Interview
Læsetid: 8 min.

’Ideen om, at vi hele tiden skal blive rigere, holder ikke’

Også når krisen en dag er forbi, skal rigtig mange danskere indstille sig på, at tiden med øget rigdom og vækst i det private forbrug når en ende. I hvert fald hvis en rød regering skal føre økonomisk politik på Enhedslistens nåde, og mon ikke Thorning ’kommer og banker på døren’, mener partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen
Også når krisen en dag er forbi, skal rigtig mange danskere indstille sig på, at tiden med øget rigdom og vækst i det private forbrug når en ende. I hvert fald hvis en rød regering skal føre økonomisk politik på Enhedslistens nåde, og mon ikke Thorning ’kommer og banker på døren’, mener partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen
Indland
31. august 2011

Vækst er det nye sort i dansk politik og truer med at udviske forskellene mellem de to blokke i den forestående valgkamp, men når alle samles på midten, bliver der plads på fløjene, og den agter Enhedslisten at bruge til at markedsføre et budskab, der bestemt ikke ligger i tidens ånd.

Men med den finansielle sektors sammenbrud og en udvikling fra trecifrede milliardoverskud til forventeligt 85 milliarder minus på statens finanser under borgerlig ledelse øjner partiets første, politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, lidt af en chance.

»Det er et borgerligt dogme, der tilsiger, at vækst betyder, at vores private forbrug skal øges med to procent om året. Det er vi nødt til at udfordre. Det er altså ikke kommet fra oven, og danskerne skal indstille sig på, at hovedopgaven for de rigeste lande i de kommende år er en omfordeling af de ressourcer, vi har,« siger hun:

»Der er grupper i vores samfund – og det er ikke kun dem, der er ramt af startydelser, kontanthjælpsloftet, 450- timersregel osv. – der har brug for en vækst i det private forbrug, men det handler om omfordeling. På nogle særlige områder skal også vi have vækst, men en vækst i antallet af SOSU-assistenter på plejehjemmene belaster f.eks. klimaet væsentlig mindre end en vækst i antallet af biler pr. husstand. Ideen om, at vi hele tiden skal blive rigere og rigere, holder ikke,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Selv om det kan blive en svær opgave at kommunikere, så mener hun, at det er et af de steder, hvor den borgerlige regering har fejlet.

»Der er ingen tvivl om, at regeringens politik i den grad har været medvirkende til, at vi står med så stort et underskud, som vi gør. Ikke mindst på grund af de kæmpe skattelettelser, der er givet. De har delt penge ud til dem, der har mest i forvejen, og det er altså ikke dem, der sætter gang i tingene, for de sparer op eller sender pengene ud af landet.«

Dyre energirenoveringer

– I Sverige har man også givet skattelettelser, og det angives som en af forklaringerne på, at man har været en tigerøkonomi selv under krisen?

»Det er svært at sammenligne. De er f.eks. ikke bundet til euroen og har devalueret kronen for at få gang i eksporten.«

– Men det er vel et bevis på, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem skattelettelser og en sund økonomi?

»Jo, altså vi står med et ret stort underskud, bl.a. fordi der er delt skattelettelser ud, der ikke var råd til. Blandt andet har vi igen og igen i stedet forsøgt at få regeringen til at forstå, at vi skal have sat gang i både klimarenoveringen og forskningen på det område. Det ville have skabt massevis af arbejdspladser. Det har regeringen ikke gjort.«

– Klimainvesteringer lønner sig sikkert på sigt, men ville det have ændret på, at vi har et minus på 90 milliarder næste år?

»Det, at antallet af arbejdsløse stiger, påvirker i den grad vores økonomi negativt, fordi der er færre skatteborgere og flere på overførselsindkomst.«

– Det koster vel også at energirenovere?

»Jo, det koster penge, men der er det med klimarenove-ringer, at de i den grad betaler sig på lang sigt.«

– Kunne man have gjort noget på kort sigt, der både skabte job og bedre finanser?

»Vi kunne have brugt opturen på at forbedre skolerne, kloaksystemerne, vejene, togskinnerne. Vi mener også, at der skulle ansættes flere i det offentlige. Ser du eksempelvis på SOSU’er og pædagogmedhjælpere, så er det jo folk, som det næsten ikke koster mere at ansætte end at have gående på dagpenge, hvis man desuden medregner de meget store udgifter, der er til det kontrolhelvede, regeringen har sat i gang.«

– Er det kun offentlige investeringer og offentlige ansættelser, der kan sætte gang i hjulene?

