Nyhed
Læsetid: 3 min.

Adgangsbillet til behandling for psykisk syge

Presset på sengepladser i hospitalspsykiatrien er nu så stort, at det på det nærmeste kræver kriminalitet eller selvmordsforsøg at løse adgangsbillet til en længerevarende behandling, fortæller både læger og brugere
Presset på sengepladser i hospitalspsykiatrien er nu så stort, at det på det nærmeste kræver  kriminalitet eller selvmordsforsøg at løse adgangsbillet til en længerevarende behandling,  fortæller både læger og brugere
Indland
12. august 2011

Kombinationen af 22 pct. færre sengepladser og 40 pct. flere patienter i hospitalspsykiatrien på otte år er efterhånden blevet så giftig en cocktail, at en indlæggelse kræver decideret desperate handlinger.

Det fortæller både læger og brugere i psykiatrien.

»Vi er nået et punkt, hvor nogle patienter udskrives i en forfatning, hvor de stort set bare går rundt om bygningen og bliver indlagt igen,« siger overlæge ved Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital Jeanett Bauer:

»Tidligere kom mange af de dårligste patienter med psykotiske diagnoser måske et par gange om året og var indlagt tre-fire uger. Nu er de her tre-fire dage. Andre patienter, som f.eks. patienter med første depression, ville før oftere være indlagt, indtil behandlingen virkede. Det gør vi selvfølgelig, hvis de er selvmordstruede, men er de ikke det, vil de ofte blive udskrevet tidligere,« siger Jeanett Bauer:

»Vi har enkelte eksempler på, at patienter med behandlingsdom foretrækker at beholde den, fordi det giver dem lettere adgang til behandlingssystemet. Så begynder det at blive absurd,« fortsætter hun.

Ryger alt for hurtigt ud

Selve bevægelsen fra indlæggelser til mere behandling i hjemmet og nærmiljøet og mere specialiserede hospitalsenheder har været en bevidst strategi, som Jeanett Bauer bakker op om.

»For nogle patienter vil en ambulant behandling være bedst, for de skal på en eller anden måde lære at håndtere livet derude. En indlæggelse er at hejse det hvide flag. Funktionsniveauet falder, og det kan simpelthen være dårligt for dem. Men det overordnede billede er, at de, der egentlig har brug for en indlæggelse, ryger alt for hurtigt ud,« siger hun.

For et års tid siden skabte læger ved psykiatrisk afdeling ved Riiskov Hospital i Aarhus heftig debat, da de åbent gik ud og fortalte om prikkerunder blandt patienterne frem mod weekenderne, men siden har fænomenet blot bredt sig, siger Jeanett Bauer, og opfattelsen deles af læge ved Psykiatrisk Center Hvidovre Birgit Bundesen.

»Vi er ofte nødt til at udskrive dem for tidligt, fordi ressourcerne er knappe, og tærsklen for, hvem vi kan indlægge, løfter sig, så det kun er de sværest psykisk syge, vi kan tilbyde en plads,« siger Birgit Bundesen:

»Jeg har også arbejdet på Psykiatrisk Center Gentofte, og der bliver vi nogle gange nødt til at stille senge på gangen eller i spisestuen på de lukkede afdelinger, når vi har overbelægning, fordi der er nogle patienter, vi simpelthen ikke kan afvise, f.eks. de der er voldsomt psykotiske eller selvmordstruede,« siger hun.

Information beskriver i dag, hvordan flere psykiatribrugere på Falster skader sig selv og er til fare for andre for bare at komme i betragtning til længere behandlingsforløb, og det billede genkender formand Knud Kristensen i foreningen SIND:

»Vi har set folk, der f.eks. stikker ild på lejligheden eller truer en eller anden med en kniv, så de kan blive indlagt,« siger han, og noget kunne ifølge Jeanett Bauer tyde på, at politikerne ikke helt deler lægernes opfattelse af tingenes tilstand.

»Indenrigsministeriet udsendte en hvidbog tidligere på året for, hvordan samarbejdet mellem hospitaler og kommune skulle foregå, og når man så de cases, de brugte, vidste man ikke, om man skulle le eller græde. De beskriver f.eks. en ADHD-patient med misbrug, der er røget ud af egen bolig og har en masse problemer. Derefter beskriver de forestillingen om, hvad hospitalspsykiatrien kan yde. Så skal han indlægges, og mens han er indlagt kommer socialforvaltningen forbi til en snak hver tredje uge. Men i virkelighedens verden er han der altså slet ikke tre uger senere,« siger hun.

Sundhedsminister Bertel Haarder havde i går ikke tid til at svare på kritikken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Brian Pietersen

Det er en skændsel og det der er værre, at vi ikke hjælper de patienter.

--- ---
>>>Sundhedsminister Bertel Haarder havde i går ikke tid til at svare på kritikken.<<<

Selvfølgeligt har Bertel Haarder ikke det.

Kan være han får det efter et valg, der kan han så fortælle hvad han ville have gjort, hvis han altså havde været minister.

Han er og bliver "selvcencureret".