Nyhed
Læsetid: 4 min.

DF vil sætte psykiatrien på finansloven

DF erklærer sig parat til at sætte hele psykiatrien på finansloven, hvis Socialdemokraterne vil være med til at nedlægge satspuljen. På sit første sommergruppemøde efter massakren i Norge var folkepartisternes vanlige krav om udlændingestramninger fraværende
Indland
4. august 2011
Pia Kjærsgaard understreger, at fraværet af forslag om udlændingestramninger intet har at gøre med massakren i Norge.

Pia Kjærsgaard understreger, at fraværet af forslag om udlændingestramninger intet har at gøre med massakren i Norge.

Jesper Kristensen

Dansk Folkeparti erklærer sig nu klar til at sikre hele psykiatriområdet en fast, årlig finansiering ved at sætte detpå finansloven. Som Information har beskrevet i de seneste uger, er en stor del af finansieringen af selv direkte driftsudgifter som faste sengepladser på psykiatriske afdelinger finansieret via satspuljemidlerne, der fremskaffes ved en årlig udhuling af overførselsindkomsterne.

Det erklærer folkepartisterne, der i går holdt sommergruppemøde i Middelfart, sig nu klar til at gøre op med.

»Patientorganisationerne har i mange år henvendt sig til os og sagt: Kan vi ikke komme over på den almindelige finanslov, så det at hjælpe psykiatriske patienter bliver en almindelig opgave for samfundet ligesom alle mulige andre dele af sundhedsområdet. Dét synspunkt har vi meget stor sympati for,« siger partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at psykiatrien har måttet »hutle sig igennem« i en stadig kamp for bare at fastholde niveauet på de ofte tidsbegrænsede satspuljebevillinger.

»Derfor får man aldrig etableret et varigt niveauløft i hjælpen til de psykiatriske patienter i modsætning til for eksempel kræftområdet.«

S skal være med på legen

Der er dog ét stort 'men' i DF's forslag. Skal psykiatrien løftes over på finansloven, skal Socialdemokraterne være klar til at opsige satspuljeforliget sammen med DF og dermed love at afskaffe satspuljeordningen efter et valg.

»Hvis vi to partier gør det i fællesskab, er der en meget stor sandsynlighed for, at vi med vores vægt, uanset hvem der vinder regeringsmagten, kan sikre, at satspuljeordningen bliver udfaset efter valget,« siger Kristian Thulesen Dahl med henvisning til, at Socialdemokraternes kongres i 2008 vedtog en principbeslutning om at afskaffe satspuljen.

Men en afskaffelse af satspuljen skal ikke nødvendigvis gennemføres for at sætte psykiatrien på finansloven, siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen.

»Dansk Folkeparti kunne jo starte allerede nu med at støtte vores og SF's forslag om at styrke psykiatrien med 2 mia. kr. om året via finansloven,« siger hun og afviser, at den socialdemokratiske folketingsgruppe er løbet fra den gamle kongresbeslutning.

»Vi er midt i en økonomisk krise, og det ville blive meget dyrt at afskaffe satspuljen og lægge den over på finansloven i stedet. Derfor er vi blevet enige om at gå efter mere målrettede forbedringer blandt andet en styrkelse af psykiatrien,« siger hun.

SF's Özlem Cekic kalder direkte DF-forslaget for »dobbeltmoralsk«.

»Ikke en eneste gang i de forhandlinger, der har været om fordeling af satspuljen, har de taget ordet og sagt, at finansieringen af psykiatrien burde flyttes over på finansloven, eller bare støttet os, når vi sagde det. Og ikke én gang igennem ti års finanslovaftaler med regeringen har de selv taget initiativ til det,« siger hun.

Ingen bånd

At slagnumrene på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i år handlede om satspulje og psykiatri og om at nedlægge regionerne er symptomatisk for partiets situation efter massakren i Norge.

Selv om alle i partiet energisk understreger, at de ikke føler noget moralsk medansvar overhovedet for den erklærede nationalkonservative Anders B. Breiviks gerninger og derfor ikke har tænkt sig at lægge linjen om eller moderere tonen i udlændingedebatten, var det i hvert fald ikke på dette års sommergruppemøde, at partiet gentog sidste års håndfaste krav om at sætte en stopper for ikkevestlig indvandring. Et forslag om udvidede beføjelser til tolderne var det eneste, der smagte lidt af rigtig 'danskhedskamp'.

Men dét havde intet med Norge at gøre, understregede Pia Kjærsgaard.

»Vi lægger ikke bånd på os selv. Var vi kommet med en lang stribe af forslag om udlændingestramninger, så tror jeg også, at vi var blevet kritiseret. Med det havde vi så taget med, hvis vi havde fundet, at det skulle gøres nu,« sagde Kjærsgaard.

