Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen genopliver forslag om optjenings-principper

Regeringen er klar med nye udlændingestramninger og vil foreslå indførsel af optjeningsprincipper, som begrænser udlændinges adgang til velfærdsydelser. DF-forslag gøres dermed til valgløfter
Regeringen er klar med nye udlændingestramninger og vil foreslå indførsel af optjeningsprincipper, som begrænser udlændinges adgang til velfærdsydelser.  DF-forslag gøres dermed til valgløfter
Indland
20. august 2011

Midt i arbejdet med finanslov og vækstpakke barsler regeringen nu også med en stribe forslag til udlændingestramninger. Blandt andet forventes det, at regeringen i løbet af den kommende uge foreslår, at udlændinges adgang til blandt andet efteruddannelse, hjemmehjælp, medicin og folkepension begrænses. Samtidig skal ændringer af regler for førtidspension gøre det sværere at tage pengene med til udlandet.

Forslagene kommer som opfølgning på forårets efterlønsforhandlinger, hvor Dansk Folkeparti fik indført kravet om 'optjeningsprincipper' i aftalen. Dengang blev det offentliggjort, hvor mange penge der frem imod år 2020 skulle hentes her - men det blev aldrig fremlagt, hvilke optjeningsprincipper, der konkret var i spil.

Det fremgår imidlertid af en oversigtsliste fra DF, som Information er kommet i besiddelse af. Ifølge integrationsordfører Peter Skaarup (DF) indeholder den de punkter, som der var enighed om ved forhandlingsbordet.

Teknisk vanskelige

»Det er de forslag, som ligger til grund for de 130 millioner kroner, der er regnet ind i reformpakken om 2020. Optjeningsprincipperne skal på længere sigt bidrage med mere end 800 millioner om året, når forslagene er fuldt indfasede,« forklarer Peter Skaarup, der opfatter de omdiskuterede optjeningsprincipper som værende direkte banebrydende for fremtidssikringen af velfærdsstaten;

»Vi og andre skandinaviske lande er meget sårbare over for indvandring, fordi vi finansierer vores velfærd over skatten. Det her er en måde, hvorpå vi sikrer, at de mennesker, som gør brug af velfærdsydelser, også er med til at bidrage,« siger han.

I løbet af sommeren har Beskæftigelsesministeriets embedsapparat haft til opgave at konkretisere, hvordan forslagene på aftalelisten kunne indføres. Blandt andet skulle det afklares, hvorvidt nogle områder var i strid med EU-regler om lige adgang til ydelser. Men nu lyder meldingen i ministeriet, at de endelige forslag er klar. Dog fremsættes de ikke som lovforslag, men i stedet som valgløfter. Nogle af de steder, regeringen vil indføre optjeningsprincipper, er nemlig omfattet af forlig med oppositionspartierne, og her skal ændringer meldes ud før et valg, hvorefter forliget vil kunne opsiges.

Hysteriske stramninger

Ifølge Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, ligner forslagene et kluntet forsøg på at smide udlændingekortet ind i debatten, selv om der ingen rationelle grunde er til at stramme reglerne.

»Forslagene virker nærmest helt hysteriske. Det er, som om, regeringen har tænkt; 'Nå ja - nu er vi nået til det tidspunkt på året, hvor vi skal finde på stramninger af udlændingeområdet.' Så stikker man hånden ned i en pose, og trækker noget tilfældigt op,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»Der er slet intet belæg for, at det her hverken skulle kunne fremtidssikre dansk økonomi eller skabe bedre integration. I stedet vil det spænde ben for nogle pensionister, som skubbes ud i fattigdom og skabe kraftige forringelser for mennesker, der i forvejen har det svært. Desuden lægges der op til yderligere forringelser af forholdene for flygtninge, hvilket måske er det mest usympatiske ved det hele.«

SF mener, at forslagene ligefrem risikerer at få en decideret negativ indvirkning på dansk økonomi.

»Det er tiltag, som vil øge fattigdommen, give administrativt bøvl i kommunerne og modvirke en vellykket integrationsindsats. Det kan blive dyrt i længden. Sammenholdt med, hvad de selv forventer at få ud af det økonomisk, virker det tåbeligt at man har givet DF det her,« siger integrationsordfører Astrid Krag (SF), der fortsat tvivler på, om forslagene på DF's liste kan udmøntes på en facon, der overhovedet er lovlig.

