Læsetid: 3 min.

Pind nægter at undersøge 75 sager for rettighedsbrud

Det vil kræve gennemgang af 'hundredtusinder' sager at finde frem konventionsstridige afgørelser om opholdstilladelse, mener Søren Pind. Men tal fra Udlændingeservice, som ministeren selv har bestilt, tyder på, at antallet af relevante sager langt fra er så højt
26. august 2011

Efter en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Osman-sag har Integrationsministeriet nægtet af egen drift at undersøge tidligere sager, hvor der kan være sket lignende brud på menneskerettighederne.

På et samråd begrundede integrationsminister Søren Pind (V) for nylig beslutningen med, at det kræve en gennemgang af »samtlige afgørelser i udlændingemyndighedernes arkiver«, som der ifølge ministeren er »mange hundrede tusinder af«.

To dage før samrådet har integrationsministeren imidlertid selv svaret skriftligt på, i hvor mange lignende sager, børn har mistet deres opholdstilladelse i Danmark. Af svaret, som bygger på tal fra Udlændingeservice, fremgår det, at der siden 2004 er givet afslag i 75 sager.

Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) mener, ministeriet bør gennemgå de tidligere sager.

»Jeg synes, det er rystende. Danmark er dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at krænke en ung piges menneskerettigheder, og det bør føre til, at vi straks gennemgår alle lignende sager. At integrationsministeren ikke vil det, viser, hvor lidt respekt regeringen har for menneskerettighederne,« siger hun og bakkes op af integrationsordfører Marianne Jelved (R): »Det er fuldstændig vildt. Efter min opfattelse skal ministeren ændre de afgørelser, der er truffet. Der er noget, der har været ugyldigt ved lovgivningen og administrationen af den, altså er man nødt til at tage sagerne op,« siger hun.

Forskelsbehandling

Dommen fra Menneskerettighedsdomstolen drejer sig om somaliske Sahro Osman, der som 15-årig mod sin vilje blev sendt på genopdragelsesrejse i Kenya. Herefter mistede Sahro Osman sin danske opholdstilladelse, og da hun ville tilbage til Danmark, fik hun afslag på fornyet opholdstilladelse. Men det er i strid med menneskerettighederne, fordi de danske myndigheder ikke har taget højde for Sahro Osmans egne interesser.

Selv om ministeriet altså kender til 75 sager, hvor der kan være sket lignende brud på menneskerettighederne, vil ministeriet ikke gennemgå sagerne. De 75 sager handler nemlig om børn, der har mistet deres opholdstilladelse og fået afslag på fornyet opholdstilladelse, men der kan potentielt være andre sager, der er relevante. Derfor mener ministeren, at det ville være at forskelsbehandle, hvis ministeriet kun gennemgår de 75 sager.

»Den lighedsgrundsætning, der gælder inden for den offentlige administration vil fordre, at vi ikke bare kan nøjes med at gennemgå nogle af sagerne. Det ville være mærkværdigt,« sagde ministeren.

Argument holder ikke

Men den holder ikke, mener lektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

»Når man diskuterer en lighedsgrundsætning i forbindelse med genoptagelse af sager, plejer det at vende omvendt. Nemlig sådan, at dem, som har fået en forkert behandling, har et krav på at blive behandlet på samme måde, som den sag der er blevet afgjort ved domstolen,« siger han.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer mener ikke, at ministerens forklaring kan retfærdiggøre, at man ikke vil gennemgå de 75 sager.

»Man må starte med de 75 sager, som jo er mest oplagt. Det giver ikke nogen mening at sige, man slet ikke skal gøre det, hvis man rent faktisk kan finde 75 sager, hvor det kan være relevant,« siger hun.

Forpligtelse

Sten Bønsing peger desuden på, at de danske myndigheder har en vis forpligtelse til at undersøge tidligere sager.

»Hvis man faktisk kan komme et stykke vej ved et vist administrativt arbejde, har man forpligtelse til det,« siger han.

Eva Singer mener ikke, det udelukkende er et spørgsmål om, hvad ministeriet er forpligtet til.

»Det er en særlig sårbar gruppe, vi taler om, nemlig børn og unge mennesker, som er blevet afskåret fra at komme tilbage til Danmark. Uanset om man er forpligtet eller ej, bør man gøre noget særligt for at gennemgå sagerne.«

Information har spurgt, om integrationsministeren i et interview vil uddybe sin begrundelse for ikke at undersøge de 75 sager, men ministeren henviser til en nyhed på integrationsministeriets hjemmeside. Her skriver ministeriet, at selv om dommen fra Menneskerettighedsdomstolen betyder en »mindre justering af praksis«, er det ikke »ensbetydende med, at andre tidligere afgjorte bortfaldssager, der evt. genoptages, vil få et andet udfald.«

Som begrundelse for ikke at gennemgå tidligere sager, skriver ministeriet:

»Domstolens afgørelse er truffet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og ikke den danske udlændingelov. Udlændingemyndighederne vil derfor skulle gennemgå en ubestemt mængde af tidligere afgjorte sager. Det vil ikke være tilstrækkeligt kun at gennemgå afgjorte bortfaldssager, der er truffet efter udlændingeloven.«

Udlændinge, der ønsker at få genoptaget en afgjort sag om bortfald af opholdstilladelse, er imidlertid velkomne til at kontakte Udlændingeservice herom, oplyser Integrationsministeriet desuden på sin hjemmeside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Så langt er det kommet, at den slags ikke driver folk til at lufte deres forargelse. Længe leve hård hud på følenerverne. men der skal jo også være tid til at reflektere over andet end det trivielt givne....

Thorsten Lind

Provoen Pind promoverer gamle danske dyder såsom SYLTNING og fremstilling af agurkesalat!
Han er minister for et ministerium med et hav af jurister, hvis fornemste opgave er at sjofle konventioner....
Vi kunne jo kalde det for
SKAMMENS MINISTERIUM!! Th

Iskoldt og umenneskeligt ikke at ville gennemgå disse sager med børn og unge mennesker.

Men det er ikke nyt. På omslaget af "Som om de slet ikke eksisterede" af B. Blüdnikow, 1991, står:
"Alt i alt gør bogen det helt klart, at vi ikke har så meget at rose os af, når det gælder behandlingen af de fremmede i årene op til Anden Verdenskrig: der er pinagtige skildringer af såvel Steinckes justitsministerium som af politiet, der i flere henseender optrådte som Gestapos forlængede arm".

Allerede under Anden Verdenskrig førte Danmark en restriktiv immigrationspolitik og fastholdt delvist denne efter slagterierne under krigen.

"Der var sager, hvor familiesammenføring eller opholdstilladelse blev afvist med henvisning til loven, og loven blev fortolket strengt. Men hvor nødigt man end ville, var man i Justitsministeriet og Rigspolitiet dog nødt til at give de fleste jøder, der ansøgte, indfødsret". s. 288