Læsetid: 4 min.

Blokpolitiken er bedre end sit rygte

Politikerne har i disse dage travlt med at lovprise det brede samarbejde over midten, men faktisk kan blokpolitikken give vælgerne direkte indflydelse på beslutningerne, konkluderer eksperter. Ulempen ved blokpolitik ligger i, at man risikerer at bruge mange ressourcer på at rulle politik tilbage, når magten skifter
Blokpolitikken har fået dårlig presse i den aktuelle valgkamp, men blokpolitikken har også sine fordele, mener eksperter.

Blokpolitikken har fået dårlig presse i den aktuelle valgkamp, men blokpolitikken har også sine fordele, mener eksperter.

Uffe Weng

30. august 2011

Siden Margrethe Vestager (R) og Lars Barfoed (K) i weekenden gav hinanden håndslag på at samarbejde over midten uanset valgets udfald, er blokpolitik igen blevet et fyord i valgkampen.

Men man kan ikke nødvendigvis konkludere, at smalle forlig alene er skidt, vurderer flere eksperter. Blokpolitikken kan ligefrem bidrage til en mere demokratisk proces, fordi den kan give vælgerne direkte indflydelse på de politisk beslutninger, mener blandt andre ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Flemming Juul Christiansen:

»Vælgernes mulighed for at sige fra eller til bliver jo reduceret ved et meget bredt forlig. Tag efterlønnen for eksempel. Hvis forårets aftale også var blevet vedtaget sammen med Socialdemokraterne, så havde vælgerne ikke haft en chance for at gøre noget ved det. Nu kan de faktisk sige: Hvis vi vil beholde efterlønnen, skal vi stemme på S-SF hvis vi vil have den afskaffet, skal vi stemme på regeringen,« siger han.

Blokpolitik er altså ikke nødvendigvis så dårligt for demokratiet, som det bliver fremlagt af politikerne i disse dage, hævder han.

Derimod kan man argumentere for, at det netop er at være tro mod sine vælgere og dermed demokratiet, når man laver smalle forlig, siger ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet Jørgen Møller, der har forsket i demokratibegreber. På den måde behøver politikerne nemlig ikke gå på kompromis med de løfter, de er valgt ind på:

»Der er sådan set intet illegitimt i at føre blokpolitik, for det er jo et spørgsmål om, at den ene blok vinder valget og altså repræsenterer den største del af befolkningen,« siger Jørgen Møller. »Der kan være alle mulige pragmatiske grunde til, at en politik, der ligger hen over midten, har nogle fordele. Men rent demokratisk er der ikke noget at komme efter.«

Praktisk problem

Problemet ligger nærmere i, at man risikerer at bruge mange ressourcer på at rulle politikken tilbage, lige så snart magten skifter, forklarer professor og forvaltningsekspert på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen.

»Med smalle forlig risikerer man selvfølgelig, at politikken bliver væltet omkuld ved et magtskifte. Om det så er et problem, er et spørgsmål om politisk vurdering. Men det er klart en risiko, når man laver smalle forlig,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Helene Helboe Pedersen, der er adjunkt og ph.d. i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i politiske beslutningsprocesser med særligt fokus på de seneste 10 års blokpolitik, er enig med Jørgen Grønnegaard Christensen i, at blokpolitikken kan have uheldige følgevirkninger. Men heller ikke hun mener, at problemerne nødvendigvis er demokratiske.

»Det er en tåbelig brug af ressourcer, når man skal rulle en masse politiske beslutninger tilbage, så snart magt- balancen skifter. Blokpolitik kan give en omskiftelig politisk struktur, som ikke nødvendigvis er til gavn for borgerne,« siger Helene Helboe Pedersen.

Men om fordelene ved blokpolitik opvejer ulemperne, kan hun ikke svare på.

»Alt andet lige er det mere effektivt at træffe beslutninger, hvis man kun skal blive enig med sin egen blok. Det er jo den positive side af det. Man kan sige, at blokpolitikken er meget effektiv på kort sigt, men den kan til gengæld være enormt ineffektiv på længere sigt.«

Valgsnak

Men Helene Helboe Pedersen tror ikke på, at politikerne pludselig taler om at samarbejde på tværs af blokkene alene af deres gode hjerter. Det er nærmere et spørgsmål om nødvendighed, mener hun.

»Politikerne i Danmark har altid samarbejdet, fordi de var tvunget til det. Det er ikke, fordi vi før VKO har haft mere moralske eller fornuftige politikere, eller at vi pludselig får det nu med rød blok. VKO har sådan set bare ført blokpolitik, fordi det har været muligt for dem,« siger Helene Helboe Pedersen.

