I Horsens opdeles børnene efter køn

Der er en stue til drengene og en stue til pigerne i Børnehaven Triton i Horsens. Det lyder kontroversielt og som middelaldertænkning, men faktisk er målet netop at forhindre udviklingen af barbie-piger og macho-drenge
Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Sofie Amalie Klougart
19. august 2011
Delt 5 gange

I de fleste børnehaver landet over sidder piger og drenge side om side ved frokostbordet, på trafiktæppet eller rundt om kassen med Lego-klodser på Rød, Blå eller Lilla stue.

Lidt anderledes ser det ud i børnehaven Triton i Horsens. Her går Frederik og Sebastian og alle deres drengekammerater på samme stue, der prydes med camouflagetæppe på væggen, en plakat med en krigerisk ridder og et bord fyldt med byggeklodser.

Inde ved siden af sidder Victoria og Laura og alle de andre piger klædt i lyserøde, røde og lilla farver på en stue med lyseblå vægge og klipper og klistrer løs. Umiddelbart virker det som en oldnordisk tanke at dele børnene op efter køn, men formålet er alt andet end gammeldags, mener institutionsleder Jette Ejlertsen, som tager imod ved indgangen.

»Vi dyrker ikke det gamle kønsmønster, hvor pigerne skal være på én måde og drengene en anden. Det er præcis det modsatte. Børnene har en masse potentiale, når de kommer, og måden, vi udvikler det potentiale, er, at vi tager afsæt i den biologiske forskel.«

Annette Mikkelsen, der er pædagog på pigestuen, forklarer, at formålet blandt andet er at gøre pigerne mere selvstændige.

»Pigerne får flere strenge at spille på, når de får lov til at være sammen med deres eget køn,« siger hun og husker tilbage på sin tid i en almindelig børnehave.

Her var oplevelsen altid, at drengene var mest ivrige efter at fortælle, hvis man spurgte, om der var nogen, der havde lavet noget spændende i weekenden.

»Pigerne var ærbødige tilskuere, der sad og fnisede lidt. Det er der ikke rigtig mulighed for, når man sidder i en isoleret pigegruppe. Der er nødt til at være en, der griber stafetten og fortæller løs,« siger Annette Mikkelsen.

Omvendt oplever pædagogerne i Triton, at drengene tvinges til at finde deres omsorgsfulde sider frem, når pigerne er væk. Er der en, der har slået sig, bliver en af drengene nødt til at overtage rollen som den, der henter en voksen.

»Det giver begge køn flere strenge at spille på, og man er nødt til at behandle dem forskelligt for egentlig at kunne behandle dem ens,« pointerer Annette Mikkelsen.

'Jeg kan ikke lide piger'

Inde på drengestuen sidder Frederik og Sebastian og spiller Nintendo DS med nogle andre drenge. De er begge fem år og dermed blandt de ældste i Triton.

Leger i nogle gange inde hos pigerne?

»Ikke ret tit i hvert fald. De er jo i en anden gruppe,« siger Frederik. Sebastian supplerer: »Vi er jo heller ikke piger, og vi kan ikke så godt lide pigelege.« Til gengæld kommer pigerne noget oftere på besøg, fortæller drengene. Det er nemlig kun mellem klokken ni og klokken 11, at børnene er delt op og laver aktiviteter på stuerne. Ellers må de gerne besøge hinanden og lege sammen.

Når I så er på legepladsen, leger I så også med pigerne?

»Jeg leger kun sammen med drengene,« siger Frederik.

Hvorfor det?

»Det er, fordi jeg ikke kan lide piger.«

Hvordan kan det være?

»Det kan jeg bare ikke. Jeg kan overhovedet ikke lide nogen af pigerne.«

Triton begyndte med at dele børnene op efter køn i 1999. Dengang var opdelingen mere udtalt, således at pigerne var i den ene ende af huset, mens drengene var i den anden. Men den hårde opdeling havde uheldige følgevirkninger.

»Det gjorde, at vi oplevede, at de isolerede sig meget mere i deres køn, end det var hensigten. Vi oplevede faktisk, at de ikke søgte hinanden lige så naturligt, som de gør nu,« siger Jette Ejlertsen.

