsk forsvarligt at stemme til kommende valg. Man sender jo derigennem blot flere partistøttekroner til forlorne jakkesæt.
Selvfølgelig vil den kommende regering - (rød bliver den med garanti ikke!) - heller ikke afskaffe ordningen eller meget andet dyrt bureaukrati i øvrigt. Dnt sikrer jo, at landets ledere hvert år kan drive signalpolitik i overskrifterne (vi har lige afsat 2 millioner til xxx). Satspuljeordningen udgør en stor del af partiernes markedsføringsbudgetter, men når s og sf påstår at ville forhøje nogle satser så gør man nok også klogt i at finde de store forstørrelses glas frem til læsning af kommende undtagelser, modregninger og andre fodnoter, som man også bør når det gælder dansk folkepartis omsorg for fattige.
Dengang var Centrumsdemokraterne overhovedet ikke så ubarmhjertig over for arbejdsløse og som S og Sf tilsyneladende er nu. Dette ligger desværre i tidens grimme ånd. Se bare på Osloterroristens Manifest og hans hadefulde udfald imod dem som "nasser" på staten, et udfald citeret her på debatsiderne.
Jeg kan måske forstå at nogen stemmer på S, men at nogen stemmer på Sf forstår jeg ikke. De kunne lige så godt stemme på S, der er jo ingen forskel på de to partier.
De deltager begge med en falsk modificerende lyddæmper i det antimuslimske så blodigt inspirerende hylekor og begge påstår som Støjfbjerg og Breitevig, at det skal kunne betale sig at arbejde og at de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne bare skal have et "kærligt skub"- ud over afgrunden.
Hvis man mener at der skal være stor forskel imellem overførselsydelser og minimumsløn, hvad disse partier jo mener, fordi de i bund og grund har samme ideologi, som regeringens, hvorfor foreslår så ikke f.eks Sf at man fra samfundets side indfører et gulv under mistelønnen så at arbejdsgiverne kan betale for denne ideologi, i stedet for fattige mennesker???? Det er efterhånden så ækelt at se hvordan at det er fattige mennesker, der alene skal betale for finanskrisens spekulanter. Her var Breitevig åbenbart for øvrigt også med som aktiespekulant.........
At Dansk Folkeparti nu foreslår at det skal ændres er jo forbløffende, når man tænker på at de i 10 år har været med til at gøre tusinder af danskere fattige og smidt tusinder ud på gaden fra deres lejligheder.
Tilbage bliver altså logisk Enhedslisten. Det parti må da få et drømmevalg!!!!!
Jesus hvor har vi dog bare den mest slatne og sørgelige "opposition" man overhovedet kan forestille sig. De sidder bare bange i et hjørne og tør ikke mene noget som helst kontroversielt, af frygt for ikke få regeringsmagten efter næste valg. Øv!
Oppositionen skal passe på, at vi ikke hellere vil lade dem sidde over, så de ikke blamerer sig yderligere med regeringsmagten.
Vi har brug for, at en ligeså stor omkalfatring som den, vi har været bebyrdet med under VOK, finder sted i form af en tilbagerulning til ikke blot Nyrup, men tidlig Schlüter (Anker J tør man jo ikke sige). Velstanden i vort samfund er krisen til trods vokset mange gange, siden samfundet ikke kunne bære udgifterne i 70erne. Vi er bl.a. blevet selvforsynende med energi - så at der ikke skulle være råd til en minimumsbesyttelse af befolkningen imod sociale begivenheder, passer simpelthen ikke.
S+SF spiller jo deres kort bedst muligt, for det ser ud til at flertallet af befolkningen vil have den politik, som VK fører, men er trætte af at se på VK ministrene.
Derfor skal S+SF bare mene det samme, så er sejren hjemme.
Det bør overhovedet ikke overraske, at S+SF atter og atter falder på knæ over for de Radikale. Hvad værre er, at man med de mange "tilbagetrækninger" også kan frygte et mere lyserødtbrunt samarbejde selv om alle parter inden valget slår korsets tegn for sig.
Blot for at minde om en tankevækkende kronik af Preben Wilhjelm om mulighederne herfor:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1124960/hvorfor-danner-s-sf-og-df-...
Udviklingen i S-SF er en skændsel.
Måske har Henrik Wagner ret i, at man skulle stemme blankt.
Hvis VKO vinder igen, vil det jo nok betyde den højredrejede Helle Thornings afgang, og vi kunne få en reel opposition.
Helle Thorning. Hører hun ikke retteligt hjemme i De Konservative? Problemet for hende er blot, at det næppe giver chance for en statsministerstol at melde sig ind i det parti.
Man må også spørge til De Radikales udvikling. Tiligere oplevede jeg det som et humant parti, der også ville de svages vel. Nu synes partiet alene at fokusere på skattelettelser i konkurrence med LA om, hvem der kan sikre den laveste skatteprocent for de bedst stillede.
De Radikale forsøger at slå sig op som et humant parti på deres ønske om at fjerne 24-års reglen. Men den er simpelthen for let købt.
Man bliver ikke human af at give de velstillede danskere mulighed for at gifte sig som 18-årig med en Thailandsk pige, eller en tyrk med en tyrk, men samtidig tage brødet ud af munden på hundred tusindvis af andre. De Radikale bør tage deres sociale profil op til revision.
At DF kommer med forslaget, må skyldes at de vurderer den borgerlige regering for død. Det er nu opportunt for dem, at positionere sig i forhold til en ny rød regering. Hvis de var reelt bekymrede over den stigende ulighed, ville de ikke i 10 år i træk have støttet den udvikling. Deres træk er ikke taktisk men strategisk, en ny politik i et nyt politisk klima. Det her bliver ikke sidste gang de prøver at overhale indenom.
