Læsetid: 6 min.

'Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk'

Henrik Mundt og to andre elever på Skorpeskolen i Nordsjælland blev taget i at ryge. Som straf blev de beordret ned i bordtennisrummet, hvor forstanderen selv ville stå for straffen
Konfirmationsbillede af Skorpeskolens elever, heriblandt Kurt Starlit (bagest i midten) Henrik Mundt (bageste række til venstre).

Konfirmationsbillede af Skorpeskolens elever, heriblandt Kurt Starlit (bagest i midten) Henrik Mundt (bageste række til venstre).

16. august 2011

Det var den værste oplevelse, som 64-årige Henrik Mundt fra Skåne i dag erindrer fra sine fem år på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Det var da, han og to andre elever blev grebet i at ryge på skoletoilettet.

»At ryge var ekstremt forbudt, så vi tre blev dømt til korporlig afstraffelse. Det skulle finde sted i skolens bordtennislokale, og vi skulle hver have tre rap i røven med spanskrør,« fortæller Henrik Mundt. Forstanderen, som gik under navnet 'Flade', skulle endda selv stå for den fysiske afstraffelse.

Information har tidligere berettet om seksuelle tilnærmelser, overgreb og vold mod elever, der har gået på kostskolen i 1970'erne. Med Henriks beretning udvides perioden til også at omfatte starten af 1960'erne.

Henrik kan stadig klart huske, hvordan 'Flade' så særdeles tilfreds ud, når han gik i gang med at straffe de tre elever.

»Da han kom til den tredje af os, var han helt blank i blikket, og han havde en umiskendelig bule i bukserne. Han nød virkelig situationen,« fortæller Henrik.

Forstanderens interesse for de unge drenge var dog langt fra ny for eleverne, som vi snart skal vende tilbage til.

Mor døde, far drak

Det var i august 1959, at den forældreløse Henrik kom til skolen i Hellebæk, som i daglig tale blev kaldt for Skorpeskolen.

Hans adoptivmor var død, da han var syv, og hans adoptivfar »drak som en børstenbinder«, som Henrik udtrykker det.

Den dag i dag aner han ikke, om det var naboerne i Vølundsgade på Nørrebro eller familie, der omsider fik gjort Børneværnet opmærksom på, at en lille dreng gik for lud og koldt vand.

I første omgang kom Henrik to år på børnehjemmet Barnets Hus på Anneksgårdsvej i Rødovre, og derefter blev Henrik som 12-årig efter en prøve optaget som elev på Skorpeskolen.

»Så startede mine fem forbandede år,« som han bramfrit formulerer det.

Selv om Henrik efter godt et år på skolen flygtede tilbage til København og opsøgte sin adoptivmorfar, der boede på Gl. Strand, fik han ingen hjælp. Henrik blev sporenstregs kørt tilbage til skolen, hvor han fik voldsom skældud af forstanderen.

»Holdningen dengang var, at unger hverken skal ses eller høres. Sådan en som mig skulle bare være taknemmelig for overhovedet at få lov til at gå på skolen,« husker han.

Kælede for drenge i badet

Hver morgen blev eleverne vækket på sovesalene kl. 6.30, og derefter skulle alle stille op på række i bruserummet til fælles bad. Og her var det ifølge Henrik tydeligt, at forstanderen havde sine særlige favoritter, når denne havde opgaven med at vække eleverne på de seks sovesale.

»Der var nogle, der blev kælet mere for end andre, hvis man kan sige det sådan. Forstanderen kunne godt stryge nogle af drengene ned ad ryggen og tage dem lidt i røven.«

»Det har jeg set mange gange. Det var umuligt at undgå at se. Når man står blandt de bagerste i en række af drenge, er der lang tid til at se, hvad der foregår. Det er vi mange, der har set,« lyder Henriks svar.

»Der var klart nogle, forstanderen yndede at ae, mens han helt klart undgik andre,« tilføjer han.

En af Henrik klassekammerater, Kurt Starlit, bekræfter forstanderens opførsel under morgenbadet:

»Jeg har skam set det masser af gange. Det var også noget, vi talte om i klassen, men vi regnede det dengang for sådan en voksen-mærkværdighed. Vi var langt væk hjemmefra, og en del af os havde slet ikke noget hjem og var derfor totalt sårbare og udsatte. Det udnyttede bl.a. forstanderen på det behændigste,« fortæller Kurt og uddyber:

»Vi eleverne kunne på forhånd sætte navne på dem, som forstanderen ville klappe bagi. Det var ganske tydeligt, hvem der var hans favoritter. Når vi sommetider indbyrdes talte om det på sovesalen, undlod vi at nævne navne på de 'udvalgte', fordi vi absolut ikke regnede det for nogen hædersbevisning. Forstanderen havde i øvrigt også en svaghed for at tage fat i sidefedtet på eleven og ligesom klemme. Jo, signalerne var mange.«

Ifølge Kurt var det mest eleverne i de mindre klasser, forstanderen havde øje for.