»Jamen offentlige investeringer sætter jo også gang i det private. Man kan ikke skille de to ting ad. Et af vores forslag er, at der på alt offentligt nybyggeri skal være integreret solceller. Det skaber både arbejdspladser for dem, der praktisk skal udføre det, men det kræver også mere forskning og udvikling.«

– Det er stadig det offentlige, der skal betale. Kan vi leve af det?

»Men det sætter jo gang i hele samfundet.«

– Skal Danmark ikke leve af andet end offentlige projekter?

»Skal jeg svare igen? Vi sætter gang i noget, som gør at folk kommer i arbejde, som gør, at de går ud og bruger nogle penge, som sætter gang i systemet.«

– Men når alle penge er rykket frem og brugt, hvad skal vi så leve af?

»Jamen, når vi sætter gang i klimarenoveringer, sætter du gang i private håndværkerfirmaer og i hele udviklingen på energiområdet, som Danmark tidligere har stået i spidsen for.«

Thorning vil banke på

– Er der slet ikke behov for, at det private erhvervsliv selv kommer i gang?

»Det gør vi bl.a. ved at foretage nogle investeringer, men også ved at sikre at der er tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft. Det er en katastrofe, at man lige nu har 10.000 unge, der mangler en praktikplads. Ud over at det er et problem for de unge, så er problemet også, at vi skal bruge deres arbejdskraft, og vi skal satse meget mere på de cirka 20 pct., der aldrig kommer i nærheden af at gennemføre en ungdomsuddannelse.«

– Hvordan hjælper det iværksættere og nye virksomheder i gang?

»Det gør vi ved bl.a. at investere på det grønne område og sørge for, at vores unge er godt uddannede.«

Som nævnt er det ifølge Enhedslisten altså heller ikke vækst alene, der skal fremtidssikre samfundet, men også at velhavende danskere bidrager mere til omfordeling.

Det betyder, at en del skal indstille sig på at lægge mere i statskassen, og her mener hun, at Enhedslisten har meget at bidrage med til et rødt samarbejde, selv om S-SF f.eks. har foreslået at afskaffe startydelse og kontanthjælpsloft og indføre en millionærskat.

»Der er ingen tvivl om, at det vil være et skridt i den rigtige retning. Men så ambitiøst er det ikke. De 10 pct. rigeste danskere tjener over en halv million kroner. Hvis de bare skulle betale det samme i skat i 2012, som de gjorde i 2009, så får vi 7,3 milliarder ekstra ind om året, der kan bruges til velfærd i kommunerne. Og se nu på det boligforslag, S-SF har lavet. Det kan godt være, de er stolte over, at de nåede at fremsætte det før regeringen, men hvad pokker er det, de er kommet først med? At give endnu flere skattelettelser til de boligejere, der i forvejen har fået store skattelettelser.«

– Hvad får jer til at tro, at I får indflydelse?

»Mon ikke Helle Thorning kommer og banker på døren, når hun skal have sin nye skattepolitik igennem? Jeg tror ikke, hun får VK med på hverken millionærskat eller aktieomsætningsafgift.

– Hvad er det så, I kan bidrage med af konstruktive forslag?

»Det handler om at omfordele. Vi vil gå længere med aktieomsætningsafgiften. Det vil ikke alene indbringe midler, men kan desuden nedbringe den spekulation, der er en af årsagerne til den krise, vi står i. Vi vil hente fem milliarder fra de multinationale selskaber, hvilket vi betragter som meget beskedent. Og så skal vi forholde os til boligskatten. Vi har jo meget fredeligt foreslået en kommission, men vores bud er, at vi ud over at fjerne skattestoppet vil beskatte gevinster, når de realiseres. Det er dybt underligt, man skal betale halvdelen af det, man tjener på arbejde, men næsten ingenting på arbejdsfri gevinster.«

– Man får selvfølgelig midler ind ved at beskatte mere, men kan det ikke modvirke jobskabelsen?

»Vi lægger jo faktisk ikke op til at hæve selskabsskatten. Og så skal Danmark altså aldrig konkurrere på lave skatter og lønninger. Vi kan konkurrere på at have højtuddannet arbejdskraft, at vi har en velfungerende infrastruktur. De gode daginstitutioner er en af hovedårsagerne til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet. Men det er rigtigt, at der mangler penge her og nu, og der foreslår vi bl.a. også at fremrykke en del af beskatningen på pensionsformuer for at få midler i spil til de langsigtede investeringer. Vi har også Nordsøen, hvor Radikale Venstre, DF og VK indgik en pinlig aftale i 2003, der betyder, at man stort set forærer olien væk.«

Ønske om statsbank

– Anerkender I ikke, at der er en grænse, hvor beskatning faktisk bliver et problem for udviklingen i samfundet?