@Hanne Christensen: "men samtidig tage brødet ud af munden på hundred tusindvis af andre"
Skal vi blive enige om at forskellen mellem lønudviklingen og prisudviklingen i 19 ud af 20 tilfælde giver en stigende realløn?
Kan vi efterfølgende blive enige om at forskellen normalt er større end 0,3%?
I så tilfælde får også modtagere af overførselsindkomst altså en stigende købekraft - og får ikke taget brødet ud af munden eller lignende dramatiske overdrivelser.
DF er gode til at finde på noget ”socialt ansvarligt” som de er sikre på IKKE bliver til noget, men som lyder godt i deres vælgergruppe. DRV er ikke en snus bedre. Deres ”humanistiske” glorie er noget anløben.
Ib Ling!
Overførselsindkomsterne justeres med lønindekset minus 0,3 %. Altså vil det skabe en langsom udhuling af overførselsindkomster i forhold til lønindtægter.
På socialministeriets hjemmeside kan du læse mere om dette. Link:
http://www.sm.dk/Puljer/satspulje/Sider/Start.aspx
Heraf fremgår:
"Satspuljeordningen indebærer, at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønsudviklingen på arbejdsmarkedet. 0,3 pct. heraf overføres til satspuljen."
Satspuljen er altså opstået ved at de fattige betaler hertil. Det er klart at ordningen betyder, at der bliver større og større forskel mellem folk i arbejde og folk udenfor.
Samtidig betyder det, at reallønsnedgang særligt rammer de ledige hårdt.
Men ikke kun her rammes de ledige. Der er i samme periode indført kontanthjælpsloft, kommunerne fastsætter rådighedsbeløb så lavt, før de begynder at fylde op. at jeg ikke har fantasi til, hvordan budgettet skal hænge sammen for 2.500-3.000 kr. efter husleje og varme er betatalt.
Kan du, Ib Link? Vil du så ikke være så venlig at fremlægge det her på siden?
Ib Link,
Er det mit angreb på De Radikale, du reagerer på?
Så vil jeg nemlig gerne fortsætte den debat.
Jeg vil nemlig meget gerne påvirke De Radikale til en mere human politik.
Satspuljen er et misfoster i dansk socialpolitik af mange grunde.
Dels bruges den meget til brandslukning når der pludselig kommer fokus på et område og politikerne synes, at nu må der gøres noget.
Dels medfører den en høj grad af vilkårlighed i hvad der støttes, hvornår og hvor længe.
Bl.a. af disse grunde medvirker den til at en langsigtet og velbegrundet indsats ikke finder sted i forhold til de mest udsatte, som man med puljen påstår at ville hjælpe.
Det helt groteske er dog, at man med puljen fodrer hunden med sin egen hale, idet midlerne i puljen opstår gennem en udhuling af væksten i overførselsindkomsterne, så modtagerne har i virkeligheden selv betalt for den støtte de måtte modtage.
At S og SF vil fortsætte dette menageri gør det meget svært at tro på mere lighed og bedre tider for de svageste med en såkaldt ny regering.
Satspuljen har været med til at genindføre almisseprincippet i dansk sociallovgivning
Ib Link,
Du skriver, at de fattige ikke har fået taget brødet ud af munden. Det mener du, er en overdrivelse.
Det er jeg helt uenig med dig i. Og jeg gætter på, at din holdning er baseret på manglende viden.
Ved du, at
1) Den gennemsnitlige kontanthjælp ligger på godt 10.000 før skat om måneden? Før skat!
2) Kommunerne arbejder med et såkaldt (dokumenteret) rådighedsbeløb på mellem 2.500-3.000 (afhængig af kommune), før de begynder at fylde op til kontanthjælpsloft?
3) At de 10.000 kroner er gennemsnitlsbeløb. Nogle må klare sig for 6.000 kr. pr. måned før skat - altså til husleje, mad, skat - ja , til alt.
4) Ved du, at mange trods disse små rådighedsbeløb tvinges til at arbejde fuldtid for dette, - altså uden løn?
5) Gifte og samlevende ikke kan modtage kontatnhjælp, hvis modparten har en indkomst på fx. 25.000 kr. pr. måned? (Er i øvrigt svært at finde det konkrete beløb!)
6) En kontanthjælpsmodtager ikke får en krone, hvis vedkommende har en formue på over 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for par.
7) Mange af kontanthjælpsmodtagere samtidig kæmper med sygdom.
8) At kontanthjælpen i dag kun udgør ca. 3 % af de samlede sociale budgetter. Altså er det mere et spørgsmål om indstilling til fattige end et spørgsmål om økonomi at løse fattigdomsproblemet.
9) Ved du, at De Radikale har stemt for:
a) Sygedagpengeperioden reduceres til 1 år, derefter står den på kontanthjælp.
b) Kontanthjælpsloftet
c) Tvangsarbejdet
d) Forkortelsen af dagpengeperioden til 2 år, hvilket gør at vi om et års vil endnu flere mennesker ende i fattigdom
e) En førtidsreform, der betyder, at ingen under 40 år som udgangspunkt kan få førtidspension, men må bevare hidtidige ydelse - dvs for de flestes vedkommende kontanthjælp?
f) Har stemt for fjernelse af efterlønnen uden at sikre, at ældre ikke i stedet ender på kontanthjælp? Og uden at sikre ældre en større sikkerhed mod fyring.
Jeg tror simpelthen ikke at fattiggørelse er vejen ud af ledighed og sygdom. Gør du?
Tværtimod tror jeg, at fattiggørelse fastholder disse mennesker i deres situation. Udsigten til fattigdom gør i øvrigt mange utrygge på arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke utryghed bærer noget godt med sig. Tværtimod. Min indstilling er derfor, at fattigdom skal bekæmpes både ude fra den humane som ud fra den økonomiske synsvinkel.
