Uanset om statsminister Lars Løkke Rasmussen udskriver valg i de kommende dage eller venter til oktober og håber på bedre målinger, kan danskerne godt gå i tænkeboks. Skal man udelukkende træffe sin afgørelse på baggrund af den seneste uges forskellige bud på en vej ud af recession og dystre beskæftigelsestal, kan det forekomme svært, men den kedelige nyhed er i så fald, at det kun bliver værre.
I oppositionen og i særdeleshed i S og SF har man længe haft en klar fornemmelse af, at kunne man undgå vildskud og nye fronter, så får Danmark inden nytår sin første, kvindelige statsminister.
Som en SF'er beskriver det, blev det mildt sagt ikke vel modtaget i folketingsgruppen, da S-SF ledelsen i mistænkelig grad valgte at matche regeringens planer om en boligpakke med svært forsvarlige akutskattelettelser til bolighandlende, men flertallet endte med at bukke under for frygten for et nyt slagsmål, der kunne flytte vælgere.
På samme måde refereres det eksempelvis fra Socialdemokraternes hovedbestyrelsesmøde, at der var diskussion om partiets accept af den sociale satspulje, der hvert år udhuler overførselsindkomsterne i forhold til lønudviklingen, men at man erklærede borgfred.
Spørgsmålet er alligevel, om ikke vælgernes udgangspunkt for at træffe en beslutning er bedre end i mange år.
Nogle vil måske huske, hvordan valgkampen i 2005 på ryggen af en højkonjunktur endte i slagsmål om at forgylde børnefamilier mest muligt, når ikke den handlede om definitionsforskelle på et skatteloft og skattestop og ikke mindst et overdrevent fokus på Fogh Rasmussen og Lykketoft styrker og mangler som personer.
Og så selvfølgelig udlændinge.
Eller da valgkampen i 2007 begyndte med at stå mellem næsten enslydende velfærdsrettigheder og kvalitetsstandarder og endte i et slagsmål om dronningerundeteknik og Naser Khaders sorte arbejde. Og så selvfølgelig udlændinge.
Løkkes kant
Denne gang har Lars Løkke Rasmussen brugt det meste af et år på at forsøge at skabe kant i erkendelse af, at han som udgangspunkt har alle odds imod sig. Folk bliver trætte af de samme, gamle ansigter, og de gamle ansigter bliver selv trætte.
Oveni det kan man lægge en økonomisk krise, der bare ikke vil forsvinde.
Modvind af den slags kræver dramatiske løsninger.
Efterlønsindgrebet var en kalkuleret risiko, der ikke umiddelbart var en vindersag, men havde til formål at fremmane billedet af en moden regering overfor en uansvarlig opposition.
Søren Pind som integrationsminister var i sig selv en kalkuleret risiko. Det kunne ende i både øst og vest og gjorde det. Forslaget om at afskaffe regionerne er af samme skuffe med idéer, der ikke er er understøttet af vælgervandringsanalyser, men har været Løkke Rasmussens forsøg på at stille danskerne overfor et substansielt valg. Et stykke hen ad vejen er han også lykkedes.
Oppositionen har ladet sig presse til at levere svar, og selv om man kan diskutere, hvor meget granskning begge parters luftige 2020-planer kan holde til, så er det to forskellige og ideologisk funderede bud på at sikre velfærdssamfundets overlevelse, der adskiller sig fra de seneste valgkampe ved ikke blot at være en kamp på populære overbud.
Et pluk fra blå bloks planer vil vise, at man vil halvere dagpengeperioden, skære i udviklingsbistanden, spare på uddannelsesområdet, lave et loft over børnepengene, sætte efterløns- og pensionsalder op, forkorte efterlønsperioden og skære i SU'en og forsvaret. Til gengæld har man eksempelvis indført fradrag for rengøring og håndværk i arbejdet og i 2015 venter der så udskudte skattelettelser, hvis alt går vel.
Arbejd mere, betal mere
I rød blok lokker man med flere goder og vil f.eks. sløjfe den reducerede startydelse og kontanthjælpsloftet, men også her varsler man omvendt annulerede topskattelettelser, en ny millionærskat og at folk skal arbejde mere. Desuden skal de betale mere for at køre i bil, rejse med fly, ryge cigaretter og spise usundt, ligesom der skal prioriteres i sundhedsvæsenet, så ikke alle sygdomme aftvinger samme behandlingsgaranti. Det frie velfærdsvalg, mange har vænnet sig til, vil blive udfordret.