»Vi hæver ikke bare skatterne for at hæve skatterne. Vi vil jo bare have skatterne for de 10 procent rigeste tilbage, hvor de var i 2009.«

Uanset hvad det lykkes at overbevise en eventuel rød regering om, når det gælder vækst, omfordeling og klima, så er der helt grundlæggende et ganske særligt opgør, Enhedslisten vil forsøge at bruge sin indflydelse på at påvirke. Nemlig det Johanne Schmidt-Nielsen tolker som det vilde kapitalmarkeds falliterklæring.

»Vi har haft en kæmpe nedsmeltning i finansverdenen, og alligevel er der ingen, der råber op. Nu er vi i gang med bankpakke fire, uden at vi er begyndt at stille krav. De her finansselskaber er jo blevet kæmpe supermarkeder, hvor man blander pension, boliglån, løn og spekulation. Det vil vi have opdelt. At man har ladet finanssektoren udvikle sig, som den har gjort, er en hovedårsag til den økonomiske krise.

– Har I selv foreslået noget, der kunne have forhindret det?

»Vi har jo foreslået en almennyttig, statsdrevet bank. Man kan ikke undgå at have en bank, men som borger skal man så have mulighed for at benytte en almennyttig, statsdrevet bank, hvor man ved, at der ikke foregår al mulig spekulation, der kan gå ud over mig.«

– Det havde vel ikke forhindret, at vi blev ramt af det her kollaps i resten af verden?

»Det er klart, at samfundet bliver påvirket, men man behøver omvendt ikke stille en masse milliarder af skattekroner til rådighed for de her store banker, fordi man ikke kan lade dem krakke, og imens så fortsætter de business as usual. Hvis man alligevel skal redde røven på bankerne hvert femte eller tiende år, hvorfor så ikke kræve, at vi vil have indflydelse på, hvordan de bliver drevet.«

– Kan man gøre det alene i et land?

»Selvfølgelig kan man begynde her.«

Serie

Økonomisk partilederrunde

Økonomien ser ud til at blive valgets altoverskyggende tema, og Information vil ferm mod valget bede partilederne om forklaringer og svar på, hvordan Danmark er havnet i krisen, og hvordan vi kommer ud af den.

Seneste artikler

  • Interview med Thorning-Schmidt: 'Engang gjorde vi en forskel'

    15. september 2011
    Dagens valg kan gøre Helle Thorning-Schmidt til Danmarks nye statsminister, og i det sidste interview i Informations partilederrunde svarer hun på, hvordan en rød regering vil forholde sig til otte store spørgsmål, der har præget de sidste ti år, men som ikke har fyldt under valgkampen
  • 'Jeg er radikal'

    14. september 2011
    Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, vil gerne frabede sig at blive kaldt ultraliberalist. Han er ligeglad med minimalstaten, vil ikke skære i SU'en og vil slet ikke forklare, hvor langt de liberale logikker rækker
  • Økonomisk partilederrunde: Pia Kjærsgaard

    6. september 2011
    Dansk Folkepartis partiformand, Pia Kjærsgaard, har nogle jordnære og måske overraskende bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men store visioner gør hun sig ikke i. Hun ser sig snarere som en kritisk og fornuftig stemme, der skal holde snor i en regering, uanset om den er rød eller blå
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hun nærmer sig noget interessant. Men det er som om, at hun kun kradser i overfladen...

Tom W. Petersen

"Vækst er det nye sort..." (?) Er det en trykfejl? Skulle der have stået kort? Eller lort?
Det virkelig slemme ved Enhedslisten er, at de profanerer det allerhelligste, selve Gud.
Da vort samfunds fundament jo er kapitalismen, er dets Gud Økonomisk Vækst. Som de rigtig gamle kapitalister i fortiden sagde: Stilstand er Tilbagegang. Og deri havde de fuldstændig ret; uden vækst ingen kapitalisme. Som enhver ved, er det afgørende ultimative argument i den overordnede politiske diskussion, at væksten skal forøges.
Vort samfund er grundlagt på en religion, i hvilken Gud er Økonomisk Vækst. Præsteskabet er økonomer (derfor udtrykket Vismænd om de øverste). Og templerne er banker og supermarkeder. De folkevalgte politikeres eksistensberettigelse er at få dette til at fungere.
Og det tillader Johanne og hendes parti at pille ved. Ren blasfemi.
Jeg overvejer at give dem min stemme…

Esben Maaløe

Orv hvor sjovt - har i lagt mærke til at journalisten ligesom ... hvad hedder det ... undrer sig over Johannes svar og derfor bliver nødt til at spørge ind til hvordan hendes udsagn kan hænge sammen?