Det hele vil afhænge af valgresultaterne, vurderer hun:

»Al snakken om, at vi skal hædre det danske folkestyre, er nærmere udtryk for valgkampsnak, end det reelt er noget, der vil have betydning for politikernes adfærd, når først valget er overstået.«

Jørgen Grønnegaard Christensen ser også, hvordan blokpolitikken er blevet et valgkampstema. Men det er der ikke noget nyt i, mener han:

»For tiden er der en klar fornemmelse af, at der efter et valg vil være en betydelig grad af politisk opbrud, og derfor kører partierne sig i stilling til det. 'Samarbejde' bliver altid et trylleord i valgkampe.«

I søndags foretog Epinion et rundspørge, som viste, at 72 procent af danskerne ønsker mindre blokpolitik og efterlyser flere brede forlig. Argumenterne om, at blokkene kan arbejde mere effektivt, har altså ikke den store betydning for vælgerne, forklarer valgekspert og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen:

»Der er ikke noget, der tyder på, at effektivitetshensynet vinder særligt gehør hos vælgerne. I topartisystemer som for eksempel i USA er der generelt bred forståelse for, at en effektiv politik kræver en stærk blok. Men i dansk sammenhæng er der næsten et ønske hos vælgerne om en svag blok, så man kan lave brede forlig. Den tradition om konsensus, som historisk set har præget dansk politik, har stadig indflydelse på vælgerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Knudsen

Anders Fog førte kontraktpolitik og lavede ikke om på ting, som var lovet inden et valg, men hr. Løkke har intet lovet og lavet dramatiske nedskæringer på dagpenge, efterløn og pension - konklusion, det kommer an på hvilken form for blokpolitik der føres for at vælgerne kan få indflydelse.

I forbindelse med "Tilbagetrækningsreformen", fik vi "Grænseaftalen", som 15% går ind for og 35% siger de går ind for, men af taktiske grunde, resten er mod. Kan man kalde det for demokrati?

John V. Mortensen

Blokpolitik = os mod dem, samarbejdspolitik = alle er lige lige - og hører på, hvad de andre vil sige. Det er forskellen, og den er stor.

Brian Pietersen

@John Mortensen

jo tak, det har jeg bemærket igennem 10 år.

Nu skal man mindst ha ligevægt, så 10 år med blokpolitik til den anden side er faktisk passende.

vi skal hen og genopbygge det danske land.

Man kan også lade være med at holde det man lover, man kan også skide grundloven et stykke, man kan også marginalisere store dele af befolkningen, man kan også skide på internationale aftaler.
Man kan så meget.

Jens Espersen

@Brian Pedersen

Sådan tænkte VKO også i 2001.

Faktum:

Schlüter førte blokpolitik
Nyrup førte blokpolitik
Fogh førte blokpolitik

Enhver tid siddende regering vil altid bruge sit parlamentariske flertal. Medmindre der er tale om besparelser, så vil man gerne tage gidsler.

Leif Højgaard

Billedet signalerer ligevægtige og målbevidste Johanne som glædens centrum centrum i et afbalanceret ligevægtigt samfund renset for grådighed og magtarrogance og flankeret af glade elever i fremtidsskolen, som lyser af begejstring over at lære nye måder at takle gamle problemer på.

Brian Pietersen

@Jens Espersen

Ja, jeg vil godt have rød blokpolitik i mange år nu.

så man kan få genopbygget landet.
få landets befolkning på fode igen.

Jens Espersen

Ja, den er god - Vi har nok forskellige opfattelser af hvad der skal til at "genopbygge" landet.

Du bliver formentligt slemt skuffet.

Det er da muligt at skatten vil blive hævet en smule.
Der vil blive leflet lidt for folk på overførselsydelser, snakket om de svage osv.

Men efterlønsreformen vil blive gennemført og udlændigepolitikken vil forblive stram.

Vi vil ha en DIKTATOR. Han skal sige, hvordan tingene skal være. Og så skal vi gøre som han siger, og så vil det gå ham godt.
Dem der ikke vil høre efter, de kan sateme komme i fængsel.
Det er meget bedre end blok-politik.

Dan Johannesson

"Rent demokratisk er der ikke noget at komme efter", bortset fra at blokpolitik også øger muligheden for at føre ekstrem ideologisk og i VKO's tilfælde demokratiskadelig politik. De mange love som reducerer civile og demokratiske rettigheder er eksempler herpå.

"Men om fordelene ved blokpolitik opvejer ulemperne, kan hun ikke svare på."

Det er utroligt at en såkaldt ekspert ikke kan svare på dette spørgsmål, luk øjnene op og iagttag hvad der er SKET med Danmark de sidste 10 år. Ulemperne, der trækker tråde til førnævnte potentiale for esktrem ideologisk politik er omfattende. Løgnehistorier, grænser i EU, manipulation, ulovlig krigsdeltagelse, reducerede demokratiske og civile rettigheder, overtrædelse af menneskerettigheder, irettesættelse af uafhængige råd, omlægning af hele Danmark fra velfærdsstat til forsikringsstat osv osv Hvis ikke en ekspert kan se det detruktive ved blokpolitik oven på den remse, vil jeg foreslå et job som gadefejer, eller lign. langt mere samfunds gavnligt arbejde.

