Læsetid: 2 min.

Langt flere danske end svenske sindslidende begår selvmord

Selvmordsraten blandt psykiatriske patienter i Danmark er 18 gange så høj som i Sverige, viser ny sammenlignende undersøgelse af psykiatrien i de nordiske lande. Såvel læger som patient- og pårørendeforeninger efterlyser samlet plan for oprustning af psykiatrien
Selvmordsraten blandt psykiatriske patienter i Danmark er 18 gange så høj som i Sverige, viser ny sammenlignende undersøgelse af psykiatrien i de nordiske lande. Såvel læger som patient- og pårørendeforeninger efterlyser samlet plan for oprustning af psykiatrien
7. august 2011

OPDATERING: Det viser sig nu, at rapporten med tal for sindslidendes selvmordsrater i Sverige og Danmark var forkert: Svenske tal for selvmord var forkerte

##

Andelen af psykiatriske patienter, der efter kontakt med det psykiatriske system ender med at tage deres eget liv, er 18 gange så stor i Danmark som i Sverige. Det viser en ny sammenlignende undersøgelse af psykiatrien i de nordiske lande, som Nordisk Råd har fået udarbejdet.Rapporten opgør, hvor mange psykiatriske patienter ud af 100.000 indbyggere over 18 år, der i løbet af 2009 begik selvmord. Hvor tallet for Sverige er 0,31, så tegner Danmark sig for 5,6 – eller 18 gange så mange.Tilsvarende tal er ikke tilgængelige for de andre nordiske lande – men Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen, erklærer sig alligevel »rystet« over forskellen.

»Det er svært at se på som læge, at der blandt to så sammenlignelige lande som Danmark og Sverige er så markante forskelle i selv-mordsraterne for psykiatriske patienter,« siger Mads Koch Hansen.

Hos pårørendeforeningen Bedre Psykiatri kalder generalsekretær Thorstein Theilgaard forskellen for »urovækkende og trist«.

»Antallet af selvmord er et udtryk for, hvor god og veludbygget en behandling mennesker med psykisk sygdom får – eller ikke får – i dette land. Det er dybt beskæmmende.«

Færre sengepladser

Hvor andre sundhedsområder som f.eks. kræftbehandlingen kun er blevet styrket, er psykiatrien sakket agterud i de seneste 10 år. Antallet af psykiatriske sengepladser er faldet med 20 pct.

»Der er behov for at lave en samlet psykiatriplan, som man har gjort i Norge. Både Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og regionerne har psykiatriplaner – men de har alle karakter af statements, som ingen kan være uenig i. Ikke af konkrete handleplaner,« siger Jeanett Bauer, der er formand for Psykiatrisk Selskab.

Det samme siger Knud Kristensen, der er formand for patientforeningen SIND. Og det handler ikke kun om flere penge.

»Vi skal have indhentet det efterslæb, som psykiatrien har haft. Men samtidig skal vi have gjort noget ved det slip, der sker i overgangene fra indlæggelse til udskrivelse og i kommunikationen mellem kommuner og regioner,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pedersen har ret, der er sket det, at det offentlige system vender op og ned på herre og tjener. Penge ses som midlet til at købe sig hals- og håndsret over borgerne, når de opsøger hjælp; men faktisk er det jo en ret, borgerne har, som alene behøver at blive bakket op af sundhedsvæsenet. Der er ingen grund til at gå over åen efter vand, hvis den praktiserende læge eller sygehuset giver en sygemelding, er man syg. Hvorfor skulle nogen dog anfægte det?

Gorm Petersen

Danmark er så gennemsyret af Grundtvigs positive dødsforventning, at man kan høre masser af erklærede ateister sige:

"Jeg frygter ikke selve døden - kun overgangen."

Spørger man nærmere, vil den pågældende ofte forestille sig døden som noget i retning af narkose - en smertefri dvaletilstand. Altså ikke noget at være bange for.

Uden for Grundtvigs hjemland finder man oftere en mere negativ forventning til døden. Man vil typisk hæfte sig ved de store fysiologiske forskelle på narkose og død.

Og det kan da ikke undgå at spille ind. Hvem ville dog begå selvmord hvis man forventede, at den lidelse man forsøgte at flygte fra, blot blev endnu større ?

Der er to ting der er helt galt her.

Den ene er den alt for store forskel på Danmark og Sverige - 18 gange - det lyder fuldkommen absurd.