Det virker ret stærkt og dynamisk, og meget oplysende. Det ku' være interessant og udbytterigt at se den teknik anvendt overfor f.eks. Claus Hjort!

Dilemmaet med socialistisk økonomiske politik er at man før eller senere løber tør for andres penge..

Den økonomiske motor må bare komme fra industrien.. En industri der samler tøjklemmer eller hvad som helst som kan sælges på et eksportmarked.. Det har man (bland andet) forstået over i Sverige hvor eksportindustrien, sammen med skattelettelser (Anders Borg ved hvad Lefferkurven betyder) og en tydlig politisk ledelse gør at Sverige er i top i dag. Og Sverige har ikke devalueret (siden en gang i 90'erne) som Frk Johanne Schmidt-Nielsen postulerer..

@ Chris Green

Kan du forklare mig, hvorfor de fire bankpakker ikke er "de andres" penge?

På forhånd TAK

@ Ursula,

Bankpakken er kapitalindskud = et lån med renteindtægter 'for os andre'.

Sjovt hvor mange på venstrefløjen bliver ved med at postulere at bankpakken er kolde kontanter lige ned i kapitalisternes lommer..

http://politiken.dk/politik/politikfakta/ECE631679/dokumentation-laes-in...

@ Chris Green

Jeg siger ikke noget. Jeg undrer mig bare over hvad vi egentlig får for den investering?

Vi undgår at banker krakker, men er det ikke især til gunst for aktieejerne i bankerne? Beklager meget hvis jeg spørger lidt dumt.

@ Ursula,

Sådan lidt kort og firkantet. Hvis banken krakker står der også kunder ingen anden bank vil tage i med en ildtang. Det kan være dit forbrugslån eller landmandens finansiering.. Og du er måske også aktieejer i en bank gennem din pensionsosparing..?

For fremtiden vil jeg da anbefale journalisten, at være vågen og sætte hjernen på on før interviewet starter.

@ Chris Green

Samfundet skal udvikle sig på baggrund af synergien mellem det offentlige og erhvervslivet.

Det er ikke enten eller.

Sverige foretog en glidende devaluering med deres flydende valuta og det betød, at den svenske krone faldt i forhold til eurozonen i 2008-09.

Bankpakkerne bliver til en nettoudgift for staten fordi bankerne trækker deres tab fra i skat og det overstiger langt renterne.

@ Rasmus,

Helt enig i synergien, men erhverslivet (eksportindustrien) MÅ være motor i økonomien. Vi kan ikke leve af at alle er offentligt ansatte. Ville ellers være dejligt hvis..

Ja, SEK flyder, det er ikke det samme som en devaluering..

@ Rasmus,

Hvor har du nu det regnestykke fra ? Alternativet er konkurs... så er der ikke en krone til nogen i stort set..

Hvis DKK ikke havde været med i ERM-II, havde vi ret sikkert fået den samme styrkelse af konkurrenceevnen som Sverige fik, da landene havde den samme inflation (3,4 %) på daværende tidspunkt.

@ Rasmus,

Enig.. DKK er afhængig af EUR uden at have indfydelse på valuta poltiken. To veje at gå.. Den svenske eller at skifte DKK ud til EUR..

Dit sidste - er hvad jeg vil betegne som et svagt argument - prøv igen.

Med hensyn til regnestykket:

http://politiken.dk/erhverv/ECE1213146/bankpakker-koster-staten-26-mia/

Bemærk venligst at Finansrådet godkender tallene!

@ Chris Green

Enig.

Og hvem vil, udover selvdestruktive økonomer, have Euroen?

@ Rasmus,

Hvor dominerende tror du USA ville være (på alle plan) hvis hver stat havde sin egen valuta?

At EUR så ikke hele tiden er til fordel for alle lande synes jeg er en solidaritet man må tage med. Solidariteten med de svage i Europa halter ikke så lidt på den EU kritiske fløjl..

@ Chris Green:
"Den økonomiske motor må bare komme fra industrien.."
Jo, men hvem er det, der siger, at al industri skal være privat ejet?

