Nyhed
Læsetid: 3 min.

Danske politikeres muligheder for at skabe vækst er minimale

Trods den højlydte rumlen om vækstplaner, kan hverken blå eller rød blok gøre meget fra eller til for at hjælpe dansk økonomi ud af lavvæksten, siger økonomer. Samtidig er der kun minimal forskel i finanseffekten af de to blokkes politik
Indland
19. august 2011

Hele det politiske miljø venter i disse dage i spænding på regeringens sidste finanslovsforslag inden valget og en forventet vækstpakke, som kan blive et af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) vigtige kort i en valgkamp, hvor økonomi og krisestyring bliver et hovedtema.

Men i virkeligheden er såvel blå som røde politikeres muligheder for på kort sigt at afhjælpe dansk økonomis kriseproblemer yderst begrænsede. Det siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og flere andre økonomer, Information har talt med.

»Hele Europa ser ud til at være på vej ind i en lav vækst og det forskyder hele den økonomiske dagsorden,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Økonomerne har hidtil troet, at det kun var den danske økonomi, der var gået i stå, mens landene omkring os begyndte at mærke opsving igen. Men nye økonomiske tal for andet kvartal i euro-landene punkterede i tirsdags eftertrykkeligt den opfattelse. Tysk økonomi voksede kun med 0,1 pct. mod hele 1,3 pct. i første kvartal. I Frankrig er væksten gået helt i stå og samlet set voksede euro-landenes økonomi kun med 0,2 pct. mod 0,8 pct. i årets første tre måneder.

Danmark har altså intet opsving at koble sig på og da en række lande samtidig nærmer sig en gældskrise, hvor mistilliden til deres økonomier begynder at få renten på deres statsobligationer til at stige, skal vi heller ikke gøre os forhåbninger om nogen store europæiske vækstpakker i stil med dem, en række lande gennemførte i 2009.

Små muligheder

Hvad såvel regeringen eller oppositionen med held kan stille op i dén situation, er yderst begrænset.

»Det bliver helt sikkert ikke en så offensiv dagsorden, at det vil bringe os fri af den internationale afmatning,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Bank er enig.

»På debatten i øjeblikket virker det som om, at politikerne kan gå ind og redde verden. Men reelt må vi konstatere, at mulighederne er nede i småtingsafdelingen. Der er måske plads til at lempe finanspolitikken med 0,5 pct. af BNP, og det kan man altså højst kalde en finjustering,« siger han.

Flere udtalelser i den forløbne tid fra statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen tyder på, at det især er en eller anden form for stimulering af danskernes lyst til at »svinge dankortet«, som Løkke kaldte det, man har i tankerne som led i den vækstplan, som forventes i kølvandet på finanslovsforslaget på onsdag.

Modsat har S og SF igennem længere tid krævet en fremrykkelse af offentlige investeringer i byggeri og renoveringer for 10 mia. kroner. Men selv om tallet er stort, så svarer det ikke til mere end godt de 0,5 pct af BNP, som Steen Bocian kalder »finjusteringer«.

Der er forskel i de politiske midler. Men hvis man alene ser på den økonomiske effekt af henholdsvis rød bloks og blå bloks politik, så er der ikke den store forskel, siger økonomiprofessor Michael Svarer for Aarhus Universitet med henvisning til S-SF's finanslovsforslag for i år, der netop rummede offentlige investeringer for 10 mia. kr.

»Hvis man sammenligner med regeringens forslag og vurderer den effekt, som forslagene vil have på økonomien, så er det en meget lille forskel. Regeringens er neutral måske svagt negativ, og S-SF's er svagt positiv. Der er en forskel på måske kun 0,2 til 0,5 procentpoint. Det er meget lidt. Så én ting er retorikken i den politiske debat, et helt andet spørgsmål er det faktiske indhold af de politiske forslag,« siger han.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger på, at efterlønsreformen, som VKO og R aftalte før sommeren, vil lægge helt naturlige begrænsninger for, hvor meget mere regeringen i næste uge kan foreslå for at sætte gang i økonomien.

»Hvis efterlønsreformen bliver vedtaget, kommer der en indpumpning af penge til økonomien i 2012, når borgere begynder at få udbetalt deres efterlønsbidrag. Det vil i sig selv virke ekspansivt og betyder derfor alt andet lige et mindre behov for andre tiltag,« siger han.

Det betyder dog ikke, at S og SF der går til valg på at afvise efterlønsreformen har større muligheder i deres politik.

»Tværtimod. Efterlønsreformen giver nogle langsigtede forbedringer af den offentlige økonomi, som giver bedre muligheder her og nu,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ja det var nok ikke med i beregningerne at fx det Tyske og Svenske opsving ikke var så stabilt som forventet. Men er det trods alt ikke bedre at bruge skatteyderpenge på investeringer i energi besparende ombygninger og anlæg mv. så flere lokale håndværksmester ikke går konkurs og dermed skaber flere ledige. Det vil give skatte indtægter i stedet for udgifter til dagpenge eller kontanthjælp osv. samt vil være energibesparende i fremtiden.
Derudover er det ”sjovt” at selv regeringen nu er ved at overtage S og SF forslag som de for kort tid siden kaldte en direkte vej til større og større gæld.

Mht. Efterlønne så er gevinsterne også meget tvivlsomme, da det afhænger af hvor villige arbejdsgiverne er til at ansætte ældre og svage lønmodtagere. Hvis de skal have løntilskud ol. så er gevinsten ved reduktionen af efterlønne begrænset. Vejen frem er gode arbejdsmiljøer så nedslidning undgås, men det kunne ligeså godt ske uden denne ændring og dermed overflødiggøre ændringerne, da få vil takke ja til efterløn, hvis der var gode arbejdetspladser nok til de ældre.

Jan Jørgensen

Politikere er som M&M´s uanset farve, ender det i lort.

Karsten Skyum Larsen

Ja, det ser skidt ud for staten Danmark. Finanskriserne har gjort borgerne nervøse. De upopulære aftaler om besparelser på efterløn og folkepension, gør seniorerne endnu mere nervøse. Bankpakkerne skaber ingen vækst, men redder blot bankerne som sektor.

Det bliver spændende at se på løfterne om vækst i den kommende valgkamp. Borgerne er begyndt at leve minimalistisk og sparsommeligt og er endda godt i gang med at spare op til dårligere tider, så det bliver svært for politikerne at sætte nogle positive multiplikatorvirkninger i gang, som skaber langvarig vækst.

13-18 måneders afgiftsbesparelser på bolighandler bringer os ikke ind i en sikker himmel. Den lille besparelse vil slet ikke tælle i det store regnestykke for, hvad det kommer til at koste at sidde i huset i 20-30 år. Hushandel er en alvorlig sag for den enkelte familie.

Staten råder ganske enkelt ikke over tilstrækkelige ressourcer til at sætte positive vækstspiraler i gang, som kan vende de negative holdninger til fremtiden. Desuden er bankerne nærmest blevet fjendtlige over for forbrugerne og de mindre virksomheder, som henvender sig for at låne penge.

Nej, det ser ikke godt ud for vores lille land.