Den anden er den med "jeg frygter ikke selve døden". Var den påstand sand, behøvede man ikke frygte noget som helst, da et banalt jagtgevær kan afkorte overgangen til under 1/100 sekund - langt kortere tid end nogen kan opfatte.

Kristian Rikard

Danmark og Sverige - 18 gange - det lyder fuldkommen absurd. Jo mon ikke! Jeg har ikke meget forstand på psykiatri og satspuljer, men jeg ved en del om statistik, og det lyder i sandhed så absurd, at det nødvendigvis kræver en forklaring, tak.
PS: Nordisk Råds statistikker plejer faktisk at være ret velunderbyggede.

Gorm Petersen

To ting må gøre sig gældende.

Tro på døden som en slags tilflugtssted. Her er der store variationer både individuelt og hen over kulturer og tidsaldre.

Desuden hvor stor den aktuelle lidelse er. Hvis den aktuelle lidelse skønnes større end dødens lidelse, er selvmordet et rationelt valg - en slags satsning: Den nuværende lidelse er så stor, at et terningkast ud i det blå foretrækkes - der er i det mindste en chance for, at det kan betale sig.

Vi skal forklare en ekstrem forskel - 18 gange - mellem to kulturelt nært beslægtede befolkninger.

Det ville være urimeligt ikke at se på begge de to faktorer, der styrer valget.

Hvis holdningen "jeg frygter ikke selve døden - kun overgangen" er dobbelt så udbredt i Danmark som i Sverige, er faktor 2 forklaret.

Faktor 9 er så forskellen på hvor gode landene er til at behandle diverse lidelser - f.ex. depression.

Colin Bradley

To die: to sleep;
No more; and by a sleep to say we end
The heart-ache and the thousand natural shocks
That flesh is heir to, 'tis a consummation
Devoutly to be wish'd. To die, to sleep;
To sleep: perchance to dream: ay, there's the rub;
For in that sleep of death what dreams may come
When we have shuffled off this mortal coil,
Must give us pause: there's the respect
That makes calamity of so long life

@Gorm - var det det du tænkte på? Svenskerne har måske taget Hamlet mere til sig end Grundtvig gjorde? Men jeg tror mere på linie med Brian Nielsen at vi må se til hvad det er med den danske psykiatri og samfundsforhold, som gør at døden for en alt for høj procentdel af sindslidende, virker som et mere attraktivt alternativ til kampen for at komme til hægterne igen. Something's rotten . . . osv

Marie Sanne Caroline Malmros

. Tak for en god artikel.

Det er dybt skræmmende og beskæmmende. Hvad f..... er meningen?! De pårørende bør træde i karakter uanset om deres behandling af den syge som barn har været mangelfuld. Det kræver noget ekstra af familien, hvis man har fået et barn som er genetisk m.v. er ekstra sensitivt, selvom sensitiviteten hvis den behandles rigtigt også giver fordele. Det er bl.a næstekærlighed at indse sine fejl og gøre noget for at rette op på det i en eller anden grad om muligt.

Bl.a. massive nedskæringer og stigmatisering, samt den skæve fordeling af samfundskagen og det ofte asociale sociale system med fokus på job uanset om de kan klage det er vigtige forklaringer.

vi må se til hvad det er med den danske psykiatri og samfundsforhold, som gør at døden for en alt for høj procentdel af sindslidende, virker som et mere attraktivt alternativ til kampen for at komme til hægterne igen. Something’s rotten … osv

--------
formodning.

det er ofte ikke kun passive pres, altså ikke "bare" følger af forsømmeligheder, måske nemlig også
aktivere slags af pres ?

---------------

there probably is something rotten in the peoples republic of uk, and denmark;

( jamen hov, britanien og danmark er da vist endnu ikke nogen folkerepublik ! næh, det er nok især det som er galt )

Kristina Jensen

Det er krænkende, at være sindslidende i Danmark og be om hjælp på kommunen og blive afvist med beskeden: 'Det har vi ikke mulighed for at tilbyde'.

Det er krænkende, at opsøge hjælp på psykiatrisk skadestue og være i opløsning og blive tilbudt kun medicin og en seng. Det er symptombehandling og ikke behandling, der fjerner årsagen.

Det er krænkende, at gå til en psykister, der bruger 20 min per patient, 8 timer om dagen og som ikke kan huske patienterne fra hinanden og derved skyder i tåge når denne udskriver recepter.

Det er krænkende, at måtte blive et uhyre og skræmme ens psykiater fra vid og sans for at blive henvist til regionernes behandlingssystem.

