Læsetid: 7 min.

'Han ville høre, om jeg onanerede'

I mange år følte Claus Due, at han havde fortjent de tæv, han fik på Det Kongelige Opfostringshus i Nordsjælland. Som voksen og læreruddannet hæfter han sig dog mere ved de voksnes totale svigt, når han tænker på sine år på kostskolen, hvor han også blev udsat for seksuelle tilnærmelser fra en voksen ansat
Claus Due er tidligere elev på Skorpeskolen. I dag mener han, han havde været bedre tjent ved at vokse op hos sin mor på Nørrebro.

Claus Due er tidligere elev på Skorpeskolen. I dag mener han, han havde været bedre tjent ved at vokse op hos sin mor på Nørrebro.

Sofie Amalie Klougart

15. august 2011

At Claus Due som voksen ikke har været i stand til at have et frit seksualliv på linje med andre homoseksuelle, må hænge sammen med hans barndomsoplevelser på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk i Nordsjælland i årene 1975-79. Det føler den i dag 49-årige læreruddannede københavner sig sikker på.

»I mange, mange år betød de fire år på 'Skorpeskolen' en meget voldsom frygt og angst for mig,« som han siger.

Han kom på Skorpeskolen, fordi hans mor troede på, at han der kunne få en bedre uddannelse end i kommuneskolen på Nørrebro.

Men sådan skulle det ikke gå. Kort fortalt blev Claus mobbet og tævet af andre elever og udsat for seksuelle tilnærmelser fra en af skolens voksne ansatte.

Før sommerferien bragte Information to beretninger om lignende oplevelser på Skorpeskolen, og ud over den følgende beretning fra Claus har flere tidligere elever henvendt sig.

»Jeg var 29 år, før jeg fik et seksuelt forhold,« fortæller Claus, der i adskillige år måtte gå i psykoanalyse for at få bearbejdet sin skoletid.

Skulle sove i samme seng

Dagen før Claus skulle begynde på sidste del af af sjette klassetrin i Hellebæk, blev han hentet af skolens socialrådgiver VN. Claus erindrer i dag tydeligt sin mors utryghed ved socialrådgiveren, der flere gange havde besøgt Claus enlige mor i lejligheden på Nørrebro.

»Han var tydeligvis homoseksuel det er jeg selv, så det er ikke en fordom fra min side og han insisterede på, at jeg skulle overnatte hos ham, inden jeg næste dag skulle starte i klassen,« siger Claus.

Han husker også, hvordan hans mor stod i vinduet og græd, da Claus steg ind i socialrådgiverens røde Datsun.

»Selv græd jeg også næsten hele vejen op til den villa i Helsingør, hvor socialrådgiveren boede,« tilføjer han.

Claus var dårligt nok kommet inden for døren, før socialrådgiveren begyndte at udfritte ham.

»Han ville høre, om jeg onanerede,« siger Claus, der ikke var blevet kønsmoden på det tidspunkt og svarede nej. »Men han blev ved og ved med at spørge, om jeg gjorde det, og om jeg overhovedet vidste, hvad det var. Jeg svarede fortsat nej, men så fik han nærmest et raserianfald og ruskede mig,« husker Claus.

Igen og igen råbte socialrådgiveren, at Claus ikke skulle lyve.

»Jeg blev meget forskrækket og bange, så jeg endte med at give ham ret i, at jeg løj,« fortæller Claus.

Om aftenen ville socialrådgiveren have, at Claus skulle sove i samme seng som ham.

»Det ville jeg ikke. Men socialrådgiveren sagde, at jeg ikke ville få sovet, hvis jeg ville ligge på sofaen i hans arbejdsværelse, fordi han skulle sidde og skrive på skrivemaskine.«

Ifølge Claus ved han den dag i dag ikke, om der skete mere den nat. Og hvis der gjorde, har han fortrængt det.

Skulle sidde på skødet

»Den følgende tid gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at undgå socialrådgiveren. Han havde nok troet, at jeg skulle blive en del af den gruppe af unge drenge, der ofte kom hjemme hos ham. Fra dem hørte jeg, hvordan socialrådgiveren godt kunne lide, når de sad på skødet af ham, så han kunne ae dem på lårene,« fortæller Claus.

En af dem, der ofte besøgte socialrådgiveren, var klassekammeraten NN, som Information tidligere har fortalt om. NN blev udsat for overgreb fra socialrådgiverens side, og det samme gjorde den senere skuespiller Kim Jansson, da han var elev på Skorpeskolen. Efter at have været udsat for massive seksuelle overgreb fra en lærer blev Kim spurgt af socialrådgiveren, om han ikke også gerne ville se hans store pik.

»Socialrådgiveren blev en slags erstatningsfar for mange af eleverne, der savnede en far. Jeg tror, at de pædofile lærere har isoleret en mindre gruppe elever, som har søgt efter en faderskikkelse i deres liv,« siger Claus.

Selv fandt Claus en slags erstatningsmor i en kvindelig pædagog, som netop var startet på skolen. Men først da socialrådgiveren omkom ved en trafikulykke lillejuleaften 1978, turde han betro sig til hende om, hvad han var blevet udsat for.

»Jeg er sikker på, at socialrådgiveren kunne have knækket mig og truet mig til tavshed, således som han havde gjort med andre. Og jeg ved, at hvis jeg havde fortalt om det til min mor, havde hun bare givet mig en lussing.«

Alligevel kan Claus stadig ikke forstå, hvorfor skolens andre voksne ikke på en eller anden måde greb ind. »Det er jeg stadig vred over.«

Fra en tidligere lærer har Claus mange år senere hørt, at skolens forstander holdt hånden over socialrådgiveren.

