De københavnske drenge læser markant dårligere, viser den nye Pisa København: 30 procent af drengene hører nu til blandt de dårligste læsere mod 24 procent i 2007.
Men i modsætning til tidligere er det ikke drenge med anden etnisk baggrund, der hiver resultaterne ned.
»Det er primært de danske drenge, der klarer sig dårligere,« siger seniorforsker ved Anvendt KommunalForskning Chantal Pohl Nielsen, der har været med til at lave PISA København.
Ifølge hende er de danske drenge sakket knapt et halvt år bagud i forhold til 2007, mens drenge med anden etnisk baggrund klarer sig nogenlunde som før.
»Det er bekymrende, at drengene sakker så meget bagud. Der har været meget fokus på at sætte ind i indskolingen i forhold til grundlæggende læseteknik, men det hjælper i sagens natur kun de yngste. Der, hvor man bør fokusere indsatsen fremover, er på mellemtrinnet (4.-6. klasse, red.),« siger Chantal Pohl Nielsen og påpeger, at der også er færre drenge i gruppen af de rigtigt gode læsere.
Per Fibæk Laursen, der er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig i, at drengenes dårlige resultater må skyldes, at der er for lidt fokus på læsning i resten af skoleforløbet.
»At det især er drengene, der går tilbage, peger på, at skolen har et særligt problem her, som man ikke har gjort nogen afgørende indsats for at tage hånd om endnu,« siger Per Fibæk Laursen.
Opdragelsesproblem
Lektor på RUC Jo Krøjer har forsket i drengenes rolle i den danske folkeskole. Hun mener ikke, at drengenes dårligere præstationer er noget der kan løses alene via skolen:
»Når drengene, fra de var små, har fået at vide, at de er nogle rigtige vildbasser, og forældrene sjældent har appelleret til drengene om, at de også skal sidde stille, læse en bog og føre lange samtaler sammen, så er det en rigtig svær opgave for skolen at råde bod på,« sige Jo Krøjer og påpeger, at de færreste drenge får accept og status i skolen for at være gode elever:
»Derfor er det langt vanskeligere for drengene at få status i forhold til sine jævnaldrende og samtidig være aktiv i timerne og lave lektier.«
Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) erkender, at København har et 'drengeproblem' i især de store klasser, som der er brug for at sætte specifikt ind over for nu.
»Det er et samfundsproblem, vi må snakke med forældrene om, for de har en stor betydning for, hvorvidt børnene får læst i deres fritid. Men det er også et politisk problem, vi er nødt til at gøre noget ved,« siger Anne Vang og påpeger, at de mange ændringer af lovgivningen de sidste ti år har betydet, at folkeskolen har været præget af en masse, kortsigtede initiativer i øst og vest.
Virker indsatsen?
Anne Vang mener, at Pisa København trods de nedslående resultater også peger på, at en langvarig indsats virker.
»De tosprogede bliver bedre i naturfag og matematik og har ikke den samme negative udvikling i læsning, og netop de tosprogede er det eneste sted, hvor du kan sige, der har været en kontinuerlig indsats lige siden 1996,« siger Anne Vang.
Minister vil se handling
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) ser dog ikke de tosprogede elevers resultater som noget lyspunkt.
»Overordnet set er det et meget deprimerende resultat for København både i forhold til de tosprogede og de danske drenge, som betyder, at jeg nu vil bede kommunen om en handlingsplan for, hvad de vil gøre for de tosprogede,« siger Troels Lund Poulsen.
De etnisk danske drenges tilbagegang gør kun problemstillingen endnu værre, men de tosprogedes drenges færdigheder er generelt dårligere end de øvrige elevers, derfor er det svært at være tilfreds med, at deres læseegenskaber ikke er blevet bedre siden 2007, mener undervisningsministeren.
»København har ikke sat målrettet nok ind for at forbedre fagligheden for de tosprogede elever. At de danske drenge også går tilbage, går jeg selvfølgelig ud fra, at kommunen også gør noget ved, men det laver ikke om på, at der stadig er et efterslæb blandt de tosprogede elever,« siger Troels Lund Poulsen.