Det er krænkende, at blive afvist af regionernes hospitaler, fordi man ikke har været syg længe nok!

Det er krænkende, at være opbevaret på medicin i ens eget hjem, uden mulighed for bedring og kun et udsigt til en kronisk lidelse, som startede med en depression.

Det er krænkende, at vi i Danmark har behandlingsgaranti på enhver fysisk lidelse, men en psykisk lidelse skal blot symptombehandles og pakkes væk og lide i tavshed.

Døden er mindre krænkende end ovenstående.

Det er de absolut svageste borgere i dette land som bliver udsat dette behandlings- og omsorgssvigt, jeg håber fandme der er nogle politikere og embedsmænd som sidder med en rigtig dårlig smag i munden fordi sammenhængen mellem de massive nedskæringer (TYVE pct.) som er foretaget på det psykiatriske område over ti år og antallet af selvmord er så stor, at det må være hovedårsagen til forskellen mellem Danmark og Sverige.

Og nu sidder den labile idiot til Bertel Haarder med ansvaret, så der sker nok ikke en skid andet end par skideballer til de journalister som formaster sig til, at stille ikke aftalte spørgsmål til Bertel (kombineret med manglende grød naturligvis).

Hvad er det for et land vi lever i?

Lidt ærgerligt der ikke er lidt mere uddybning af tallene, - f.eks. foregår det ofte i hjemmet, på afdelingerne, og hvilke i så fald, på bosteder/plejehjem eller når psykiatriske patienter er i fængsel?
Og der står "efter kontakt med det psykiatriske system", men har man nogle tal for de der ikke engang nåede at komme i behandling?

Hvor finder jeg de specifikke oplysninger?

Kristian Rikard

Prøv at se i Nordisk Statistik eller andre af Nordisk Råds publikationer. Det er på embedsmandsnivaeu, og derfor ret troværdigt normalt - også med kildehenvisninger.

Gorm Petersen

Der er meget der tyder på, at svenskerne er mere bange for at dø end danskerne.

Tænk på, hvor sundt og kedeligt de lever, og hvor gamle de bliver.

For at kunne følge den danske lev-stærkt-dø-ung kultur er man nødt til at have en positiv forventning til døden.

Unge der tror at døden ligner søvn, vil fylde deres liv med intense oplevelser som elastikspring o.lign.

Munke, der har mediteret sig frem til at døden må være det ultimative elastikspring, fylder deres liv med ro og regelmæssighed.

Dødsforventningernes variation spiller en stor rolle.

Tak for rådet, men desværre, det er ikke så ligetil, f.eks. kan man kun finde til og med 2008 på nettet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplysninger under Norden.org..
Det er ren jungle så hvis man f.eks. kunne få lidt mere info, f.eks. udgivelsesdato ville det hjælpe lidt.

Håber på et direkte link fra artiklens forfatter eller andre informationer. :)

Kristian Rikard

Hvor ville det dog gøre livet lettere for os allesammen, hvis journalister var underlagt de samme formelle krav, som man lærer
som akademiker. Bare een reel kildehenvisnig ville gøre underværker.

Flemming Kibsgaard

Danmarks sundhedsvæsen eller rettere uvæsen kan ikke matche Sveriges sundhedssystem der er nr. 4 i EU og i toppen af WHO’s liste, hvor Danmark er nr. 34.

Dansk psykiatri er berygtet globalt og ligger i bunden for deres abnormitet, hvor farlige dysfunktionelle psykiatrilæger forfølger sagesløse ofre. Danmarks psykiatrisystem er befængt med mange farlige gale personlighedsforstyrrede psykiatrilæger som projicerer deres egne symptomer over på sagesløse ofre. Danmark har i modsætning til andre lande ingen sikkerhedsventil, der blokerer for de farlige tilfælde som aldrig burde være tildelt en lægeautorisation.

