Læsetid: 3 min.

Et fortsat skattestop graver nye huller i statskassen

Regeringen bryster sig i valgkampen af, at den har skaffet balance i økonomien i 2020. Men allerede i 2021 er der underskud igen. Claus Hjort Frederiksen lover, at skattestoppet skal fortsætte også efter 2020 og regningen for dét er dobbelt så stor som det, forringelserne af efterlønnen ellers har bedret økonomien med
Regeringen bryster sig i valgkampen af, at den har skaffet balance i økonomien i 2020. Men allerede i 2021 er der underskud igen. Claus Hjort Frederiksen lover, at skattestoppet skal fortsætte også efter 2020  og regningen for dét er dobbelt så stor som det, forringelserne af efterlønnen ellers har bedret økonomien med
31. august 2011

At der er »to streger under facit«, og at »regningen er betalt« har været statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) og finansminister Claus Hjort Frederiksens mantra, siden regeringen i sommer aftalte tilbagetrækningsreformen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Men regningen er alligevel ikke betalt. Regeringen har nemlig som erklæret mål, at det skattestop, der siden 2001 har fastfrosset ejendomsværdiskatten i kroner og øre, skal videreføres også efter 2020. Det bekræfter Claus Hjort Frederiksen over for Information.

Og dermed står man på lang sigt med et nyt hul i statskassen på op mod 20 mia. kroner dobbelt så stort et hul, som forringelserne af efterlønnen ellers ventes at lukke. Det sagde både Finansministeriet selv i et svar til Folketinget i maj og det samme viser beregninger fra vismændene.

»Hvis man skal sige, at regningen er betalt, så er det i hvert fald kun i 2020, hvor der lige akkurat er balance mellem indtægter og udgifter. Men i 2021, 2022, 2023 og de næste mange år efter, vil underskuddene vokse igen. Og en fortsættelse af skattestoppet vil forværre den økonomiske holdbarhed med mere, end efterlønsreformen gjorde den bedre,« siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet Michael Svarer.

Med andre ord skal Folketinget selv hvis det hele går, som regeringen har planlagt om føje år til at beslutte mindst lige så store indgreb i økonomien, som den netop har gennemført.

Langsigtet holdbarhed

Allerede fra da Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i foråret fremlagde regeringens forslag til en efterlønsreform, er det fremgået af Finansministeriets grafer, at der selv efter en reform ville være underskud på statens konto efter 2020 i takt med at danskerne bliver ældre.

Men efter en årrække ville underskud blive til overskud, i takt med at reformen trådte i kraft, og danskerne blev flere år på arbejdsmarkedet.

Det er det, som økonomer kalder langsigtet holdbarhed i økonomien, og det er den holdbarhed, som regeringen ifølge eksperterne er godt på vej til at have opnået med de reformer, som den aftalte med bla. DF og Radikale Venstre inden sommerferien.

Men graferne og beregningerne hviler på en vigtig forudsætning: At skattestoppet efter 2020 bliver opgivet og at især ejendomsværdi-skatten, men også en række andre afgifter herefter stiger i takt med inflationen.

Det bekræftede Claus Hjort Frederiksen i et svar til Folketinget i maj.

»Efter 2020 anvendes neutrale principper i fremskrivningen. Dette indebærer, at skatter og afgifter overordnet set udvikler sig i takt med økonomien som helhed,« skrev han og satte herefter en pris på, hvad et fortsat skattestop vil betyde.

»Videreføres skattestoppet i sin nuværende form efter 2020 (...) skønnes det, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes med ca. 3/4 pct. af BNP.«

Lidt højere lå de økonomiske vismænd i deres seneste rapport. De beregnede omkostninger ved en fortsættelse af skattestoppet til én procent af BNP og »oversatte« det til en forværring af den langsigtede holdbarhed på i alt 20 mia. kroner.

Til sammenligning gav efterlønsreformen ifølge Finansministeriet en forbedring af den langsigtede holdbarhed på 10 mia. kroner.

