Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Det er urealistisk at skære ned på folkeskolen'

Selvom Danmark bruger hele 47 procent flere penge på folkeskolen end PISA-duksene i Finland, mener hverken eksperter eller politikere, at det er muligt at spare. Læreruddannelse og lønbonus er vejen til bedre resultater
Indland
20. juli 2011

Folkeskolen kommer næppe til at optræde i politikernes sparekatalog i den nærmeste fremtid. Og det til trods for, at Danmark faktisk bruger 47 procent flere penge på skolens første syv klassetrin, end man gør i Finland, som ellers topper i de omstridte PISA-undersøgelser.

Professor ved DPU, Niels Egelund, som står bag de danske PISA-undersøgelser, peger på, at der faktisk under den borgerlige regering har været en stigning i udgifterne til især det specialpædagogiske område.

»Og under Fogh var det hele jo en gavebod,« siger han.

Hvis Danmark kunne efterligne det finske uddannelsessystem, er der da også hele 33 milliarder kroner at spare, viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Alligevel opnår finnerne altså stadig bedre faglige resultater. Og det bør Danmark tage grundigt ved lære af, påpeger analysechef i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen:

»Hver gang vi diskuterer, hvordan vi gør danske skoler bedre, kommer det til at handle om flere penge. Men Finland viser, at man kan få bedre resultater for færre penge,« siger han og har en klar opfordring til det danske skolesystem og politikerne bag:

»Man må forvente, at man kan opnå bedre resultater for de penge, vi bruger.«

VK: Ingen spareøvelse

I Venstre erkender man, at den danske folkeskole er meget dyr. Alligevel har man ingen planer om at spare:

»Vi har jo en forbandet forpligtelse til at passe på det her velfærdssamfund af hensyn til os selv og kommende generationer,« siger Venstres uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.

Hos Konservative har man røde ører over afsløringen:

»Det er problematisk, når vi både er dyrere og dårligere end Finland,« siger den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose. Ikke desto mindre vil Konservative heller ikke finde sparekniven frem.

»Det skal ikke bare være en spareøvelse men en øvelse i at rykke rundt på midlerne,« siger Charlotte Dyremose.

Selvom Dansk Folkeparti ikke er tilfreds med den nye undersøgelse, har en sparerunde heller ikke førsteprioritet hos dem.

»Det er rigtig irriterende, at Danmark ikke er lige så dygtig som Finland. Men vores fokus er at øge fagligheden,« siger partiets uddannelsesordfører Marlene Harpsøe, der dog håber, at det fremover kan lade sig gøre at bruge pengene mere effektivt.

Men det bliver vanskeligt, hvis kvaliteten samtidig skal hæves, siger professor Niels Egelund:

»Hvis vi skal frem, kræver det faktisk en investering,« siger han og peger på, at læreruddannelsen er for ringe sammenlignet med andre europæiske lande.

Professor ved DPU Jens Rasmussen er helt enig:

»Vi er langt bagefter i Danmark, fordi vi ikke har en forskningsbaseret uddannelse. Der har vi ikke været oppe på beatet.«

Lønbonus til flittige

Venstre mener, at kvalitet sikres ved investering i lærernes løn. For selv om kommunerne i dag har mulighed for at give lokalløn og dermed belønne flittige lærere, sker det aldrig, påpeger uddannelsesordføreren Peter Juel Jensen, der selv er uddannet lærer.

»Det undrer mig meget, at man som lærer ikke bliver belønnet for, hvor meget man yder. Der er ingen tvivl om, at mennesker motiveres af, hvor meget vi får i løn.«

Dansk Erhverv er enig:

»Det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at belønne gode lærere og på den måde give dem et incitament til at gøre en ekstra indsats. Det gør det også svært at tiltrække de bedste til læreruddannelsen.«

Der findes imidlertid en langt bedre vej, påpeger professor Jens Rasmussen. I Canadas største provins, Ontario, er man nemlig ikke gået økonomernes vej i form at lønbonusser til lærerne. I stedet har man udviklet lærerne til at blive bedre undervisere, og det har både givet gode faglige og økonomiske resultater.

»Det hjælper ikke noget at give et incitament til nogen, der ikke ved, hvad de skal gøre,« siger Jens Rasmussen.

SF: Flere penge, tak

Også SF anerkender, at Danmark bruger mange penge på uddannelse men henviser også til, at flere PISA-undersøgelser peger på, at Danmark ligger i top, når det kommer til at have glade skolebørn. Hvis fagligheden nogensinde skal følge med, nytter det ikke noget at lukke pengepungen, siger Nanna Westerby:

»Det faglige niveau i danske folkeskoler er i bedste fald stagneret og i værste fald gået tilbage. Derfor er det afgørende, at vi får rettet op på det, og det får vi ikke ved at bruge færre penge,« siger ordføreren og fremhæver, at SF da også er klar til at investere flere penge på området.