Det må både hun og vælgerne vente med at få svar på, indtil regeringen fremlægger den finjusterede udgave af aftalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Det er dog en ubehagelig tendens der er ved at udvikle sig i Danmark. I går havde berlingske.dk en kronik ” Velstandens forudsætning” af Søren Hviid Pedersen, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet . Her menes at der skal skabes ” et tillidsfuldt samfund understøttet af en stærk selvforsørgelseskultur. Og så skal vi gennemføre reformer så de, der arbejder, har politisk gennemslagskraft i forhold til dem, der ikke arbejder.”
Jeg var måløs , da jeg læste den kronik og kunne ikke undlade at spørger om vi skulle tilbage til tyendelovene og fattighjælpen. Vi skal jo ikke længere tilbage end til 1950érne hvor selv folkepensionister måtte betale 1 krone (tror jeg det var) for at kunne bevarer stemmeretten og for folk, der modtog kontanthjælp ol. fra samfundet kunne ikke stemme. Er det virkeligt ved at blive et ønske i Danmark? Jeg må indrømme at jeg blev noget chokeret .

og når by- og landarbejdere nu, i verdens mange steder og tider, vågner mere op, og nu forener sig, også på videnskaben's område …?

Leif Højgaard

På billedet er en hjemmehjælper på besøg hos en ældre Indvandrerkvinde i Gellerupparken i Aarhus.
Sengen er nok ok, men under et vindue får kvinden kold træk ned over sig fra vinduet, som ikke forbedrer sundheden. Er det ikke en afmonteret dør, man kan skimte under vinduet ? Ihvertfald er det tydeligt at der mangler noget hygge og atmosfære. Og den gamle er vel tvunget ind i en tidsplan som gør at hun ikke kan forlade hjemmet. Jeg ville mene at hendes landsmænd kunne sætte lidt mere fut kludene hvis de fik lov til at hjælpe hinanden mod lidt vederlag naturligvis. Jeg mener et billede af hjemstavnen ville pynte og en buket blomster på bordet.

Leif Højgaard

- jeg tænkte ved mig selv - hold da kæft hvor er danskere ubehjælpsomme.

Helle Walther

Meget enig med Mette Frederikssen (S), nu har VKO ikke andet end udlændingekortet og kopi politik.

Enhver statsminister burde udskrive valg nu, det er DK det drejer sig om ikke Løkkes forfængelighed.

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Lige netop dette billede viser hvad jeg i mange, mange aar har vaeret klar over, nemlig at det at blive aeldre i et land om vores, saa vidt overhovedet muligt, skal undgaas, for har man ikke faaet sit liv oedelagt foer da, jamen saa afgaar man stensikkert ved doeden meget hurtigt, hvis man bliver lukket ind i et faengsel som dette.....

Og...helt praecist hvad mon denne kvinde har gjort for at fortjaene dette? Hun har hoejst sansynligt knoklet det meste af sit liv med at servicere nogle af vore landsmaend, som nu hvor hun ikke laengere kan bruges som slave, blot kasserer hende liggende i et vaerelse i Gjellerupparken med traek ind ad vinduerne dag og nat og, kan hun faa gratis hjaelp? Aah nej, for hun ser ikke ud som vores politikere mener 'man' skal se ud!!

Hvor er det skammeligt og helt uendeligt menneskeligt LAVT, at behandle sine medmennesker paa en saadan maade...totalt utilgiveligt, og SPECIELT i vort land, som sagtens kunne hjaelpe alle, hvis ellers de ville.....

Jeg vil undlade at komme ind paa mine haab for de ansvarlige individder her, for det ville koste mig en injuriesag...jeg kunne selvfoelgelig spoerge Karen Jespersen til raads.....hvor meget hjaelp kunne denne kvinde have faaet for de skatteyder-penge Jespersen - eller rettere danskerne - lige har forbrugt paa en saadan!

Leif Højgaard

Jette - hvor er det dog sandt, hvert et ord. Karen Jespersen - og pengespild ? Jeg går ud fra at du tænker på sagsomkostningerne ved hendes injuriesag. Der er jeg mere end enig - det gamle land er af lave. Det er utroligt hvorhen pengene smides til ligegyldighed istedet for noget med virkelig 'mening', som du har efterlyst så mange gange. Du har gjort det helt rigtige - stille og roligt at forsvinde til bedre himmelstrøg - jeg ønsker alt godt for dig og takker for nine medmenneskelige indlæg med a Song for Ireland

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Tak for dine soede ord - de varmer og, jeg er glad for at kende mennesker som du! I en verden, hvor man - udefra - ser sit eget land gaa totalt i stykker, betyder det meget, at vide at der stadig findes soede og, det jeg kalder 'normale' mennesker i landet!

