Nyhed
Læsetid: 4 min.

Intet klart politisk mål bag brandattentater

Fem unge mænd er sigtet for terror efter en stribe brandattentater. De fysiske mål har været klare, men ingen kender svaret på det overordnede spørgsmål: hvad vil de?
Fire af de unge blev anholdt natten til 26. april, da de ifølge politiet forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndby med benzin og nødblus. Den femte blev anholdt 19. maj. Men på det tidspunkt havde de ifølge politiet forberedt brandattentater mod 'flere offentlige institutioner'.

Fire af de unge blev anholdt natten til 26. april, da de ifølge politiet forsøgte at sætte ild til Politiskolen i Brøndby med benzin og nødblus. Den femte blev anholdt 19. maj. Men på det tidspunkt havde de ifølge politiet forberedt brandattentater mod 'flere offentlige institutioner'.

Bax Lindhardt

Indland
20. august 2011

Fem unge mænd fra det venstreekstremistiske miljø blev i går sigtet og varetægtsfængslet for terror. Sigtelserne spænder over en række gennemførte eller planlagte brandattentater mod alt fra pelsfirmaer til politiske institutioner og politiet.

Derudover mistænkes de for at forberede brandangreb på politibetjente på Christiania.

Men hvad har de unge villet opnå med brandattentaterne? Hvad er deres ideologi, hvilket samfund ønsker de?

Muligvis kan selv ikke de unge forklare det, siger forsker i politisk ekstremisme på Roskilde Universitet Chris Holmsted Larsen. De går først og fremmes op i at være imod det etablerede, men har ikke noget konstruktivt modsvar.

»Det er meget typisk for miljøet, at man gør modstand mod det, man opfatter som undertrykkende, men man har ikke noget at sætte i stedet for. Derfor er de heller ikke interesseret i en demokratisk dialog med det system, som de opfatter som en fjende. De er i den grad imod.«

Samme konklusion har Stine Krøijer, der er antropolog ved Københavns Universitet og gennem to år har lavet feltarbejde i det venstreorienterede aktivistmiljø.

»Man har ikke ville opsætte et politisk manifest og derved tegne et billede af det samfund, man arbejder hen imod, som et traditionelt politisk parti eller forening ville gøre.«

Diffus ideologi

Manglen på ideologi har eksisteret i mange år på den yderste venstrefløj, fortæller Chris Holmsted Larsen.

»Den yderste venstrefløj har ideologisk været lidt diffus, siden Murens fald og Den kolde Krigs ophør. Dengang havde man typisk et færdigpakket program, og det samfund, man bekæmpede, ville man erstatte med et nyt og anderledes samfund. Sådan er det ikke længere. Alene det ikke at udsende et manifest er meget sigende,« siger han og tilføjer:

»Jeg er ikke engang sikker på, at de selv vil betegne sig som en del af venstrefløjen. De har en form for ikkeideologi, og målene tyder på, at det er en diffus politisk konstruktion.«

Men man kan alligevel læse en form for ideologi ud fra de mål, de fem unge mænd ifølge sigtelsen har haft, mener Stine Krøijer.

»Det lyder paradoksalt, men hvis man kaster en molotovcocktail ind på et pelsfirmas grund, er politikken, at man ikke ønsker at dyr skal være produktionsmidler. Hvis man brænder politibiler af, er det et udtryk for en holdning om, at man ønsker et politiløst samfund,« siger hun.

Med andre ord er ideologien iboende handlingerne.

»Den findes ikke uden for handlingerne men i handlingerne,« som hun udtrykker det.

Ildesete metoder

Politisk hærværk, som ildspåsættelserne er et udtryk for, er imidlertid ikke velset i store dele af den radikale venstrefløj.

»Det er ikke metoder, der har den store opbakning, heller ikke på den yderste venstrefløj,« siger Chris Holmsted Larsen.

Der er løbende diskussioner i aktivistmiljøet om, hvilke metoder og mål man anser for legitime. Siden rydningen af Ungdomshuset i 2007 har store dele af aktivistmiljøet f.eks. ændret taktik fra at anse gadekampe for legitime til i højere grad at praktisere ikkevoldelig civil ulydighed som under klimatopmødet i 2009, fortæller Stine Krøijer, der netop foretog sit feltarbejde i denne periode.

