Læsetid 2 min.

Forskningen strømlines af tælletrang

Forskning i dag handler om at publicere i de mest prestigefulde tids-skrifter, der bliver citeret mest. Men den nye tælletrang i akademia får også mere prestigefulde britiske tidskrifts-redaktioner til at råbe vagt i gevær
24. august 2011

Mange danske universitetsinstitutter bliver i disse dage evalueret af internationale forskerpaneler. Ingen institutter kan undsige sig, at evalueringen ser på forskernes publiceringsomfang og kvalitet. I den sammenhæng indgår tidsskriftslister, der rangerer tidsskrifter og »impact factor«, dvs. hvor ofte en artikel i det pågældende tidsskrift citeres.

Kritisk forskning

Tidsskriftslister og citationer er også genstand for stor opmærksomhed i udlandet. Senest har tidsskriftet Organization viet et nummer til at se kritisk på listerne og den nye tælletrang i akademia. I denne primært engelske debat er omdrejningspunktet især den række af uintenderede effekter, som rangering af tidsskrifter, fokus på impact factor og antal citationer har.

I debatten dvæler forskerne ved det paradoks, at samfundsvidenskaben bredt set har hyldet forskning, der hævder at være kritisk og i opposition til den almindelige forståelse hvilket også antallet af anerkendte tidsskrifter med begrebet kritisk i titlen vidner om. Den forskning, som i en given periode betragtes som kritisk, vil per definition stå i et modsætningsforhold til konsensusviden; den dominerende måde at tænke og forske på.

Kritisk samfundsforskning er med andre ord ikke en konstant, den næres af den udbredte måde at anskue samfundet og dets institutioner på, men den reproducerer ikke nødvendigvis den viden.

Ikke afsæt i indhold

Ikke overraskende er det derfor også den kritiske samfundsforskning, der potentielt kommer til at lide mest under konsensusmodellernes lister, impact factors mv.

Denne udvikling er begyndt at bekymre selv de tidsskriftsredaktioner, der har en relativt høj impact factor og ligger lunt i svinget på ranglisterne. Disse redaktioner råber nu vagt i gevær. De er især bekymrede for homogenisering af forskningen, at vurdering af forskningsfund ikke tager afsæt i indholdet, men kun ser på publiceringssted, samt at dette vil ødelægge forskerfællesskaber.

De tre kritikpunkter er dramatiske og så meget desto mere nødvendige for ledelsen på universiteterne og politikere, der udstikker rammerne for universiteternes arbejde, at forholde sig til.

Amerikansk forskning

Den engelske kritiks afsæt er især det forhold, at de tidsskrifter, der i dag indtager den absolutte førsteplads på stort set alle vidensområder, er amerikanske: De skrives primært af amerikanere eller af forskere uddannet i USA, de afrapporterer fra undersøgelser gennemført i USA, og de er konventionelle i forhold til anvendt metode og teori.

Rangordningen gør det ikke kun vanskeligt at bedrive kritisk samfundsforskning. Rangordningen af tidsskrifter rammer især mindre landes forskere, som f.eks. danske forskere, der på forhånd er ekskluderet fra toptidsskrifter, med mindre vi finder samarbejdspartnere i udlandet (allerhelst USA) og reducerer vores forskning til at være komparativ.

De engelske kritikpunkter er dramatiske, men set fra et dansk synspunkt er det ensidige fokus på tidsskriftslister, impact factors mv. måske endnu mere problematisk end for engelske forskere. Dansk forskning skulle jo fortsat også gerne komme det danske samfund til gavn. Men hvis dansk forskning primært belønnes i forhold til internationale, læs amerikanske, rangordningssystemer, så vil en uintenderet effekt være, at danske forhold får en mindre plads i den fremtidige forskning.

 

Nanna Mik-Meyer er lektor i sociologi på Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Johnny  Werngreen
Johnny Werngreen

I Danmark har ekspertundsigelsen og fra forskning-til-faktura matraet formodentlig spillet en rolle, som kunne være en undersøgelse værd. I den aktuelle politiske situation er det iøjnefaldende, at kun den del forskningen, der passer til ideologien, accepteres. Kanonisering af fortiden - fra kultur over demokrati til "kold krig" - samt økonomiske og juridiske reguleringindsatser fylder så meget hos de bevilgende, at den kritiske samfundsforskning betragtes som tendentiøs venstreorienteret demokratiundergravning. Men alle kan med meget lille indsats kigge tilbage i vídenskabshistorien og finde ud af, at den forskning, der rykker og skaber udvikling, oftest er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.