En dommer udtrykte stor forundring over to psykiatrioverlægers indbyrdes terroriserende krige, der til forveksling lignede Leif Panduros farce ’nabokrigen’, hvor de to gale psykiatrioverlæger forvandlede deres fælles praksis til en krigszone hærget slagmark, hvor de byggede fælder på gangene for hinanden spillede højt musik så kollegaen ikke kunne føre samtaler med patienterne, og åbnede klinikken om natten for uindbudte. Dommeren smed den ene overlæge galning ud af klinikken, og undrede sig over hvordan deres patienter blev behandlet på den psykiatriafdeling hvor de var overlæger, med den medfart de gav hinanden i terroriseringen…

Gale psykiatrilæger digter deres egne mytomaniske fantasi rapporter om en klient som ikke var/er deres klient, og påstår så de har stjålet journalerne om deres såkaldte patient de har udset sig til offer, derved sikrer de at offret ikke kan få aktindsigt i deres mentalforstyrrede fantasier som har sit afsæt i ikke stedfundne samtaler. De fantaserer på livet løs med deres vanvids lystløgner rapporter om hvor farligt deres sagesløse normale patient er.

Dansk psykiatri kan betegnes som et totalitært idiotvælde, hvor der ikke eksisterer nogen nedre grænser for deres galskab, hvor de ikke stilles til regnskab for deres dårskabsudfoldelse.

Jens Thorning

Folk må i vore dage gerne, ja meget gerne gå rundt med lilla hår og tatoveringer i ansigtet, det kaldes i Hans Magnus Enzensbergers sociologi at være "wahnsinnig normal" - bare man har arbejde, arbejde og atter arbejde! VKO troede, at psykisk sygdom ville forsvinde, når alle tog sig sammen og oppede sig, imens de fik lov til at "do their thing".

Gorm Petersen

FK's indlæg vækker mindelser om Carl Madsens bog "den gode læge" - om den rablende vanvittige psykiatriske overlæge Max Schmidt, der fik tvangsindlagt snesevis af sagesløse og stort set normale mennesker.

Bogen er registreret som non-fiction - ingen navne er opdigtede, og forfatteren erklærede at han med sindsro så frem til injurie-anklager.

Mig bekendt kom der ingen, og Max Schmidt trak sig tilbage.

Er det nu sket igen ? At gakgak-mennesker har kapret psykiatrien ?

Det fremgår ingen steder, om tallet fx siges at være 2 i Sverige og 36 i Danmark, men næsten uanset antallet, er det svært at sammenligne små datamængder og dumt at drage for brede konklusioner ud fra dem.

Der kan ligge en masse usikkerhed i hvad det ene land registrerer som "psykiatriske patienter", hvad der kaldes selvmord og om det andet land får denne oplysning med ved dødsfald. En oplysning om procentdelen af "psykiatriske patienter" i de to lande ville være en god start.

Og så prøvede jeg lige selv at finde disse tal frem - og ser at rapporten nu er trukket tilbage, da de svenske tal er stærkt misvisende. De danske tal skulle dog være korrekte...

Bjarne Hansen

Selvmordsraten blandt psykiatriske patienter i Danmark er 18 gange så høj som i Sverige(Overskrift)

Det er helt forfærdeligt

Men det jeg er mest rystet over er, at jeg ikke engang er overasket.

Jeg har lige fået en underretning om at tallene slet ikke er korrekte.. Afventer nærmere besked når det bliver lagt ud på nettet..

Christian Lehmann

Som Tom Paamand også skriver, så viser tallene i rapporten, som jeg omtaler i artiklen, sig mildest talt at være forkerte.
Det viser sig, at den svenske sundhedsstyrelse har indrapporteret forkerte tal for psykiatripatienters selvmordsrater. Det korrekte tal er ikke 0,31 pr. 100.000 indbyggere over 18 - men 10,6, oplyser ledende overlæge Jan Mainz fra psykiatrien i Region Nordjylland.
Da det danske tal - på 5,6 - stadig holder, er billedet dermed fuldstændig anderledes, end jeg beskrev i dagens avis.
Jan Mainz er først gjort bekendt med fejlen i dag. De forkerte tal kom med i rapporten på trods af, at alle data blev søgt verificeret. Og samme tal blev ligeledes fremhævet af Sundhedsstyrelsen, da man udsendte en pressemeddelelse om den.
Det er mildest talt en træls situation, som jeg er pænt irriteret over og beklager meget.
Vi bringer selvfølgelig en artikel om det i morgendagens avis.

Kristina Jensen

Mine egne oplevelser fra min sygdomsperiode kan jeg desværre ikke skrive er forkerte. Jeg har flere grumme oplevelser fra hvordan jeg er blevet behandlet som sindslidende i Danmark og når jeg tænker på at Alf Ross i perioder af hele sit liv også led af en sindslidelse, er det mig en gåde man ikke forsøger at behandle mennesker ud af deres sygdom, idet det vil give færre førtidspensioner i sidste ende og flere produktive borgere, som ikke igen og igen vender tilbage i sygdom, idet de ikke har fået behandling til at klare deres svaghed.

