Danmarks sundhedssektor er billigere end opgørelse viser

Det er et faktum, der går igen i debatten, når den danske sundhedssektor er til diskussion: Den danske sundhedssektor er, målt i procent af BNP, et af de dyreste i verden og ligger altid i top, når OECD jævnligt offentliggør sine sammenlignende statistikker over landenes sundhedssystemer.

Men statistikken der ikke bliver mindre aktuel i dag, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på Venstres sommergruppemøde forventes at præsentere sit udspil til en nedlæggelse af regionerne og dermed en ny model for ledelsen af landets sygehuse er mildest talt misvisende, viser nye beregninger fra Dansk Sundhedsinstitut.

I langt højere grad end de fleste andre lande medregner Danmark nemlig også udgifter til hjemmehjælp, plejehjem og pleje af handicappede, når de samlede sundhedsudgifter skal opgøres, forklarer Jes Søgaard, der er direktør for Dansk Sundhedsinstitut.

»Det er med til at give et fortegnet billede af den danske sundhedssektor som værende meget dyr. Men på trods af store stigninger i sundhedsudgifterne især fra 2002-2008 ligger vi faktisk ganske gennemsnitligt, internationalt set« siger han.

Ifølge OECD's sidste opgørelse brugte Danmark i 2009 hele 11,5 pct. af BNP på sundhedsudgifter kun overgået af USA, Frankrig, Holland og Tyskland. Men med i dét procenttal er medregnet 2,79 procentpoint til de såkaldte langsigtede plejeudgifter.

Renser man statistikken for alle lande for disse udgifter, så ender Danmark med 8,81 pct. af BNP lige i midten af niveauet for samtlige 34 lande, der indgår i opgørelsen, viser Dansk Sundhedsinstituts beregninger.

»Dét tal er udgifterne for det helt traditionelle sundhedsvæsen uden plejehjem og hjemmehjælp. Og da der er så stor forskel på, hvad landene medregner til plejeudgifterne i opgørelserne til OECD, så er det også det mest sikre, hvis man skal sammenligne. Og her ligger vi som sagt ikke højt,« siger Jes Søgaard og henviser til, at Sverige f.eks. kun medregner en plejeudgift på 0,74 pct. af BNP i sit tal.

»Der er jo ikke tale om, at vi bruger fire gange så meget på pleje som svenskerne. Svenskerne tæller bare ikke hjemmehjælp med som sundhedsudgift.«

Det var allerede under SR-regeringen, at Danmark i 1998 begyndte at medregne plejeudgifterne i de samme sundhedsudgifter og Jes Søgaard understreger også, at han ikke beskylder nogen for at manipulere med tallene.

»Men det er med til at misinformere de danske politikere og den danske befolkning. Og det gør det i hvert fald nemmere at drage den konklusion, at der er nogle effektiviseringsgevinster i sundhedssystemet, som i virkeligheden ikke er der.«

Fordrejer debatten

SF's sundhedsordfører Jonas Dahl er derimod mere skarp i sin konklusion.

»Jeg tror ikke, at der er mange, der vil mene, at ældreplejen er en del af det, de forstår ved sygehussektoren. Men regeringen har løbende brugt tallene til at sige, at vi har et dyrt sundhedsvæsen ikke mindst over for regionerne. Man har fordrejet debatten ved at bruge forkerte tal,« siger han.

Hos de konservative der lige siden strukturreformen i 2007 har været stålsat på, at regionerne skulle nedlægges afviser sundhedsordfører Vivi Kier at forholde sig til Dansk Sundhedsinstituts beregninger.

»Tal og statistikker kan opgøres på så mange forskellige måder, så det vil jeg ikke kommentere på. Men vi vil ikke nedlægge regionerne for at spare penge i sundhedssektoren. For mig drejer det sig om, at vi sikrer os en styringsmodel, der er så effektiv som muligt. Og her er der stadig mange ting, man kan gøre,« siger hun.

Handler ikke om penge

Heller ikke Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen vil forholde sig direkte til Dansk Sundhedsinstituts beregninger.

»Det her er der ikke nogen diskussion om penge. Det, jeg er optaget af, er, at vi altid har den bedste behandling til patienterne. Det er derfor, at vi hele tiden må se fordomsfrit på, om vi har fundet den rigtige måde at organisere sundhedsvæsnet på,« siger hun.

Venstres sommergruppemøde afholdes i dag i Rønne på Bornholm.