Margrethe Vestager oplevede i forsommerslaget om de økonomiske 2020-planer sin hidtil mest fremgangsrige tid som leder for Radikale Venstre, og med udsigt til en valgkamp i økonomiens tegn kan midterpartiet blive centralt i mere end en forstand.
For den 43-årige gruppeformand bliver det dog også en svær balance at ramme, når hun som i debatten om efterlønnen skal forsvare, at hun peger på en socialdemokratisk statsminister, men til tider fortrækker borgerlige løsninger.
Direkte adspurgt, om en rød regering bedre end den blå kunne have holdt Danmark ude af det økonomiske morads, vi befinder os i, lyder svaret:
»Det ved jeg ikke. Vi tror ikke en blå plan eller en rød plan gør det. Vi tror, man skal finde det rigtige mix.«
I den røde lejr tolker man det ellers som en sejr, at selv de økonomer, VK plejer at læne sig op ad, nu bebrejder regeringen, at man har undervurderet krisen omfang, og det ligner en indrømmelse, når de radikale nu åbner for en kickstart, som de røde har krævet i månedsvis.
»Situationen er blevet meget værre. Både når det gælder gælds- og ledelseskrisen, der skaber kolossal usikkerhed.«
Havde de S-SF så mere ret, når de forudså, at der skulle mere til at hive os ud af krisen?
»Jeg synes, jeg så sent som forleden så en økonom sige, at man skulle vente med at tage forhastede beslutninger til slutningen af august. Nu er der aldrig gode tidspunkter til forhastede beslutninger, og det siger måske noget om hans syn på politik, men min pointe er, at VK og S-SF har haft en diskussion, der for begge parters vedkommende har været ret selvsikre. Man kunne allerede for et par år siden i S-SF's første version af 'Fair løsning' med sikkerhed sige, at det var 10 milliarder, der skulle bruges, når vi forhåbentlig har vundet valget. Jeg ejer ikke den sikkerhed.«
Har VK så en pointe, når de beskriver det nye dyk som noget, der er kommet udefra?
»Både og. Når Danmark er en lille, åben økonomi, bliver vi påvirket af det, der sker omkring os. Men nej, man kan ikke på nogen måde sige, at det 'redder' regeringen for deres ansvar. Som en skrev forleden, så er det imponerende, hvor meget Løkke kan vide om, hvordan S-SF's plan vil virke om 10 år, når han samtidig ved så tilsyneladende lidt om, hvad der sker om tre år. Det er regeringen, der fører den økonomiske politik og kan trække på ministerier og viden fra her, der og alle vegne,« siger Vestager, der i øvrigt meget hellere vil snakke om, hvad der skal gøres fremadrettet.
Klimainvesteringer
Som beskrevet i dagens avis, vil Radikale Venstre i tilfælde af en valgsejr eller inden valget, hvis Lars Løkke Rasmussen tøver med at trykke på knappen sætte gang i hjulene ved at give tilskyndelser til investeringer i bl.a. klimavenlige og energibesparende initiativer.
»Vi har talt rigtig meget om 2020, men vi skal sætte gang i noget nu, for ikke at ende i en lavvækstfælde, hvor stadigt flere bliver ledige og beskæftigelsen helt stagnerer. Der er jo lavet vækstinitiativer. Der er givet skattelettelser i meget stort omfang, og det er ikke fordi, folk ikke har penge. Folk gør jo bare det, de hører os sige: 'Hold på pengene, lad være med at stifte gæld, sørg for at have en opsparing og opfør jer fornuftigt'. Det har jeg dyb respekt for, og det, vi sætter i gang, skal være noget, der understøtter det, de selv gør. F.eks. energispareinvesteringer, der mindsker udgifterne på længere sigt og f.eks. gør boligværdien højere. Det skal ikke bare være vækst for vækstens egen skyld,« siger Margrethe Vestager.
En bred palette
Ser man udover det mere akutte, peger hun på en bred palet af initiativer under en samlet fortælling om Danmarks potentiale som en lille, garvet, åben økonomi i en globaliseret verden.
»Lige siden vikingerne tog af sted har vi på godt og ondt været i clinch med andre mennesker. Det er en del af historien om, hvordan Danmark blev et velstående, rigt og på mange måder fantastisk land. Vi har aldrig kunnet leve af hjemmemarkedet. Vi har altid levet af vores omverden. Og det burde stille os meget bedre, når nu vi har en global økonomi,« siger hun:
»Vi skal bruge det dna, der er i en lille, åben økonomi. Virksomheder skal kunne rekruttere de bedste medarbejdere, uanset om de har bopæl her eller andre steder, vores forskning skal være fri, vores unge skal have timer at gå til på universiteterne, og vi skal acceptere, at der er nogle åbenlyse udfordringer på globalt plan, hvor vi har særlige forudsætninger for at bidrage,« siger hun og peger på en langt mere samlet og fokuseret strategi for Danmark både indadtil og udadtil:
»Staten, kommunerne og regionerne er nogle af de største kunder overhovedet i Danmark, og hvis vi bare bruger efterspørgslen på en lidt mere eftertænksom måde, kan vi gøre en forskel for at fremme de virksomheder, der også har noget at byde på internationalt set, så f.eks. energibesparelser bliver noget af det, Danmark bliver kendt for.«
På de fleste af de nævnte områder ser hun et stort potentiale i en S-R-SF regering, ligesom hun peger på en række områder, hvor den siddende regering har fejlet rent økonomisk.
»Med skattestoppet har man snoldet over 100 milliarder op, som man kunne have brugt langt mere struktureret. De har også bidraget til de skyhøje boligpriser, der var super for dem, der havde en bolig, da det gik godt, ærgerligt for dem, der gerne ville have haft en, og værst for dem, der købte, da priserne var højest,« siger hun, og fortsætter med at remse op:
»Økonomien i forbindelse med kommunalreformen, økonomistyringen i forsvaret og politiet, hele tinglysningsmiseren. Det er ikke et billede af en regering, der har haft hånden på rettet, benene i ro og blikket løftet.«
Nye prioriteringer på vej
I har jo selv bakket op om nogle af de største forlig om økonomien, hvor S-SF har sagt fra?
»Altså tager man f.eks. 2020-planen, støtter vi jo kun op om ca. halvdelen, mens de har resten af planen helt for sig selv sammen med Dansk Folkeparti, og der er masser, vi vil rulle tilbage. F.eks. besparelser på uddannelse, der er helt forkerte,« siger Margrethe Vestager, men på andre områder ved hun godt, at det bliver sværere at bliver enig med S-SF.
»Vi er et godt stykke på vejen med tilbagetrækningsreform og dagpengereform, men vi skal blive ved med at prioritere, om der er nogle ting, vi skal holde op med at gøre for at gøre noget andet i stedet. Vi skal ikke tilbyde ledige at være ledige i længere tid. Vi synes, man skal tilbyde ledige at komme i uddannelse. Vi synes ikke, at raske mennesker skal trække sig tilbage som 60-årige. Vi synes, de skal arbejde, hvis de kan, så vi kan gøre det bedre for børn i vuggestuer, børnehaver og skolerne. Det er prioriteringer, der er nødvendige, for der er uendeligt få penge at gøre godt med.«
Kan du forstå, når målinger viser, at folk stadig stoler mest på Løkke i økonomiske spørgsmål?
»Det ved jeg ikke, hvad jeg skal svare på, for sådan tænker jeg ikke selv. Jeg har tillid til dem som politikere og mennesker, der vil tage ansvar for den opgave, de får, men der er ting i deres plan, vi er uenige i, og som vi synes skal være anderledes, men grundlæggende har vi tillid til, at Helle Thorning-Schmidt kan lede landet. Ellers ville vi ikke pege på hende.«
Ville du helst selv overlade din privatøkonomi til Løkke og Claus Hjort eller Ole Sohn og Helle Thorning?
»Jamen det skal jeg ikke. Jeg ville hverken overlade min egen eller samfundsøkonomien til andre.«
Det sidste bliver vi andre jo nødt til?
»Jo, men når vi støtter en regering, blåstempler vi ikke noget ubeset. Hvis vælgerne vil det, så er det den samlede opposition, der vinder valget, og den der Thorning-Sohn-akse, du beskriver, vil være afhængig af Radikale Venstre,« siger Margrethe Vestager.
Økonomisk partilederrunde
Økonomien ser ud til at blive valgets altoverskyggende tema, og Information vil ferm mod valget bede partilederne om forklaringer og svar på, hvordan Danmark er havnet i krisen, og hvordan vi kommer ud af den.
Seneste artikler
Interview med Thorning-Schmidt: 'Engang gjorde vi en forskel'
15. september 2011Dagens valg kan gøre Helle Thorning-Schmidt til Danmarks nye statsminister, og i det sidste interview i Informations partilederrunde svarer hun på, hvordan en rød regering vil forholde sig til otte store spørgsmål, der har præget de sidste ti år, men som ikke har fyldt under valgkampen'Jeg er radikal'
14. september 2011Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, vil gerne frabede sig at blive kaldt ultraliberalist. Han er ligeglad med minimalstaten, vil ikke skære i SU'en og vil slet ikke forklare, hvor langt de liberale logikker rækkerØkonomisk partilederrunde: Pia Kjærsgaard
6. september 2011Dansk Folkepartis partiformand, Pia Kjærsgaard, har nogle jordnære og måske overraskende bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men store visioner gør hun sig ikke i. Hun ser sig snarere som en kritisk og fornuftig stemme, der skal holde snor i en regering, uanset om den er rød eller blå
Ahvad mener du Marie? Hvorfor skulle de unge ikke kunne arbejde? Er det endnu en af de halvhjertede beskyldninger mod de unge for ikke at have nok i virke?
Såvidt jeg har forstået, forresten, så er det radikale ideal at unge skal uddanne sig først og fremmest for at dygtiggøre sig, ikke spilde deres tid som mindstelønsarbejdere.
"Så er det imponerende, hvor meget Løkke kan vide om, hvordan S-SF’s plan vil virke om 10 år, når han samtidig ved så tilsyneladende lidt om, hvad der sker om tre år." Eller efter sin egen indrømmelse i løbet af tre måneder!
http://www.information.dk/275800
Nu var jeg ellers ved at få et bedre forhold til de radikale, men efter denne artikel kommer jeg til at tænke på, om det mon ikke er bedst, at man er uafhængig af de radikale i en ny regering,??
c¨,)
Hej Marie! :o)
Hvad er din uddannelse?
Marie
Radikale ønsker ikke de unge ud på arbejdsmarkedet. Ved at fjerne efterlønnen, halvere dagpengeperioden og sætte pensionsalderen op bliver "de gamle" i deres job. Og dermed er der ikke arbejde til de unge.
Det mest interessante ved artiklen er vel sådan set alt det som Vedtager ikke siger. Fint nok at hun insisterer på at svare nuanceret på nogle af de mest fladpandede spørgsmål, men vi får ikke meget andet end floskler om mere internationalisering, ansvarlighed og grønne teknologier. Også her er det selvfølgelig en mulighed at Vestager blot svarer som hun bliver spurgt. Men i betragtning af at 1) (småborgerlig) økonomisk politik konsekvent vægtes højere end alt andet hos R, og 2) økonomien tegner til at blive det største stridspunkt for en ny regering givet uenighederne mellem R og S-F-Ø, så er det bekymrende at Vestager ikke tør sige klarere fra overfor den mislykkede politik som VKO(R) har ført.
Jeg kan aldrig helt ryste frygten for at R kan finde på at lave finanslov udenom en rød regering af mig når jeg hører indlæg som dette. Og er derfor helt enig: vi får først en stabil ny regering som reelt kan føre ny politik når den ikke kan væltes af et parti som insisterer på at der skal offentlige nedskæringer, skattelettelser og svækkelse af arbejdstagerforsikringer til, koste hvad det vil.
Hej Marie!
Jeg tror du misforstår noget. Erhvervslivet efterspørger KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT. De efterspørger ikke bare mennesker. Min kusine er lige færdiguddannet (før sommerferien) som MØK'er (kandidat i matematik og økonomi) og hun har fået job her henover sommeren - ingen problemer.
Hendes kæreste er bygningskonstruktør, og ja, han havde svært ved at få arbejde (han er udlært sidste sommer, 2010) det første halve år, men er nu ansat i et firma der restaurerer gamle bygninger så de kan leve op til kravene fra moderne mennesker (strøm, vand, varme, isolering og så videre).
Det er udbud og efterspørgsel og det du udbyder er ikke efterspurgt i øjeblikket. Reelt set har du din uddannelse (ekstremt snæver) og derudover er du ufaglært. Du er i konkurrence med rigtig mange andre, som har dygtiggjort sig indenfor diverse fag eller hvis det er det ufaglærte eller lærepladser, så er du i konkurrence med langt yngre mennesker end dig selv.
Hvorom alting er, så held og lykke med din jobsøgning. I min erfaring er indignation ofte en god katalysator for motivation. Jeg kan huske da IT boblen brast for ca. 10 år siden, sendte min daværende elsker mere end 500 ansøgninger over 11 måneder før han fik job. Ihærdighed er vejen frem :o)
Marie, kender det alt for godt fra da jeg blev udlært i sin tid. Jeg mindes 2 mestre der både om en verdensmester, jeg har tit grinet af det..
Nå ja, jeg gik selvfølgelig, da kravet var utopisk. De blinkede iøvrigt ikke.
Både= bad
Hej Marie (igen igen)
At du får at vide du ikke har erfaring nok kan betyde flere ting (i min erfaring):
1) De har en anden ansøger, der har mere erfaring end dig.
2) De opfatter dig som overkvalificeret, men på områder der ikke har noget med det relevante job at gøre, så de frygter du smutter hurtigt igen.
3) De kan ikke lide dig. Det er der ingen der siger, men det er HELT sikkert noget man nogen gange er oppe imod.
Hørte engang et foredrag fra en arrogant idiot, der håndterede rekruttering til diverse firmaer (på det tidspunkt, ikke overraskende er han gået konkurs nu). Han fortalte at når han modtog ansøgninger til et populært jobopslag delte han bunken op i to. Herefter smed han den ene bunke ud. Hans forklaring var at det var uheldige mennesker, og han var ikke interesseret i at anbefale uheldige mennesker til sine klienter. Der gik jeg.
Hej Marie:
Til dine spørgsmål om hvad din uddannelse ruster dig til, så kan du svare meget bedre end jeg. Så vidt jeg ved kan man kun undervise i folkeskolen, hvis man er uddannet lærer, men det kan være jeg tager fejl.
De tre punkter kan jeg kun være enig i Line, det er ikke kønt, men desværre tiden.
Til Marie:
Al mulig held og lykke.
PS: Finder det FANTASTISK arrogant når ansøgere ikke engang får et svar tilbage. Da det nu er så meget oppe i tiden med Smiley-ordninger og hvad ved jeg, hvorfor har job-portaler og lignende ikke en "hvordan var din oplevelse af jobsøgningen" funktion, så jobudbydere blev holdt lidt i næsen for at opføre sig anstændigt. Ja, okay, jeg ved det *brokke brokke*
Marie - du formulerer dig godt og har forstand og kulturel kompleksitet, fortolkning af betydningssystemer. Bliv tin egen chef og bestem selv lønnen. I stedet for at søge job som lønmodtager skulle du meget hellere formulere et projekt som mediator i kulturelle konflikter - noget som vi i højeste grad har brug for i vore krisetider økonomisk såvel som kulturelt. Skab din egen platform og blæs på stillingsannoncer. Forbered en elevatortale på 5 minutter og fyr den af i hovedet på en minister eller direktør og stik ham dit visitkort - så vil du pånå det ønskede resultat.
Du kan få lavet 250 visitkort gratis her.
Vælg et passende godt design.
(ps - jeg får ikke provision)
Jeg synes, at hovedpointen i interviewet med Vestager - som alle politikere uden farve burde skrive sig bag øret - er, at den vigtigste kvalifikation for en regering ikke er at være dygtig til at gætte på, hvad fremtiden bringer.
Den vigtigste kvalifikation er, at regeringen er i stand til løbende at reagere hensigtsmæssigt på de ting, der sker, og som INGEN kan forudsige.
Så derfor skal en regering naturligvis gøre det, der ligger i navnet, nemlig REGERE. Den skal ikke fremlægge kontrakter for vælgerne, som disse herefter siger "ja" eller "nej" til, og som så er bindende i de op til 4 år, der går, før der er valg igen.
Og vælgernes bedømmelse af en regering skal så ikke gå på, om den har overholdt kontrakten, men om den har regeret klogt og rigtigt og til landets gavn.
Og for at regere klogt og rigtigt, skal en regering naturligvis søge al den kvalificerede hjælp, som den kan få. Det er jo derfor, at vi har embedsmænd ansat til at hjælpe ministrene, og den viden, der findes andre steder i samfundet, skal en regering naturligvis også drage nytte af.
En god minister er ikke en, der ved alting selv. En god minister er en, der forstår af få mest muligt ud af den viden, som andre har.
Hej Lars Hansen:
Godt indlæg. Der er selvfølgelig visse linier borgerne gerne vil vide lidt om som kan have indflydelse for dem på langt sigt selvom det måske hjælper på en økonomisk virkelighed lige nu.
Eksempel grebet ud af ingenting: Staten mangler penge, staten fjerner SU.
Jeg vil for eksempel gerne vide hvad der IKKE bliver rørt ved, eller omvendt hvad man anser for parametre man kan påvirke når en ny økonomisk situation opstår.
Mit eksempel om SU var et "det her kunne man jo gøre hvis alt var frit og politikere blot skulle agere ud fra øjeblikssituationer". Ikke noget nogen har gjort eller jeg ved nogen vil gøre.
Ret tumpet formulering fra min side :o)
Det er jo et fint lille interview, der nok skal få solgt nogle radikale billetter blandt Informations læsere. Det lykkes jo Vestager at fremstå helt fornuftig - hvad hun da sikkert også er.
MEN jeg synes nu nok, at man bør kunne forvente mere af et politisk interview i Information. Ret beset lader Flores jo blot Vestager gentage de Radikale talepunkter om at raske 60-årige bør forblive på arbejdsmarkedet i stedet for at komme på offentlig forsørgelse, og at arbejdsløse skal uddanne sig, mens de er arbejdsløse, og hvem er uenige i det?
De væsentlige spørgsmål fra Information til De Radikale, der jo kalder sig socialliberale, burde være hvad der konkret skal ske med de mennesker, der mister deres livsgrundlag som en konsekvens af de økonomiske omfordelinger (herunder skattelettelser til de velstillede) De Radikale har stemt for sammen med VKO.
Er det bare collateral damage, eller hvad skal der ske, hvis den fine økonomiske teori om at øget udbud af arbejdskraft automatisk skaber øget efterspørgsel viser sig ikke at holde vand i en brølende lavkonjunktur, når der samtidig kommer et stærk øget lønpres fra fx migrantarbejdere og udlicitering?
Hvad mener De Radikale konkret om økonomisk ulighed? Skal den øges eller hvad? Og hvilket empirisk belæg har man for at mene, at det er en vækstmotor, der komme alle til gavn, når man som nu stemmer for VKO's-skattelettelser til de mere velstillede?
Og frem for alt ville jeg gerne høre Vestager forklare, hvordan i dag forholder sig til de afdragsfri lån, som hun selv stemte for at indføre i sin tid. Hun er tilsyneladende af den opfattelse, at huspriserne er løbet løbsk, men har hun ikke selv et medansvar? Lyttede hun måske lidt for meget til (bank)økonomerne dengang, eller synes hun stadig, at det var en god ide med de nye låneformer?
Måske var det i det hele taget en god ide, hvis redaktionen på Information begyndte at se lidt indad og stille de samme konkrete kritiske spørgsmål til De Radikales virkelighedsopfattelse og fremtidsvisioner, som man med god ret stiller til de andre partier.
Det virker lidt, som om man i den politiske journalistik grundlæggende spejler sig i det Radikale kongstanke om, at sandheden nok ligger et sted midt imellem. Men uanset hvor meget sympati man på et personlig plan kan have for dette udsagn, så er det også en intellektuelt set fuldstændig indholdstom påstand, der kan legitimere hvad som helst.
Vi er nogle, der gerne vil vide, hvad det betyder i den konkrete virkelighed, hvis De Radikale får magt som de har agt.
Sakset fra anden tråd:
Den radikale Elsebeth Gerner er rektor for designskolen. Hun har fået partiet til at tro, at Danmarks niche skal være at lade “den kreative klasse” - max 100 personer - designe superdyrt modetøj til den internationale overklasse, og så beskæftige hele resten af Danmarks befolkning med at klippe hæk og passe børn for den kreative klasse.
Husker en tegning fra 2006, hvor den kreative ikke kunne mase sig ud i sin baghave fordi den var fyldt med folk med hæksakse.
Skal superdyrt modetøj og smykker til saudiarabiske prinser være Danmarks eneste indtægtskilde ?
Er en ren satsning på luxusprodukter ikke farlig - særlig i krisetider ? (prøv at spørge B&O sælgerne).
Og så er der uddannelsesproblemet:
Er det klogt at sige til den halvdel af danskerne hvis indlæringsevne er under gennemsnittet: “I skal på skolebænken og terpe, terpe, terpe” når selv ikke de klogeste inden for industri kan sige, hvilke færdigheder der er brug for, og når antallet af højtuddannede arbejdspladser der i 2010 blev udflaget til lavtlønslande, var ca. samme størrelsesorden som lavtuddannede arbejdspladser ?
Stol aldrig på de radikale! Filmen knækker osse for dem, når de bliver nødt til at forholde sig virkeligheden...
Jeg mener at huske, at der for lang tid siden i "At tænke sig" i Politken blev bragt følgende interview:
"Hr. Niels Helveg Pedersen, tror De, at De med ét ord kan beskrive De Radikales politik?"
"Måske!"
@Line Trasborg
Du har selvfølgelig ret i, at politikerne også skal fortælle forud for valget, hvilken retning de gerne vil i, og hvad deres prioriteter er. Ellers kunne vi jo ligeså godt bare have embedsmandsstyre. Så det er spørgsmål om en rimelig balancegang. Men med Foghs kontraktpolitik - som S og SF indtil for nylig forsøgte at videreføre - blev omfanget og detaljeringsgraden af de valgløfter, som jo altid har eksisteret, i hvert fald overdrevet.
Dit eksempel med en total (og uvarslet) afskaffelse af SU er i øvrigt udmærket. Men jeg vil da sige, at hvis landet pludselig standede i våde og var ved at gå bankarot (som f.eks. Grækenland), så ville sådanne tiltag vel i grunden være rimelig nok.
Så det handler også om, at politikerne skal foretage en afvejning af, hvor alvorlige og hastende de problemer, som de forsøger at løse, er, mod hensynet til borgernes tryghed og mulighed for at indrette sig efter gældende lovgivning.
Og det er selvfølgelig ikke et mål i sig selv at lave dramatiske og uvarslede lovændringer, der hiver tæppet væk under almindelige menneskers tilværelse.
@Marie, Østfyens Museer søger en arkæolog netop nu: http://www.ostfynsmuseer.dk/page.asp?objectid=4213&zcs=2202
Held og lykke :)
Hej Lars Hansen :)
Ja, det er klart, stod man i en situation som USA eller Grækenland var det nok så som så hvad man kunne erklære for "Hellige Køer". Der er vi så ikke i Danmark (heldigvis!!)
Lasse Glavind,
Dit indlæg er særdeles relevant. Du spørger, hvorfor en så lang artikel fra Information kun kan afkaste gæns svar og almen viden tilbage.
Hvorfor disse pæne, ligegyldige spørgsmål
Ariklen er kedelig. Og omend Margrethe Vestager kan opleves som sympatisk, så har hun været med til at føre partiet til en højredrejning, hvor forskellen på det stærkt liberalistiske parti LA og DRV befinder sig på marginalerne.
Forskellen er vel i dag, at LA har accepteret samarbejde med DF, hvor det stadig støder DRV at skulle sidde til bords med DF. Men der erda ved at affinde sig med det. Fx forslag til efterlønsforliget, førtidspensionsforliget osv.
Vi savner de mere nærgående spørgsmål fra Information. Hvad mener partiet om den øgede ulighed. Hvordan forholder partiet sig til fattigdom. Hvordan forholder DRV sig til den aktiveringspolitik, man har i dag.
Hvordan forholder partiet sig til frafaldprocenterne på uddannelsesstederne. Hvordan forholder DRV sig til aldersdiskrimineringen, - og i øvrigt den manglende ligeløn mellem kønnene.
Hvordan forholder partiet sig til, at fx Marie her i debatten ikke kan videreuddanne sig (andet end for egen regning), hvis hendes nuværende uddannelse ikke fører til job, elller hvorfor skal alle ikke have gode muligheder for efteruddannelse, da det nu engang er det vi skal leve af i fremtiden.
Hvordan sikrer DRV at ikke kun den ældre raske arbejdskraft er til rådighed, men at den også er opkvalificeret. Min erfaring siger mig, at nok er de ældre raske, men de ofte mangler så meget efteruddannelse, at de ganske enkelt ikke er en særlig attraktiv arbejdskraft længere.
Der er rigtig mange spørgsmål, man savner svar på os DRV.
De forsøger igen og igen at fremstå som det eftertragtede midterparti - MEN er de nu det. Det burde man kunne få et klart svar på efter så lang en artikel.
Men tilbage står alene de pæne floskler.
Man taler meget om aviskrise. Måske skyldes det, at der ganske enketl ikke er saft og kraft nok i de artikler, der bringes. Hvem gider betale for en omgang tom snak?