»Det er et meget mangfoldigt miljø, og det diskuteres altid, hvad der er legitimt. Flertallet synes nok ikke, det er i orden,« siger hun om brandattentaterne.

Men samtidig har begge begivenheder og de mange konfrontationer med politiet også haft en radikaliserende effekt på nogle.

»Der er meget, der tyder på, at rydningen af Ungdomshuset og det voldsomme forløb omkring klimatopmødet har opsparet en vrede i miljøet, som har skubbet på en radikalisering af en række aktivister,« siger Chris Holmsted Larsen.

Stine Krøijer er enig og mener, det skyldes en manglende dialog mellem politi og aktivister, som ellers eksisterede i første halvdel af 00'erne.

»I de sidste fem år i forbindelse med optrapningen af ungdomshussagen og klimatopmødet, er de kanaler blevet lukket fra begge sider af. Manglen på direkte dialog og stramningen af lovgivningen i forbindelse med lømmelpakken har været med til at stramme midlerne, der kan tages i brug fra begge sider.«

Voldsom anklage

I går fik anklagemyndigheden grønt lys for at sigte de fem unge mænd for terror. Om sigtelsen er velbegrundet er ikke til at sige, men Chris Holmsted Larsen peger på, at der også ligger en symbolværdi i det.

»Det handler om at sende et signal til de politiske yderfløje om, at man slår hårdt ned på det her, og derfor skal man nok også se det i en større sammenhæng i forbindelse med, hvad der er sket på den yderste højrefløj den seneste tid. Der er helt klart politik i den her sag,« siger han.

Stine Krøijer er enig:

»Terroranklagen er voldsom og alvorlig, og det kan godt være, at man fra forskellige sider har ønsket at sende et signal til aktivisterne om, at det her er absolut uacceptabelt og vil resultere i hårde straffe. Men man bør også overveje, om man ikke med terroranklagen spiller ind i en ond cirkel, hvor man hele tiden tager hårdere midler i brug fra begge sider,« siger hun og uddyber:

»Man får skabt en gruppe af personer, som man på ingen måde ønsker at diskutere politik eller udveksle synspunkter med. Man åbner heller ikke en dør for, at folk kan komme tilbage og blive en del af samfundet igen.«

De to forsvarere i sagen kærede i går terrorsigtelsen til Østre Landsret. De sigtede nægter sig skyldige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niklas Monrad

Så tyst der blev her ...

tjae, det kan jo være en af borgerlige

bestilt "rigsdagsbrand"

Kirsten Damgaard , psykolog

Manglede brandstifterne deres far ligesom Breivik ?

Uddrag af artiklen Hadets Drejebog 16.08.11 på Snaphanen.dk
Vil man forstå en terrorists psyke, må man begynde med det lille barn, for at se hvordan fanatisme og parathed til vold bliver en del af selvet. Hvordan er hans kognitive udvikling, altså status og forløb for erkendelse, tænkning og læring? Hvordan er hans følelsesmæssige udvikling? Hvordan er hans relationer til andre udviklet? Osv.
For at nå frem til en personlig moral, der ikke er ukritisk påtaget ideologi, kræves en vis kognitiv udvikling. At erkende, analysere og lære forudsætter social interaktion med voksne, der svarer på spørgsmål og diskuterer. Sammen med egne hjerneprocesser danner den konkrete erfaring med voksnes væremåde et niveau for erkendelse, analyse og læring, som er forudsætningen for at udvikle en personlig moral. Det sker i Vesten i 11-års alderen.

en ulempe ved det:
at det communistiske manifest blev sendt til(!) mange lande udefra ( altså ikke der fremtrådte som følger af, også, i de lande indre selvudviklinger ),
er at det giver tilsyneladende muligheder, for at de som evt. slutter sig til det manifest, så beskyldes for landsforædderi;

men i mange. mange lande er og var der jo mange indre selvudviklinger som alligevel var meget tæt på de samme tanker, som det communistiske manifest.

bla.a. nemlig mange, mange :

bonde, landarbejdere og byarbejdere oprør, også før det communistiske manifest blev offentliggjort.

Noget nyt i den her sag? Der blev meget stille .