@ Arne,

Nej, det siger jeg ikke.. Har der nogensinde være store statlige industrier i Danmark, som man har set i Sverige? Jeg spørger bare fordi jeg kan ikke komme i tanke om nogen..

@ Chris Green

Men vi er jo netop IKKE med i euroen (kommer det forhåbentligt aldrig), tager derfor IKKE noget ansvar for EUR og har KUN ulemper ved at være med ERM-II.

Så din påståede solidaritet eksisterer ikke og jeg er for øvrigt stadig af den opfattelse, at USA stadig er en global supermagt trods sygdommene.

@ Chris Green:
"Har der nogensinde være store statlige industrier i Danmark, som man har set i Sverige? Jeg spørger bare fordi jeg kan ikke komme i tanke om nogen.."

Så er det vel på tide, at vi kommer i gang - og gør det på en effektiv måde!

Jens Espersen

Der er ingen grund til at skifte DKR ud med euro - Vi har næsten intet rentespænd i forhold til Tyskland. Og vi slipper for at betale for sydeuropæernes indkompetence.

Det er desuden en dårlig idé at udtræde af fastkurssamarbejdet i den nuværende situation. Det vil skabe usikkerhed omkring dansk økonomi, og det er det sidste vi har brug for.

@Arne Thomsen
Hvorfor skal politikere til at drive virksomhed? Det klarer de særdeles glimrende i det private erhvervsliv.

"Dilemmaet med socialistisk økonomiske politik er at man før eller senere løber tør for andres penge.."
-Chris

Den solidariske tanke er at der kun findes det store Vores penge.

Og så vidt jeg har forstået, går socialisme ud på at tilbyde et reelt alternativ til kapitalismen. Dermed må nødvendigvis følge et radikalt ændret sæt af diskurser.

Væksten er et af de hellige køer der i sin nuværende form må ofres på bålet, om natten, akkompangeret af ulvehyl, trommer og latter.

Men jeg kan jo have misforstået det hele! Oplys mig gerne.

@ Arne,

Helt fint med mig hvis det kan gøres på en profitabel måde..

@ Jens,

Det du kalder sydeuropæisk inkompetance kalder jeg europæisk solidaritet og stabilitet. Men det kniber måske med solidariteten for andre end egne vælgergrupper fra din fjøjl..?

Leif Højgaard

Tanken om en almennyttig, statsdrevet bank er fantastiskDe her finansselskaber er jo blevet kæmpe supermarkeder, hvor man blander pension, boliglån, løn og spekulation.

Det vil vi have opdelt. At man har ladet finanssektoren udvikle sig, som den har gjort, er en hovedårsag til den økonomiske krise.

De fleste af os har ikke brug for andet end et par håndører til det daglige. Penge burde egentlig være det mindst interessante her i livet og en af samfundets mest grundlæggende resource at stille til rådighed for samfundet. Tanken med at adskille de forskellige dele så at det hele blev mere overskueligt at den bedste idé jeg har hørt i årevis.

Jeg tvivler på at samfundet hvos man foretager en budgetkontrol får så meget ud af 'investeringen ' i diverse bankpakker som man forestiller sig, men det er en tros sag. Med hensyn til konsekvenserne af bankkrak har Chris ret i at det vil medføre en kædereaktion af uheldige følgevirkninger. Men dette uheldige forhold vil blive elimineret ved den foreslåede forenkling. Alle de mange talfolk beskæftiget i banksektoren ville også kunne gøre meget mere gavn i andre taltunge regneopgaver, som f.eks at regne på alternative bio- og energiløsninger med sandsynlighedsregning og hele pivetøjet. Faktisk er det spild at kostbar kreativ tankekapacitet blot at flytte rundt på pantebreve, obligationer, forsikringer etc. Og når det kommer til stykket så andrager selve den samfundsvæsentlige transaktionsdel vedrørende handel, løn og betalinger kun en brøkden ar den samlede aktivitetsmængde, hvilket jeg egentlig ikke har dokumentation for at udtale mig om, men bare har på fornemmelsen.

Det var bare et par tanker fra Solskinsøen

@ Teis,

Hvor i ligger solidariteten i at nogle skal brandskattes (betale mere af sin løn i skat) så andre grupper kan nøjes med at betale mindre? Ville det ikke også være lidt underligt hvis nogle grupper skulle betale mere i moms end andre? Nul fradgar og flad skat for alle.. enkelt, svært at snyde og solidariskt.. X% af 500k er stadigvæk flere kr i statskassen end x% af 250k ikk'...?

Jens Espersen

Chris, du vrøvler.

Sydeuropæerne ligger som de har redt. De havde ikke den fornødne disciplin til at indgå i et fastkursregime. De skulle derfor aldrig have været lukket ind i Euroen.
En græsk statsbankerot er uundgåelig - I øjeblikket udsætter vi blot pinen og akkumulerer tab, ved at putte penge ned i et stort sort hul.
Grækerne skulle havde været sparket ud af euroen fra første færd. Derefter kunne de erklære sig statsbankerot og tage en snak med IMF.

@ Jens,

Ja, det gør sydeuropæerne vel.. også i demokratiets vugge er der dåligt med stemmer i fornuftig økonomisk politik. Men jeg efterlyser stadigvæk solidaritet fra din fløj, nu du er så heldig at bo et land med langt bedre styr på sin økonomi, hvor vi alle i stort set 'er rige'i en sammenligning. Solidaritet går begge veje og kan også ramme dig..

Peter Andersen

@Chris Green:
Den der floskel med at socialisterne løber tør for andres penge - bare det, at du anvender den fortærskede traver, gør, at jeg egentlig anser dig for at være for forstokket og imbecil til at jeg gider diskutere med dig...
Går du også rundt og mediterer "Skattelettelserne ER fuldt finansieret, skattelettelserne ER fuldt finansieret" indtil du selv tror på det?!
Det provokerer mig SÅ meget, det der sort-hvide verdenssyn!

Bare du kunne forstå, at alt er en synergi, at vi ikke kan have en privat vækst uden en offentlig vækst?!

Hvordan vil du have vækst i det private, når alle de privatansatte er hjemme og passe, deres syge, deres gamle, deres børn?!

Bare folk som dig ville forstå, at dæmoniseringen af "det offentlige" har store konsekvenser - vi er mange i det offentlige, som arbejder mere end blot 37-40 timer ugentligt uden at høre om andet end hån, spot, og at vi er en klods om benet for det "rigtige" Danmark - nemlig det private erhvervsliv.
Tænk over det, når dit barn falder ned fra gyngen og du står med en tudende unge på skadestuen med skæv arm - så er det nemlig MIG, du møder, for jeg er lægen, der sætter armen på plads. Det er mig, der indlægger din gamle mor midt om natten, når hun har kaldt sin hjemmehjælp efter at være faldet på badeværelset, det er mig du ulejliger, når du har forstuvet din ankel til lidt hø-hø firmafodbold... og nej, mit arbejde bidrager ikke direkte med penge til samfundet, men vent til du står i situationen - så vil du nok finde, at det alligevel har en vis værdi for dig!

Jeg læste i en rigtig god kommentar herinde, hvordan man kender forskel på intelligente og uintelligente mennesker:
For den intelligente starter verden med at være sort-hvid - han (m/k) ved, hvad der er rigtigt og forkert. Efterhånden, med erfaringen, bliver verden mere og mere grå.
Lige omvendt er det for den uintelligente - verden starter med at være et gråt kaos, men efterhånden får han (m/k igen) styr på verden og alt grupperet i sort/hvidt!

Find selv ud af, hvor du befinder dig.

Jeg vender ikke tilbage til denne tråd, så spild ikke dine kræfter med at kaste fordom på floskel på automatik-sætning efter mig!

/P

Rasmus Larsen

Puha, det er sgu en ommer fra journalistens side, at Schmidt-Nielsen skal bruge så meget krudt på at forklare hvorfor offentlige investeringer typisk stimulerer hele økonomien inkl. det private forbrug.

Det lyder i øvrigt også som om, at Enhedslisten også gerne vil have vækst. Forslagene omkring nogle sunde offentlige investeringer er jo noget, der sætter gang i hjulene og øger muligheden for forbrug hos husholdningerne. Forskellen fra de øvrige partier er måske så, at forslagene fra Enhedslisten er mere bæredygtige?

Arne Thomsen og Chris Green: Der har vel været - og er stadigvæk - nogle store danske statsejede virksomheder: Tele Danmark, DONG Energy, Banedanmark, Danske Spil, Post Danmark, DR og TV2.

Kære Peter Andersen,

Selvfølgelig har samfundet brug for den offentlige sektor. Selvsagt og uden at tage respekten fra dem der knokler i det offentlige! Men der er altså ikke den der genererer (betaler) velferden i den sidste ende. Det store ta' selvbord af skatteindtægter fra dem der stadigvæk har noget tilbage, har en ende.. Lafferkurven forklarer det ganske enkelt..

http://da.wikipedia.org/wiki/Lafferkurven

Jens Espersen

@Peter Andersen

Den offentlige sektor udfører mange gode og helt nødvendige opgaver i det danske samfund.