Erkender udfordring

Finansminister Claus Hjort Frederiksen erkender, at der er udfordringer.

»De er der helt klart. Dem skal vi også løse.

- Hvordan vil I gøre det? Det er jo dobbelt så meget, som I møjsommeligt fik på plads med tilbagetræknings-reformen?

»Vi vender tilbage til det. Vi har sagt, at skattestoppet fortsætter og når vi laver en 2025-plan, så vil vi anvise finansieringen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, erklærede i mandags, at også rød blok vil vende tilbage til skattestoppet, når de økonomiske plan er gennemført.

Men da den økonomiske plan netop indeholder skatte- og -afgiftsstigninger for 17,7 mia., og fastfrysningen af en række andre afgifter end boligskatten dermed bliver opgivet, så er S-SF-planen også langtidssikret, siger skatteordfører Nick Hækkerup:

»Vi har ikke den samme udfordring som regeringen. Heller ikke efter 2020.«

Han angriber derimod regeringen for »luskethed«, når den ikke fortæller den fulde sandhed om udfordringerne.

»Vi ved, at der er et underskud til næste år på 85 mia og så ved vi i øvrigt, at der underskud i alle årene fra 2012-2018. Så har regeringen lige balance i 2019 og 2020 og så opstår der nye underskud igen. Der er slet, slet ikke sket nogen langsigtet sikring af dansk økonomi,« siger Nick Hækkerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Binderup Dyrst

Der er vel ikke så meget at sige til den artikel, vi ved det jo godt og har vidst det længe.

"Det gælder ikke kun om at kunne regne, men om at kunne regne den ud".

Prangere!

»Vi vender tilbage til det. Vi har sagt, at skattestoppet fortsætter og når vi laver en 2025-plan, så vil vi anvise finansieringen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Er det her Ebberød bank eller hvad?

Kirsten Stausholm

Fantastisk foto på forsiden af de to stolte ministre. Men hvorfor mon de begge gnider sig sådan i hænderne?
Vasker de dem - eller er de blevet hændervridende?

Lars B. Jensen

Når Nordea efter et milliard overskud fyrer i stor stil, for at aktionærerne skal have endnu større overskud, er ideen om at det er dårlig konkurrence i Danmark der er problemet vel stendød. Det er ekstrem grådighed der er problemet. Der kan sagtens laves en fornuftig overskudsforretning i DK, men de grådige kan måske score større overskud andre steder, derfor skal vi afskaffe det danske velfærdssamfund.

Brian Pietersen

@Karsten Jachs

Ja, han er en meget meget usympatisk mand.
Glemmer aldrig da han havde med socialpolitik at gøre.

men, det er sådan set ligegyldigt hvad de har med at gøre, så er det skrækkeligt for min økonomi og sikkerhed.

Jesper Frimann Ljungberg

Rigsretssag... Rigsretssag.. Rigsretssag.. all together now.. Rigsretssag..

Hvem sagde landsskadelige virksomhed.

// Jesper

Lars B. Jensen

Når regeringen og næsten samtlige politiske kommentatorer kalder de 18 mia. fra afskaffelsen af efterlønnen for penge i banken, mens 12 min. ekstra er blevet til fugle på taget, så er er noget jeg ikke helt forstår. Men det er vel kun fordi jeg ikke er en DREAMER ligesom Ozzy.

Jesper Frimann Ljungberg

Afskaffelsen af efterlønnen vil ikke give flere penge i statskassen, det er simpelt hen et fupnummer.

@Torben Skov.
Hvem af dem er så hunkøn ? Som Kodos er det.

// Jesper

Martin Pedersen

Republikanerne i USA kører samme spil. De er åh så bekymrede over balancen på budgettet og vil have alle til at tro på, at de er åh så ansvarlige. Derovre er det Social Security og Medicare de prøver at afskaffe. Og som herhjemme sætte pensionsalderen op.
Men så snart det kommer til at sætte skatten op for de rige, som jo ellers ville være en åbenlys måde at få nogle penge i kassen, så er underskuddet pludselig ligegyldigt. De kunne ikke være mere ligeglade med budgettet. Det eneste det handler for dem om er, at bidrage så lidt som overhovedet muligt til samfundet og lade de fattigste betale for den krise, som var et resultat af deres løbske ideologi.