Hun erkendte dog, at højreekstremister »nok ikke melder sig ind i Det Radikale Venstre«, men i højere grad kan være tiltrukket af Dansk Folkepartis stramme udlændingepolitik.

»Men så er det bare, at vi er meget årvågne og opmærksomme og fortsat vil være det,« sagde hun og henviste til den række af tilfælde, hvor DF-ledelsen håndfast har smidt medlemmer med ekstreme udtalelser ud af partiet.

I debatten er der nogle, der har sagt, at lige så lidt man kan stille jer i Dansk Folkeparti til regnskab for Breivik, lige så lidt kan almindelige muslimer eller imamer stilles til ansvar for, hvad islamistiske terrorister foretager sig. Hvad siger I?

»Man har ansvar for sine egne handlinger, og det er også det, Anders Breivik har. Det er også derfor, at det er så forkert, når nogen begynder at tale om selvransagelse. Det er hans skyld og ingen andens«

Men hvad synes du om sammenligningen mellem den afstandtagen, nogle kræver af jer og så den, der kræves af muslimer?

»Vi har faktisk brugt tre uger snart på at lægge afstand til det her. Jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere,« siger Pia Kjærsgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad er det dg for noget pjat, når DF vil sætte psykiatriområdet på Finansloven ved at nedlægge Satspuljen. Magen til manipulation skal man lede længe efter. Alene at DF og regeringen selv har sat mere og mere af Psykiatriområdet over til Satspuljen er en hån mod Psykiatrien for de sindslidende.
Satspuljen blev sat i vandet for at åbne op for bedre mulighed til at kunne afprøve mindre projekter før de kunne blive store projekter på finansloven. Herved kunne projekterne afprøves før de blev landsdækkende osv. Desværre er Satspuljen blevet stedet der har fået ansvaret for flere og flere dele af finansieringen af opgaver i psykiatrien.
Ligeledes virker DF manøvre med at sige at de nu vil afskaffe Satspuljen fordi beløbet til Satspuljen tages fra alle Indkomstoverførsler . Det har Enhedslisten hele tiden været imod og har fået mange hug for at stå uden for Satspulsen – ja selv når Enhedslistens egne forslag om gadejuristen osv. er blevet et Satspulje forslag så er Enhedslisten blevet hånet af DF for ikke at være med . Men nu har DF set at de kan gøre sig selv til de svages beskytter ved at ville afskaffe Satspuljen og på den måde stille andre partier i et dårligt lys.

Dorte Sørensen

Hvad er det dg for noget pjat, når DF vil sætte psykiatriområdet på Finansloven ved at nedlægge Satspuljen. Magen til manipulation skal man lede længe efter. Alene at DF og regeringen selv har sat mere og mere af Psykiatriområdet over til Satspuljen er en hån mod Psykiatrien for de sindslidende.
Satspuljen blev sat i vandet for at åbne op for bedre mulighed til at kunne afprøve mindre projekter før de kunne blive store projekter på finansloven. Herved kunne projekterne afprøves før de blev landsdækkende osv. Desværre er Satspuljen blevet stedet der har fået ansvaret for flere og flere dele af finansieringen af opgaver i psykiatrien.
Ligeledes virker DF manøvre med at sige at de nu vil afskaffe Satspuljen fordi beløbet til Satspuljen tages fra alle Indkomstoverførsler . Det har Enhedslisten hele tiden været imod og har fået mange hug for at stå uden for Satspulsen – ja selv når Enhedslistens egne forslag om gadejuristen osv. er blevet et Satspulje forslag så er Enhedslisten blevet hånet af DF for ikke at være med . Men nu har DF set at de kan gøre sig selv til de svages beskytter ved at ville afskaffe Satspuljen og på den måde stille andre partier i et dårligt lys.

Med hensyn til de to sidste spørgsmål i artiklen må man give Pia Kjærsgaard, at hun er en rigtig politiker:
Hun er dæælme god til at svare udenom!

Slettet Bruger

Det fører næppe til reelle forandringer inden for psykiatrien (pillevæsenet) hvis de fremover modtager pengene fra én cigarkasse i stedet for en anden. Derimod ville mange på overførselsindkomst sikkert blive glade, hvis deres reguleringer fulgte samfundsudviklingen.

Når folkepartisterne ønsker varigt niveauløft i psykiatrien og mærkbare forhøjelser af overførselsindkomsterne, så lyder det umiddelbart som noget med en del nuller bagefter, hvorfor det kunne være interessant at høre, hvordan det skal finansieres. Via forringelse af folkepension og efterløn?