Men man skal være opmærksom på at den offentlige sektor er en del af den private sektors produktionsomkostninger - Udviklingen i det offentlige forbrug skal derfor stemme nogenlunde overnes med fremgangen i produktionen. Stigningen har været særlig stor i kriseårene. Derfor nulvækst i de kommende år.

Desuden har vi problemer med demografien. Vi kan ikke leve af den produktion, som under halvdelen af befolkningen frembringer i under halvdelen af deres gennemsnitlige levetid - Derfor tilbagetrækningsreform.

@Chris Green

Omend at der eksisterer en naturlig sammenhæng mellem skattetryk og provenu, så er der ingen der kender lafferkurvens form og derfor dens toppunkt.

Leif Højgaard

Chris - du må betragte samfundet som et samlet net net af tjenester med et par sløjfer ud og ind.

@ Jens,

I Sverige hvor man er så heldig man har en finansminister med videregående økonomisk uddannelse udfordrede man Lafferkurven og sænkte skatten med positivt resultat. Enig man ikke kender den formen eller den absolute top og den rykker frem og tilbage over tid og konjuktur. Jeg efterlyser en politik der har ambitionen at levere mere for mindre.

@ Jens,

I Sverige hvor man er så heldig man har en finansminister med videregående økonomisk uddannelse udfordrede man Lafferkurven og sænkte skatten med positivt resultat. Enig man ikke kender den formen eller den absolute top og den rykker frem og tilbage over tid og konjuktur. Jeg efterlyser en politik der har ambitionen at levere mere for mindre.

John Fredsted

FANTASTISK - ET STORT VARMT, YDMYGT TAK TIL ENHEDSLISTEN, ATTER EN GANG.

Lafferkurven er ren Voodoo-økonomi og eksisterer vist kun fordi nogen tror de kan legitimere skattelettelser i toppen med den, når al økonomisk empiri viser at topskattelettelser ikke giver nogle samfundsmæssige gevinster.

Rasmus Larsen

Chris Green: Lafferkurven er lidt kontroversiel blandt økonomer. Rent teoretisk passer den, men man er uenige om teorien også passer med virkeligheden. F.eks. er det ikke helt åbenlyst om den typiske lønmodtager befinder sig på den stigende eller faldende del af kurven. Nogle vil helt sikkert befinde sig på den faldende del, men det afgørende er i sidste ende om den typiske lønmodtager gør det.

Både Reagan og Thatcher var helt pjattede med Lafferkurven og de gav den derfor begge godt gas med skattesænkninger. I USA fungerede det knap så godt, og man fik i sidste ende færre skatteindtægter. Samtidig fortsatte man med at bruge masser af penge, hvilket gjorde, at man kørte man underskud på statsfinanserne gennem hele Reagans præsidentperiode.

Niklas Monrad

Glimrende interview, der på afslørende vis demonstrerer, at EL ikke har en skid forstand på økonomi.

Det kan ikke undre, at R vil gøre alt for at holde EL uden for indflydelse på det økonomiske område.

Rasmus Larsen

En lille tilføjelse til debatten omkring Sverige og Lafferkurven: Marginalskatten for den typiske lønmodtager har været sindsygt høj i Sverige (omkring 80 pct.!), så det er intet under, at man har haft gode erfaringer med skattesænkninger.

Leif Højgaard

Niklas - ikke en skid forstand på økonomi hvad bygger du den påstand på ?

Jakob Johannsen

@Niklas

Jeg kan ikke måle mig med den lokale præst når det kommer til at recitere bibel citater. men på et punkt er jeg langt foran ham, jeg ved at der ikke er en gud.

EL ved ikke så meget det eksisterende økonomiske system, men de ved at det overordnet ikke fungerer.

@ Rasmus,

JA, lafferkrurven ER kontrovertiel, simpelthen fordi den i sin enkelhet ikke er en eksakt videnskab. men at 0% i skat gir 0kr i skatteindtækt står vel lige såklart som at 100% i skat gir lige så lidt..