Jeg er bekendt med ordningen, Hanne. Jeg ved derfor godt at den oeger forskellen mellem dem i arbejde og dem uden. Med 0,3% aarligt. Det jeg peger paa er bare at stigningen i prisindekset normalt er mere end 0,3% under loenudviklingen. Altsaa faar alle en realloensstigning.
Kontanthjaelpsloft m.v. Hoerer egentlig ikke til i samme debat som satspuljen, men i aar ser jeg at kontanthjaelpen er kr. 10.000 om maaneden. Det kan man altsaa godt leve for.
Derudover vil jeg gentage min holdning til at give alle en ydelse, og derved komme ud over bureaukrati og vurdering af det ene eller det andet.
Nej, det kan man ikke leve godt for, når først de faste udgifter er betalt.
Satspuljeordningen er vel en ting, man som venstreorienteret eller bare socialt indstillet menneske helst var foruden.
Men samtidig synes jeg også, at man må erkende, at i en situation, hvor der pga. den demografiske udvikling vil blive flere og flere modtagere af overførselsindkomst (specielt pension) og færre og færre erhversaktive til at betale skat. Og hvor der også vil være en stigende efterspørgsel efter bla. sundhedsydelser. Der er det at lade modtagerne af overførselsindkomst på en lidt MINDRE FREMGANG i levestandard end dem i arbejde nok trods alt en af de MINDST smertefulde måder at få enderne til at mødes på.
Hvis vi accepterer den fælles præmis, at penge ikke gror på træerne, kunne jeg da således godt tænke mig at høre diverse debattørers bud på, hvordan man hellere burde skaffe disse penge.
Og pleeeeease nu ikke noget med højere beskatning af multinationale firmaer eller den slags "gratis omgange". Det skal være noget, der er realistisk, og som rammer befolkningen bredt. Ikke kun de 1% rigeste eller udenlandske firmaer eller andre, som ikke har stemmeret.
De penge, som man evt. kan skaffe ved den slags smertefrie initiativer, dem skal vi nok nå at få brugt mindst 100 gange under en ny regering. Det hører jo således med til billedet, at såfremt denne ikke vil videreføre al VKO´s politik og i øvrigt indfri sine valgløfter, så har den i forvejen behov for at skaffe noget i retning af 65 milliarder mere til statskassen i 2020 for bare at lukke det eksisterende hul.
Det er 2 ting - hvad man godt kan leve af og hvad man kan leve godt af!
Jeg foeler mig ikke forpligtet til at garantere alle at de kan leve godt uden at bidrage til faellesskabet, men dog til at sikre at alle danskere har en indkomst de kan leve af.
Hvis der blev skabt arbejdspladser til bare 50.000 af de omkring 800.000+ på overførselsindkomster, ville der blive sparet mange penge der. Sammen med skatteindtægter fra disse 50.000 er man langt mere end godt på vej.
Stop al den snak om, at der bliver færre til at betale skat. For samtidig fortælles vi jo hele tiden, at de eneste penge, der tjenes i dette samfund, er dem, eksporten indbringer.
Så er der vel ingen grund til at hente pengene andre steder? Afskaf indkomstskat og beskat alene erhvervslivet, evt. ved en omsætningsafgift, som ikke kan omgås så let som beskatning af overskud.
Ib Ling,
Nu mener jeg, du udtrykker dig arrogant.
Det tager dig 5-6 henkastede ord: Man kan godt leve af 10.000 kr.
Du forholder dig ikke til, at det er gennemsnitstal. Altså nogle har mindre. Fx har enlige over 25 år gennemsnit 8.500 kr. Den tilsvarende gruppe på kontanthjælp får 6.700 kr. Forsørgere får 11.200. Kontanthjælp til unge under 25 år er 4.200 kr. (Til denne gruppe hører 14.200 unge er i Danmark.) Kontanthjælp til personer under revalidering er 15.600 kr.
Du forholder dig heller ikke til rådighedsbeløb på 2.500-3.000 kr. Hvis du mener, man kan leve for det, så læg dog et budget her, så vi kan se det.
Jeg foreslår også, at du lægger et budget for de 10.000 kr. Det er simpelthen blot henkastet at skrive, at det kan man godt leve for. Jamen, så vis os det dog. Hvordan? Jeg foreslår, du også laver et budget for 8.500, 6.700 kr. og 4.200 kr.
Husk skatten, husleje og varme. Det er jo beløb, før disse udgifter er betalt.
Rettelse, de 6.700 kr. er starthjælp til enlige personer fylddt 25 år.
Det skal tilføjes, at de nævnte beløb er hentet hos Danmarks Statistik.
Link: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1140
Man bliver desværre nødt til at åbne to tabeller, den ene med antal kontantkontantshjælpsmodtagere og den anden med udbetalte beløb til disse fordelt på grupper. Derefter må man dividere det ene tal med det andet.
(Let skal det ikke være. Danmarks Statistik er en styrelse under Indenrigsministeriet. Så regeringen gør sit for at lægge en skygge over tallene.)
Et par mulige andre måder at indrette sig på. Afskaf store dele af bureaukratiet lige fra skattejungle til lignende (oven i købet krydsvirkende) inden for social- og sundhedslovgivningen. Indfør borgerløn og giv folk mere ansvar for deres egne liv. Brug landbrugsstøtten incl. den fra EU på mere fremsynede projekter. Genopdag at der findes andre værdier end konstant udskiftning af den materielle overflod. Sæt ind i forhold til det massive spild af mangeartede ressourcer i forbindelse med den daglige transport. Med hensyn til den påståede kommende mangel på arbejdskraft så løber en times transporttid til arbejde op i 12 arbejdsuger person/år. I stedet for at skræmme potentiel arbejdskraft væk kunne man gøre sig lidt anstrengelse for at tiltrække den. Og så kunne man eventuelt satse på andre erhverv, f.eks. nytænkning inden for turisme kombineret med sundhed, velfærdsturisme, retirement etc. Måske der også nogle steder i verdenen findes varme- og tørkeramte folk, som vil forstå at værdsætte at det pisser ned konstant.