Marianne Rasmussen

Og nu går strategien på at distrahere vælgerne og helst finde sager (næsten ligegyldigt hvad), de sandsynligvis kan blive enige med socialdemokraterne om, så DF også kan få en eller anden form for indflydelse på dem efter valget - og så de igen kan fedte sig ind hos deres egen svage vælgergruppe, hvis indtægter de netop har været med til at udhule.

Manipulation af værste skuffe. Hvornår vågner vælgerne op og siger: Nok er nok?

Niels Engelsted

At sætte psykiatrien på finansloven er en indlysende rigtig idé uanset hvem der kommer med den, og hvad de tidligere har gjort. Også hvis det er DF.

Steen Erik Blumensaat

Galskaben.
Indivudual statens opførelse, galning med terroristiske tilbøjligheder.
Ingen individualstat har ret til at gøre sig til herre over liv og død, modbydeligt, kynisk og afstumpet, mangel på empati, forskruet sind massemorder.
Individual staten bomber regerings bygninger, slår ihjel.
Folketinget stemte for krigen.
Efter perioden 1907- 1995 kan der ikke være nogen der er i tvivl om individual statens galskab, og dermed også individets galskab.
Ham fra norge var jo bare en dygtig elev ud i galskab.

Sindsygen fra det sidste århundrede bedøvede vi med gode tider, behandlingen har vi stadig til gode.

Vi er alle sammen tossede. ( dansk film)

Steen Erik Blumensaat

Forestil jer, ingen sport ingen radio tv, biografer, reklamer, arbejde, stavgang, i en måned, en måned til eftertanke og omtanke.
Så skal i se galskab.
Jeg har mødt mange der sagde har jeg ikke arbejde bliver jeg gal.
At erkende sin sindsyge er første skrit i behandlingen.

Christel Werenskiold

Bedste nyhed i lang tid. Psykiatrien som en "rigtig" sygdom, der ikke finansieres over modebefængte midlertidige puljer - men med faste driftsmidler. Så får vi også en ordentlig debat om hvor mange penge der i virkeligheden er til psykiatrien - og hvor udsultet den er.
Kom ind i kampen S - nedlæggelse af satspuljen burde være hjerteblod for jer. Satspuljen er tyveri fra samfundets fattigste - og bruges som julegave og profileringsbod for politikere som ikke vil prioritere. Det er inderligt ligegyldigt hvad DF ikke har sagt ved diverse tidligere forhandlinger.
Tag dem på ordet.

Der er godt nok gang i valgflæsket.

Frank Gripping

Hurraaaa, endelig bliver psykiatrien sat lidt i fokus.

Spørgsmålet er blot, mener man det alvorligt og hvor langt er man villig til at gå.

Ligeledes er spørgsmålet, vil man atter engang kun kigge ud til ens egen næsetip, istedet for at kigge til udlandet og se hvad man gør der.

Jo flere penge til psykiatrien vil da være dejligt, men man burde måske frem for alt kigge på, hvordan den virker.
Ligeledes burde man måske opkvalificere, de praktiserende læger, så man ikke bare udskriver lykkepiller i hoppetal, trods det at undersøgelser visser, at de overhovedet ikke har den tilsigtede virkning.

Hvad med om man kiggede på, hvordan patienter i psykiatrien behandles, hvor de burde behandles som mennesker og ikke som maskiner.

Men det er jo ikke blot psykiatrien man skal kigge på, nej kig på kommunerne samtidig med, som mener at alt kan løses i psykiatrien og de dermed kan spare penge.

For sandheden er jo, at alt sammen drejer sig om penge, men hvor er de menneskelige værdiger og har folk som er ramt af en eller anden form for sindslidelse ikke også ret til et værdigt liv.

Susanne Flydtkjær

Det pinlige her er jo ikke DF - som jo ikke er "dobbeltmoralsk" - men som af populisitiske årsager skifter politik - det pinliger er SF som tilsyneladende ikke ønsker at få sin politik gennemført - og heller ikke ønske opbakning til sin politik. Når . Özlem Cekic udtaler:
"Ikke en eneste gang i de forhandlinger, der har været om fordeling af satspuljen, har de taget ordet og sagt, at finansieringen af psykiatrien burde flyttes over på finansloven, eller bare støttet os, når vi sagde det. Og ikke én gang igennem ti års finanslovaftaler med regeringen har de selv taget initiativ til det" - så skulle reaktionen jo være at man blev glad for at DF så nu er med. I stedet bliver SF vred over at man er enig i deres politik - hvorfor de ikke vil gennemføre den. Det lover sateme ikke godt for en politik efter regeringsskifte.

Nu er der jo snart valg Susanne. Tror du ikke det er på tide at stække DFs muligheder for at vise resultater. Derud over skal man ikke tro dem over en dørtærskel!