Siden har børnehaven ændret sig, og for halvandet år siden droppede man den udtalte kønsopdeling af huset.

»Fra at tale om at have en kønsopdeling, taler vi i dag mere om, at vi har en kønsbevidsthed. Vi tager afsæt i, at vi både har drenge og piger, og at der er en biologisk forskel på de to køn,« forklarer Jette Ejlertsen.

Og selv om børnene er opdelt, betyder det ikke, at de ikke må have noget med hinanden at gøre.

»Lige nu sidder vi og er i gang med et tøset klippe-klisterprojekt, og der er en af pigerne, der har spottet, at drengene har fået en lille ny kran, så hun er lige så stille sivet ind til dem. Det er klart, hun får lov til det, hvis det er det, der tænder hende,« siger Annette Mikkelsen.

Da Morten Krag skulle vælge børnehave til Sara på tre og Jakob på seks, faldt valget netop på Triton, fordi børnehaven arbejder så specifikt med køn. Deres ældre søster gik i en anden børnehave, men der gik der for meget perleplade i det, som han udtrykker det.

»Vi syntes ikke, der blev stimuleret til udendørsaktiviteter som sløjd, lave bål osv.« Godt nok havde Morten Krag hørt rygter om, at drengene fra Triton kunne være lidt vilde, når de begyndte i skole, men valget faldt på Triton, fordi børnehaven droppede den hårde opdeling.

»Piger er anderledes og har nok mere brug for at sidde lidt sammen og lægge puslespil, lave perleplader og lege far-morbørn. Men det kan godt blive lidt for meget, hvis man har en meget skarp opdeling,« siger han.

Pigerne på drengestuen

Ude på gangen har Victoria og Laura, begge fem år gamle, lige tid til at svare på et par spørgsmål, inden de skal spise frokost på pigestuen.

Hvor er alle drengene henne?

»De er derinde,« siger Laura og peger mod drengenes stue.

Hvorfor er I delt op?

»Fordi så bliver vi ikke blandet så meget, og så er det også, fordi det er meget rarere, hvis vi får det delt.«

Er det ikke kedeligt, når der ikke er nogen drenge?

»Nej, for der er masser af piger.«

Går I nogle gange ind og leger med drengene?

»Ja, vi må godt gå ind til hinanden,« siger Victoria.

Kommer drengene også ind og leger med jer?

»Nej, vi leger kun sammen med drengene inde på deres stue, men de leger ikke sammen med os inde på vores stue,« siger Laura.

Hvordan kan det være? Er der kedeligt?

»Nej, det er bare, fordi de ikke kan lide pigerne,« forklarer Victoria.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Foto: 
Sofie Amalie Klougart

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Foto: 
Sofie Amalie Klougart

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Foto: 
Sofie Amalie Klougart

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Foto: 
Sofie Amalie Klougart

Pigerne og drengene har hver sin stue i børnehaven Triton i Horsens. Ind imellem kan børn af forskelligt køn mødes på gangene i leg, men i hovedreglen leger de mest med børn af eget køn, lyder det fra børnene og pædagogerne i den kønsopdelte institution.

Foto: 
Sofie Amalie Klougart

Fakta

Information har spurgt tre eksperter i pædagogik og køn, hvilke fordele og ulemper der er ved en kønsopdeling i børnehaven.

Helst ikke hver dag
Niels Egelund, professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet:

Hvad er fordelene?

Der er mange positive takter i det. Der er den åbenlyse fordel, at man kan tilrettelægge nogle klassiske drengeaktiviteter med fysisk udfoldelse, dramatiske lege, spænding, konkurrencer osv. Tilsvarende kan man for pigerne udfolde noget, der er mere pigeligt.

Det behøver ikke være hver dag fra klokken 9.00 til 11.00. Men at man indimellem laver nogle aktiviteter, som er klassiske drengeaktiviteter uden at sige, at det kun er drenge, der må være med. At man laver tilbud, der både passer til drenge og piger, hvor børnene så selv kan vælge det, de synes er mest spændende.