Når jeg skriver at satspuljen genindfører almisseprincippet i dansk sociallovgivning, så er det fordi at med Steinckes socialreform og senere bistandsloven blev knæsat et princip om, at sociale ydelser ikke var almisse men retsbestemte ydelser til mennesker i nød. En meget vigtig forskel i opfattelsen af social nød blev hermed slået fast. Hele den danske socialpolitik har siden bygget på dette solidariske princip.
Det er således ikke en diskussion om ydelser og deres størrelse men om, at en borgerlig regering under Schluter finder det betimeligt igen at fravige dette, og at S og SF nu finder det opportunt at gøre det samme
Ib Ling,
Du skriver:
"Jeg foeler mig ikke forpligtet til at garantere alle at de kan leve godt uden at bidrage til faellesskabet, men dog til at sikre at alle danskere har en indkomst de kan leve af."
Først skal nævnes, at jeg mener godt, man kan bidrage til fællesskabet uden det går gennem arbejdsindkomst. Det er desværre en udvikling, man har set med VKO: Alt drejer sig om lønindtægt.
Fx kan man bidrage negativt gennem forurening,positivt ved at cykle. Bidrage positivt med godt humør, eller ved at tage sig af andre osv osv.
Når det er sagt, så tilbage til emnet, nemlig folk på overførselsindkomst.
Du føler dig altså forpligtet til at sikre, at man kan leve af en indkomst. Ikke godt, men dog anstændigt?
Jamen, dermed forpligter du dig selv også til at se på beløbene. KAN man leve af dette?
Mit kriterie er, at man ikke får så lidt, at man reelt nedbrydes forstået på den måde, at man ikke kan fungerer socialt, og rent faktisk bevæger sig længere og længere væk fra selvforsørgelse pga. de små rådighedsbeløb.
Det er nemlig det, jeg ser, sker i dag.
Der er lavet en undersøgelse over hvordan familier klarer sig, når de over længere tid er på de lave sociale ydelser og herunder vurderet de forskellige overlevelsesstrategier.
Link:
http://www.casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2010/liv...
Jeg har ikke nået at læse hele rapporten, men bl.a. fokuseredes på personer vælger at samle flasker. Det er en vej ud af en negativ spiral.
Mit indtryk er, at rapporten giver et godt billede af, hvordan de lave sociale ydelser går ind og påvirker en hel families funktion negativt.
Ib Ling, din indgang synes bare at være "det skal kunne betale sig at arbejde". Jeg mener, parolen er tomme fraser. Bl.a. kan kontanthjælpsmodtagere ikke forbedre deres situation gennem fx at tage job på en benzintank 10 timer pr. uge, fordi alt blive modregnet krone for krone.
Det gælder ikke dagpengemodtagere, hvor der modregnes time for time, og derfor vil det altid for disse kunne betale sig at tage bare få timers arbejde, med mindre de kommer i konflikt med fuldtids- og halvtidsforsikrede reglrene.
Men jeg foreslår dig, Ib Ling, nu du har markante holdninger til at nuværende overførselsindkomster skulle være tilstrækkelige, at du læser rapporten, og desforuden arbejder for, at parolen får reelt indhold, så også kontanthjælpsmodtagere fremover bliver afregnet time for time, fremfor krone for krone.
Åbentlyst pinligt fra S og SF's side. Som tidligere har meldt ud, at man ville 'sikre' f.eks. førtidspensionisterne ekstr 100,-kr- om måneden før skat. Men samtidig ville forhøje grønne afgifter. Og den form for politik er simpelthen ikke troværdig for et segment af den danske befolkning, som har været sat alvorligt bagud i købekraft de seneste 15år.
Langt værre er det, at skulle høre på, hvor stolte en bred vifte af politikere udbasonere egne kvaliteter, når man fordeler satspuljemidlerne. Som ret beset er at fodre hunden sin egen hale. Men man føler åbenbart, at man som overmennesker er bedre til at fordele en del af overførsels-indkomsterne, end jvis man udbetalte på lige vilkår med resten af beforlkingen. Det ér kort og godt en gentangen årlig særdeles nedværdigende skueproces at stile op til, alt imens man beskæres løbende som overførsels-modtager.
Når S, nok snarere en SF har vredet armen om på sin kommende regeringspartner, skal man da vide, at vi herude udmærket er klar over sammenhængen. Så: Skam sig S! skal vi vi nok engang opleve, at socialkammeraterne er sig selv nok, og lægger ud med at diskvalificere store dele af de svageste grupperinger her til lands?
Har S allerede deponeret omtanken under armen på sine spinmæssige politikudviklere - eller kommer man hellere før end senere til en form for fornuft?
En ærkeled politik at forfølge med andre ord. Det noterer vi os lige S...
Med venlig hilsen
I X antal måneder kan man leve for meget lidt; i X antal ÅR kan man ikke.