Så det er ikke kun inspiration til at føre håbløse krige, vores egen kære højrefløj henter i USA. Kan selvfølgelig være at det ikke kræver inspiration, men at det bare falder dem naturligt for.

Begge steder er det utroligt at vælgerne stadig lader dem være med i kampen om magten. Jeg kan forstå de 10% rigeste som de tilgodeser, men resten er da godt nok for tykhovedet.

Whats the matter with Denmark?

Kristian Rikard

»Vi har ikke den samme udfordring som regeringen. Heller ikke efter 2020.« Nå Nick du gamle er der et
specielt skatteindbetalingskort til en rød regering. I starter sku da med den samme saldo den 16. september 2011 ved daggry.
Og Claus Hjort Frederiksen. Du er en båtnakke uden pli, grovkornet, vulgær og utroværdig.

Jesper Frimann. Billedet af de 2 små, tykke mænd fik mig blot til at tænke på den Simpsons episode hvor Kang og Kodos overtager magten forklædt som Bill Clinton og Bob Dole. Hvem der er Kodos er vel ligegyldigt?

Anderledes alvorligt. Har lige læst denne: http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/08/30/204409.htm

Og bed mærke i dette:" Hvis krisen er overstået i 2020, og der ikke er opbygget en alt for stor pukkel af langtidsledige".

Nu er LA jo ikke de eneste der baserer sin politik på Dreams modeller. Mit spørgsmål er derfor om de samme forbehold gælder der.

Skal krisen være overstået før prognoserne gælder?

Må arbejdskraftudbudet ikke være langtidsledige for at øgning her medfører øget efterspørgsel på samme?

Muligvis lidt kringlet formuleret i denne sene time.

Øhh. Man skal for pokker da ikke være særlig klog for at forudsige, at under en højkonjunktur med mangel på arbejdskraft, vil et øget udbud af arbejdskraft medføre vækst.

Gyldighedsområdet for ovenstående er er altså et industrisamfund i højkonjunktur og ikke et Danmark i recession.

Kristian Rikard

Og alene af denne grund, altså uforudsigeligheden og sving i de internationale konjunkturer, giver det ikke mening at diskutere hypotetiske situationer i fortiden eller mulige udfald i en fjern fremtid. Pt går vi og venter i spænding på tallene for 3. kvartal 2011 - for slet ikke at tale om hele året, som kommer omkring februar 2012.
Mit eget konservative høkergæt er - godt minus 100 milliarder :-(

Dorte Sørensen

Man kan også spørge om aflivningen af efterlønne skal være OVK s middel til at kunne betale for skattestoppet for boligejerne?
Hjort Frederiksen og Løkke Rasmussen påstår frejdigt at ændringerne i efterlønnen vil give statskassen 16 – 18 mia. kr. om året – men hvis det skal passe så forudsætter det at der er arbejdet til de ældre på arbejdsmarkedet og ikke mindst, at de ældre kan magte at fortsætte på arbejdsmarkedet. For hvis de ældre der ikke kan klare flere år på arbejdsmarkedet og skal have førtidspension bliver ordningen ikke billigere og vil ikke kunne give de lovede 16 – 18 mia. kr.
Med andre ord så bliver der ikke meget at betale de 20 mia. kr. som skattestoppet koster samfundet.

Efterlønselimineringen ville i allerbedste fald ha' givet nogle få milliarder - og i værste fald underskud (medmindre at regeringens tilbagetrækningsreform var blevet ledsaget af den antydede reformering af førtidspensionsordningerne samt endnu en beskæring af dagpenge og kontanthjælp) ... men som statsbudgettet aktuelt udvikler sig, falder regeringens præmisser bort. Og hvor det i foråret var tæt på klovne-optimistisk at forvente bl.a. en voldsom vækst i arbejdspladser op gennem 2010'erne, bl.a. sfa. et stærkt privat arbejdsmarked, er det i dag ligeud tåbeligt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Dorthe Sørensen.

