De regioner, der kun fire år efter deres oprettelse i 2007 nu trues på eksistensen af partierne VKO bag kommunalreformen, har aldrig været nogens ønskedrøm.
Men hverken en professor, der i en årrække har forsket i hele reformprocessen, eller et tidligere medlem af regeringens egen Strukturkommission kan se noget alternativ til regionsrådene som »bestyrelse« for sygehusdriften i Danmark. I hvert fald ikke, hvis målet er en effektiv drift med størst mulig grad af politisk legitimitet.
»Regionerne har fungeret som man har kunnet forudse, at de ville og jeg mener ikke, at der er oplagte alternativer, der ville være mere effektive,« siger Jørgen Sønder- gaard, der er direktør for SFI og som medlem af Strukturkommissionen var med til at gennemtænke forskellige modeller, der kunne erstatte de gamle amter.
Og professor Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet er enig:
»Den nuværende konstruktion er, især hvad angår styreformen, ikke særlig hensigtsmæssig. Men man skal huske på, at sammenligningsgrundlaget ikke er en ideel himmelsk tilstand, hvor alt bare er bedre. Der skal være et dueligt alternativt, hvor en cost-benefit-analyse viser store muligheder for forbedringer. Jeg har lidt sværere ved at få øje på, hvad det skulle være.«
Både Dansk Folkeparti og Konservative har længe været erklærede modstandere af regionerne, som de ser som et unødvendigt ekstra forvaltningslag i et ellers lille land. Men ifølge flere medier vil nu også Venstre tage en afløser for regionerne op på sit sommergruppemøde på Bornholm i næste uge.
Ifølge Jyllands-Posten i går vil VKO de tre partier bag kommunalreformen samles og formulere et kon-kret udspil sidst i august eller først i september. En mulighed, der nævnes, er at erstatte regionerne med sygehusfællesskaber i stil med det hedengangne Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) med bestyrelser både af politisk udpegede og professionelle.
Intet økonomisk ansvar
Jørgen Søndergaard afviser at tage konkret stilling til, hvad regeringen måtte foreslå, før han har set et endeligt udspil. Men om erfaringerne fra HS siger han: »Jeg kan ikke huske fra den tid, hvor vi havde Hovedstadens Sygehusfællesskab, at den repræsentation, der var af også professionelle medlemmer, gjorde noget som helst for at begrænse udgifterne.«
I det hele taget er der intet, der taler for, at udpegede bestyrelser af offentlig sygehusdrift skulle være bedre til at styre udgifter og effektivisere driften.
»En sådan bestyrelse har ingen som helst interesse i at være med til at begrænse udgifterne. Den vil havne i samme problem som regionerne, der ikke har ansvar for at skaffe pengene, og derfor ender med at blive agitatorer for eget område. Og samtidig har den ikke samme demokratiske legitimitet,« siger Jørgen Søndergaard.
Sammen med de to andre medlemmer af strukturkommissionen, Erik Bonnerup og Poul Erik Mouritzen, fremsatte han i sin tid et mindretalsforslag om, at regionerne fortsat skulle have mulighed for at inddrive skatter lige som amterne.
Kun en sådan løsning ville være med til at sikre mere økonomisk bevidsthed, end regionerne har i dag, mener Søndergaard vel vidende, at det i hvert fald ikke bliver den vej, at VKO vil gå. Samtidig er den politiske legitimitet afgørende, påpeger Peter Munk Christiansen.
»Jeg går ud fra, at vi stadig vil have, at 85 pct. af sygehussektoren skal være offentligt finansieret. Og i betragtning, at det er en sektor, som politikerne bekymrer sig om, så skal man også sikre en eller andet form for politisk ansvar. Problemet bliver at finde et alternativ, der er troværdigt,« siger han.
Bør flyttes fra Tinge
Strukturkommissionen var i sin tid inde på forslaget om at gøre samtlige sygehuse i Danmark statsdrevne. Men af også af andre grunde end de økonomiske er den mulighed ikke spiselig.
»At skulle beslutte om skadestuen i den og den by skal have åbent i otte eller 14 timer i døgnet, eller om den og den afdeling skal flytte, passer ikke til Folketinget. Der er behov for at have en organisationsform, der kan tage netop de beslutninger,« siger Jørgen Søndergaard.
Og paradoksalt nok vil en professionelt udpeget bestyrelse også kunne betyde, at Christiansborg-politikerne skulle tage stilling til en lang række detailbeslutninger.
»Problemet er, at en udpeget bestyrelse vil have meget svært ved at tage stilling til følsomme spørgsmål om, hvor mange sygehuse, der skal være, og hvorhenne,« siger Jørgen Søndergaard.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Venstres eneste regionsformand, Carl Holst fra Region Syddanmark. Men i oktober sidste år sagde han til Ritzau:
»Jeg oplever en stigende tendens hos alle partier inklusive mit eget til, at hvis de ikke ved, hvad de skal sige, så kan de altid sige, at regionerne skal nedlægges.«
Viser denne debat ikke mere, at Strukturreformen blev jappet igennem uden hensyn til samfundets bedste og kun med forventning om at private fik bedre mulighed til at overtage offentligopgaver.