Og ja, pengespild...vi er helt enige, og du ved sikkert ogsaa at der ligger meget mere bag det ord end umiddelbart skrevet!! Og korrekt...jeg vil aldrig forstaa hvorfor I finder Jer i at skulle betale for hendes - (og andres) udskejelser..hvad er hun?? Et hoejerestaaende menneske?? Ikke mig bekendt...faktisk er hun jo netop sunket endnu dybere end nogensinde!

Hvis de ting der i dag sker i 'maskineriet' Danmark, skete i et privat firma, da er jeg alvorligt bange for (overbevist om), at firmaet for laengst ville vaere lukket og, lederne sidde bag tremmer, men....

Irland...mit hjem.....et skoent land og et dejligt folk, men bestemt heller ikke uden problemer, som jeg ved du er klar over, men de behandler folk indenfor menneskerettighedkonventionen og alle andre konventioner - nationale som internationale, hvillket jeg desvaerre ikke laengere kan sige mit faedreland goer.....og, det goer mig ondt, for det er ikke saadan et land jeg helst vil komme fra.....og slet ikke behandles daarligt af.....vel Danmark...!?

Menneskelig...mig o)? Jeg er helt vanvittigt vred paa mit faedreland Leif! Et faedreland hvis sakaldte 'ledere' opfoerer sig om en flok forvoksede teenagere.....

Og til sidst.....i stedet for kvindens skaebne her i Gjellerup Parken i Aarhus...da vil jeg haabe, jeg har kraefterne til at finde et hoejt bjerg at leve mine sidste aar paa...i pagt med Moder Jord...hvis altsaa ikke vort land har bombet hende totalt i stykker inden da.....

Godnat fra Dublin...

Har lige været inde på DF's hjemmeside og læst principprogrammet og deres udlængepolitik.

Hvis nogen her synes det er slemt det der lanceres af Lars Løkke, som en del af en aftale med DF for betaling af en 2020-plan, så bliver de næste skridt uudholdelige.

I virkeligheden burde man bare sende DF's hjemmeside World Wide, så ville ethvert grænseproblem være løst, selv ikke de af DF hævdede østbander ville nedværdige sig til at besøge Danmark.

Nej..Nejjjj....Nej..for helvede.

Hvis Dansk Folkepartis hjemmeside er opskriften på at være dansk, så er jeg efter læsningen nærmest blevet gjort statsløs....ja jeg er blevet klar over, at jeg tilhører de ca. 90 % af vælgerkorpset der ikke stemmer DF, og derfor ikke er rigtige kulturelt baserede danskere.....nåh..nej...jeg glemte at tage højde for dem der politiskt lader sig støtte af DF....så det bliver vel nærmere, at mit tilhørsforhold kun andrager de ca. 50% af vælgerne der ikke stemmer på VKO.

Jørn Grimnitz

"Beskæftigelsesministeriet nedsatte sidste år en arbejdsgruppe, der gik velfærdsydelserne efter med tættekam og kom med forslag til, hvor der kunne indføres optjeningsprincipper. Principperne skal forhindre udlændinge i at modtage ydelser uden at have bidraget til statskassen, men skabte stor debat bl.a. fordi de risikerede at stride med EU-regler".

Hvad med optjeningsprincipperne for ministre og folketingsmedlemmer???

Hvor mange ydelser modtager denne gruppe uden at have bidraget væsentligt til statskassen eller samfundet.

Hvad racisme kan føre til burde alle vide!!!

Det gælder også for Dansk Folkeparti.

Jeg forarges. Det er inhumant.

Men det er ikke kun udlændinge, der får så ringe behandling.

Der findes også eksempler på danske statsborgere, som lever lige så miserabelt og uden ordentlig hjælp til et værdigt liv.

At indvandrere, flygtninge m.m. skal have endnu ringere behandling fra den danske stat er i brud med menneskerettens lov om lige-behandling.

Men det er måske derfor staten ofrer et par etniske danskere, som alibier, til at sige "danskerne har det skam også skidt, så det er en helt normalt menneskelig behandling"....

Og alt det vrøvl om hjælp til selvhjælp; De der tærsker på den svada skulle have samme tur i møllen med start sted som på billedet.

Landet er indspist på alle områder, horisontalt og vertikalt, hvis man ikke er inde i varmen i et eller andet netværk, sidder man som kvinden på billedet ( hun er dog "heldig" hun får sin medicin...).

Vibeke Binderup Dyrst

Det varer vel ikke længe...............
Før de har fået lært os at alle mennesker ikke er -mennesker!