Bolig skatterne er altså noget hø. Hvorfor skal vi der helst skal bo omkring de større byer brandbeskattes pga det ? Skat på gevinst af salg af boliger.. gerne efter svensk model... er helt OK for mig, det virker fair. Grønne afgifter... no problemo.. hvis du bor i hus bruger de fleste mere i strøm, vand etc end hvis du bor i lejlighed.

Men hvorfor skal en ganske almindelig lærer familie, der bor i et ganske almindeligt rækkehus på Frederiksberg, betale lige så meget i egendomsskatter som en der bor på en veritabel herregård i f.eks. midtjylland ?

Det giver simpelt hen ikke mening.

Vi betaler jo allerede, både rig og fattig, ekstra for at bo i områder hvor huspriserne er højere. Det betyder at priserne på dagligvarerne er højere, hvilket betyder at vi skal tjene mere, for at kunne købe det samme, som en der bor i de billigere områder. Vi betaler højere forsikringer etc etc. og nu skal vi også betale for at komme på arbejde..
Hvis du bor i eller områderne omkring de større byer så bliver du altså overbeskattet, og det rammer lige fra de rigeste til de fattige.

Og det der med skattelettelserne.. jeg fik omkring 1000 kr mere om måneden af den skattelettelse, men til gengæld er de blevet ædt op af højere bolig skatter (Oh Oh jo jo de er sku steget), højere egenbetaling for vuggestue, multimedie skat etc.

Så ja..

// Jesper

Lisbeth Tengqwist

Åh, jeg elsker dette billede af Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen!
To små drenge med ubetalelige ansigtsudtryk, fromme og forventningsfulde - og så de andægtigt foldede hænder. Nu kan jeg ikke se de korte bukser, men jeg gætter på, at titlen kunne være "Første skoledag" ?

Martin Sørensen

skattestoppet svare til at løbe en mareton hvor man skal tage et kg vægt lod mere på sig for hver km man løber, til man kolapser

S og SF har netop annonceret at de vil forlænge skattestoppet hvis de bliver valgt.....så hvad er lige forskellen på rød og blå her..????

Husk lige at sætte rentefradragene op igen så der er fuld fradragsret, når nu I ophæver skattestop og skattelettelser. Tingene hængte sammen da de blev indført og det bør de også, når de ophæves.

Solidaritet på skatteområdet kommer først, når vi alle betaler lige meget i skat %-vis. Så bærer skuldrene i forhold musklerne.

Det er ikke specielt solidarisk at nogle skal brandbeskattes og betale en større andel end andre.

En masse almindelige mennesker bliver urimeligt behandlet af dettes system: Jeg kan nævne sælgeren som har 4 dårlige år, og så pludselig et godt år. Sammenlagt betaler vedkommende mere i skat end en person med fast løn hvert år, selvom de i løbet af 5 år sammenlagt tjener det samme. Jeg kan nævne en person som pga. skilsmisse eller andet har fået stor gæld - det er meget svært at komme ud af gælden selvom vedkommende tager 2 jobs - fordi lønnen af job nr. 2 bliver brandbeskattet.

Det er derfor usolidarisk og uhensigtsmæssigt med progressiv skat.

Alle bør betale samme andel af deres løn - og fradragene skal i stedet begrænses - så betaler "de rige" også deres andel og skattespekulation i suspekte anpartsprojekter undgås, når skattefordelene forsvinder.

Ejendomsskatterne er der ikke noget stop for - så det er jo ikke helt rigtigt, når det fremstår i artiklen at der bare graves huller. Det er alene ejendomsværdiskatten som har et loft - og ejendomsskatterne har nu indhentet ejendomsværdiskatterne i værdi. Ejendsomsskatterne er steget sammen med boligmarkedet og det kan boligejerne da tydeligt mærke.