Har alle jer med kommentarer glemt os folkepensionister der kun har folkepensionen at leve for. Vi har knoklet og betalt skat et helt arbejdsliv,og er nu de dårligst stillet økonomisk. Er det samfundet tak til os nu. Vi har trods alt været med til at skabe det samfund vi har i dag.Det burde de unge vi har opfostret tænke på.Uden vor indsats havde mange ikke fået de uddannelser og goder de har i dag
De unge aner overhovedet ikke hvad man får i folkepension i dag. De bliver tudet ørene fulde om at vi går og spiller golf hele dagen,men med en indtægt på 136.000 om aret før skat for enlige er der ikke engang råd til at købe en golfkugle. Mange påstår at vi får mange tilskud,men sådan er virkeligheden ikke,og iøvrigt har alle andre på overførselsindkomst de samme muligheder som folkepensionisten for tilskud, og så er det helt uforståligt at en førtidspensionist får ca.199.000 om året indtil denne bliver folkepensionist så bliver personen pludselig rask, og får kun en folkepension. Hvorfor denne forskel. Er vi som har arbejdet mindre værd end dem som måske aldrig har haft et arbejde.
Politikerne regner os for det tavse flertal,men vi nye folkepensionister vil ikke finde os i at skulle gå tiggergang til kommunen for at opnå de almisser loven giver,og med det kommende folketingvalg er det på tide at vi sætter vor kryds hos de partier der har indset det skæve i disse forhold.
Fik vi folkepensionister en anstændig pension ville vi være i stand til at hæve vor levestandard til et niveau hvor tænderne ikke falder ud på grund af dårlig ernæring,og hvor der blev råd til en sund kost og ikke hvad der er ugens billigste tilbud.
Politikerne råber op om at samfundet ikke har råd til en højere folkepension,men det er det rene vrøvl for vi nye pensionister belaster ikke det sociale system som vor forældre som var nedslidte og fysisk ødelagte,men med den nuværende folkepension ender vi alligevel med et ødelagt helbred,og med den mængde af folkepensionister der kommer i disse år kommer det til sidst at koste kassen for det danske samfund,men det er de nuværende politikere helt ligeglade med for til den tid er de datid i politik .
Med venlig hilsen
Folkepensionisternes-netvaerk.dk
Erik Staudt,
Jeg re ikke enig med dig.
Jeg mener ikke I har knoklet, som I selv ynder at sige. Arbejdstempoet var en hel del lavere for 30-40 år siden. Og iI havde stadig lørdagsfri og et 8-16 job. Godt nok havde I en uge mindre ferie og kortere barsel, men det skal også ses i lyset af, at arbejdsfrekvensen va rmeget lav blandt kvinder, der havde født.
Dengang kunne man klare sig for een normal indkomst og alligevel have hus i det nordlige København.
I dag er 2 indkomster nødvendige. Mange havde så måske ikke bil, men til gengæld havde de deres arbejde i cykelafstand. I dag pendler folk fra Kalundborg, Næstved, ja sågar fra Lolland hver dag for at komme til deres arbejde i København.
En del af jer pensionister har kun folkepensionen. Men det skyldes da, at I har valgt at bruge rub og stub, fremfor at spare op selv.
Kontanthjælpsmoddtagere står helt anderledes ilde. Dels har de haft andre forhold, mange er syge og har derfor ikke den mulighed at spare op selv.
Tilmed er ydelsen væsentlig lavere, de kan ikke få varmehjælp, mimrekort, billige teaterbilletter, 65-billetter osv. De kan ikke indefryse deres boligskatter, hvis de skulle sidde i egen bolig (hvad en del gør). Det kan en pensionist. Der er en skov af tilbud til jer pensionister, som ikke umiddelbart fremgår, når man taler overførselsindkomst.
En folkepensionist får rent faktisk væsentligt mere end en kontanthjjælpsmodtager, og hvis man kunne få kontanthjælpsydelsen op på folkepensionistniveau (incl. alle de tilskud, I kan få), ja, så ville jeg være tilfreds.
Folkepensionister står for over halvdelen af samtlige sociale ydelser. Kontanthjælpsmodtagere for under 3 %. Der er himmelråbnede forskel. Den fattigste folkepensionist får over 12.000 om måneden før diverse tilskud. Den fatitigste kontanthjælpsmodtager ligger på 4-5.000 kr. Der er igen himmelvid forskel.
Det er der også på de to befolkningsgrupper. Folkepenionister hører til blandt den rigeste gruppe (der med ikke sagt, at alle er rige). Rigtig mange er særdeles velstående, og jjeg finder det urimeligt, at de skal have større overførselsindkomster (direkte elle rindirekte), end en kontanthjælpsmodtager, der kun har ydelsen at leve af.
At blive gammel er efter min mening ikke nogen social begivenhed (det har man sgu vidst hele livet). Derimod er det en social begivenhed at blive syg eller ledig uforskyldt.
Personligt synes jeg, at folkepensionister ofte er et forkælet folkefærd, der hyler i kor efter mer, mer. Jeg har på et tidspunkt omregnet alle supplerende ydelser (varme, boligydelse osv.) til, hvad de svarede til af indkomst. Og jeg nåede op over 20.000 kr. pr. mdr.
Det er det dobbelte af, hvad en kontanthjælpsmodtager gennemsnitligt får. Så jeg synes ærligt talt, I skulle tage og værdsætte det I får, og gå i bretchen for, at fattige mennesker (kontanthjælpsmodtagerne) kunne komme op på samme niveau.
Du får 136.000 om året. Det er vist folkepensionen på ca 60000 + folkepensionstillæget på ca. 60.000 og så godt 10.000 kr. i ældrecheck. Hertil kommer, at har du arbejdet, får du også ATP oveni. Dette ligger på mellem 10-30.000 kr pr. år. En tdligere førtidspensionist, vil nok ligge i den lave ende. En mand der har "knoklet" vil ligge i den høje ende.
Selv den dårligst stillede folkepensionist får mere end hvad en enlig kontanthjælpsmor får!
Du har ganske enkelt ikke ret i, at kontanthjælpsmoddtagere kan modtage varmehjælp, boligydelse eller indfryse deres boligskatter osv. som folkepensionister kan.
