Læsetid: 2 min.

Regeringens tiltag for at bremse frafald på uddannelser har fejlet

Skiftende undervisningsministre har i ti år bebudet, at frafaldet på erhvervsskolerne skal mindskes. Alligevel droppede 30.370 unge ud i 2009, hvilket er rekord for perioden. Ministeren erkender, at indsatsen ikke har virket og vil tage diskussionen på Sorømødet, der indledes i dag
9. august 2011

Trods talrige hensigtserklæringer om at begrænse det skyhøje frafald på erhvervsuddannelserne, er udviklingen gået stik modsat. Stadig flere af de unge, som vil uddanne sig til smed, frisør eller hjemmehjælper, dropper nemlig ud, inden de bliver færdige. Ifølge nye tal fra Undervisningsministeriet regner man med, at hele 46 procent af de elever, der i dag går på en erhvervsfaglig uddannelse, vil falde fra. Tallet har været stødt stigende fra 2002, hvor 23.590 faldt fra. Et tal, der i 2009 var steget til 30.370.

Og problemet har været kendt længe: I 2004 sagde daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at det »er utrolig vigtigt at fastholde flere unge i erhvervsuddannelserne«. I 2007 talte hendes efterfølger, Bertel Haarder (V), om det særligt vigtige ved en »indsats over for det kæmpestore frafald.« Man har lavet handlingsplaner, indført mentorordninger og øget forældreinddragelsen. Og siden 2006 har regeringen afsat 2,1 milliarder kroner til at højne kvaliteten og mindske frafaldet.

Minister erkender

Nuværende undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), erkender, at de mange forsøg er mislykkedes: »Til trods for, at vi har taget mange initiativer, så må vi erkende, at det her er et stort problem, som kræver øjeblikkelig løsning,« siger han.

Han mener dog, at regeringen har været aktiv på området: »Jeg synes, at vi løbende har taget mange gode initiativer. Men vi må konstatere, at når vi gør regnestykket op, så er det ikke lykkedes at få løftet erhvervsuddannelserne i den retning, som vi gerne vil,« siger ministeren. Han vil i dag diskutere problemet på det årlige Sorømøde, hvor ministeren mødes med aktører fra uddannelsesverdenen.

Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler, håber, at debatten munder ud i mere end endnu en hensigtserklæring:

»Der er brugt rigtig mange penge og kræfter på at nedbringe frafaldet, og det er ikke lykkedes. Så vi skal holde op med at gøre det, vi gør, og gøre noget andet. Jo før, jo bedre,« siger Peter Amstrup.

Også direktør i Dansk Industri, Lars B. Goldschmidt, vil gerne have konkrete løsninger på bordet:

»Der er sket for lidt i forhold til at gøre noget ved frafaldet,« konstaterer han. Ministeren mener også, at der »er brug for nye tiltag.« Hvilke konkrete tiltag, der er tale om, vil komme frem i forbindelse med Sorømødet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Klindt Poulsen

Fin artikel, Villesen, Klingsey og Rottbøll.

Men hvorfor er den ledsaget af et billede af Københavns Erhvervsakademi? Her udbyder man korte, videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannelser? Det har jo ikke noget med den problematik at gøre.

Anders Andkjær:
Og når regeringen skal opregne sine resultater, så henviser den til sine programmer. Sine progromer. Sine kampagner. Sine erklæringer. Sine strategier. Sine planer. Sine initiativer.

Lutter oppustede badebolde, som befolkningen kan tale i søvne om.

Anne Marie Pedersen

Nej, hvor er det mærkeligt, at det ikke er mennesker i ministerier langt væk fra hverdagen på skolerne, der kan løse problemerne. Tænk, hvis man bare lod lærerne og skoleledere få alle de ressourcer, som man i dag heller i bureaukrati og udarbejdelse af rapporter og kontrolsystemkrav i form af dokumentation.

Jens Thorning

Ifølge den borgerlige ideologi kan mennesket forandre sig ved hjælp af en viljesakt, populært kaldet at "tage sig sammen", nu også at "oppe sig" eller "gøre en forskel".

Problemet er, når teorien udvides til at omfatte alle mulige marginale og mindre marginale grupper i samfundet - unge, arbejdsløse, indvandrere, børn, offentligt ansatte og andre, hvis hverdag og adfærd er totalt ukendte for politikerne derude og -oppe nord for København.

Der har aldrig været så meget som en eneste psykolog, læge eller filosof gennem tiderne, der nogen sinde har hævdet, at ikke-undtagelsesmennesket under normale omstædigheder er i stand til at tage sig sammen. Aldrig.

