Politisk flertal vil afskaffe omstridt hiv-lov

Et flertal i Folketinget kræver nu, at den såkaldte hiv-lov, der gør det strafbart for hiv-smittede at dyrke ubeskyttet sex, endegyldigt afskaffes. Efter Information i efteråret beskrev, hvordan en velbehandlet hiv-smittet stort set ikke længere kan smitte andre, besluttede Justitsministeren i februar at suspendere loven og nedsatte samtidig et tværministerielt udvalg, der skulle tage stilling til loven.

Men seks måneder senere er der stadig intet sket, og nu kan det ikke vente længere, mener både Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

»Vi burde simpelthen have fået svar fra udvalget på nuværende tidspunkt. Men uanset hvad de kommer frem til, kan vi ikke komme udenom, at der er så lille en risiko for at smitte andre, og derfor skal loven selvfølgelig afskaffes,« siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Loven, som blev vedtaget i 1994, betød, at hiv-smittede kunne risikerer op til otte års fængsel for at have ubeskyttet sex uden at oplyse om sin status. Og det uanset, om partneren blev smittet eller ej.

Men da den særlige bestemmelse om hiv blev vedtaget, var det allerede strafbart for folk med alvorlige sygdomme at smitte andre med vilje, og derfor fungerer særloven mod hiv-smittede blot som en unødvendig ekstra straf, mener sundhedsordfører for SF Jonas Dahl:

»Der skal selvfølgelig være konsekvenser, hvis man bevidst smitter andre. Men det skal være nøjagtig de samme konsekvenser, som hvis jeg for eksempel havde en anden alvorlig sygdom og bevidst spredte den. Det er direkte diskriminerende at straffe hiv-smittede ekstrahårdt, især med den medicinske udvikling taget i betragtning,« siger han og bakkes op af sundhedsordfører for Enhedslisten, Per Clausen:

»Hiv er ikke mere farlig end så mange andre sygdomme. Så den eneste grund, jeg kan se for at beholde loven, skulle være af moralske grunde, og det er helt urimeligt og diskriminerende,« siger han.

Skader forebyggelsen

Information har tidligere beskrevet, hvordan flere førende eksperter på området i flere år har kaldt loven problematisk, især fordi den var skadelig for forebyggelsen. Som loven er nu, står man nemlig bedre rent juridisk, hvis ikke kender sin hiv-status, og dermed har man et incitament til ikke at lade sig teste. Når man ikke kender sin status, er man heller ikke i behandling, og dermed er sygdommen også langt mere smitsom.

Direktør for Aids-Fondet, Henriette Laursen, glæder sig derfor over det politiske flertal:

»Vi ved jo, at denne bestemmelse afholder nogen fra at lade sig teste, og det betyder blot flere nye tilfælde af hiv-smittede. Og jeg kan sige det helt simpelt: man kan ikke forebygge med straf,« siger hun.

Da loven i 1997 blev vedtaget, stod der specifikt i bemærkningerne, at loven kun skulle gælde, så længe hiv var en livstruende sygdom. Men i 2001, da hiv ikke længere kunne betragtes som livstruende på grund af den medicinske udvikling, skærpede man blot loven.

Men bare fordi hiv ikke er en smitsom sygdom, skal den stadig tages alvorligt også juridisk set, mener retsordfører for Konservative, Tom Behnke.

»Vi har den klare opfattelse, at man ikke skal rende rundt og smitte alle mulige, hvis man ved, at man selv er smittet. Uanset om man ikke nødvendigvis dør af det længere,« siger han.

Hverken Tom Behnke eller retsordfører for Venstre Kim Andersen ønsker at tage stilling til, hvorvidt loven skal afskaffes eller ej, før udvalgsrapporten ligger klar. Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at oplyse, hvor langt den er kommet.