Læsetid: 4 min.

DF: Ny regering skal gå imod domstol

Som følge af en principiel dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal Danmark som udgangspunkt give asyl til alle fra det sydlige Somalia. DF kræver forsikring for, at en kommende regering går imod dommen. Både V og S afviser
Somaliske kvinder i en lejr i Mogadishu. Ifølge den europæiske menneske-rettighedsdomstol er situationen i Mogadishu i Somalia nu så ustabil, at det er en krænkelse af menneskerettighederne at sende somaliere tilbage til Mogadishu

Somaliske kvinder i en lejr i Mogadishu. Ifølge den europæiske menneske-rettighedsdomstol er situationen i Mogadishu i Somalia nu så ustabil, at det er en krænkelse af menneskerettighederne at sende somaliere tilbage til Mogadishu

Roberto Schmidt

31. august 2011

Danmark skal som udgangspunkt give asyl til alle fra den sydlige del af Somalia. Det er konsekvensen af en principiel dom mod Storbritannien, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i sommer, og som inden for en måned bliver gjort endelig, hvis ikke Storbritannien indbringer den for domstolens såkaldte Storkammer.

Dansk Folkeparti er stærkt kritisk over for dommen.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå en situation, hvor det er en international domstol, der bestemmer, hvem der får asyl i Danmark,« siger DF's Martin Henriksen.

Han frygter, at stadig flere somaliere vil komme til Europa, hvis landene begynder at give alle fra den sydlige del af landet asyl.

»Hvis ikke dommen kan fortolkes sådan, at man kan undgå at give asyl til en masse, som ikke skulle have haft asyl før, må Danmark lade være med at følge dommen, fordi den er for vidtgående. Det vil vi stille som et krav til en kommende regering, lige meget om den er blå eller rød,« siger Martin Henriksen.

Flest fra syd

I den konkrete sag vurderede domstolen i Strasbourg, at en hjemsendelse af to somaliske mænd fra Storbritannien til Mogadishu vil være en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens forbud mod at sende mennesker tilbage til lande, hvor de risikerer tortur eller lignende overgreb.

Ifølge domstolen har den generelle vold i den somaliske hovedstad nemlig nået et så højt niveau, at enhver, der vender tilbage til området, som udgangspunkt er i fare.

»Det lægger op til en markant ændring af praksis i Danmark. Jeg vil mene, at langt størstedelen af alle asylansøgere fra Mogadishu og formodentlig også den sydlige del af Somalia er dækket af dommen, hvis den bliver endelig. Det betyder, at de som udgangspunkt har krav på beskyttelse,« siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer, som vurderer, at størstedelen af de somaliske asylansøgere i Danmark stammer fra den sydlige del af landet.

'Voldsom indgriben'

Martin Henriksen fra DF mener, det er en »meget voldsom indgriben i Danmarks suverænitet i forhold til at føre en selvstændig udlændingepolitik, hvis man nu skal kunne få asyl, alene fordi man kommer fra et bestemt område, når det hidtil har været sådan, at man skal være individuelt forfulgt.«

Han anerkender, at asylmyndighedernes øverste instans, Flygtningenævnet, som et uafhængigt organ ikke kan pålægges at fortolke dommen på en bestemt måde eller ligefrem at gå imod den.

»Men vi må se på, om der er en måde at træffe nogle nationale forholdsregler, ligesom man gjorde efter Metock-dommen. Og ellers vil et flertal i Folketinget jo altid kunne vedtage ny lovgivning,« siger han.

Men dén kommer han ikke igennem med, hvis en S-ledet regering kommer til magten, lyder det fra Socialdemokraternes integrationsordfører Dam Kristensen.

»Nu må vi se, om dommen bliver anket, og hvordan den skal fortolkes, men vores udgangspunkt er, at vi selvfølgelig overholder internationale konventioner,« siger han.

Og heller ikke, hvis VK-regeringen bliver siddende, skal DF regne med at blive imødekommet i forhold til dommen fra Strasbourg. I en mail til Information skriver integrationsminister Søren Pind: »Dommen er ikke endelig og vil kunne søges indbragt for Storkammeret, men min grundholdning er, at Danmark naturligvis overholder sine internationale forpligtelser.«

Banebrydende dom

Sidste år kom 114 somaliske asylansøgere til Danmark, men kun for 34 af disses vedkommende påbegyndte myndighedernes en realitetsbehandling af deres sag. Det skyldes blandt andet, at mange af dem som følge af den såkaldte Dublin-forordning blev sendt tilbage til andre europæiske lande, hvor de tidligere havde søgt asyl. Samme år gav Udlændingeservice asyl til 32 procent af de somaliske ansøgere, mens ankeinstansen Flygtningenævnet gav asyl til 10 procent.