For første gang i mange år handler valget om prioriteringer, og så er der selvfølgelig alt det, der ikke handler om økonomi, og derfor kommer til at stå i skyggen.
Man kan ikke påstå, at rammerne er blevet udfordret, og kritikere i Enhedslisten og på SF's venstrefløj vil med god grund kunne argumentere for, at vil man gøre en rød regering til mere end en parentes, så skal man efter valget mande sig op og turde tage et opgør med en række borgerlige sandheder.
Som SF's Ole Sohn uforvarende kom til at afsløre, så er det modvilligt og mod bedre vidende, at man indtil videre trodser den samlede økonomstand og freder skattestoppet på ejendomsværdier, men det kunne også gælde et opgør med de finansielle strukturer, som man tidligere har luftet.
På udlændingeområdet vil der med sikkerhed blive afkrævet mere end det forkølede 'nok-er-nok' og forbedrede forhold for asylansøgere, det indtil nu er blevet til.
Det kunne være på uddannelsesområdet, hvor man måske nok anviser andre veje end regeringens fokus på lister, konkurrence og faglighed i meget traditionel forstand, men hvor man ifølge intern kritik har købt præmissen om, at formålet med vores skoler er at udvikle nye vækstsoldater.
Ikke flere fronter
Men fra i dag skal man ikke forvente mere klarhed. Gårsdagens simultanfremlæggelser af næsten enslydende vækstinitiativer fra VK og S-SF var et billede på, at Løkke Rasmussen ikke magter, og oppositionen ikke ønsker, at trække flere fronter op.
VK's sidste håb er, at vælgerne stoler på, at det er ham og ikke Thorning-Schmidt, der kan få gang i hjulene i Danmark igen. Det er vist det, man kalder væxt-faktor.
I besnærende brave folk som gør nar af mig
Hvad kan i takke for at jeres politik har blomstret
I al den tid I har styret verden?
Dolkestød og mord.
W. R
Menneske fiskerene sætter deres garn og net,
husk, tal ikke filosofi med berusede kameler.
Ude på landet fodrer de grisene inden de slagter dem,
kast ikke jeres perler for svin, de træder dem ned i sølet.
Stemmekvægets fodringstid.
Hvor uvidenhed er lyksaglighed er det dårskab at være viis!
Forskellene er nu større end som så. Vi har jo set, at VKO har snakket som socialdemokrater, men derefter har handlet stik modsat, når fokus var væk. Vi har set dem manipulere systemet helt ud i det ulovlige, og vi har set en langsom demontering af velfærdsstaten.
Hvis oppositionen var mere eller mindre det samme som regeringen, så ville det betyde, at S ville være den, der endeligt ville slå sit barn velfærdsstaten ihjel. Det tror jeg ikke på vil ske. af regeringen har oppositionen lært at tale opportunistisk, og derfor lyder de ens, men ligesom regeringen har handlet i modstrid med sine meldinger, tror jeg vi får det samme at se fra oppositionen.
Hvis jeg tager fejl, så må gud bevare Danmark, for der vil ikke være andre til det.
De hjul Løkke skal have gang i, har han lige skåret op med en hobbykniv.
Som liberal kan jeg ikke se forskellen på VK og SSF efter deres vækstpakker. Besynderligt at høre Løkke sige, at han elsker off. investeringer/forbrug og Barfoed tale som Ole Sohn om fremrykning af off. investeringer. Det er ikke lige det, som skaber konkurrencedygtigt erhvervsliv og langsigtet vækst og arbejdspladser. Vi står pt med en off. gæld på 80 mia. og ingen af initiativerne fra VKSSF vil forbedre dette - tværtimod. Obama har hældt mange mia. ud i off. investeringer til absolut ingen nytte.
Og oven over alting stråler Moders sol.
Energien i alle sociale systemer skyldes solen, der konstant giver ud uden at få noget tilbage.
Den venstreorienterede ser gerne Staten som den gode Prins i kamp med den onde Drage: markedskræfterne.
Den højreorienterede ser staten som en irriterende Dværg, der står i vejen for de sunde markedskræfters rejse med den smukke Prinsesse og dey globaliserede Kongerige.