Alf Ross var den primære koncipist til Grundloven i Danmark og har også defineret sygdomsbegrebet for sindslidende.

Kristian Rikard

Nu får vi regnedrenge/skriverkarle nogen på snotten. Elendige plattenslagere, skidesprællere, ja, hva sagde vi, åndsamøber og ondskabsfulde DJØF'fere. Men vi har prøvet det før - så vi er hærdede. Det gir styrke, når Katrine Lilleør og andre
ideligt skælder os huden fuld, for alverdens ulykker.
Bortset fra det, er det godt, at Information og sundhedsstyrelsen? reagerede så hurtigt :-)

Finn Årup Nielsen

Den famøse tabel med tallene 5,6 og 0.31 er vist tabel 2.7.5 på side 60 i Christian Lehmann's ovenstående link.

Tabel 2.7.1 viser at der er færre patienter i behandling (i sekundær sektoren) i Danmark end i Sverige (per 100.000 indbyggere): 1.166,2 mod 2.857,6. Betyder det at de 5,6 skal divideres med 1.166,2 og det nye svenske tal på 10,6 skal divideres med 2.857,6 for at vi får en idé om hvor effektiv den psykiatriske behandling er som vi giver vore patienter? Hvis det er tilfældet finder jeg rater på 4,8 promille og 3,7 promille i svensk favør. Når man påtænker at de 1.166,2 nok i middel er sværere ramt end den bredere gruppe på 2.857,6 kan man så ikke tillade sig at sige at der ikke er nogen speciel forskel i selvmordsraten i Danmark og i Sverige?

Statistik er ikke nødvendigvis nemt.

Kristian Rikard

Finn Årup Nielsen,
Jeg synes du blander æbler og pærer. Helt fint, at man nu er nede på nogle relationer som synes mulige. Men hvad der ligger i ord som
"middelsvær" etc. synes jeg det er svært at forholde sig til. Der skal man vist være fagspecialist. Og det har ikke spcielt meget med statistik at gøre.
Jeg og andre påpegede bare, at tallene var absurde. Hvis de ikke havde været det, havde ritzau formodentligt slet ikke bragt dem :-(

@Finn Årups æbler og pærer viser meget godt, at både Nordisk Råd og Sundhedsstyrelsen overreagerede ved at fremhæve forskellen så bastant. Både hvis den havde været "18 gange" og som tallet nu ender et helt andet sted, kan sådanne tal ikke umiddelbart sammenlignes. Udover de tidligere nævnte usikre faktorer, er der selv mellem Danmark og Sverige nok kulturelle forskelle, til at der ikke burde sættes så solide tal på uden forbehold.

Men der er da god grund til i brede og mere overordnede vendinger at forholde sig til, om det ene land har erfaringer som det andet land burde lære af. Artiklens hopper hurtigt til at vurdere problemet med at "antallet af psykiatriske sengepladser er faldet med 20 pct" uden at relatere det til om Sverige har valgt en anden vej, eller om sengepladserne i Danmark er afløst af andre behandlingsmuligheder.

Læserne bliver her blot efterladt med en uinformeret forargelse. Dette er dog ikke en generel klage mod Infen, da avisen faktisk er i gang med en længere og god behandling af emnet. Mit eget omkvæd er naturligvis, at amterne aldrig burde have været nedlagt - deres overordnede kompetencecentre er dybt savnet.

Flemming Kibsgaard

Hvis man ser på gennemsnitslevetiden i Danmark og Sverige, så er Danmarks gennemsnit lavere end Sveriges, Danmark har for mænds vedkommende 70,2 år og kvinder 77,2 år mod Sveriges 71,2 og 79,2 år. Danmark ligger lavest i Skandinavien, hvilket formodes at skyldes de psykosociale forskelle.

Danmark er mere råt at leve i, og har også den største effektivitet i arbejdssammenhænge. Danskerne ryger og drikker mere end de øvrige i Norden, den danske livsstilsmønster er anderledes og giver den kortere levetid.

Hvad angår selvmord har Danmark ligget klart i toppen i Norden, her er den psykosociale livsmønster nok også markant anderledes, de familiemæssige psykosociale relationer er tættere i de øvrige nordiske lande, og lavest i Danmark. Gennemsnitslevetiden i Danmark er sakket bagud de seneste 20 år, dette forklares typisk med det større forbrug af tobak og alkohol, samt kvaliteten af sundhedssystemet angives det i tabellen i Wikipedia.