Vibeke Binderup Dyrst

Udover det. Forleden peb DF over at deres mærkesager gled i baggrunde pga. den økonomiske situation.
Nu er der så kastet en ben til deres vælgere?

Slettet Bruger

Det bliver interessant at høre hvad det drejer sig om i praksis, og selvfølgelig før valget og særligt når vko selv efterlyser konkretisering af andres politik.

En ting er at man har kørt (løgne?) kampagner med afvikling af bureaukratiet og væk med bøvlet, noget andet er hvad der overhovedet er tilladt og muligt, når det kommer ud i dagslyset. Dertil er det vel også rimeligt at dem, som anser sig for at være anstændige borgerlige vælgere får lejlighed til at vide hvad de bl.a. stemmer om (130 millioners signalpolitik før fradrag af yderligere bureaukrati) - foruden førtidspensionisterne, hvoraf mange traditionelt stemmer på df, og som nu tilsyneladende kan se frem til omlægninger, blive begrænset i indkomst og muligheder for at rejse til udlandet.

Britta Hansen

'»Vi og andre skandinaviske lande er meget sårbare over for indvandring, fordi vi finansierer vores velfærd over skatten...' står der i artiklen.

Finansieringsvejen er korrekt anført her, og indtil videre vil jeg påstå, at ydelsesniveauet ligger højt i sammenligning med andre EU-landes. Selv om det allerede de sidste ti år blev demonteret betydeligt.

Alligevel: hvordan mener han, at andre lande finansierer deres velfærd - hvis ikke over skatten?!?

I virkeligheden giver han jo selv tillægs-argumentet for, hvorfor det er så betydningsfuld, at folk (ALLE!) får en god uddannelse, EFTERuddannelse mv.mm. i stedet for at nedskære generelt og begrænse folks muligheder!

Jeg vil her også henvise til paralleldiskussionen vedr. artiklen 'Regeringen barsler med udlændingestramning' (igen-igen vil jeg tilføje).

http://www.information.dk/telegram/276491

Mustafa Hussain

Under sin fratrædelse fra formandskabet af den Dansk Forening, sidste i 1990erne, skrev Professor Ole Hasselbach en kronik i Det Fri Aktuelt, der bar titlen ”Vi har sejrede ad helvede til ” med pointen, at den anti-asyl, anti-indvandrer, anti- muslimsk diskurs foreningen havde satte i omløb, godt hjulpet af de dominerende medier var nu blevet til den almene diskurs, at også mainstream politiske partier og medier taler det samme sprog når indvandrings ulykke diskuteres i den national debat.
Hold kæft, hvor han havde dog ret!
Den ny katalog om stramninger er ren chikane mod medborgere med anden etniske baggrund end dansk, og er et klar signal til deres børn og barnebørn, at lige meget hvad I selv gør for at blive accepteret i det her samfund som medborgere med lige rettigheder og forpligtelser, er I alligevel ikke, og ej heller i fremtiden bliver inkluderet i det nationale fælleskab. I skal i hele livet tjene points at være eksemplariske mennesker som vi indfødte danskere. DF og Venstre, ifølge Klaus Hjort, deler de samme værdier. Det var netop Hasselbalchs pointe i Kronikken.

Torben Pedersen

Det mest fantastiske ved alt dette er, at folk der ofte bryster sig af en nationalistisk stolthed over at være dansker jo blot er født sådan. Og hvad så? Det er jo ikke din fortjeneste, vel? Strengt taget, så er du blot dansker fordi en af dine forældre tilfældigvis også var født her. Den kære dansker er blot en tilfældigt sammensat kombination af DNA, der er sammenstykket af to andre stykker DNA - kaldet vedkommendes forældre. Det er s'gu da ikke nogen præstation i sig selv. Ingen nulevende person har haft nogen indflydelse på hvor de blev født eller af hvem! Ej heller de mest stolte danskere.
I skrivende stund overvejer jeg alternativer til mit fødeland. Fordi jeg væmmes. Jeg har truffet et valg, og den nuværende regering insisterer på at chikanere mig fordi jeg ikke har giftet mig med den nærmeste havneluder i stedet. Undskyld at jeg valgte en kvinde, der var vidende og veluddannet og ikke blandt de 20 % af danskerne der stopper efter 9. klasse.
Jeg vil aldrig som en vis nordmand kaste mig over vold for at imødegå de politiske personer jeg efterhånden foragter afgrundsdybt, men jeg vil citere Mark Twain (mener jeg): Jeg har aldrig ønsket nogen død, men der er nekrologer jeg har læst med større glæde end andre!
Til lykke Pia, din frie tone har vundet!