Dualisme: dobbelhed, det forhold at noget rummer modstridene egenskaber el. principper, modsat monisme.
Præget af dobbelthed i opfattelsen, spec. om den opfattelse af universet, at to kosmiske kræfter kæmper mod hinanden gud / fanden.
Dine elskede liberalister har smidt de penge væk Rikke. Ikke oppositionen.
Enhver for sig selv og gud imod alle.
En for alle og to for en femmer.
Hvem skabte gud?
Jeg tror minsandten det er statsministerens fremtid som performancekunstner efter valget billedet øverst illustrerer.
Makkeren hedder dut.
Jesper - Skriver jeg at venstre er liberalt - tværtimod. Og nej jeg elsker ikke hverken venstre eller de konservative. Og ja, VK har ladet den off. sektor vokse vanvittigt.
At så SSF lige pludselig tror på dynamiske effekter og foreslår ufinansieret udgifter er vel forventligt. Hvis VK's plan er penge ud af vinduet er SSF's boligplan jo penge x 2 ud af vinduet, når de ikke engang har en plan for en finansiering andet at de bare kommer ind igen af sig selv.
Venstre hævder selv at være liberale, så det må i selv afgøre. :)
Nu er det en gammel velkendt metode, og virker som oftest. Problemerne bliver gennemgribende, i kraft af at alle andre lande slås om de samme markedsandele. Så det er muligt der skal graves dybt, men skattelettelser er ligesom prøvet , og har fejlet.
De færreste køber vel udsagnet om manglende arbejdskraft i nær fremtid. Så en flok rige på bistand, og en underklasse i armod. Jeg er ked af at sige det, men jeg tror ikke på det... ligegyldigt hvor meget jeg fisker.
Vi har set resultatet af liberalisme, kig bare på USA. Skattelettelser til de rige og virksomhederne, ultra liberal lovgivning. Hvad er resultatet et land på falittens rand, ulighed, masser af fattige mennesker, masser af kriminalitet og hel gruppe fra finanssektoren, der i åben dagslys har tiltusket sig milliarder af dollars.
Liberalismen er før prøvet i historien, lad den ligge den spreder kun forarmelse.
I bund og grund er de fattigste lande her på jorden liberalistiske, da lovgivningsmagten er fraværende eller svag, det har ikke betydet øget velstand, kun at en lille elite sidder på pengene og resten af befolkningen må trælle for eliten for håndører.
Hvis der er nogen der tror på dynamiske effekter er det LA. Fyr 40.000 offentlige ansatte, lav en flad skat på 40 procent og vupti 210.000 nye permanente arbejdspladser dukker op. Det er sku' da dynamiske effekter, eller er det måske mere kasinoøkonomi af format??? Det er total uansvarlig politik.
Eftersom alle politikere stræber efter, at der skal være en arbejdene klasse, hvortil dele af deres arbejde skal lønnes til dem selv (Marx), og noget af det betales til staten, så er det hip som hap hvad man vælger. Forskellen er blot at forskellen mellem rig og fattig er størrere i det ene system frem for det andet, og det afhænger så igen om landet er i højkonjunktur eller lav.
Højkonjunktur: Vi har alle råd til det hele, også privathospitaler og vi vil helst ha' de liberale på tronen.
Lavkonjunktur: Ingen har råd til noget (måske en elite på 0,5 %), og er dybt afhængige af en stat der forsørger os (eller de banker vi låner penge af), og det er jo her de liberale pludselig ikke er liberale mere, for så havde de ladet bankerne gå konkurs. MEN DET KAN MAN JO IKKE. Which is the point. Så vi HAR brug for en stat der tager sig af os eller bankerne, når huserne ikke stiger som forventet og vores aktier pludselig er ren luft. DERFOR: Liberal politik er umuligt, hvis folk skal overleve (uanset om de får maden direkte af staten, eller i gennem de lån de tager i banken, som banken igen har fået fra staten).
Brian. Det er ikke ok at slynge usandheder ud.
1. LA vil ikke fyre offentlige ansatte som SF - den påstand må du tage over til dem i stedet. LA vil ned på Nyrup-niveau ved naturlig afgang over en periode på 8-10 år.
2. LA vil ikke have en flad skat, men en max skat på 40 pct. Hvis vi skulle have en flad skat ville det betyde, at de der betaler under 40 pct. skulle stige i skat.