»Der skulle bl.a. have været flere forældre, der havde klaget over, at socialrådgiveren var så interesseret i at høre, om eleverne havde prøvet at onanere,« fortæller han og tilføjer: »Blandt nogle af lærerne har der verseret visse rygter, men man kom aldrig til bunds i det.«

Overgreb ikke undersøgt

Claus husker, at socialrådgiveren var væk fra skolen et års tid, hvor der i stedet var ansat en vikar. I den periode faldt mistanken til socialrådgiveren lidt til jorden, og man talte om at lave en undersøgelse, uden der kom noget ud af det.

»Hvis de voksne havde spurgt eleverne, om de havde været udsat for noget, så havde jeg fortalt min historie, det er jeg sikker på. Men jeg var bange for selv at gøre det, fordi jeg var sikker på, at de så ville tro, det var løgn. Dengang var pædofili så tabubelagt, at jeg ikke havde ord til at fortælle om det.«

Selv om eleverne formelt skulle bestå en prøve, før de kunne optages på Opfostringshuset, var stedet kronisk underbemandet, husker Claus. I dagtimerne fra kl. 8 til 14 var der lærere på skolen, men i eftermiddags- og aftentimerne var der kun en enkelt voksen pædagog til at styre 60 drenge. Mange af drengene kravlede ud af vinduerne om aftenen og tog på tyvetogter til Helsingør.

»Kort sagt har der været for lidt opsyn, alt for lidt omsorg og mangel på ildsjæle, der kunne tage sig af vores ve og vel,« mener Claus, der har flere skolekammerater, der siden er døde af en overdosis.

»Lige på det felt var jeg nok lidt bedre stillet end mange andre, fordi min mor trods alt var i stand til at holde sammen på det praktiske. Vi fik nok at spise, jeg havde ordentligt tøj, jeg gik også til FDF, så alt i alt havde jeg en vis ballast med hjemmefra,« siger han og fortsætter:

»Dengang hed det sig, at Opfostringshuset var et sted for velbegavede unge, men det var det overhovedet ikke. Lærerne var heller ikke særligt gode, og i realiteten gjorde skolen ikke andet end alle andre skoler, nemlig at indstille eleverne til gymnasiet, hvis de ellers var dygtige nok,« siger Claus.

Selv havde han været rigtig god til matematik, da han gik i Havremarkens Skole i Husumgade på Nørrebro, men på Skorpeskolen fik han et knæk.

Bundet til jernseng

»Jeg blev udsat for afsindigt meget vold fra de andre elevers side, måske fordi jeg ankom som en af de sidste i min klasse.«

'Skorperne', som eleverne blev kaldt, havde deres eget ord for den slags. Det blev kaldt at 'diste'.

»Det må være en afledning af ordet sadisme,« mener Claus, der husker at være blevet udsat for 'skrivemaskinen', hvor to-tre elever holdt en, mens en fjerde 'skrev' med hårde fingre på ens maveskind. Eller at blive bundet til en jernseng på sovesalen efter at være blevet smurt ind i tandpasta.

»En gang blev jeg næsten kvalt af en dreng fra min klasse, og jeg er blevet drillet meget og verbalt hånet.«

I mange år følte Claus, at han på en eller anden måde selv havde gjort sig fortjent til al den vold, han blev udsat for. Efter selv at have taget en læreruddannelse hæfter han sig mere ved de voksnes totale svigt.

»Jeg kan klart huske, at min kostlærer overværede, hvordan jeg blev banket af klassekammeraterne, uden at hun greb ind.«

Claus erindrer også skolens forstander: »Forstanderen havde to ansigter. Han kunne være flink og sød, men han var også alkoholiker, og når han var fuld, var han utilregnelig.«

Også eleven NN, som var klassekammerat med Claus, bekræfter, at forstanderen ofte var beruset.

»Selv om forstanderen er den eneste lærer, jeg selv har set slå og sparke elever, så var hele skolens miljø meget voldeligt. Det var ren middelalder, det kan jeg se i dag,« som Claus udtrykker det.

Han tror, at han ville have været bedre tjent med at blive hos sin mor i lejligheden på Nørrebro frem for fire år på Skorpeskolen.

»Mange af eleverne havde bestemt ikke behov for at få den voldsomme skoleoplevelse lagt oven i al det andet, de havde at slås med i deres tilværelse,« som han siger.

Efter skolen tog Claus studentereksamen på Statens Studenterkursus, og derefter studerede han teologi et stykke tid.

»Jeg har haft op- og nedture, og jeg fik et sammenbrud som 30-årig. Jeg er hypersensitiv og kan have svært ved at tolke andres signaler,« siger Claus, der i dag arbejder som kirketjener, mens han venter på bedre jobmuligheder for lærere.

Serie

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

    11. januar 2012
    Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Ledstrup

Skorpeskolen har været Københavns dårlige samvittighed indtil den lukkede i starten af 00'erne. Det ved jeg, fordi jeg selv har gået der 1998-2000. Jeg har aldrig stødt på eller hørt om seksuelle overgreb, men den benhårde kultur forblev intakt indtil skolen kollapsede til det rene anarki i starten af 00'erne, hvor den blev lukket. Københavns kommune har smadret det ene barn efter det andet ved at sende dem uden for København og anbringe dem på Skorpeskolen, men det var jo det billigste og nemmeste. Danmark lider helt generelt under et børnetraume: den manglende vægtning af barnets tarv. Det er ikke et spørgsmål om lovgivning, men et spørgsmål om en socialpolitisk kultur, der i dens yderste konsekvens resulterer i Brønderslev. Det er et forfærdeligt svigt - intet mindre.