Jeg kan kun appellerer til, at du viser større omsorg og medfølelse for de reelt fattige - altså kontanthjælspmodtagerne - i dag. Jeg tror, netop pensionistgruppen i den grad har været med til at stemme fattigdomsydelserne igennem. Heldigvis ikke alle.
Du skal vist være glad for, du slipper for aktivering.
Må jeg spørge, hvorfor du ikke har sparet op selv. Mere end 90 % af befolkningen sparer i dag selv op til deres alderdom. Det betyder faktisk, at rigtigt mange ikke vil kunne få hverken ældrecheck eller folkepensionisttillæg som du gør.
Det er mig ubegribeligt at folkepensionister skal sammenlignes med kontanthjælpsmodtagere med sådan et uværdigt møgfald. Det får kontanthjælpsmodtagerne det ikke bedre af.
*host* Én ydelse til alle, der ikke er i arbejde eller på dagpenge * host*
Nu, hvor jeg renset halsen for dette tilbagevendende opstød vil jeg igen komme til sagen:
Et rådighedsbeløb på 3000 kr. om måneden er bestemt ikke meget - men husk at hvis man har børn kommer der alverdens tilskud og børnebidrag oveni (Man opererer mange steder med et minimum på over 3.500 kr).
Det giver så ca. 100 kr. om dagen efter alle faste udgifter, hvis vi regner med 3000 kr.
Det er ikke en fed tilværelse, men det mener jeg så heller ikke man er berettiget til at opretholde på andres regning.
Fremfor et hypetetisk budget vil jeg linke til nogle virkelige eksempler (googlet - jeg kender dem ikke personligt):
http://dindebat.dk/penge-privatoekonomi-forsikring/742246-er-et-raadighe...
http://www.baby.dk/debat/38045pi1/ordet-er-frit/raadighedsbeloeb-paa-kon...
Vi skal hellere, Ib Ling, indse, at vi i øjeblikket opretter jobs blot for at oprette jobs. Uendeligt mange arbejdsgange, produkter m.m.m. er yderst undværlige, og fremstilles kun for at give måske især forhandleren en følelse af at udrette noget 'for samfundet'. Men vi var alle bedre tjent med, at han lod være! Få er de mennesker, der fremstiller det fundamentalt nødvendige i vores samfund - og i verden i øvrigt. Vi må finde måder at sørge for, at den byrde fordeles ligeligt, så vi alle kan have friheden til at beskæftige os med hinanden og de ting, der i anden forstand betyder noget, men som man ikke behøver at få penge for, når man iøvrigt blot kan snuppe, hvad man begærer, fra alle hylder.
Det vil sikkert glæde politikerne hvis folk på overførselsindkomster går i kødet på hinanden og afkræver hinanden svar på hvorfor denne eller hin ikke selv har sørget for at spare op til pensionsalderen, hvorfor man er på kontanthjælp og hvad man personligt har af rådighedsbeløb om måneden – hvilket så kan vurderes som tilstrækkeligt eller ikke af andre debattører, som selv kan opstille hypotetiske regnskaber, der groft sagt er en skabelon der må passe til alle. Politikerne interesserer det ikke.
Hvad med at rette skytset mod de skyldige, politikerne? Også kontanthjælpsmodtagere bliver udsuget af satspuljen, og fordi jeg tilfældigvis selv er folkepensionist, betyder det ikke at jeg kun har øje for folkepensionister. Det interesserer mig ikke om andre debattører selv er kontanthjælpsmodtagere eller i tvangsarbejde.
Men det interesserer mig hvad politikerne og deres nepotistiske mærkesager har forårsaget af uhensigtsmæssigheder for socialpolitikken og de dårligst stillede i dette samfund.
Peter Hansen
Det er et interessant verdenssyn, hvis du mener, at det private opretter job blot for at oprette dem.
Det står i kontrast til din Losurdo baserede kritik af det liberalistiske system, hvor udbytning åbenbart er mantraet.
Det står også i kontrast til dit ønske om en borgerløn, da det er den handels- og produktionsbaserede velstand, der skal betale denne.
Der er ingen velstand i fremstilling af ligegyldige produkter, Mikael Petersen, kun rykken rundt af abstrakte værdier mellem interessenter i et absurd, primitivt belønningsspil.
Det går godt i spand med Losurdo, hvor man jo kan iagttage, at helt almindelige mennesker udleveres til de private firmaer for en offentligt betalt overførselsindkomst - og da det åbenbart var for hårdt for det helt private erhvervsliv med folk i 'jobtræning', hvor de rent faktisk skulle betale en del selv, har man nu valgt at forære dem arbejdskraften i form af 'job-praktik'.
Der er intet andet en efterspørgsel og imødekommelse af denne efterspørgsel, og jo mindre efterspørgslen er, jo mindre behøver langt de fleste mennesker at arbejde.
Det er ikke mange år siden, at vi besluttede, at dette samfund i stedet for at være et industrisamfund skulle være et servicesamfund - mao skulle folk nu til at klippe hinanden for at få tiden til at gå; men tid skal ikke bare gå, den skal kvalificeres.
Hanne Christensen, du aner ikke hvad du snakker om.For det første arbejdede vi om lørdagen,vi knoklede mere end man gør i dag fordi vi havde ikke alle de hjælpemidler og maskiner så vi gjorde arbejdet fysisk.
Lad mig så lige gøre det klart for dig vedrørende opsparing. Vi havde ikke den mulighed før 1979 som hedder kapital pension,og da den kom lovede regeringen at vi ikke skulle betale skat når vi fik pengene udbetalt.Da jeg blev 60 år trak skat 40% af min pension så al din ynk om vi har brugt rub og sub kan du stoppe skrå top. At 90% sparer op i dag siger jo noget om at samfundet er blevet så meget rigere at der er råd til det,og i øvrigt giver arbejdsgiverne nu også et bidrag til pensionen.Har du glemt det.