»Det var tydeligt, at forstanderen havde tabt interessen for nærkontakt, når de store klasser med hår både foroven og forneden kom i bad,« erindrer Kurt Starlit.

Han tilføjer, at for mange af eleverne havde forstanderen overtaget forældremyndigheden.

»Ud over forstanderens særegne seksuelle orientering havde han forældre- retten over os og kunne når som helst bortvise os fra skolen. Derfor var man som elev fuldstændig i hans vold.«

Henrik var ikke blandt de elever, der var i kridthuset hos forstanderen. Heller ikke hos den vagtlærer, der havde sit sovekammer ved siden af skolens sovesal. Han var i en periode skolens sløjdlærer, og han havde også forkærlighed for nogle af drengene.

»En nat, hvor jeg var vågnet og skulle tisse, mødte jeg en skolekammerat på vej ned i seng. Han kom oppe fra vagtlæreren, det var ret tydeligt. Men selv om jeg spurgte, hvad han dog lavede der efter midnat, fik jeg ikke rigtigt noget svar,« husker Henrik.

Ville ikke ned på knæ

Sløjdlæreren var ifølge Henrik kendt for at invitere en udvalgt kreds af drenge op på sit kammer, hvor der var uddeling af lakrids, og hvor de udvalgte tilmed måtte spille på lærerens stereoanlæg.

»Det skete forholdsvist regelmæssigt, at nogle af hans favoritter blev kaldt ind på hans værelse,« husker Henrik.

Selv om han var en dygtig sløjdlærer, forsvandt manden kort tid efter fra skolen i løbet af en eftermiddag. Ingen kunne få noget at vide, og begivenheden vakte en del opsigt blandt eleverne.

»Der gik rygter om, at sløjdlæreren bogstaveligt talt blev taget med bukserne nede sammen med en elev,« forklarer Henrik, der husker, at nogle af sløjdlærerens foretrukne drenge forekom mere feminine end resten af eleverne.

»Jeg var aldrig en af hans favoritter, nej for helvede da. Jeg gav nok ikke det indtryk, han behøvede. Han så gerne, at man kom helt ned på knæ, når man skulle spørge om lov til det ene eller andet.«

Ifølge Henrik kunne de elever, der havde egne penge, få lov til at komme uden for skolens mure. Sløjdlæreren kunne f.eks. give tilladelse til at tage til Helsingør og købe plader.

»Men jeg var aldrig en af dem. Jeg havde ingen penge og ingenting at bede om,« som Henrik siger.

Klassekammeraten Kurt erindrer endnu en vagtlærer, som også havde en vis forkærlighed for drengene.

»Ingen kunne lide ham, fordi han virkede vammel og slibrig. Han var tydeligvis seksuelt tiltrukket af drenge. Det viste sig ved, at han altid forsøgte at røre de elever, han var tiltrukket af, mens vi andre undgik hans tilnærmelser. Om det nogensinde lykkedes ham at komme seksuelt i lag med en dreng, ved jeg ikke, men han gjorde da ihærdige forsøg, den ros skal han have,« som Kurt udtrykker det.

Stave til sex

Selv om der såvel hos forstanderen som hos enkelte af lærerne var en interesse for visse drenge, var sex fuldstændig bandlyst på skolen, selv om drengene ifølge Henriks erindring indbyrdes næsten ikke talte om andet. Eleverne modtog heller ikke seksualundervisning.

»Det ord tror jeg knap nok, at skolens lærere kunne stave til dengang,« som Henrik siger.

Kurt erindrer således, hvordan en nu afdød elev blev taget på fersk gerning. I skæret af en lommelygte læste han efter sengetid i et blad med fotos af nøgne kvinder. Forseelsen blev takseret til et antal rap med spanskrøret, og igen var det forstanderen selv, som stod for den praktiske del.

»Afstraffelsen blev udført i kælderen under skolebygningen og gjorde forbandet ondt, men glædede forstanderen synligt. Det fortalte min nu afdøde klassekammerat bagefter,« erindrer Kurt.

En sjælden gang imellem kom der en tilsynsførende fra Københavns Kommune. Men det var ikke en person, som eleverne kunne betro sig til.

»Selv om den tilsynsførende nok skulle være en slags sikkerhedsventil, så fik vi aldrig at vide, hvornår han skulle komme. Vi så kun, at han af og til spiste aftensmad med lærerne, hvorefter han inspicerede bygningerne,« husker Henrik, der efter Skorpeskolen tog svendebrev som elektriker og bosatte sig i Skåne.

Serie

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

    11. januar 2012
    Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer