Interview
Læsetid: 3 min.

Det lyder besnærende nemt, men det er det ikke

DF's forslag om at omlægge ulandsbistanden indeholder positive elementer, men er overvejende gammel vin på nye flasker, vurderer nødhjælpsekspert Gunnar Olesen
Indland
30. august 2011
'Det kan være meget fornuftigt at flytte nødhjælpspenge til  en større akut hjælpepulje, så man kan reagere hurtigere  ved katastrofer som den  på Afrikas Horn, hvor hjælpen  er meget  presserende,  mener nødhjælpsekspert Gunnar Olesen.

'Det kan være meget fornuftigt at flytte nødhjælpspenge til en større akut hjælpepulje, så man kan reagere hurtigere ved katastrofer som den på Afrikas Horn, hvor hjælpen er meget presserende, mener nødhjælpsekspert Gunnar Olesen.

Røde Kors

Dansk Folkeparti foreslår en beskæring af ulandsbistanden og vil i samme ombæring omstrukturere den resterende bistand, så der øremærkes midler til en særlig målrettet katastrofekonto. Den kan f.eks. bruges til at afbøde konsekvenserne af naturkatastrofer, som den vi i øjeblikket er vidne til på Afrikas Horn.

Men ifølge nødhjælpsekspert Gunnar Olesen, der er ekstern lektor på RUC, er der ikke meget nyt under solen.

»Det er jo allerede sådan, at staten plejer at yde betragtelige nødhjælpsbidrag i særlige situationer. Samtidig yder staten løbende bidrag til FN-organisationer, som står for nødhjælpen. Så man kan ikke ligefrem sige, at der er tale om nytænkning.«

Men er det en god idé at øremærke penge til en akut nødhjælpspulje?

»Jo. Katastrofer som den på Afrikas Horn kommer ofte meget pludseligt. Og her er hjælpen i høj grad afhængig af almindelige danskeres offervilje. Sådan er det altid, når der sker en stor katastrofe, der kræver nødhjælp. Set i et helikopterperspektiv er det lidt et underligt system. Derfor kunne det være meget fornuftigt at flytte pengene til en større akut nødhjælpspulje, som kunne reagere hurtigere.«

DF hævder, at modellen kan gøre, at Danmark kan undgå, at midlerne ender hos korrupte regeringer og organisationer. Tror du på det?

»Uanset om man hjælper efter det nuværende system, eller om man har en pulje til hurtig indsats, som DF foreslår, vil der være korrupte regeringer. Men når det handler om nødhjælp, er det helt sikkert en fordel, at der ikke først skal udsendes appeller fra nødhjælpsorganisationer og så videre. Så ud fra en effektivitetssynsvinkel er det en god idé at bestræbe sig på at kunne handle hurtigere. Korrupte regeringer modarbejder ofte nødhjælp, men det er et særsyn, at de ligefrem forhindrer nødhjælpen, sådan som det delvist har været tilfældet i Somalia i den senere tid. Sådan et problem har DF's forslag ikke nogen direkte indflydelse på. Det er noget pjat at lave den sammenkædning.«

Asyl i nærområder

Af Dansk Folkepartis forslag fremgår det også, at 750 millioner kroner skal gå til at hjælpe flygtninge i nærområder frem for at hjælpe dem i asylcentre i Danmark. Hvad mener du om det forslag.

»Det er igen lidt noget pjat, at det bliver fremstillet som om, det er noget nyt. Det har været en målsætning i dansk bistandspolitik over en årrække. Der er folk ansat i DANIDA, hvis ansvarsområde netop er at hjælpe flygtninge i nærområderne med at forbedre deres situation, så man reducerer antallet af mennesker, der rejser videre ud i verden til Danmark. Så det er ikke noget nyt.«

En konsekvens af Dansk Folkepartis forslag vil være afvikling af asylcentre i Danmark til fordel for oprettelse af danske asylcentre 'on location'. Giver det ikke god mening at hjælpe folk der, hvor de er?

»Det er en meget hurtig sammenkædning, de laver. Uanset hvor mange penge, man bevilger, kan man ikke forhindre, at der kommer asylansøgere til Danmark. Dem er vi forpligtet på at tage i på en eller anden måde.«

Dansk Folkeparti ønsker, at de asylmodtagere, der kommer til Danmark, skal sendes tilbage til dansk oprettede asylcentre i nærområderne. Er der ikke god fornuft i at hjælpe folk i nærheden af, hvor de er født og opvokset, så de slipper for sproglige og kulturelle komplikationer?

»Det er en alt for grov tilgang til problematikken. Der er så mange årsager til, at folk søger asyl.«

Men hvad er der i vejen med at flytte hjælpen til nærområderne?

»Det kan være usikkert og farligt for en del af asylansøgerne. Det lyder så besnærende nemt, men det er det altså ikke. Hvor i nærområder er det lige, at de mange asylansøgere fra f.eks. Irak skulle anbringes? Det er ikke noget, som kan gennemføres på en forsvarlig måde.

Men med det nuværende system er det vel ikke ligefrem de svageste flygtninge, der kommer til Danmark. Tværtimod kræver det ofte mange penge og en stråmand at kunne tage af sted. Er det ikke bedre at flytte udvælgelsen af asylansøgere til nærområdet, hvor man bedre kan sigte på at hjælpe de svageste?

»Der er jo nok ikke mange, der påstår, at det nuværende danske asylsystem er optimalt. Men derfra kan man ikke drage den konsekvens, at man skulle nedlægge det danske asylsystem til fordel for et i nærområderne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Rikard

Katastrofer er pr. definition pludseligt opstående akutsituationer. Der er intet som helst akut over det, der sker i Somalia.
"Katastrofen" skyldes prmært religiøse uoverensstemmelser, militante klaner med hver deres sigte, et gennemkorrupt styre - og en tørke som er værre i år en den sædvanligvis er.

Niklas Monrad

Jeg synes nu nok at svarene på de sidste par spørgsmål håndteres noget nonchalant...