I det hele taget er dit indlæg så smæk fyldt med fejl og ukorrekte udsagn at det er ikke værdigt at kommentere mere på den. Du kan ikke have levet dengang med dine tåbelige påstande.Tag og læs historiebøgerne fra den gang.Har du helt glemt at vi levede i en efterkrigstid hvor midlerne var små.
Du har ret Erik, det er ikke værd at spilde tid på at imødegå påstandene. Alene den vildfarelse at alle folkepensionister får ældrecheck er forkert. Det får man kun hvis man har under 73.000 kr. i kapital. Har man over det falder andre tilskud bort. De folkepensionister der aldrig har haft mulighed for at spare op, betaler i øvrigt de 4.000 kr. i skat før ældrechecken bliver udbetalt. Disse 6.000 kr. er for mange pensionister det der kan redde f.eks. et tandlægebesøg eller et indkøb af tøj eller sko.
Inger, Du har da fat i virkeligheden,og ikke som den tåbe til Hanne. Hvordan kan man skrive sådan noget vrøvl der ikke har hold i virkeligheden.Desværre er der mange unge der har den opfattelse at folkepensionister er stenrige,og det lever politikerne på.
Der er rigtig gået folkepensionist-hykleri over denne debat.
Lørdagsfri blev indført for de fleste i 1972. Og for en hel del før. Jeg var barn dengang, men mange år før havde mine og mine klassekammeraters forældre fået lørdagsfri.
Jeg kan godt begynde at ramse reglerne for pensionsbeskatningsloven op. Oprindelig var afgiften 25 % (§ 26 A), og det er den såmænd stadig for den del, der var opsparet før 1979.
Så blev afgiffen sat op til 40 %. Men altså de ældre i dag har haft glæde af den lave afgift.
Realrenteafgiften blev indført i 1982. Også her blev de tidligere opsparinger fritaget, således at mange ældre i dag har haft kæmpe gevinster qua fritagelsen for denne afigft.
I 90'erne erstattedes realrenteafigften af en 15 % afigfit på al pensionsopsparing. Samtiidg blev arbejdsmarkedsbidraget indført. Det betød at alle indbetalinger på pensionsordninger blev pålagt arbejdsmarkedsbidraget på 8 % som al anden arbejdsindkomst.
Også disse 8 % har de ældre sluppet for. Det betyder oversat, at de yngre generationer skal spare 8 % mere op nu, end de ældre skulle i sin tid for at få samme beløb udbetalt.
På pensionsområdet er der ingen tvivl. De ældre har i den grad være tilgodeset med langt bedre skattebegunstigelse opsparingsmuligheder end de yngre og nuværende pensionsopsparere.
På boligområdet har ældregenerationen også været heldig. Man ser det bedst ved, at ganske almindelige middelklassefolk kunne anskaffe sig hus i det nordlige København og leve der for en indtægt med en hjemmegående kone og børn, de fleste havde også råd til bil m.m. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i dag.
Jeg selv kunne dengang vælge og vrage mellem alle mulige fritidsaktiviteter, der intet kostede. Dengang var det gratis at gå på aftenskole m.m. så mine forældre ikke skulle punge op.
Så nej, jeg fastholder, I har ikke knoklet. Min hukommelse fungerer altså glimrende.
I øvrigt har rigtig mange af jer kun enfolkeskoleuddannelse. Tænk, hvor unge ville misunde jer det, hvis de var opmærksomme herpå . I kunne få job og lærerpladser alene med et folkeskolebevis. Tog man en gymnasieeksamen med 6 i snit (gammel skala) kunne man blive jurist på 4 år derefter. Der var ingen adgangsbegrænsning. Og ingen specialeskrivning knyttet til studiet. Med den i bagagen kunne man nå til tops. En student var skam noget dengang. Uanset karakterer.
Jeg under jer gerne den lette tilværelse ældregenerationen i dag har haft, men jeg synes ærlig talt, det er hyklerisk, når der klynkes over for små ydelser - trods kapitalopsparinger i baglommen -, ja, der klynkes over de ikke får - trods de i forvejen æder over 50 % af de soicale ydelser -, ja, så klynker de over, at man bekymrer sig om kontanthjælpsmodtagerne, der får så små beløb, at mange må gå fra hus og hjem, mange må sige nej igen og igen til deres børns ønsker til fritidsaktiviteter osv.
Jeg under gerne de ældre et godt liv, men jeg harmes over den manglende værdsættelse af eget liv, værdsættelse af, at de rent faktisk har været forkælede, og over den manglende medfølelse og forståelse for de reelt fattige, nemlig kontanthjælpsmodtaerne i dag.
Der er himmelvid forskel på et folkepensionsliv og et kontanthjælpsliv, og det er derfor min primære fokus er på at få løftet kontathjælpen op til et anstændigt niveau, ligesom kontrol-, aktiveirngstyranniet samt tvangsarbejdet bør ophøre.
Erik Staudt
Det ville klæde dig at tænke over, om snakken om god debatkultur også kunne omfatte dig.
Inger Sundsvald,jeg har aldrig påstået, at alle folkepensionister får ældrecheck.
Vi taler jo her om de "fattige" folkepensionister går jeg ud fra, nu der sammenlignes med kontanthjælpsforhold.
Der er bl.a. en grænse for ældrechecken ved, at de ikke må have LIKVID formue på over ca. 60-70.000 kr. pr. 31.12. hvert år (husker ikke det eksakte beløb). Det betyder, at rigtig gang i hæveriet den 30.12.