Anne Vang foreslår på baggrund af Pisa-tallene, at alle lærere i København skal på sommeruniversitet, så de kan blive bedre til at formidle og gribe børnenes interesse.
»Vi har allerede sat nogle ekstra dansktimer ind i det skoleår, der begynder nu, som netop beskæftiger sig med læselyst og faglig læsning. Nu må vi sætte endnu flere timer ind, der handler om at sætte læsningen ind i en kontekst og handler om at bruge det læste til noget,« siger Anne Vang.
Hva' så drenge
Drengene i folkeskolen er dårligere læsere end pigerne. De får dårligere karakterer, og markant færre tager en uddannelse efter skolen. Det får store konsekvenser i en krisetid, hvor mændene også falder fra på arbejdsmarkedet.
Information sætter spot på de unge drenge: Hvorfor er deres skoleresultater dårligere, og hvad skal der til for at få dem med på vognen?
I serien spørger vi forældre, skolelærere og ledere, hvad de mener bør gøres for at få drengene med.
Seneste artikler
Eksperter roser Københavns tiltag for 'svage' drenge
23. august 2011Drengene i folkeskolen sakker langt bagud i forhold til pigerne, og det vil Københavns Kommune nu gøre noget ved. I går fremlagde et særligt fagudvalg en lang række tiltag, der skal forbedre de københavnske folkeskoler, og eksperter roser forslagene'Drengene larmer ikke mere end pigerne - men det tror læreren'
12. januar 2011Lærernes stereotype kønsforestillinger forringer drenges skolevilkår, mener forsker bag nyt projekt. Pigerne larmer ikke mindre end drengene, men de opfattes som mere socialt kompetenteS: Hvor er ministerens undersøgelse
5. januar 2011Der er gået et halvt år uden en lyd, siden ligestillingsminister Lykke Friis (V) bebudede, at hun ville undersøge drengenes forhold i skolesystemet. S klandrer regeringen for at svigte. ’Vrøvl,’ siger minister
Der er massere af arbejdsløse lærere. Hvad er så problemet?
Man må ikke stave 'd' i gjort.
@Niels-Holger
ja der er arbejdsløse lærer. Men de er arbejdsløse, fordi deres stilinger er skået væk. Pga nedskæringer, eksempelvis. Da der ikke er brug for så mange lærer. Iflg arbejdsgiveren.
Og hvor er forældrene henne når deres børn har brug for hjælp?
Sjovt nok, så er det skolen der har problemet. Ikke forældrene, underligt.
Jeg synes man skulle give lærerne lidt magt tilbage. Da jeg gik i folkeskole (for 15 år siden) var det fuldt ud accepteret at var der udfordringer hos en elev kunne læreren tale med forældrene og sammen med dem udarbejde en løsning, der gav barnet motivationen til skolen tilbage.
Det må man ikke idag. Lærere må højst bruge så og så FÅ timer udenfor klasseværelset på klassearbejdet og de går som udgangspunkt til skolehjemsamtaler. Om det er fagforening eller lovgivning det strander på ved jeg ikke, men det fremmer ikke noget.
Ligeledes må man simpelthen opdrage hele samfundet til at anerkende at en lærer er altså en autoritet, de fortæller ikke forældre at deres barn har læsevanskeligheder for at genere nogen, de gør det fordi det er deres faglige og professionelle vurdering. Forældre må simpelthen vende sig til (igen) at høre efter når en kyndig person giver vejledning. Jeg er så til gengæld lidt mere i tvivl om hvordan det skal gøres mest effektivt (nej, straf i form af bøde og fængsel er nok ikke løsningen, ligeledes mener jeg ikke det er indvandrernes skyld, selvom DF nok har den hat på).
Typisk er det helt andre årsager der gør man er dårlig i de enkelte fag, det koster dog penge, og kommer naturligvis ikke på tale.
Politikerne må forklare sig, de forventer fremgang, for mindre. Nu står vi så med negative tal, som synes at klistre til de borgerlige.