I forventning om muligvis at skulle ændre praksis har Flygtningenævnet taget sine forholdsregler. Nævnet har udsat hjemsendelsen af 59 somaliere, der har fået afslag på asyl, og sat behandlingen af 17 somalieres asylsager i bero.

»Det er, fordi nævnet har pligt til at følge praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger Flygtningenævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen. »Og det er klart, at hvis dommen går hen og bliver endelig, vil det få en betydning i forhold til nævnets praksis og i forhold til de sager, hvor der allerede er truffet afgørelse.«

Stig Torp Henriksen understreger, at Menneskerettighedsdomstolens afgørelse stadig kan ankes, men hvis den bliver endelig, vil den være nyskabende.

»Det er ikke sket før, at domstolen i forhold til et bestemt geografisk område har fundet, at den generaliserede vold har nået et niveau, hvor enhver, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for overgreb, som strider mod konventionen. Tidligere har udgangspunktet været, at en ansøger skulle være i en konkret, individuel risiko for at være omfattet af konventionen,« siger han og understreger, at domstolen i Strasbourg baserer dommen på den nuværende situation i Somalia, som meget vel kan ændre sig med tiden.

Status afklaret

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har stillet integrationsminister Søren Pind en række spørgsmål om sagen.

»Jeg har talt med nogle af de somaliere, der sidder oppe i asylcentret Sandholm og har fået et brev om, at deres sag er sat i bero. De spurgte, hvad der nu skulle ske, og det er for mig at se det centrale spørgsmål,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. »For selvfølgelig skal vi følge Menneskerettighedsdomstolen, og nu bliver opgaven så at sørge for, at somalierne ikke ender med at blive de nye irakere, i den forstand at de sidder i årevis i de danske asylcentre.«

Også asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer hæfter sig ved dommens betydning for de somaliske asylansøgere, der opholder sig i danske asylcentre, og som for manges vedkommende har fået afslag på asyl. De har nægtet at rejse hjem, og eftersom der ikke er nogen hjemsendelsesaftale mellem Danmark og Somalia, har det ikke været muligt at tvangshjemsende dem.

»Vi er enige med domstolen i, at den vilkårlige vold i Mogadishu er så udbredt, at man ikke kan garantere nogens beskyttelse i området. Derfor er det meget positivt, hvis de somaliske asylansøgere i Danmark langt om længe nu kan få deres status afklaret og kan begynde et nyt liv,« siger Eva Singer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

i princippet Alle fra det sydlige Somalia, hvor skal jeg mon så være henne??

Det kan jeg faktisk godt forstå at der er nogle der er bekymrede over, men ikke sikkert de er det af samme årsag som jeg.

Jeg ved ikke hvor mange der bor i det sydlige Somalia, men vi har i mine øjne ikke plads til ret mange flere mennesker i landet, og det er ikke fordi jeg ikke kan li dem.

henrik hansen

@ Brian Pedersen: "...vi har i mine øjne ikke plads til ret mange flere mennesker i landet, og det er ikke fordi jeg ikke kan li dem."

Undskyld mig, Brian, men der gik din humanistiske ånd vist op i "hat og briller"!!

Kirsten Stausholm

"Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere slået fast, at kun i »de mest ekstreme tilfælde« vil den generelle vold i et område være på et så højt niveau, at alle derfra som udgangspunkt må anses for at være i fare".
Og derfor har de ret til at søge asyl - hvilket ikke er det samme som at alle kommer til DK og søger..

Brian Pietersen

Henrik Hansen

Jeg vil ikke bo i et overfyldt land, jeg har sagt mangemangemange gange, at man skal se og få befolkningsvæksten nedad, så vi er færre til at dele det der er.

Jeg kan ikke se vi kan have alle mennesker i vores land.

Jeg går helt klart ind for at hjælpe folk så tæt på deres hjemland som muligt.

og ser det helst ske igennem skattebilleten, så folk ikke skal stå og tigge ofr de rige til diverse forsamlinger, som man ser i USA og tildels også herhjemme.

"»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå en situation, hvor det er en international domstol, der bestemmer, hvem der får asyl i Danmark,« siger DF’s Martin Henriksen."

Skal DFer ikke flytte på månen, så de kan definere ny folkeret?

Så vidt jeg kan se er sagens kerne, at DF kræver forhåndstilsagn om at en ny dansk regering ignorerer en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg håber at DF dermed marginaliserer sig selv så meget at de er tilbage i '90-erne.
Mht somaliske flygtninges bidrag til Danmarks overbefolkning: slå koldt vand i blodet - flygtninge foretrækker at tage tilflugt i deres nærområder

JA - lad os melde os ud af det hele, så kan vi sidde her og hygge os med vores stearinlys og rødgrød med fløde og håbe på at alle de ANDRE melder sig ind i Danmark... SUK

Ny regering skal 1) isolere DF, 2) satse maksimalt på at hæve undervisningsniveauet i folkeskolen, så 00erne ikke kan gentages.