3. LA har NETOP ikke indregnet dynamiske effekter, fordi vi - som du gør - få slag for det. Vores model er overfinansieret og godkendt af det uafhængige analyseinstitut DREAM.
4. Sidst og ikke mindst. at drøne penge ud af vinduet på off. investeringer, samtidig med at vi har en gæld på 80 mia. er vanvid og løser IKKE vores økonomiske problemer eller arbejdsløsheden. En umiddelbar tilfredstillelse på et job i 1-2 år vil mange nok fortryde, når de finder ud af at regningen skal betales efterfølgende. Vi skaber permanente arbejdspladser og dermed øger skattekagen til gavn for de svagest stillede. VKSSF fører populistpolitik til stor skade for min, mine børn og børnebørns fremtid.
.
Rikke:
Nu referer jeg kun til hvad information skriver.
Hvor skal de arbejdspladser kommer fra??? er det gud der skænker os dem? En lavere skat skaber ikke nødvendigvis flere arbejdspladser. Denne regering har givet skattelettelser flere gange men det har da ikke givet flere arbejdspladser, vi har mistet næsten 200.000 de senere år. Det samme er set i USA.
Det skulle vel ikke være fordi LA vil have fri løndannelse på arbejdskraft. Så man kan få DREAMS model om at øget arbejdskraftudbud giver øget efterspørgsel efter arbejdskraft, til fungere. Man kan jo altid afskaffe arbejdsløsheden, hvis man kun giver folk en skål ris om måneden.
Jo men, effekten kan først ses på den anden side af år 2050. Helst når alle er døde.
Hvorfor bliver det valg ikke udskrevet NU?
Hvorfor bliver Løkke Rasmussen ved og ved at trække valgdatoen og hvem er det godt for - ikke Danmark.
Fx skal Danmark være formand for EU til januar - er det Løkke Rasmussens bagtanke at en forhåbentlig Thorning regering ikke skal have mulighed til en ordentlig forberedelse med hjælp af statsapparatet. Men er det en fordel for Danmark , hvis landets statsminister skal fremstå uheldig og uforberedt, som Løkke Rasmussen selv gjorde ved FN s Klimatopmøde?
Er der nogen der kan se fordelen ved at blive ved og ved at trække den valgdato?
Hvis vi skal i tænkeboksen på baggrund af de seneste dages overbud, så skal det vel ikke glemmes at for få uger siden mente Løkke Rasmussen at en vækstpakke var den lige vej til mere og mere gæld. Men nu kommer han selv med forslag om at skatteyderne skal op med endnu flere penge til naboens køkken - nu også i naboens sommerhus. En ting de fleste økonomer er enige om at fremrykning af offentlige investeringer er den bedste måde at sparke økonomien i gang og den har S og SF anbefalet længe.
Ligeledes virker kampen om boligejerne også noget tåbeligt og regeringens fornærmelse over at Thorning nu benytter samme taktik som Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen har brugt over for oppositionen i 10 år virker i mine øjne hel til grim.
Hvis Løkke Rasmussen virkelig ville det danske samfund det godt, så havde han udskrevet det valg for lang tid siden.
Dorte Sørensen
Jeg formoder, at dine spørgsmål er retoriske?
Marie tak for rettelsen. Her skal jeg måske tilstå, at jeg er ordblind og derfor har meget vanskelig at se slå eller nok mest stavefejl. Men jeg håber at mine indlæg kan læses alligevel.
PS: Hørte lige i P1-morgen, at SFI havde fundet ud af at der nok er mange mia. kr. der udbetales for meget til overførselsindkomsterne og der for skal endnu mere samkøres. Men kan en sådan samkøring ikke i stedet vise, i at mange for udbetalt for lidt. Hvorfor kommer SFI med regeringens mand J Søndergaard som direktør med den udmelding nu og så endda en formodning på en TRO.
@ Dorthe.
Ikke nok med at dine indlæg nemt kan læses og forstås, men du er også en god kommentator, der formår at afsløre politikernes utroværdighed, når du f.eks. holder deres aktuelle udtalelser op mod tidligere ytringer.
Jeg må sige, at jeg aldrig havde troet du var ordblind. Jeg ser andre her stave meget værre.
Derudover er det ikke stavningen men indholdet der tæller.