Drengene har ikke læsevanskeligheder. Det handler om undervisning og om hvordan man ellers lever sit liv. Undervisning bør ikke være tilrettelagt sådan, at man skal lære at læse for at læse - sådan forstået, at læsningens formål er sig selv. Nej. Læsningens formål er et andet. Alt det man kan gøre, når man kan læse. Og her er vi fremme ved den dagligdagsverden, som drengene færdes i - kræver den læsning? Svaret er nej. Så for drengene og pigerne for den sags perspektiv - de har simpelthen ikke nogen grund til at læse? Hvornår skal de bruge det? Når de skal finde vej til og fra skole - nej. Når de skal finde ud af, hvad de skal spise - nej. Når de skal kommunikere med hinanden - nej (mundtligt) - når de skal spille spil - nej (foregår ved tegngenkendelse - du skal trykke der og der er play, men de læser ikke ordet play.) Ser de deres forældre læse - nej. Måske en avis en gang i mellem ellers sidder de ved computeren og der kan man jo 'se' så meget og ikke 'læse' osv osv. Læsning skal være et instrument til at gøre noget i verden. Man står jo heller ikke og skruer skrurer i bare fordi man skal lære og skrue skruer i - nej, så bygger man et eller andet. Det samme skal gøre sig gældende for læsning.
Jeg tror på at det er rigtigt at det er fordi drenge opdrages til at det ikke er særlig sejt eller drenge-agtigt at læse.
Jeg er heldigvis vokset op med forældre som selv begge to læste meget for deres egen fornøjelses skyld, og jeg og mine søskende fik læst meget højt osv. Men det er da helt rigtigt at det ikke gav status i klassen som sådan at være en god læser, det var klart bedre at være god til fodbold selvfølgelig. Men det var heller nogen decideret ulempe, man blev jo ikke udelukket af fællesskabet bare fordi man læste.
Så det er klart blevet værre i dag. I hvert fald hvis jeg kigger på mine nevøer. Jeg tror simpelthen forældre er angste for disciplin, de er bange for at sige til ungen at det her skal du sgu gøre, du skal læse det her og lave dine lektier. Og så har de ingenting med i bagagen hjemmefra når de kommer over i skolen.
Og Hans Hansen:
Jeg husker nu det med computerspil lidt anderledes. Jeg var rigtig god til engelsk (også læsning) fordi jeg spillede en masse computerspil hvor man var nødt til at forstå hvad der stod for at komme videre. :)
En strø-tanke:
Man kunne også prøve at interviewe nogle drenge og nogle piger. Måske man ville se, at pigerne er mere bekymrede for, om de klarer testen godt nok. Perfektionistiske piger er lidt en sygdom for tiden. Måske er det derfor dem, der skal ses på.
Jeg tror pefektionistiske piger altid har været et problem. Ikek kun for tiden. I dag bliver de set og hørt.
Men man kan vel altid gøre som i ENgland. Der er oprettet et slags korps af speciallærer der tager ud til skoler med tunge problemer og hjælper til. Med speciele spil eksempelvis hvos spilleren skal tage højde for hvor meget bilen i spillet bruger i brændstof, olie reparationer, som de både skal regne og læse sig igennem. For derved at blive bedere. Det er et eksempel jeg læste i en engelsk avis.
Regimets minister vil kræve handlingsplan ... nu her i tiåret for "systemskiftet" !!!
Er det mon valget, der inspirerer ministeren ?
Måske Majbritt - jeg ved nu, at studierådgivningen får henvendelse om perfektionistiske piger som aldrig før. Men pointe var egentlig også mest, at måske er det slet ikke drengene, der skal sættes fokus på. Måske skal pigerne bare også ud i gården og være vildbasser. Så ryger alle eleverne lidt ned i PISA. Og måske vi så får et bedre samfund. Det var vist nogen lunde sådan det formuleredes fra Kina i en tidligere artikel i Informeren - altså det med fordelen ved at være lidt dårlig til PISA-tests.
I 1970 flyttede en lærestuderene ind på værelse ved siden af mig, og var lige startet sit studie. Han fortalte mig , at kunne man ikke blive andet, kunne man altid blive folkeskolelære. Så mon ikke det er der det halter ???