Radikales uddannelsesordfører, Marianne Jelved, kalder det »meget voldsomt og bastant«, at Finlands uddannelsessystem er 33 milliarder kroner billigere end det danske. Hun vil derfor stille en række spørgsmål til undervisningsministeren for at få sagen undersøgt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er her hel enig med Jelved, der skal tal på bordet så vi kan se hvad der er blevet så dyrt under Fogh Rasmussen.
Hvorfor er der fx kommet så mange i den dyre specialundervisning og hvorfor ville VK ikke stemme for forslaget om en Helhedsskole, der kunne sprede undervisningen med leg og læring.

Nu handler alle artikler i Informations ikke om VKs dårligdomme, Dorte Sørensen.

Men det er da interessant, at alle politikere taler om, hvor vigtig folkeskolen er, og om PISA er et godt mål for kvalitet og hvorfor folkeskolen er dyrere end dem vi sammenligner os med.

Men 33 mia. kr. må da være en appetizer. Det er ca. det dobbelte af efterlønnen, og med mindre det var et ideologisk korstog,så må man også kigge på dette.

Lissi Kristiansen

Hele måden at organisere undervisning og tid til forberedelse på er markant anderledes i Danmark og Finland, så vidt jeg er orienteret. Hvis vi i Danmark også på dette punkt ville lære af finnerne kunne der givet spares mange penge. I Finland er lærerne fysisk til stede på skolen, dvs. fra kl. 8 til 16 hver dag. Dette må give mere effektivitet rent forberedelsesmæssigt og måske skulle undervisningen også fylde lidt mere i det daglige end den gør i dag i dagens Danmark. Det koster selvfølgelig ansatte men det er så en del af prisen. Måske skulle hele systemet med undervisning og forberedelse under lup ..... arbejdstidsreglerne er uigennemsigtige. Måske kunne man også se på f.eks. feriernes længder og nutidens behov i de danske børnefamilier. De nuværende lange ferier hører en anden tid til, hvor børnene hjalp til i markerne. Måske kunne det også spare både penge, forældrebekymringer og lediggang hos børnene .... og mere undervisning?!

Skolen er kompleks. Og lønbonus er ikke den succesteknologi, der flytter hele læsset. Der er tre overordnede problemer med folkeskolen og før de bliver adresseret, kan man smide så mange penge man vil efter alle mulige og umulige ideer. De tre er, at 1) de enkelte skoler skal finde sig en profil eller identitet om man vil 2) organiseringen af undervisning skal gentænkes (jvf det forrige indlæg) 3) ud fra et andet læring og menneskesyn (den nuværende mentalistiske model, hvor hjernen anskues som en dataprocessor skal forandres (jvf. de nuværende ideer om læringsstile), da den gælder for maskiner og ikke mennesker). Ikke før de tre områder bliver adresseret sker der noget som helst.

Nic Pedersen

Hmmm....den danske folkeskole lider åbentbart af samme syge som det amerikanske militær!?

Niels-Holger Nielsen

Mysterium

Der må stikke noget under. Hvordan kan det danske folkeskolebudget være 47%! større end det finske, når man på ingen måde kan laste den finske grundskole for at være ringere end den danske? Om igen kære journalist, det var jo det, du skulle have undersøgt. Nu sidder vi bare her og undrer os over hvad det er Danmark bruger 33 milliarder på. Så vidt jeg ved ikke på vedligeholdelse, og færre folkeskoler er der jo også blevet under gennemførelsen af strukturreformerne. Lærere er blevet fyret. Går finske lærere til sultelønninger trods deres længere uddannelse?

Der må da være mange ting i de to uddannelser, som ikke er umiddelbart sammenlignelige?

Jeg troede ellers lige at alt var i orden med det gennemførte 360 graders eftersyn. Jamen, det er da en skandale, eller hvordan er det nu det hænger sammen?

Jeppe Larsen

Det forekommer at ressourcerne bliver smurt ud på et tyndere og tyndere lag, bl.a. pga. de mange friskoler. Der har været flere episoder hvor kommuner har lukket en mindre, afsides beliggende skole, hvorefter forældre har lykkes med at genoprette den som friskole. Så vidt jeg ved, udgør egenbetaling kun 25% af friskolers økonomi; resten er kommunalt.

Det er uholdbart, hvis man uden om rådhuset kan bestemme hvordan kommunens skattekroner skal bruges. 25% brugerbetaling er alt, alt for billigt i forhold til at få lov at drive ineffektive skoler som tilmed har det privilegium at håndplukke elevoptaget, og undgå besværlige elever med særlige undervisningsbehov. Dem må folkeskolen bare tage sig af.

"Fri" er et dejligt ord som folk på tværs af ideologi kan tilslutte sig - der er blot uenighed om hvem der skal finansiere sådan frihed.

