Nyhed
Læsetid: 3 min.

Økonomer: Ingen grund til optimisme

Selv om Danmark ikke er i recession alligevel, er der ingen grund til optimisme endnu, siger økonomer. Den lille vækst i andet kvartal skyldes især en uforudset stigning af det offentlige forbrug og salget af en boreplatform i foråret. Privatforbruget er faldet
Lavkonjunkturen i Danmark har bla. kunnet mærkes i de små Røde Kors-genbrugsbutikker, som har op mod 20.-30.000 kr. i omsætning om måneden   pr. butik.

Lavkonjunkturen i Danmark har bla. kunnet mærkes i de små Røde Kors-genbrugsbutikker, som har op mod 20.-30.000 kr. i omsætning om måneden pr. butik.

Christian Lindgren

Indland
1. september 2011

Det var den første positive nyhed for regeringen i valgkampen, da Danmarks Statistik i går morges kunne oplyse, at Danmark ikke er i recession alligevel.

Økonomien voksede med en enkelt procent i andet kvartal af i år, lød det kl. 9.00 og tre kvarter senere jublede økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) til Ritzau:

»Vi er fri af recessionen og på rette spor« og »det er positive tal, der viser, at vi har lagt den rigtige kurs for dansk økonomi både på kort og lang sigt«.

Senere kunne også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på TV 2 News glæde sig over, at »vi er på rette vej og nu gælder det om at holde kursen«.

Men spørger man økonomerne, er der ikke noget at juble over for regeringen.

»Sammensætningen af væksten er bestemt ikke opløftende og tegner ikke godt for fremtiden,« siger tidligere økonomiske vismand Jan Rose Skaksen, der er professor på Copenhagen Business School.

»Det er helt klart en væsentlig lettelse, at vi alligevel ikke er i recession. Men der er ingen grund til optimisme endnu,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Og heller ikke tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet ser de umiddelbart opløftende tal som tegn på bedre konjunkturer.

Boreplatform trækker op

»Væksten skyldes i høj grad, at den offentlige efterspørgsel til forbrug og investering er steget. Og noget af det er formentlig udtryk for en catch up-effekt for det sker efter to kvartaler med faldende offentligt forbrug,« siger han. Økonomerne vil ikke lægge hovedet på blokken for, hvad den præcise årsag er til de stigende offentlige udgifter.

Men en årsag kan ifølge Bo Sandemann Rasmussen være det, han kalder »kommunal budgetpanik« efter at regeringen med genopretningspakken dikterede nulvækst i det offentlige. Det kan få kommunerne til at have bremset for hårdt op i de foregående kvartaler.

Tallene fra Danmarks Statistik viser godt også en pæn stigning i de private investeringer i maskiner og transportmidler.

»Men det skyldes mest eksporten af en boreplatform i første kvartal, som rent teknisk derved trak investeringerne ned det kvartal. Det private forbrug falder fortsat, så de nye tal tegner ikke et billede af et selvbærende opsving drevet af den private sektor«, siger Peter Birch Sørensen.

Det private forbrug er ifølge Jan Rose Skaksen ellers netop det, der skulle være den vækstmotor, der kunne trække et opsving i gang.

»Det lover ikke godt fremadrettet, for det er udtryk for, at forbrugerne er bange for fremtiden og så sparer de op i stedet for at bruge penge,« siger han. Både Jan Rose Skaksen og Bo Sandemann Rasmussen hæfter sig desuden ved, at virksomhedernes produktion til lager og ikke til salg er steget.

Advarer mod vækstpakke

»Lagerforøgelser kan være tegn på en vis afmatning. Vi kan risikere, at når vi ser tallene for tredje kvartal, så er man begyndt at sælge ud af lagrene og det vil betyde et fald i produktionen,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Efter offentliggørelsen af væksttallet i går fastholdte både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (S), at der er behov for en vækstpakke for at sætte gang i privatforbruget.

Men Peter Birch Sørensen advarer politikerne mod at gøre vækstpakkerne for store

»De nye tal ændrer ikke afgørende på dagsordenen. Den sættes reelt af de internationale finansmarkeder, som vil straffe med højere renter, hvis et land her og nu tillader en stor stigning i statens budgetunderskud uden en overbevisende plan for, hvordan man vil hente pengene hjem på længere sigt. Det sætter en snæver grænse for, hvor stor en vækstpakke man kan gennemføre på kort sigt,« siger han.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank CEPOS er enig:

»Mit håb er, at snakken om stimulipakker nu forstummer. Stimulipakker virker sjældent efter hensigten og gnaver også tit hul i de offentlige kasser. Der er selvfølgelig tale om kvartalstal men vi har ikke brug for mere vækst i det offentlige forbrug. Resten af året bør der køres med nulvækst i de offentlige udgifter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

En solgt boreplatform?
Igen fuldstændig uigennemskuelige tal om årsag og virkning. Mon politikerne overhovedet ved hvad de gør, eller kunne de lige så godt spille terninger eller slå plat og krone?
Tja, så var der i det mindste en chance for at det ikke var plat det hele, og en mulighed for at det hver anden gang var fornuftigt.
.

Vi kunne da osse bare sælge nogle flere boreplatforme...

Det er ikke os der er optimistiske, det er noget Løkketossen prøver at sælge, som et brugt juletræ den 25. december.

Robin Hood finansierede ikke de fattige ved hjælp af vækst.

Han gjorde det ved at tage fra de rige.

Mon ikke Brian tager fejl af ketchup-effekt og catch-up effekt ?

@Gorm, og hvor var det lige de rige havde de penge fra som Robin Hood tog. Mener du det var de rige som skabte væksten i Sherwoodskoven?

Læg lige mærke til, at det er af to helt forskellige grunde, at Peter Birch Sørensen og Mads Lundby Hansen fraråder vækstpakker.

Sørensen frygter, at man øger statens budgetunderskud, hvilket øger omkostningerne ved at have statsgæld via. højere renter. Det er der vel en reel fare for - kig eksempelvis på nogle af sydeuropæiske økonomier. Hansen betvivler derimod om vækstpakkerne overhovedet virker (han vil måske hellere have en omgang skattelettelser - trickle-down economics), hvilket i den grad er op til diskussion.

Man kan f.eks. se på den danske kickstart i '94 eller på Obamas stimuluspakke, hvis man gerne vil se vækstpakker, der har virket. Den amerikanske stimuluspakke har måske ikke reddet den amerikanske økonomi, men det havde nok stået endnu slemmere til, hvis den ikke var blevet gennemført.

Faktum er at Danmark og Europa er inde i en lavvækst periode, og det vil vi vedblive med at være de næste par år, uanset hvor meget politikerne hopper og danser.

Vi skal igennem en periode med stigende ledighed, stigende produktivitet, løntilbageholdende, normalisering på boligmarkedet osv.

Vi kan ikke vende den overordnet trend via finanspolitisk ingeniørkunst. Vi må accepterer vækstrater på 1-1.5 pct om året.

Morten Thomassen

Det er tankevækkende, at regeringspartierne jubler sådan over de her tal. En forøgelse af de offentlige investeringer, på grund af budgetpanik i kommunerne og salget af en boreplatform, udlægger de som en kæmpe sejr og varsler, at nu er vi på vej frem.
I heldigste fald, er de manipulerende, i uheldigste simpelthen tossede.
Deres form for varsler minder om en bonde, der fra bunden af en brønd, tager varsler af vejret, ud fra den lille smule himmel der er synlig, og udråber at høsten nok skal gå godt. Upåagtet den stormfront, der netop dukker frem i horisonten.

MT, mon ikke det er lidt af begge dele, kalkuleret utopi.

Jeg troede I var glade for offentlige investeringer...

Leif Mønniche, var det Pulp Fiction?

Morten Thomassen

@Jens Espersen.

Offentlige investeringer er mange ting. VKO har investeret massivt i fremskaffelse af tal. Tal om alt mellem himmel og jord. Hvad tallene skal bruges til er lidt tåget. Indtil videre er de tal der kan bruges til forherligelse af VKOs politik, brugt til forherligelse af VKOs politik. De tal der kan bruges som argumenter om mere VKO politik, er brugt til det. De tal der kan bruges til, at argumentere enten imod miljøtiltag eller afventning af miljøtiltag, fordi der mangler tal, er brugt til det. De tal der viser mangler ved VKOs politik, er brugt som argumenter om at der mangler tal. osv. osv.
Der ligger en gigantisk besparelse i, at stoppe fremskaffelsen af flere tal. Og i stedet lave vindmølleparker, efterisolering, jordvarme, biogasanlæg, undervisning, grundforskning, you name it.
Offentlige investeringer er et ret viltert kapitel og kan dække over meget forskellige tiltag.