@ Mogens Kristensen
Det er næppe hele forklaringen, men du har da helt bestemt en pointe.
Slår man efter, ser man, at der til samtlige seminarier i hele landet – bortset fra 4 - er der overhovedet ikke nogen adgangskrav for at blive optaget – bortset fra at have bestået en gymnasial uddannelse. Stort set alle uddannelsesstederne har i år optaget samtlige personer, der har søgt uddannelsen som folkeskolelærer, og det samme har været tilfældet de seneste mange år.
Dog skal den studerende have B-trin i det linjefag, man skal vælge til den tid, men sammenligner man med fx dem, der tager sig af børnene under fødslen, kræves der i Esbjerg som det laveste sted i landet et karaktergennemsnit på 9,9 for at blive optaget på uddannelsen til jordemoder.
(gennemsnittet er efter 7- trinsskala, men det ville efter 13 skalaen her være det samme, men man kan samtidigt konstatere, at en uddannet jordemoder derimod får næsten 5.000 kr. mindre om måneden (!) , end en lærer (i 2009-tal))
http://www.ug.dk/uddannelser/professionsbacheloruddannelser/paedagogiske...
Karaktergennemsnittet i gymnasiet siger naturligvis en del om, hvor god pågældende selv var til at tilegne sig det stof, han eller hun nu skal til at have ansvaret for at indlære overfor vores børn. Personligt mener jeg, at det er særdeles tankevækkende, at der ikke stilles større krav til en så samfundsmæssigt utroligt vigtig faggruppe.
I praksis har i øvrigt selv oplevet flere gange, at min søns nu tidligere klasselærer gentagne gange lavede indtil flere stavefejl og grammatiske ditto i barnets elevplaner mv., og det er naturligvis totalt uacceptabelt, når man er dansklærer, at man ikke kan stave nogenlunde korrekt.
At etnisk danske drenges læseniveau er blevet ringere, hvorimod indvandrerdrenges niveau er ca. uændret, kunne skyldes, at de lærere, der tager sig af indvandreres læse-udfordringer oftest har en særlig efteruddannelse på området.
At sidstnævnte så ikke er blevet endnu bedre, indikerer dog også kraftigt at lærerne generelt bare ikke er dygtige nok, og at der i øvrigt lægges for meget vægt på ”klappekage” og sanglege samt alt for alt få timer i de små klasser i folkeskolen.
Dog er der jo ingen i undersøgelsen der har turdet nævne, at forældrene heller ikke er gode nok til at sørge for at hjælpe deres afkom med indlæringen. Desuden kunne man jo får få dage siden læse en anden undersøgelse af, at størstedelen af brugerne af bibliotekerne nu er ”indvandrere”, mens bibliotekerne nu i væsentligt mindre grad bruges af de traditionelle danske indbyggere.
Gider forældrene heller ikke sørge for, at ungerne bruger deres fritid på at læse bare en lille smule i bøger blade mv., har man ikke opfyldt sit helt klare forældreansvar, og forældrene er dermed også klart en del af problemet.
-øh-
Kravet til et linjefag i tysk f.eks. er mindst karakteren 7 på B-niveau eller at man har haft faget på A-niveau.
Det samme gør sig gældende ifht. f.eks. engelsk.
Man lærer altså ikke nødvendigvis bedre eller mere ved at have flerew timer i f.eks. 0.-2.klasse...
Jamen - selvfølgelig sakker de bagud.
Jeg har tidligere skrevet om mine erfaringer med to drenge i de små klasser.
Og undskyld - det er altså ikke politisk korrekt - men, der mangler MANDLIGE lærere. Århus tidligere borgmester Thorkild Simonsen - manden var jo selv gammel skoleinspektør og en hædersmand - vidste det allerede for 20 år siden og prøvede at få lov til at lade kommunen betale for en gruppe mænds læreruddannelse.
Den gik desværre ikke.