Folk skal har ret til at flytte der hvor de kan overleve. Men tænk nu, hvis bare 1% af de resourcer som blev brugt på krige i de sidste 10 år var blevet brugt på at bekæmpe fattigdom og situationer som denne!! Jeg synes det er her vi skal tage fat, fordi ingen vil egentlig flygte hvis de ikke var nød til det.

Kirsten Stausholm

"»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå en situation, hvor det er en international domstol, der bestemmer, hvem der får asyl i Danmark,« siger DF’s Martin Henriksen............ Det vil vi stille som et krav til en kommende regering, lige meget om den er blå eller rød,«

Nu er der som bekendt forskel på DF´s marionetter i Integrationsministeriet og rød blok.
Krav??? MH må indstille sig på marginal indflydelse - og kun på de områder, hvor de er socialt ansvarlige. Hæ!

Henrik Darlie

Brian:
"Jeg vil ikke bo i et overfyldt land, jeg har sagt mangemangemange gange, at man skal se og få befolkningsvæksten nedad, så vi er færre til at dele det der er."

Mere til mig ? Det lyder skønt, men jeg har vist nok i forvejen.

"Jeg kan ikke se vi kan have alle mennesker i vores land."

Det kan jeg heller ikke, men jeg kan heller ikke se hvad det har med sydsomalieres internationale status som flygtninge at gøre.

Og så står jeg uforstående overfor DF-maleriet der siger at alle sydsomaliere nu er på vej til danmark.

Sagen kerne er vel om vi vil ha et "internationalt samfund" eller ej, og hvis man gider tænke lidt nærmere over dét, vil de fleste sikkert erkende at internationalt samarbejde repræsenterer løsningen, ikke problemet.

Det er vigtigt at kæmpe for, at folk kan bo i deres egne lande, i sikkerhed og tryghed. Også i Danmark begynder man at mærke, at VKO i virkeligheden ser arbejdsløsheden løst på en måde, som de færreste vist har tænkt over: ligesom rotterne! - altså ved at de, der er for mange til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skal humme sig og tage hen et andet sted. Dét er en tankegang, vi offensivt må tvinge dem til at indrømme og ligeså offensivt bekæmpe. Det er ikke de rige, der ejer samfundet, og deres rigdom er i realiteten langt fra legitim.

Menneskerettighedsdomstolen går ud over forudsætningerne for konventionerne.

Det er et godt princip, at hvis en person er politisk forfulgt i sit hjemland, så kan vedkommende individuelt få ophold i andre, sikre lande.

Men hvis man giver samme ret til hele grupper af mennesker - grupper der omfatter millioner af mennesker - så er det noget principielt andet.

Dengang man vedtog menneskerettighedskonventionerne, har man næppe forestillet sig, at menneskegrupper omfattende mange millioner skulle have en principiel ret til at bo hvor som helst på kloden, hvor de måtte flygte hen. Hvis domstolen hævder dette nu, går den ud over de implicitte forudsætninger for konventionerne.

Der er en afgørende forskel afhængigt af, hvor mange personer man betragter. Det der gælder for nogle få snese individuelt forfulgte personer, kan ikke uden videre udstrækkes generelt til millioner, der ikke er individuelt forfulgte.

I dag gælder det personer i det sydlige Somalia. I morgen gælder det måske yderligere nogle millioner i Jemen. I overmorgen gælder det måske 100 millioner i Pakistan. Og hvad med de mange millioner i Afghanistan - lever de ikke også i fare allesammen?

Hver enkelt befolkning i verden har fået eller tiltaget sig en andel af klodens overflade, og må søge at få det bedst mulige ud af at forvalte dette areal. Det inkluderer f.eks. at holde hus med befolkningsvæksten, så befolkningen ikke bliver større, end hvad landområdet til enhver tid med den til rådighed stående teknologi kan ernære. Hvis befolkningsvæksten går ud over det, og hvis man i stedet for at investere i fornuftige tiltag i landbruget investerer i våben til at lave borgerkrig med, så er det denne befolknings egen fejl, at de lever i en fejlslagen stat. Vi andre kan vælge at være barmhjertige og hjælpe, men vi har efter min mening ikke nogen moralsk pligt til at hjælpe befolkninger, som har forvaltet deres nation på en tåbelig måde og fået deres eget samfund til at bryde sammen.

