Læsetid: 3 min.

'Et utrygt barn gider ikke løse andengradsligninger'

Før berygtet og belastet, nu tiljublet af alle. Amager Fælled Skole med sine mange elever fra fattige hjem har trodsigt modarbejdet et omdømme som taberskole
Skoleleder på Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak, har været med til at vende en negativ spiral med langtidssyge lærere og højt elevfravær.

Skoleleder på Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak, har været med til at vende en negativ spiral med langtidssyge lærere og højt elevfravær.

Sigrid Nygaard

15. juli 2011

Det nylige skybrud har oversvømmet sløjdlokalet i kælderen. På trappen lugter der af råddent vand og døde skadedyr. Men mens vejret hærger, holder Amager Fælled Skole sommerferie, og skoleleder Yasar Cakmak lader ikke de materielle skader anfægte sit humør. Han afventer en skolestart med historisk stor søgning, efter at skolen for blot få år siden var alvorligt belastet af sit rygte. Dengang var skolen plaget af, at lærere blev langtidssyge, elevfraværet steg, og ressourcestærke forældre søgte efter andre skoletilbud.

»Det negative omdømme starter i mødregrupperne, nede i Brugsen, på legepladsen og alle andre steder, hvor folk færdes,« fortæller Yasar Cakmak, der siden 2007 har ledet skolen, og tilføjer:

»Men man kan godt ændre tingenes gang, selv om man har et vanskeligt udgangspunkt.«

Et mindre mirakel

Amager Fælled Skole er blandt de 214 skoler i Danmark, hvis elever har den svageste socioøkonomiske baggrund, viser en rapport fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, som har holdt skolernes karaktersnit op imod elevernes socioøkonomiske baggrund. Tallene viser, at mange af de såkaldte 'taberskoler', løfter eleverne til et højere snit, end man ville forvente i forhold til elevernes baggrund. Efter flere års krise er Amager Fælled Skole blandt succeshistorierne.

En af skolens beundrere, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V), har omtalt den som et mindre 'mirakel'. Selv mener Yasar Cakmak, at succesen er skabt ved, at skolen har gennemført en vision om faglighed og trivsel.

»Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger. Hvis børnene er utrygge, gider de ikke løse andengradsligninger. Men samtidig kan man heller ikke kun fokusere på trivsel uden faglige krav, for så bliver det hele for lalleglad en omgang,« siger han.

De pæne ord har da også givet sig udslag i et stigende ansøgertal og en række nye tiltag. For at dæmme op for mobning er der blevet indført en trivselsgruppe og konfliktmæglere. Lærerne har fået motionsrum og frugtordning, de efteruddanner sig og tager på inklusionskurser, og medarbejdertilfredsheden ligger i dag over kommunens gennemsnit.

Ingen Messias

Også skolens fysiske rammer ændres i disse dage. Med hjælp fra en arkitekt og en billedkunstner er planen at omforme skolegårdens arkitektur, så den kan blive et indbydende mødested for lokale.

Desuden er skolen blevet udpeget som madskole af Københavns Kommune til at udvikle en overordnet sundhedsprofil, og to kokke står hver dag og instruerer et skiftende hold af elever i at tilberede maden.

Yasar Cakmak læner hele overkroppen ind over det ovale mødebord på sit kontor, der er godt polstret med bøger om ledelse og journalist Lars Olsens værker om det klassedelte Danmark. Det går fremad, fortæller han, men det skyldes en fælles indsats blandt medarbejderne.

»Man skal passe på med at tillægge skoleledere for stor betydning. Jeg er ikke genkomsten af Messias,« siger han og uddyber:

»Det er ikke Morten Olsen, der vinder en landskamp. Og en skoleleder alene kan aldrig skabe en bedre skole, det kan kun medarbejdernes engagement. En ledelse kan skabe motivation, men den kan også kvæle en udvikling.«

Selv om mange elever på Amager Fælled Skole kommer fra ressourcesvage hjem har Yasar Cakmak ikke meget tilovers for Informations beskrivelse af dem som taberskoler.

»Skoler, der præsterer over forventning, kan ikke kaldes taberskoler, snarere mønsterbryderskoler,« mener Yasar Cakmak, der opfatter ordet som misvisende.

»Man må aldrig bruge elevernes baggrund som forklaring på, at fagligheden ikke kan styrkes. Ofte ser man, at det på skoler med mange tosprogede bliver en del af selvopfattelsen, at man ikke kan styrke fagligheden. Og med den holdning bliver det ikke bedre,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Svendsen

Hvor er det befriende at høre en skoleleder tale sin egen betydning ned i jordhøjde i en tid, hvor en stærk og topstyrende ledelse ses som den eneste garant for udvikling, samtidigt med at de ansatte der faktisk udfører arbejdet på gulvet betragtes som en flok vilde aber der skal tæmmes med lange serier af krav og regler.

Einar Carstensen

Allerede da jeg var dreng kom flertallet af eleverne på Sundbyøster fra hjem uden klaver. Alligevel lykkedes det for mange af os at få en længerevarende uddannelse. Skolens succes er ikke af ny dato!

Robert N Gjeertsen

Hvor er det befriende at høre en der opponerer mod
den omsiggribende kalden dette og hint for 'taber-' !
En avis der mestendels optrykker ritzau-telegrammer
burde være yderst varsom med at udråbe alle mulige og umulige grupperinger som 'tabere' .

Som vi sagde i 'Gamle Dage' :
Det man siger er man selv, for det står i Aktuelt ...

Robert N Gjeertsen

Einar, må man spørge HVORNÅR det var du fik den videregående uddannelse ?
Mit gæt er at det var før 1980'erne ??