Løkke håber nok på et mirakel, og det generer ham ikke det fjerneste at tingene forværres og at ingen ved hvad man skal rette sig efter, hverken på boligmarkedet eller på andre områder.
Alt hvad der foregår nu, foregår for at gafle de vælgere som endnu ikke har fattet spillet. Men foreløbig går det fint, set fra min synsvinkel.
Hvis Thorning kan fortsætte med at fremstå som den der vil samarbejde, og hvis Løkke og Hjort F. bliver ved med storsvedende at te sig barnagtigt over at nogen har taget deres ”patentlegetøj”, så er der en større og større chance for, at vi godt og grundigt kan slippe af med dem, der er skyld i de sidste 10 års fejlslagne liberalistiske og katastrofale politiske og økonomiske beslutninger.
Skæv omfordeling
Det er komplet vanvittigt det VKOSF har gang i, en massiv omfordeling til ejerbolig segmentet igen. Og det på bekostning af de lavslønnede i samfundet, for de betaler igen den fulde regning for krisen de ikke har været med til at skabe.
Banker på bistandshjælp til mia., boligejere på mia. støtte siden 2002, store skattelettelse til de bedstlønnede.
For bunden af samfundet, er der kun arbejdsløshed, lønnedgang, mindre velfærd og øget omkostninger, samt en regning, så de bedre stillet kan få det endnu bedre.
SF vil også give lidt til Almene lejere, men det er kun til familier der flytter ind i nyt alment byggeri. Hvad med alle de andre? Nå men i grunden skulle ingen have noget i den stil. Boligejerne må simpelthen bare affinde sig med den prisregulering der sker. Boligpriserne var urealistiske høje pga. nye lånetyper (presset igennem af finansverden)og godkendt at Folketinget, læg dertil andre politiske tiltag så boblen rigtig voksede.
Kan huske i 2007 hvor ofte man ikke hørte og så boligejere prale af, hvor mange penge de tjente på, bare at sove i sin seng, flere end de kunne tjene på arbejdsindkomst. Lånt til op over skortsten i håbet om, at prisstigningerne fortsætter og således næsten have gratislån.
Der er i mange år advaret mod boblen. Psykologien hos de fleste var, jeg må hellere hoppe på vognen og tjene penge mens jeg sover og blive rig. Spekulere man så må man også tage tabet når det urealistiske kommed ned igen til noget mere realistisk.
VKO's vækstpakke og dens finansiering er også meget dårlig.
Den 1 mia. til sundhed og udsatte tager de fra SATS-puljen, altså det er pensionister og andre svage der betaler den pulje med penge snuppet fra deres årlige regulering.
2 mia. tager de fra Landsbyggefonden, det er almennyttige lejere der har betalt over deres husleje, skulle oprindelig bruges til renovation og modernisering af den eksisterende boligmasse. Nu tager de så lige 2 mia. igen. Over de sidste år har VKO taget 13 mia. fra den kasse. Altså dem neders har således lige fået en ekstra skjult skat, som de betaler via deres husleje.
VKOSFLAR har et omfordelingsprincip, tag fra bunden og fordel opad.
Lars Løkke Rasmussen -- manden der tømte statskassen -- minder nu mest af alt om en gæst, som insisterer på at blive og tømme barskabet, på trods af alle andre gæster forlængst er gået hjem.
@Morten Kjeldgaard
Ja, han skal stoppes, det er vores alle sammens barskab.
Vi skal hen og fylde det op bagefter.
Tryk så på den valgknap:
http://valgknappen.dk/
Victor Henningsen, mælk og honning har der været ( for lånte penge, og regnefejl ), men nej, det forventer jeg bestemt ikke. Til gengæld, forventer jeg ikke en ulige fordelingspolitik.
Vi har naturligvis fint råd til skatteforhøjelser. Og det vil ikke røre vores adfærd en skid.
Folk opdager ikke enorme stigninger på telefonabonnementer og apparater. De opdager ikke enorme stigninger på tv-abonnementer. Folk har 2-3-4-5 fladskærme. Computere osv osv. Folk spiller tips og poker i et hidtil uset omfang. Såeee
Der er rigelig råd til at betale mere i skat. Det er der.
VK's skrigeri mod højere skat eret forsøg på at forblænde os. Så længe skatten er i ro vil Danmark blive skævere og skævere og skævere.