Erfaringen indtil nu er, at netop somaliere er specielt vanskelige at integrere i europæiske samfund. Sæt nu at to millioner somaliere, som har fået ret til at bo hvor som helst på kloden, alle sammen vælger Danmark (det gør de nok ikke, men i menneskerettighedsdomstolens fortolkning ville de principielt få ret til pludselig at møde op to millioner mand høj ved den danske grænse og sige: vi har ret til at bo her). Det ville få den danske samfundsmodel til at bryde totalt sammen. Derfor kan det ikke passe, at somalierne skal have denne ret til at lade deres egne fejltagelser trække andre nationer ned i ulykke.

Løsningen ud af dagens dilemma er ikke at Danmark går enegang. Løsningen er internationalt samarbejde om at håndhæve en fortolkning af menneskerettighederne, som passer til dagens virkelighed.

Kåre Fog, din implicitte påstand bliver jo, at folk ønsker at flytte fra deres hjemland. Det er imod al erfaring - og udtryk for den uklædelige danofili, vi alle latent lider under: - at vi har svært ved at forstå, at folk overhovedet kan ønske at leve andre steder end her. Imidlertid mener langt de fleste mennesker i verden, at det bedste sted for dem er dér, hvor de er, og kun når forholdene bliver helt utålelige, ønsker de at rejse.

henrik hansen

@ Henrik Darlie: Der skrev du lige præcis mit svar til Brian Pedersen. Det handler nemlig ikke om at ”have alle mennesker i vores land” (jvf Brian Pedersen), men flygtninge, der lever under så ekstreme voldelige vilkår, at deres liv er i fare.

Og i denne sammenhæng har jeg lyst til at udbryde: ’Foreigner, don’t leave us alone with the danes!’

"kun når forholdene bliver helt utålelige, ønsker de at rejse"

Ja, men i dag er forholdene faktisk helt utålelige i Somalia; i morgen bliver de helt utålelige i Jemen, og i overmorgen i Pakistan . . .

Hvis befolkningerne i disse lande viste en forståelse for, hvad der bidrager til at gøre forholdene utålelige, og viste en vilje til at løse problemerne, så ville jeg se anderledes på det.

Jeg bemærker f.eks., at forholdene i Somaliland, der er nabo til Somalia, indtil videre er tålelige. Hvoraf forskellen? Klimaet er ikke mere gunstigt i Somaliland.

Et af de store problemer er befolkningsvæksten. Hvis folk indser, at der er grænser for, hvor mange børn der er plads til, og nedsætter fødselstallene, så vil jeg sige at de er godt på vej til at finde løsninger på deres problemer. I det tilfælde vil jeg være motiveret til at hjælpe dem - hjælp til selvhjælp. Men hvis folk pure nægter at se dette i øjnene, hvis de først bringer deres nation i en umulig situation, hvor børn dør som fluer, og så "løser" problemet ved at flytte andre steder hen i verden og fortsat sætte lige så mange børn i verden, så bliver jeg vred på dem - så bidrager de til at øge problemerne og freden i verden, og så vil jeg ikke røre en lillefinger for at hjælpe dem.

At sætte mange børn i verden er uansvarlighed. Uansvarlighed skal ikke belønnes med frit ophold i andre, rigere nationer.

At kæmpe mod et undertrykkende regime, derimod, er en meget høj grad af ansvarlighed, med eget liv som indsats. Den form for ansvarlighed vil jeg meget gerne belønne med at give sådanne modige mennesker asyl i mit land.

henrik hansen

@ Kåre Fog: Trist at læse en så selvtilstrækkelig og snævertsynet vinkel, som du giver udtryk for. Blottet for forståelse for andre kulturers/landes situationer (af meget forskelligt art, men i høj grad økonomisk). Jeg vil egentligt gerne uddybe, men jeg orker næsten ikke.
Men jeg er overbevist om, at Pia K vil give dig ret!

Måske er jeg ikke blottet for forståelse for andre kulturers/landes situationer. Måske kan jeg tværtimod se nogen sammenhænge, som andre har svært ved at se.

Hvis andre er kommet i en offer-situation, kan det være det helt rigtige at komme dem til hjælp. Men det kan også være det helt forkerte at komme dem til hjælp. Det afhænger af så meget.

Brian Pietersen

Det kan godt være at jeg blandede tingene sammen i det telegram i morges, hvorefter jeg så sad og funderede over nogle af de sætninger, (dem skrev jeg så bare ned)

"""Danmark skal som udgangspunkt give asyl til alle fra den sydlige del af Somalia. """

Den sætning kan jeg ikke li.....

@Henrik Darlie

Jeg er ikke sikker på jeg forstår det du skriver til mig??