Det ville være det mest optimale, og det kunne man godt gøre mere ud af det i almindelige daginstitutioner.

Hvilke ulemper er der?

Ulemperne er, at man er med til at cementere de typiske kønsmønstre ved at sige, at det ene er en drengeaktivitet, og det andet er en pigeaktivitet.

Selv om børnene må gå ind til hinanden, så skal der alligevel et vist mod til, før i hvert fald en dreng går ind til pigerne, og måske også omvendt.

Risikoen er, at man fastlåser dem i en bestemt situation, når man opdeler dem i køn.

Gør det ikke til en stor ting
Karen Sjørup, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet:

Hvad er fordelene?

Der er de fordele, at børnene får lov til at udfolde sig. At pigerne kan udvikle deres grovmotoriske sider, og drengene de sociale og finmotoriske sider. Det er fint, at de får lært det.

Der er også erfaringer fra andre lande, f.eks. i Frankrig, hvor man siger, at kvinder er væsentligt bedre til matematik og fysisk, fordi de altid har gået på køns­opdelte skoler, hvor man har lagt meget vægt på de to fag.

Det argument kan også gælde i den her sammenhæng.

Hvilke ulemper er der?

Man skal passe enormt på med at kønsopdele, fordi det ofte stereotypiserer børn. Der er også drenge, der er mere indadvendte og stillesiddende, og piger, der er drengepiger. Jeg er ikke vild med at dele det op i to kategorier i forhold til nogle forudfattede opfattelser om, hvad piger og drenge er gode til.

Børn i børnehavealderen har uendelige få fysiske forskelle. De er nogenlunde lige store og kan nogenlunde de samme ting, og derfor skal man ikke gøre en stor ting ud af kønnet.

Mere end dreng og pige
Dorthe Staunæs, cand.psych. og kønsforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Tænketanken Viden om Mænd:

Hvad er fordelene?

Køn handler om mere end drenge og piger, og at der bare er to måder at være på. For der er faktisk større forskelle internt i kønnene, end der er imellem kønnene. Så hvis børnene får lov til at være pige og dreng på mange forskellige måder, kan man have glæde af at kønsopdele. Det kan være en fordel, fordi børnene ikke hele tiden skal profilere sig i forhold til, hvad de ikke er. Et eksempel på det er, stereotypisk sagt, at man som pige ikke behøver at profilere sig som en, der ikke klatrer i træer, fordi sådan noget gør piger ikke.

Hvilke ulemper er der?

Kunsten er at lave en kønssensitiv pædagogik, uden at det bliver retropædagogik, hvor man tænker i pigepædagogik og drengepædagogik, som man fandt på i 60’erne og 70’erne. Hvis det bliver til en retropædagogik, hvor vi kun tænker, at rigtige drenge er på én bestemt måde, og rigtige piger er på en anden, så ødelægger det muligheden for, at man kan være et køn på mange forskellige måder.

Faren ved at kønsopdele kan også være, at man bliver ved med at kategorisere i dreng eller pige før noget andet, og det er ikke hensigtsmæssigt, fordi det bekræfter stereotyper.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen

Det er en rigtig god idé, idet en tidlig opdeling giver kønsligt "svage" eller - forvirrede børn mulighed for at spejle sig uforstyrret i relevante rollemodeller og det der med at drengene ikke kan lide pigerne kommer de såmænd nok over når de bliver lidt ældre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Tja. Og muligvis bliver de dårligere til at omgås hinanden. Igen. Det handler ikke så meget om de overordnede ideer. I stedet handler det om hvordan disse ideer rent faktisk bliver implementeret på det enkelte sted og enkelte stue eller klasse. Eksempelvis synes jeg artiklens snak om, at pigerne er mere tilbageholdende med at sige noget om, hvad de har lavet i weekenden end drenge ikke handler om, hvordan drenge og piger grundliggende er, men om at der er en dårlig styring på stedet, hvor man ikke kan finde ud af, at inddrage alle. Den slags bagvedliggende praksisser er helt afgørende at være opmærksom på før man begynder at købe ind i enten den ene eller den anden for tiden populære forestilling eller succesteknologi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ellen Chakir