Gad vide om det er gået op for de borgerlige, at venstrefløjen har en fremtid, men at de selv ingen har.

Hvem stemmer på en kapitalist, uden kapitalisme.

Ah ja det er rigtigt, Mickey mouse opfinder fusionsenergi, og alt bliver dandy.

Forhåbentlig kan vi da se frem til stadigt mindre vækst, da vækst kun er en fordel for en økonomisk overklasse. Vi andre lever bedre med, at tingene bliver udført af nødvendighed og som forbedringer af det eksisterende, sålænge vi nogenlunde kan vore behov for mad, drikke, tag over hovedet, tøj på kroppen og adspredelse opfyldt.

Alt om tal - her er en smagsprøve på Økonomistyrelsens nye vejledning til mange nye styrelser, som er dukket op i kølvandet på indførelse af strukturreformen og nye systemer. Jeg faldt endog til min overraskelse over et 'konsulentfirma', som har som formål at være den bedste til at indføre økonomistyring i offentlige virksomheder. Det skulle ikke undre mig om det var en slags 'ben' til vennerne uden at jeg dog har belæg for en sådan påstand. Jo - der er sandelig vækst i konsulentbranchen må man sige. På denne link gør man sig tanker vedr den nye budgetlov 2020

http://www.ascendi.dk/nyheder-nyhedsbreve/budgetlov.html

Ja - man må undres over initiativer bag kulisserne - vi lever sandelig i lavvæksttider, som Jens antyder.

Jeg glemte en link til Hjort's talknusere...
http://www.oes.dk/Home/Servicemenu/Om%20ØS/Sådan%20arbejder%20vi/Effektivisering%20i%20blodet

Undskyld - talknusere

Morten Thomassen

Troen på talmagikere er monumentalt imponerende.

Efterhånden kommer jeg til den konklusion, at vi alle burde være offentligt ansat. Det er da det nemmeste - og sikreste i det lange løb.

Kristian Rikard

På eet eneste punkt drømmer jeg mig ind imellem tilbage til de glade 90'ere. Dengang politikere endnu talte som politikere og økonomer som økonomer. Det gjorde det ligesom lidt lettere at forstå - og det var i det mindste ikke pinligt på samme måde som nu.
Nok var såvel Lykketoft som Nyrup politter, men de vidste da i det mindste hvad de talte om. Og de talte slet ikke om økonomi så meget endda, og slet ikke kommenteret af så mange - så det var ligesom til at leve med.
Taget i betragtning at vi og resten af de vestlige økonomier er på vej ind i den første rigtige recession siden 1930'erne, synes det marginalt
uinteressant at høre, hvad en skolelærer og en alderstegen middelmådig jurist måtte tro eller mene om nogle tilfældige kvartalstal som blot indikerer
en opbremsning på vej mod afgrunden :-)

Kristian Rikard

Når selv Anne Sophie Hermansen og Katrine Lilleør skriver om økonomisk politik - så er der sku' noget galt!

SL:

@Gorm, og hvor var det lige de rige havde de penge fra som Robin Hood tog. Mener du det var de rige som skabte væksten i Sherwoodskoven?

GP:

Der er kun to måder de rige kan få "deres" penge på.

Enten ved at trykke pengesedler selv (falskmønteri) - eller ved at tage dem fra de fattige.

Sådan er logikkens love nu engang.

Hvis almindelige, sunde principper herskede, er det entydigt godt, at privatforbruget falder; men i det hele taget er BNP jo overhovedet ikke noget, der reelt måler rigdommen i samfundet, kun pengestrømme.

Peter - du mener omsætningen

Peter Hansen:

Den er altså ikke helt rigtig. BNP er et mål for produktion. Alle pengestrømme der ikke er forbundet med en real værditilvækst holdes ude af regnskabet.