Men der er også en indkomstgrænse, som jeg ikke husker hvor er, og ikke har skønnet relevant her, da jeg forstod at debatten handlede om de fattigste folkepensionister. Men det gør det måske ikke?
Til sammenligning må en kontanthjælpsmodtager eje 10.000 kr. - og ikke kun i likvid formue, men i princippet totalt set, og ikke kun pr. 31.12 men året rundt.
Jeg vil da meget gerne fortsætte debatten om folkepensionens niveau i forhold til kontanthjælpsmodtageren.
Hvis debatten i øvrigt kan køre på et sagligt niveau, så lad os dog se på, hvad en folkepensonist reelt får. I to - Inger og Erik - er jo begge folkepensionister, så I burde da egentilg vide det!
Peter Hansen
Vi kører vist lidt i ring her.
Intet menneske køber ligegyldige produkter, men køber dem fordi de opfylder et behov. Vi kan vel hurtigt blive enige om, at vi ikke skal have et politbureau, der bestemmer, hvad vi må købe?
Det er en grov generalisering at betragte jobtræning, som en gave for arbejdsgiverne. Der er sikkert nogen, der udnytter det, men min erfaring siger mig, at det ikke altid er godt for bundlinjen, men godt for "samvittigheden".
Der mig bekendt ikke nogen, der har besluttet, at vi skal være et videnssamfund, det er en del af en udvikling, og klipning har ikke noget med videnssamfund at gøre - det er et servicefag.
Endeligt fastholder du, at vi skal have borgerløn, men det vi jo betyde flere offentlige udgifter, og det vil fx kræve endnu flere "ligegyldige produkter".
Mikael Pedersen,
Du har ikke ret i, at arbejdsgivere anvender aktiveret arbejdskraft af "samvittighedsgrunde" altså som en god gerning.
Kommunerne er vist de største aftagere af denne gratis arbejdskraft. De anvendes i udbredt grad som gratis arbejdskraft til det ufaglærte arbejde. D.v.s. sætte bøger på plads på biblioteker, være pædagogmedhjælper, gøre rent, passe telefoner, kopiere og lave kaffe, lue kommunens bede, rense grøfter. De bruges i industrien til at sortere søm, samle papkasser, gøre rent osv.
Der er simpelthen ikke tale om nogen godhedsindustri, men om ren udnyttelse af folk, der i forvejen ligger ned, som gratis arbejdskraft. Der er reelt tale om tvangsarbejde, og altså et brud på menneskerettighedernes artikel 4 om forbud imod slaveri og tvangsarbejde.
Når jeg mener dette, sker det på baggrund af, at jeg har gennemlæst de kommenterede menneskerettighederne med tilhørende protokoller
samt samtlige afgørelser omrrådet (dette er så hurtigt overset, da der rent faktisk ikke er særlig mange afgørelser). Men kommentarer præsierer en række forhold, hvor der ikke er tale om tvangsarbejde (fx hvis man tvinger en faglig person (fx en læge) til at arbejde kortvarigt i en nødsituation).
Derimod er kritierier som etnicitet, aldersdifferentiering, forbud mod at forlade stedet osv. faktorer der gør, at det kan betegnes som tvangsarbejde. Og disse forhold mener jeg, er opfyldt når vi taler om virksomhedspraktik, som er det det pænere ord for tvangsarbejdet. Fx. må disse mennesker ikke forlade landet. Og de har ingen reel mulighed for at sige nej til arbejdet, ligesom "lønnen" (dvs overførselsindkomsten) er afhængig af etnicitet, alder og civilstand. Der er hellerr ikke tale om krigstjeneste eller straffede personer, som er undtagelser, der ikke omfattes af ordet tvangsarbejde.
Det kan være du kender et enkelt eksempel eller to på det "gode" eksempel på virksomhedspraktikanter, som også efterfølgende bliver fastansat. MEN i dag har vi over hundrede tusinde beskæftiget i gratisindustrien, forventet voksende med 25 % om året, såfremt dette galimatias ikke bringes til ophør.
Der er intet forsvar for denne udnyttelse af mennesker, der står uden lønnet arbejde.
Hanne Christensen, Du kan ikke samligne en folkepension med en kontanthjælp. Folkepensionen opnår du ved at du passere en alder som regeringen har fastsat,og den får du så længe du lever. En kontanthjælp får man p.g.a økonomisk nød i en kortere eller længere periode,og altså ikke resten af livet da man så vil blive førtidspensionist så bland ikke tingene sammen.
Problemet for os folkepensionister er,at vi ikke følger løn og prisudviklingen,og alle tilskud er indtægtsbestemt for hele husstanden således at hvis man er gift og den ene er på efterløn får folkepensionisten ingen tilskud overhovedet, og mindre pension.Ingen andre i samfundet bliver behandlet på den måde.
Til din orientering får en enlig folkepensionist ca. kr.11.000om mdr. før skat,og en gift ca,8.300 om mdr. før skat,men denne indtægt reguleres ned afhængig af ægtefælles indtægt.
At så regeringen udhuler overførselsindkomsterne med 0,3% som de bruger til det daglige social-og sundhedsvæsen,og ikke tilfalder pensionsterne er jo en skandale og en asocial måde at lade de dårligst stillede financere dette Det burde være andre bedre stillede i samfundet der gav de 0,3%,men dem tør politikerne ikke røre.
Det er på tide at gøre op med al den snak om at man får alverdens tilskud som pensionist. Principielt får vi ikke en skid,og vil du opnå et tilskud skal du kende loven bedre end de sagsbehandlere i kommunen ellers bliver du snydt.
"kontanthjælp får man p.g.a økonomisk nød i en kortere eller længere periode,og altså ikke resten af livet da man så vil blive førtidspensionist "
Nå- er det så let at få førtidspension?
Sider