Læsetid: 4 min.

Succesfulde satspulje-projekter udsultes

Selv om regeringen i foråret lancerede et udspil rettet mod seksuelt misbrugte, er en række satspuljeprojekter på området lukket
SF's socialordfører Özlem Cekic mener, at det er et løftebrud fra socialministeren, når satspuljestøtten stoppes.

SF's socialordfører Özlem Cekic mener, at det er et løftebrud fra socialministeren, når satspuljestøtten stoppes.

Liselotte Sabroe

29. juli 2011

»Handling bag ordene«. Sådan lød overskriften, da regeringen i foråret fremlagde en samlet strategi til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Over 35 sider opridses der på glittet papir, hvordan der må tages initiativer for både at forebygge og behandle de krænkede børn og krænkerne.

Eftersom der i forvejen findes en række projekter på området, understreges det i handleplanen, at de naturligvis skal bevares og inddrages:

»Regeringen lægger stor vægt på, at der arbejdes videre med de utallige gode tiltag, som allerede er iværksat gennem de senere år, og at de involverede myndigheder fortsætter det velfungerende samarbejde med de mange øvrige erfarne og engagerede aktører på området,« hedder det i planen.

Men netop derfor må bl.a. de ansatte og brugerne ved projekterne Janus Centret og Christine Centret undre sig. Det er nemlig projekter, som arbejder med området, og som i flere år har modtaget støtte fra satspuljen. Men sidste gang, politikerne i forligs- kredsen skulle fordele midlerne, fik de afslag.

»Planen er en fantastisk smuk beskrivelse af, hvad der er af tilbud på området. Men der er ingen penge knyttet til den. Vi kan måske overleve, når satspuljemidlerne udløber, men det er bestemt ikke sikkert. Så man må sige, at området er truet, hvis der ikke bliver gjort noget,« siger psykolog og leder af Janus Centret, Mimi Strange.

Janus Centret er et projekt, som henvender sig til børn og unge, der udviser seksuelt krænkende adfærd, og siden 2003 har de håndteret cirka 1.300 henvendelser. Men efter 2012 er det slut med satsfinansieringen, og projektet skal se, om de kan få kommunerne til at finansiere den fortsatte drift.

»Videnscenterfunktioner er nødt til at være finansieret af staten, for det vil ingen kommuner betale for. Men som det er nu, skal kommunerne betale for det hele, og det betyder, at børn fra Nordjylland får svært ved at få behandling. Og så er der kommuner, som vil vurdere, at de ikke har råd til det, fordi det er sparetider,« forklarer Mimi Strange.

Hun håber dog, at Janus Centret er et af de projekter, som rent faktisk kommer til at kunne løbe rundt uden støtte.

Overgangsstøtte

Også Støttecenter mod Incest beklager de beskedne beløb, som er afsat til området, selv om regeringen har vedtaget en strategiplan. I planen står, at »der skal sættes ind med rådgivning og behandling i forhold til voksne, som lider under senfølger af seksuelle overgreb«. Og det er netop, hvad Støttecenter mod Incest siden 1992 har arbejdet med.

Men fremtidsbudgettet ser ikke godt ud, forklarer lederen Jette Lyager.

»Vores økonomiske situation er speget, fordi vi lever af satspuljemidler. De seneste år har vi ikke vidst, om vi fik igen det næste år,« siger hun.

Støttecentret har fået den såkaldte overgangsstøtte, som gives til projekter, der som udgangspunkt ikke skal have flere midler, fordi de ifølge forligskredsen skal finde deres egen forretningsmodel med kommunal finansiering. Derfor har centret sendt en ansøgning til Københavns Kommune, som der endnu ikke er kommet svar på. Eftersom de ikke aner, om de får satspenge heller, er den økonomiske situation usikker, og det er problematisk for brugerne, mener Jette Lyager.

»Alt er usikkert. Men når vi sætter noget i gang med mennesker, som har været udsat for overgreb, skal vi kunne følge det til dørs. Derfor håber vi altid på at blive reddet i sidste øjeblik af Socialministeriet, fordi vi ikke bare kan lukke og slukke,« siger hun

Hun er dog efterhånden vant til den usikre finansiering, som har kendetegnet projektet alle 20 år.

»Det virker absurd, at det hele tiden skal være nye ting, der får midler, når man har noget, som man selv og brugerne synes fungerer godt. Vi er blevet evalueret så mange gange, og selv om det ser fint ud, skal vi altid finde på noget nyt.«

Et andet projekt, som udfases trods de fine ord i udspillet, er Servicestyrelsens tilbud om psykologhjælp til personer med senfølger af seksuelle overgreb. Trods fine evalueringer af projektet, er der p.t. lukket for tilgang, og Servicestyrelsen selv oplyser, at det endnu er uvist, hvor ordningen skal placeres fremover, hvis den skal fortsætte.

Støtter private

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser, at de nævnte projekters usikre fremtid strider mod regeringens satsning:

»Regeringens strategi indeholder en række tiltag herunder bl.a. etablering af børnehuse, styrket koordinering af samarbejdet mellem myndigheder og en styrket behandlingsindsats for både offer og krænker. Satspuljepartierne er også enige om, at satspuljen generelt skal bruges til udviklingsprojekter og ikke til drift. Og derfor bør organisationerne sikre kommunal forankring af deres projekter ved at sælge deres ydelser til kommunerne,« siger hun.

SF's socialordfører Özlem Cekic mener, at det er et løftebrud fra socialministeren, når Servicestyrelsens projekt udfases.

»Der var enighed i forbindelse med satspuljeforhandlinger om, at det ikke gav mening at stoppe projektet, samtidig med, at man laver en på mange måder god handlingsplan mod misbrug, men det viser sig så, at i stedet for at stoppe projektet, så stopper man bare for nye visitationer, så der ikke kommer nye til. Det, synes jeg, er noget svineri.«

Men Benedikte Kiær mener, at Özlem Cekic »kammer over«:

»Vi har aftalt i satspuljekredsen, at vi tager fat på senfølgeområdet til efteråret, og at vi først gerne vil have et overblik. Visitationerne er stoppet, fordi pengene er ved at løbe ud, men medmindre nogen har ændret holdning, tror jeg, vi er enige om, at projektet gerne skal køre videre.«

Serie

Social politik?

Information gransker de kommende uger konsekvenserne af det seneste årtis socialpolitik og undersøger perspektiverne for de svage- ste og udsatte efter det kommende valg. Første artikel blev bragt lørdag 23. juli.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Et fint eksempel på ulemperne ved Satspuljen – (og så det ikke nævnt, at midlerne til Satspuljeprojekterne kommer fra overførselsmodtagerne og ikke fra de øvrige danske borgere. Her tak til Information for beløbet som overførselsindkomsterne er snydt for med Satspuljeordningen endeligt er kommet på bordet)
Ligeledes bør det vel også bemærkes, at OVK har ført an med praleri af Satspulje ordningen og afsporet mange debatter med, at det og det projekt var netop oprettet af satspulje midler. Vi høre bare ALDRIG om alle de ordninger og projekter der nedlægges når Satspuljeordningen forhandles.

PS: en ”sjov” ting er, at det altid høres at det og det projekt er vedtaget med alle stemmer undtagen Enhedslisten – ja selv når flere af Enhedslistens egne forslag som fx gadejuristen blev et Satspuljeprojekt så blev det sagt med undtagelse af Enhedslistens stemmer.