Flemming Kibsgaard

Hvad angår kvaliteten i sundhedssystemet, så er psykiatrien sunket helt i bund i Danmark, der siden begyndelsen af halvfjerdserne, hvor antallet af sengepladser er skåret jævnt ned gennem årene, og bevillingerne er sænket, så bemandingen og behandlingen er sænket markant.

Flemming Kibsgaard

@Kristina

Du har fattet pointen i det syge uvæsens psykiatrisystem i Danmark, Den er usammenhængende med sin symptombehandling ved medicinering uden en supplerende helhedsbehandling, medicineringen dæmper blot symptomerne, og skal suppleres med kvalificeret samtale terapi med psykologer, men systemets enevælde bekæmper psykologerne og fremmer psykiatriens golde lægedominans, der har medicinalfabrikanterne som deres sponsorer til ferier med alt betalt for lægerne på såkaldte kursusrelaterede bestikkelseskurser.

En optimal helhedsbehandling skal omfatte tilstrækkeligt antal sengepladser med dertil hørende behandlingsterapi, hvor lægerne stiller diagnoserne og medicinerer, mens psykologerne bearbejder patienternes psykosociale livsmønster og søger i samråd med patienterne at skabe livskvalitetsfremmende tiltag. Samfundets fordomme og uvidenhed udløser foragt og udstødelse af de psykisksyge, som de desværre ikke anser som ligeværdige medmennesker. Mod afstumpet dumhed kæmper selv kejseren forgæves.

Kristina Jensen

Jeg har lige hørt P1-debat med Özlem Cekic (SF) og Benedikte Kjær (K) debatterede sindslidendes behandlingsmuligheder og satspuljen hertil. Kjærs argumentation var, at Fair løsning var underfinancieret og Cekic argumenterede, at hurtig behandling af sindlidende ville kunne betale sig på længere sigt. Sidstnævnte argument mener jeg er rigtigt.

En forkert opfattelse af det nuværende 'behandlingssystem' er, at voksne mellem 18 og 37 år kan få psykologhjælp. Jeg går selv ind i den gruppe og har ikke kunne få hjælp idet jeg ikke havde været syg længe nok (på daværende tidspunkt havde jeg været syg med depression i 10 måneder). Tydeligvis er puljen med penge til sindslidende alt for lille.

Som oplyst borger skreg jeg om hjælp og fik gennemført en ansøgning om engangsydelse til psykologhjælp, hvilket jeg fik tildelt grundet min læges, psykiaters og Københavns kommunes psykologkonsulent rådede kommunen til at tildele mig behandlingen for at jeg kunne blive rask.

Det er de færreste sindslidende, der har ressourcerne til at kæmpe som jeg har gjort og desto længere tid man er sindslidende, desto mere syg bliver man. Det er intet under, at der bliver flere og flere sindslidende i landet.

Kristian Rikard

Jeg går sku helt i rødt, når jeg hører sætninger som "Kjærs argumentation var, at Fair løsning var underfinancieret". Forudsat citatet er rigtigt,
så viser det den siddende regerings (og ofte oppositionens) foretrukne debatform.
"Under Nyrupregeringen var arbejdløsheden større"! NÅ! "På Gorm den Gamles tid røg børnene mindre" JA, fordi Walter Raleigh ikke havde opfundet
tobakken endnu, hvis rød blok vinder valget, så, så, så ....... så. Forhold jer dog for h.h.h. til nutiden.

Kristian Rikard

Flemming Kibsgård,
Hvis du vil bruge statistik til noget som helst, så kan du da i det mindste slå op på dst.dk tabel I og citere den korrekt
Middellevetid (estimeret efter 24 timers overlevelse ved fødsel - vistnok)
for mænd: 77,1
for kvinder: 81,2

Flemming Kibsgaard

Jeg brugte Wikipedia med en gammel statistik.

Den omtalte tabel der har givet anledning til debatten var en statistisk fejl fra svensk side, der ikke har styr på fortegnene + -.

Ruben Michelsen

Rasmus Knus.

Og så sidder den labile idiot til Rasmus Knus og gør sig lystig på et dybt alvorligt enme, som han ikke har en dyt forstand på, og han slynger om sig med lodret forkerte tal.

Undskyld sproget, men jeg svarer Rasmus i øjenhøjde.