Hvad med i stedet at se om de 5 regioner ikke med bedre fordel for hele samfundet skulle overdrages de gamle amters opgaver med miljø og specialbehandling og undervisning for ikke at tale om forebyggelse og genoptræning. Ligeledes bør de også tilbage få det økonomiske ansvar . Her kan der sikkert spares penge på administration, hvis det store regningssystem mellem de enkelte kommuner og regionerne per behandling per patioen frafaldes. Regionerne ville også få bedre mulighed for langtidsplanlægning når de ikke skal bede om penge fra staten hver år.
På nogle om råder er jeg konservativ. Jeg kunne fx. godt lide de gamle amtssygehuse, fordi de lå med en troværdig afstand, som tilsyneladende gjorde det muligt at få relevant behandling lige meget hvor i landet man befandt sig og aldrig længere væk end man kunne tage bus eller tog, uden at skulle bruge en hel dag på transport. Men det er jo bare sådan en helt almindelig betragtning og idag har de fleste også en bil.
"Men det er jo bare sådan en helt almindelig betragtning og idag har de fleste også en bil"
Og dem der ikke har må lige se at tage sig sammen og komme ind i kampen ....
Det ligger mere eller mindre åbenbart at Danmark er for stort til at staten (dvs. Folketinget) kan ofretgae den politiske og driftsmæssige styring af sygehusene - og det ligger helt fast at kommunerne er ude af stand til at løse opgaven. Derfor er der intet alternativ til et tredje politisk-administrativt magtlag, som udover sygehusområdet også kan varetage miljø, specialhandicapområdet, uddannelse og offentlig transport/trafik. Og dermed er vi i nærheden af dén model som VKO med sin strukturreform udraderede, på trods af at amternes virksomhedsmodeller dannede forbillede for udviklingen af offentlig drift adskillige steder i bl.a. Europa.
Ud over at regionerne naturligvis er svært handicappede af ikke at kunne opkræve skatter, er de også belastede af at være for store. Hvilket atter bringer os i retning af den gamle amtsmodel (13 amter og enkelte amtskommuner).
Strukturreformens andet smertensbarn; storkommunerne, som idag glimrer ved at lave dyrere opgaveløsninger af ringere kvalitet på de tidligere amtsområder - foruden at udhule de små lokale fællesskabers offentlige strukturer (nedlæggelsen af biblioteker, daginstitutioner, skoler og arbejdspladser i centraliseringens 'nødvendige'navn), er endnu en alvorlig knast. For hvis vi ikke får bremset den igangværende erodering af sammenhængen mellem land og by, balancen mellem store og mindre fællesskaber, så bliver det allerhøjest de få økonomisk emanciperede, som kan trodse centralisering og urbanisering. Alle andre kan stille op i rækkerne og følge den fra oven udstukne kurs..
http://www.youtube.com/watch?v=NVpIWFrT5no&feature=related
ofretgae betød 'foretage'.
Da jeg i sin tid arbejdede i et amt på miljøområdet, husker jeg tydelig det kald som rigtig mange kollegaer havde overfor deres arbejde. Der var en tværfaglighed. Folk var angageret. Det nytte noget det vi gjorde selvom lønnen ikke var stor. Motivationen var ikke lønnen, men det faglige, det som kunne hjælpe vore medborger (i dag kunder, hvordan det ellers gik til). Alt det er væk på miljøområdet, måske også for sygeplejerske? Det er gået op i kontrol og mistillid til de offentlige ansatte de sidste ti år. Det er faktisk temmelig trættende. Sjovt nok er det netop det samme kald regeringen råber efter ved frivillig arbejde. Sikke dog nogle tåber der styrer vores land. Det koster at have et demokrati og det forstår økonomer ikke da det er et politisk menneskeligt valg, som ikke altid har den samme sandhed på bundlinjen.
Holger Lyngklip Strøm
Jeg har givet dit indlæg en anbefaling. Her bare en bemærkning. Det var nu ikke økonomerne der anbefalede Løkke Rasmussens Strukturreform, den var alene en politisk beslutning vedtaget med OVK s stemmer - de øvrige partier stemte kun for en sammenlægning af kommunerne og amterne , -
Det mest ærgerlige ved Løkke Rasmussens Strukturreform er tabet af viden ved at sprede miljø opgaver og specialbehandling og undervisning ud til 98 enheder fra 14. Derudover virker denne handling mærkeligt i en tid hvor samme Løkke Rasmussen selv ville samle sygehusene så de blev større for at kunne løse specialopgaver bedre.