Her er et par af mine erfaringer:
!) Samtale med den ældstes lærer i 1. Ungen har problemer med at forstå tal og tid. Da jeg fortæller hende, at samme unge elsker at spille Microsofts train simulator og at få to tog til at stæde sammen for fuld fart midt i en kurve, så fatter hun ikke, hvor meget matematik der skal til for at få de to tog til at hamre sammen der.
(Fra 3. får han en mandlig lærer, som fatter den øjeblikkeligt)
2) Mens klasselæreren var kvindelig, var det en kamp at få drengen til at skrive sine hjemmeopgaver.
Så kom der en mand ind i klassen - og med et kunne de vælge at skrive om jordskælvet i Japan, problemerne med atomreaktoren efter Tsunamien - den slags...
Lur mig, om drengene ikke SKREV. Samtlige drengeforældre var begejstrede. (Note til Troels Lund - hvis du finder en pose penge, så giv lærere som ham en lønforhøjelse".
3) Samme lærer brugte i øvrigt "Illustreret videnskab" og "Illustreret historie" som klasselekture. DET hjalp. I den grad.
Så ganske kort - måske skal prinsesserne ud af klasseværelset og tempelridderne eller verdens største stjålne skatte ind i stedet.
Den der staver 'd' i gjort - han skal ha' sin rumpe smurt.
De giver sig selv at der ikke er resourcer til at møde hver enkelt barn på netop den måde det lærer bedst på, i særdeleshed når klasser på under 24 elever bliver en økonomisk umulighed.
I længden mener jeg dog at det netop er hér det er værd at investere - hvor resultaterne sværest lader sig kvantificere, jf. den fornyligt offenliggjorte karakterliste - fordi lysten til at lære netop er det dyrebareste vi har i det moderne videnssamfund.
Min egen oplevelse fra børnehaveklassen til 3.g på STX (det fantastiske år på Eriksminde Efterskole undtaget), har været dette at passer man ikke eller dårligt ind i den didaktiske model, bliver man i løbet af 13 år fremmed for den iboende glæde ved læring.
I 13 år har jeg følt at der var noget forkert ved mig, en opfattelse som vi ser for mange kommer til at betyde en tur forbi psykiateren, eventuelt med en ny smart diagnose til at forklare ens vanskeligheder og et start-kit til ens liv som pillespiser.
Alle de nederlag bliver følelsesmæssigt forbundet med det at gå i skole - altså lysten til at lære.
Og den lyst har vi, som jeg ser det, slet ikke råd til at slå ihjel hos så mange.
Teis -
Sjovt du siger det. Dit indlæg - din henvisning til din glæde ved at gå på Eriksmind - fik mig til at tænke på, om vi ikke skulle generobre Grundtvig og Kold.
Det er jo helt tydeligt dem, der er havde fat i den lange ende.
Teis - jeg var dårlig til regning og matematik i hele min 10 årige skoletid. Senere da jeg fik brug for det som voksen og i praksis blev det mine bedste fag.
Nej det er mennesker der sakker bagud, folkeskolen er blevet elitær.
Er dette ikke bare et eksempel på menneskets fantastiske evne til at leve op til de forventninger, man mødes med?
@Anne Marie
Det kan du have ret i. At også pefektionistiske piger får et andet fokus på at det ikke behøves at være 100% i orden det de foretager sig.
Og komme ud kan få et andet adfærdsmønster. Forhåbentligt til det bedere.
Kan der være en parallel mellem at piger får prædikatet de er pefektionistiske(og præges til den opførsel), som drenge får ADHD(og præges til den opførsel)? Eller ligende prædikater?
At det bare er det er flere ord. for det samme problem? Alt efter hvilken kønsbriller man ser igennem?
At drenge skal være vildbasser og piger dydige og yndige?
Det tror jeg helt sikkert Majbritt. Personligt tror jeg meget på, at mennesket som socialt væsen har afgørende brug for anerkendelse. Og piger får gennem hele deres opvækst ros for at være pertentlige. Ligegyldigt om de pænt lægger dukker til at sove, klæder sig ud eller tegner stille i lang tid.
Drenge får ros for at turde hoppe fra tredje trin på trappen. Og får at kunne løbe stærkt. Og det har en enorm konsekvens for børn i skolen.