Og jo.. venstrefløjen fik godt nok pumpet marginalskatten op i Sverige. Mindes at Astrid Lindgren fik betale over 100% i skat på sin indtækt fra bogen 'Pomporipossa'.. Så fik hn demonstreret sin position som datidens mest respekterede og indflydelserige kvinde i Sverige.. Stats og finansminister stod skoleret :)

http://sv.wikipedia.org/wiki/Marginalskatt

Leif Højgaard

Jeg kom til at tænke over at nationaløkonnomerne pt er ved at skrive lærebøgerne op, da de sædvanlige modeller ikke fungere i kaos perioder. Jeg vil mene, at Johanne & Co har masser af tid til at arbejde med praksis indtil teoretikerne finder deres egne ben igen, hvis det overhovet skulle lykkes for dem.

John Fredsted

‘The economists’ most bizarre theory is that of “perfect markets”. It is also their most important theory: the authoritative New Palgrave Dictionary of Economics states that “no set of ideas is so widely and successfully used by economists as is the logic of perfectly competitive markets”.

But perfect markets are bizarre indeed because they postulate an infinity of producers who produce an infinity of objects for sale. An infinity - not just a trillion trillion trillion (all on your doorstep, by the way) but even more than that. There is also an infinity of consumers. Oh, and all those producers and consumers are supposed to know everything.

The economists invented the “perfect market” because they could not explain how, in the real world, the prices of goods and services are determined. So they created a mathematical model (all economics today is densely mathematical) by which prices could be determined in the abstract.’

Citat fra New Scientist 25. juli 2009, side 28.

Noget sådant vrøvl - specielt alt det om uendeligheder (i en endelig verden) - kvalificerer i min begrebsverden ikke engang til at blive kaldt en teori. Hvis naturvidenskab, for eksempel, var tilsvarende forvrøvlet, så var ingen astronauter ankommet til Månen (de ville drive døde omkring i Solsystemet), ingen hængebroer ville blive stående, scannere på hospitaler ville ikke eksistere (eller fungere ordentligt), etc. Så hvorfor skal økonomerne have så helt uforholdsvis megen magt og mediefokus?

John Fredsted

Tilføjelse: Det var Leif Mønniche's foregående kommentar, der inspirerede mig til at bringe citatet.

Jakob Johannsen

@john fredsted

Find lige et link til den artikel online tak.

Det er jo et guldkorn.

Jeg har aldrig forstået vækst for vækstens skyld, men jeg forstår at der findes personer der meget gerne ændrer verden for at den skal leve op til deres favorit teori.

Husk at bedemænd læser nekrologerne i avisen med en anden interesse end resten af befolkningen...

Chris Green siger:
@ Teis,

Chiaa Green:"Hvor i ligger solidariteten i at nogle skal brandskattes (betale mere af sin løn i skat) så andre grupper kan nøjes med at betale mindre? Ville det ikke også være lidt underligt hvis nogle grupper skulle betale mere i moms end andre? Nul fradgar og flad skat for alle.. enkelt, svært at snyde og solidariskt.. X% af 500k er stadigvæk flere kr i statskassen end x% af 250k ikk’…?

# 31. august 2011 kl. 12:19

Det har altid undret mig at rige og velstående mennesker er så utroligt griske og fedtede at de laver en hel poltitik på at undgå at dele lidt mere med de mindre velstående og fattige i samfundet. Denne politik er trist og forstemmende som en melankolsk blues. Fattig i ånden- hvilket ikke forhindrer kræmmerens bondesnuhed- er åbenbart ensbetydende med en volumiøs bankkonto

Oven i købet er de så smarte at de påstår at de fattige får en hel masse ud af at de- de rige- får lov til så meget som overhovedet muligt at beholde deres mange penge.... Dette er vittighed,sørgeligt at så mange falder for det- f.eks. blandt fattigrøvene, arbaaaajderne og lettere naive pensionister,der stemmer på Dansk Folkeparti.....

Leif Højgaard

Niklas - jeg har grinet en del over at du på din profil 'siger' at du lider af noget du kalder 'Dunning-Kruger effekten', som går ud på at - at dumme mennesker er for dumme til at indse, at de er dumme eller man kunne indskifte ordet inkompetente, hvilket forklarer en del, hvis man er af den overbevisning, at mange mennesker egentlig er inkompetente i den position de besidder professionelt.

Kan denne tanke ikke overføres direkte på det lovsjusk som bliver udført i folketinget. Man tror selv at det de laver er fabelagtigt, men det viser sig jo gang på gang at det er noget hø. Og de står fuldstændigt uforstående overfor kritik.

God humor - tak for det.

John Fredsted

@Jakob Johannsen: Link til artiklen er Falling out of love with market myths, men desværre kræver det abonnement at læse hele artiklen; netop derfor bragte jeg citatet herover. Men du kan naturligvis finde tidsskiftet på diverse biblioteker.

Sider