Hold da op, hvor er jeg glad for at jeg gik i børnehave i 60'erne, hvor den slags fis ville have lagt personalet ned af grin.
Hvad fanden skulle jeg have stillet op som aktiv pige, som elskede at cykle, spille fodbold, lege med lego, lege fangelege (hvordan leger de mon drengene efter pigerne?), lege indianer, lave bål, drømte om at blive fragtpilot eller opdagelsesrejsende osv.
Jeg blev daginstitutionsleder ;-)
Hvordan skal de piger dog lære at formulere sig i mandligt selskab sidenhen, hvis ikker det fra barnsben af? Hvordn skal drengene lære at sætte pris på pigernes kvaliteter og at respektere dem og omvendt, når de ikke lærer at se og lytte til hinanden?
Vi havde et 1. hjælpskursus for børnene i min tidligere institution, både drenge og piger var lige omsorgsfulde og gode til at yde hjælp og trøst til hinanden på tværs af køn. Men det var måske fordi vi havde 98 % tosprogede børn...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Lorensen

Hvorfor er det lige køn og ikke personlighed man skal tage udgangspunkt i? Tænker tilbage på mine egne oplevelser ... Hvor må det være hårdt i den børnehave hvis man er alt andet end en stereotyp drengedreng eller pigepige

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Det er totalt sygt. Virkelig sygt. Så kan børnene virkelig lærer, at der findes to iboende forskellige personlighedstyper afhængig af køn.
jeg forstår faktisk ikke, at det ikke er ulovligt. Tænkt, hvis man havde delt op efter forældrenes indkomst og social status. Eller efter etnicitet. Den slags forhold har jo og beviseligt indflydelse på, hvordan et menneske under med at udfolde sit liv. (På samme måde som køn altså har).

Så kan alle de fattiges børn komme ind på en særlig stue og lærer om økonomi og finkultur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Pseudo.
Jeg forstår slet ikke at nogen "kloge" igen skal forsøge sig med disse eksperimenter,had er målet? jo vel at man bilder sig ind at børn bliver klogere og mere tilpasset de kasser vi lige nu stiller op og uden at vide hvilke kasser som er nødvendige om 20 år eller deromkring. Viden i dag er nødvendigvis ikke viden imorgen, derfor se nuet og foranderligheden nu og her, se børn som mennesker af begge køn med hver deres anlæg,karma ,psyke eller hvad vi bruger. Giv dem muligheder og kærlighed og lad ikke den ne interesse være bede end den anden bortset fra vold som konfliktløsning. Så går det som nok.
Jeg tillader mig at mene jeg ved lidt,pædagog i 34 år og med hele molevitten fra reformpædagogik,vækst,struktur, selvforvaltning, sprogtest,læreplaner o.s.v.
Men gode gamle Siggsgård forblev dog min nr 1.

Viggo

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Mener du Jens? Ham har jeg også haft. I øvrigt har jeg selv gået på en ren drengeskole og kan bevidne, at det IKKE gør forholdet til hverken ens eget køn eller det modsatte lettere. Men som PH sagde om den sorte skole (og militærtjenesten): "Det gode ved dem er, at de lærer os at hade magten".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Nej, men de er i familie. Jens og Thomas Sigsgård, som var foregangsmænd i småbørnspædagogik i Danmark, var brødre. Erik er vist en nevø eller sådan noget. Men vi er desværre langt væk fra de tres pædagogiske tanker i dag ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Michael og Ronja: Vi VED ikke, om der findes en biologisk/psykologisk forskel på mænd og kvinder ud over den, der angår forplantningen. Og vi har heller ikke nogen mulighed for at finde ud af, om den forskel findes - eller hvad den eventuelt går ud på - så længe vi kvæler småbørns individuelle udvikling med mere eller mindre nagelfaste fordomme om, hvad "rigtige" drenge eller piger er.
Men én ting ved vi med en vis sikkerhed: De individuelle forskelle på mennesker er langt større og vigtigere end, hvad der måtte skyldes køn, race eller nationalitet.

anbefalede denne kommentar