Man ved det jo godt selv - man bliver glad for at få ros, så hvorfor i al verden skulle det ikke være forklaringen.
For 150 år siden vidste man, at kvinder pga. deres livmoder ikke kunne og måtte sidde stille for længe. I dag ved vi, at drenges hjerner udvikler sig langsommere. Hvad mange mennesker sikkert ikke ved er, at drenge i dag i gennemsnit er flere måneder ældre end piger, når de starter i skole. Måske kunne det også forklare noget af den motoriske forskel som lærere ser på drenge og piger. Og det kan også forklare, hvorfor drengene løber og larmer mere - i gennemsnit er de større og pigerne er mindre. Så trækker man sig altså lidt tilbage.
Et studie af børn, der spiller fodbold viste for nogle år siden, at måneders aldersforskel rent faktisk har en voldsom indflydelse på, hvor godt børnene klarer sig - faktisk så meget, at det også påvirker hvem, der er professionelle fodboldspillere i Danmark. (DBU var bag undersøgelsen)
I 1970 flyttede en lærestuderene ind på værelse ved siden af mig, og var lige startet sit studie. Han fortalte mig , at kunne man ikke blive andet, kunne man altid blive folkeskolelære. Så mon ikke det er der det halter ???
Skriver Mogens Kristensen.
I I 1970 var der fri adgang til universitetet. På det seminarium, jeg begyndte på, var der adgangsbesgrænsning, men det er rigtigt at mange lærerstuderende fx startede på små provinsseminarier, hvor man kunne komme ind.
Hvad lavede du selv Mogens Kristensen ?
Med hensyn til stavefærdighed, kender jeg mange rigtige akademikere, der staver dårligt , men jeg synes da også, at en lærer skulle kunne stave.
Derfor blev jeg noget overrasket, da skoleborgmesteren i København sendte et håndskrevet julebrev ud til alle skoler i kommunen.
Et brev smækfyldt med stavefejl. Borgmesteren var rektor på et gymnasium.
Det er ikke kun i folkeskolen de ansatte har svært ved at stave. På universitetet, hvor jeg går nu, får jeg gang på gang meddelelser fra undervisere som staver skidt. Derfor kan de jo godt være gode til deres fag.
Journalister kan ikke finde ud af ligge og lægge etc.
men tjener langt mere end lærere. Min tømrer kan ikke stave til Ib, men er fantastisk til sit arbejde, min bror staver som en brækket arm, men er overlæge og afdelingleder på en øre/næse/halsklinik.
Men lærer det kan alle blive, siges der. Det er nok derfor frafaldet er på 25% og 1/3 af de uddannede er løbet skrigende bort inden der er gået 5 år.
Når nogle drenge ikke læser særlig meget bliver de dårlige læsere. Og efter 3.-4.- 5. klasse læser drenge ikke ret meget.
Derfor er alle mulige tricks for at få dem til at læse selvfølgelig nødvendig. Her mangler skolerne desværre nogle gode råd fra DPU, som ikke er i stand til virkelig at give brugbare råd om, hvad man skal gøre for at få drengene med. Det ville jo være befriende, hvis man derfra kunne blive præsenteret for nogle løsninger, men DPU er bedst til at fortælle at noget er i vejen og ikke til at vise vejen.
Åh, hvor er jeg træt af at høre om manglen på mandlige lærere. Jeg havde stort set kun kvindelige lærere i min skoletid, og det var jeg glad for. I de fag, hvor jeg havde mænd, var det aldrig rigtigt nogen succes.
Henrik Jensen,
jeg er enig og jeg har da selv den oplevelse at det er Grundtvig, og vel også Kold, og den læringskultur omkring dem, der mere end noget andet givet Danmark sit internationale særpræg.
Og når nu DF stadig kan siges at have taget "danskheden" til gidsel, kunne jeg godt ønske mig at se en moderne Grundtvigianisme som netop en udemærket banner for 'generobring' af det i den danske kultur der er værd at bevare.
Altså med fare for at blive lidt højtflyvende; det vi i sandhed har at tilbyde verden.