Tallene fra Dansk Erhjverv er komplet vanvittige. Hvordan i al verden er de tilvejebragt?

33 milliarder er nærmest hele folkeskolens årlige driftsbudget. Lægger man dertil udgifterne til sfo, lærernes pension, driften af de kommunale forvaltninger, pædagogisk-psykologisk rådgivning og alt muligt andet, som finnerne MULIGVIS ikke medregner, lander vi formentlig lidt over 40 milliarder om året alt medregnet. Hvis Dansk Erhvers påstand skulle stå til troende, kunne vi altså nærmest have en gratis folkeskole, hvis vi fulgte finnernes eksempel.

OECD angiver, at den danske folkeskole i 2010 kostede 9176 dollars pr. elev primary school (op til 7. kl) hvor en finsk elev kostede 6234 dollars. Den finske elev er her 32 % billigere end den danske, hvor Dansk Erhverv siger 47 % . Ser man så på lower secondary school (7.-9. kl ) bruger danskerne 8998 dollars pr. elev, mens finnerne bruger 9730 svarende til 8% MERE end danskerne. Til gengæld bruger vi 10.342 om året på upper secondary education (ungdomsuddannelser) hvor finnerne bruger 7829 dollars - men det kommer altså ikke folkeskolens regnskaber ved.

Ser man på grundskoleforløbet er en finsk elev 11,7% billigere - og det langt henad vejen kan skyldes andre opgørelsesmetoder. Har finnerne fx medregnet lærernes pension og udgifter til sfo?

Dansk Erhverv må have drukket af natpotten.

altså: under trussel af at de fleste undervisere, ellers begynder at tale meget for kommunisme, er det jo nok endda klogere nu ligefrem at øge, også, lærernes' lønninger meget. de hjul der begynder at knirke mere, får jo mere fedt.

Jesper Wendt

Mon ikke det er på sin plads at diskutere præmissen for PISA, inden man evaluere.

Niels-Holger Nielsen

Jf artikel i the Economist, så er det er prestigefag at være lærer i Finland, og lønnen er markant højere end i fx Danmark.

Lisbeth Lund

I Finland sætter mange forældre en ære i, at børnene før skolestart er klædt på m.h.t. bogstav- og talkendskab. Det har ikke været en dansk tradition!

Som dansklærer på 32. år oplever jeg dog langt bedre forudsætninger hos børnene i 1.klasse, efter at der er kommet Fælles Mål med også fokus på tal og bogstaver for arbejdet i børnehaveklassen.

Desuden opererer man i Finland med hyppige tests og tidligere karaktergivning.
Et andet læringssyn og måske knapt så glade elever på sigt?

Fagligt dygtige, innovative og skoleglade elever gennem hele skoleforløbet må være målet! Hvad de så end koster i hvilken udregning?

Læreruddannelsen bør forbedres! Jeg har gennem mange år haft praktikanter og oplever, at undervisningstiden på seminarierne svinder ind og mere og mere handler om selvstudium og opgaveskrivning – tæt på ”Håndbog i selv at finde ud af det!” med lidt efterfølgende respons på opgaverne.

Tuomas Sihvonen

De danska skolorna är inte 47 % dyrare än de finska. I reala termer är de ca 25 % dyrare. Kostnaderna räknas i nominell valuta, men prisnivåerna i DK är generellt mycket högre än i resten av Europa - på grund av den
orealistiska växelkursen som Danmark har valt mot euron.

Henrik Petersen

Jeg tilslutter mig de ryster, der godt kunne tænke sig, at man gravede dybere ned i, hvad det egentligt er, som finnerne (og andre for den sags skyld) gør. Og måske især hvad de tilsyneladende gør bedre. Det er ikke noget nyt at den danske folkeskole ikke fungerer tilfredsstillende - det har den ikke gjort i mange år, men måske ville en kvalitativ diskussion af, hvordan den forandres til det bedre være mere relevant, i stedet for den sædvanlige talsnak.

et er at tilråde skolelærerer: at de bare behøver at true med at de bliver for communisme, hvis de ikke får fem gange mere i løn;

men de såkalde almindelige arbejdere behøver man ikke at råde til: at de bør true med at blive communister, hvis de ikke får fem gange mere i løn,
de såkaldte almindelige arbejdere kan nemlig, til forskel fra skolelærere, selv regne det ud.

noget lidt overraskende kan, i det mindste tænkeligt være tilfældet: for hverken verden‘“s” eller europa”s”, eller danmark”s”, eller grøndland”s” arbejdere, er jo ligefrem hel fri for at tænke deres og sit, det kan jo f.eks. være udtryk for, “gode miner i “slette” spil”, hvis de vinker og smiler, og vifter med flag, hvis “honoratias” er på visit.

(kryto)-communister kan der tænkeligt være enormt mange af, og langt flere kommer til )