Leif Højgaard

Jens - jeg er 68 og lykkelig gift. Det der gør Johanne unik er hendes dynamiske drive, hendes kendskab til menneskers samvirke i livet og til samfundets og folks problemer samtidig med at hun repræsenterer et progressivt, forandringsvilligt og -løsningsorienteret team.

Problemet er på en måde to-delt. Et er blokpolitiken, som er, hvad den er. Noget andet er den manglende kontrol med magten og forlig, som aldrig debatteres åbent i folketingssalen og korte høringer, fordi forligene er indgået bag lukkede døre.

De to ting behøver ikke hænge sammen. Hvis rød blok laver blok-politik (hvad de ikke kommer til med de radikale) så kunne de godt gøre det åbent og med ordentlige høringer og med en ny lov, der giver kontrol med magten.

Jette Abildgaard

Morten Kjeldgaard,

Vel vidende hvad manden er villig til at daekke over for sine kolleger....... ja..det goer han nemlig Morten....

Godnat fra Dublin....

Jens Espersen

@Leif Mønniche

Wauw, det var sku lige før at jeg fældede en tåre ovenpå den salgstale.

Er det enhedslisten vi taler om?

henrik hansen

"Med blokpolitik kan man holde, hvad man lover"

NEJ!!! Valgflæsk - som er noget af det mest udemokratiske, fordi man op til et valg lover og lover for at sikre sig stemmer - har ingen sammenhæng med blokpolitik.
Løfterne op til en valgkamp er udeomkratiske, da det alene handler om at "købe" usikre stemmer, men eksempelvis ved sidste valg, hvor der også blevet lovet guld og grønne skove til alle mulige, hvor efter valget fik man at vide, at nu skulle der spares.
Så løfter afgivet i valgkamp har ingen sammenhæng med blokpolitik.

henrik hansen

"Med blokpolitik kan man holde, hvad man lover"

NEJ!!! Valgflæsk - som er noget af det mest udemokratiske, fordi man op til et valg lover og lover for at sikre sig stemmer - har ingen sammenhæng med blokpolitik.
Løfterne op til en valgkamp er udeomkratiske, da det alene handler om at "købe" usikre stemmer, men eksempelvis ved sidste valg, hvor der også blevet lovet guld og grønne skove til alle mulige, hvor efter valget fik man at vide, at nu skulle der spares.
Så løfter afgivet i valgkamp har ingen sammenhæng med blokpolitik.

Poul Erik Hornstrup

Eksperterne har talt igen! Sådan bedriver man journalistik nu om stunder: Find et godt emne. Blokpolitik f.eks. Resten er barneleg: Udpeg nogle eksperter i blokpolitik, ring til dem og klip deres udtalelser sammen.

Hvem der er eksperter i blokpolitik bestemmer journalisten selvfølgelig. Det er nu hendes ekspertise...

Tine Sørensen

Der er ikke meget andet at sige, - end at de vælgere, der for alvor ønsker forandringer, tvinges til at stemme på yderfløjene. Hvad nytter det, at de Radikale har en fantastisk skole-og uddannelsespolitik, når deres økonomiske politik fortsat vil øge den sociale ulighed i landet. - Så KAN man jo ikke stemme på dem!!!!
Det samme gælder Socialdemokratiet. Hvad nytter det, som vælger, at sympatisere med socialdemokratiske kerneværdier, når partiet igen og igen selv vælger at se stort på dem, og med populistisk fortsæt lægge sig i slipstrømmen på DF, som Pia Kjærsgård ganske rigtigt sagde forleden.

Bjarne Bisgaard Jensen

Blokpolitik er vel kun en fordel for dem som er på den "rigtige" side af skillelinien.
Derfor er blokpolitik udemokratisk i sin grundsubstans, idet ægte demokrati indebærer en respekt for og inddragelse af mindretallet.
På den måde har de seneste 10 år været en skændsel for et levende demokrati.
Det er åbenbart for stor en udfordring at tage den handske op som det levende demokrati fordrer.

Nyrup Rasmussens blokpolitik med de Radikale på asyl- og indvandrerområdet, blev massivt nedstemt af vælgerflertallet i 2001, efter at Nyrups blok i flere år havde handlet i modstrid med befolkningsflertallets ønsker. Der er ingen grund til ikke at tro, at blokpolitikken ikke vil blive fortsat, efter det kommende valg, som tegner til et regeringsskifte.

I artiklen : Flemming Juul Christiansen:

»Vælgernes mulighed for at sige fra eller til bliver jo reduceret ved et meget bredt forlig. "

Forkert. At man samarbejder og indgår forlig om enkeltsager, betyder da ikke at det enkelte parti sletter sin egenart. Vælgerne kan sagtens tage stilling alligevel.

Ideen om en magistratsregering er udtryk for en samarbejdskultur som er alternativet.