Henrik L Nielsen

Er der nogen der ved hvad årsagerne til frafaldet er? For hvor mange er det permanent frafald, uddannelsesskift, ferie år, personlige forhold, eller hvad? Det fremgår ikke af artiklen, men med alle de initiativer så ved man det forhåbentligt, eller er der ingen der har spurgt de unge?

Det ville undre mig usigeligt, hvis man har klarlagt årsagerne til frafaldet. Det forekommer mig, at Undervisningsministeriet ikke har for vane at lave den slags lektier.

Man sender penge, så man kan sige, at man har gjort noget, at man har vist initiativ. Når man så finder ud af, at det ikke hjalp en pind, famler man efter (endnu!) en øjeblikkelig løsning, på et problem som har stået på i 10 år og som alle, incl. de skiftende undervisningsministre, har været opmærksomme på. Det er jo en farce i sig selv!!

ps.: Der er også frafald på de højere videregående uddannelser. Der er f.eks. en gut, som sprang fra sit studium for at blive først skatteminister og nu undervisningsminister...

»er utrolig vigtigt at fastholde flere unge i erhvervsuddannelserne«

særligt vigtige ved en »indsats over for det kæmpestore frafald.«

» ... et stort problem, som kræver øjeblikkelig løsning,.. «

Hint: Find årsagerne til frafaldet - spørg de unge (interviewform).

Kan den måde pengene er brugt på kan være en del af problemet?

I sagens natur er det en kompleks problemstilling, at mange unge ikke kan gennemføre uddannelse ikke mindst erhvervsuddannelse.

For det første spiller det naturligvis en væsentlig rolle, at Det Radikale Venstre i sin tid var med til at akademisere uddannelse herunder erhvervsuddannelserne.

For det andet har det angivelig afgørende betydning, hvilken forhold man har til
ens erhvervsskole samt mester såfremt man har knyttet kontakt til en sådan.

For det tredje lider mange af de ramte unge formentlig af såvel sociale problemer og ord- og talblindhed.

For det fjerde er det ubestridelig, at det har afgørende betydning om man få såvel omsorg, hjælp og støtte fra ens forældre.

For det femte føler ramte unge formentlig sig såvel magtesløs og rodløs.

For det sjette har det angivelig signifikant betydning, såfremt man er i stand til analysere ens situation og kan handle ud fra dette og på denne måde få uventet kraft og dette kan så benyttes til at gennemføre ens uddannelse.

Venligst

Christian Sorensen

Henrik Nielsens efterlysning af en forklaring på dette enorme frafald og spild af resources , der som bekendt næppe kan genanvendes må virkelig efterlyses. cfs

Selvfølgelig har tiltaget fejlet, for hele grundlaget er en fejl. At alle kan vælge rigtigt første gang lige efter de har forladt grundskolen.

Ja, hvordan er det nu lige med praktikpladser! Har selv en der ikke kan få praktikplads. Jeg er virkelig ked af at sige dette hér, men en del lærere på Teknisk Skole virkede aldeles uinteresserede i at få eleverne igennem. Min søn så på hvordan mange ikke blev hjulpet, og hvordan nogle hang fast i samme forløb om og om igen. Lærere der ikke 'gad' forklare elever ordentligt. Dét han kunne berette rystede mig meget. Og lærerne er mere end godt lønnede. De havde besøg af en censor fra en anden Teknisk Skole, og det lød som en helt anderledes skole, hvor de gjorde meget mere for eleverne. Fx. pointsystem for at komme hver dag, og ved gode karakterer mv. Det var et system hvor de fleste blev tilskyndede til at ville. De unge kan hverken få praktikpladser eller arbejde.

Ja, Jonas Jensen, præcis; selv grundforløb og fx. en 1-årig Byggemontageteknikker uddannelse er i den grad blevet akademiseret. Der var utrolig meget rapportskrivning på begge forløb, og det gavner jo heller ikke alle der kan være svage i netop det boglige.

Jeg er selv elev på en erhvervsuddannelse indenfor it-området, den er heldigvis snart slut. Jeg har udover denne også en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, så jeg er måske også en atypisk elev på en erhervsuddannelse, men jeg må sige at jeg er mildest talt chokeret over den ekstremt mangelfulde undervisning. Min oplevelse er at 50 % af lærerstaben burde fyres øjeblikkeligt, alene af den grund at de ikke ved noget om det fag de skal forestille at undervise i/og eller ikke har det mindste begreb om pædagogik og læring.
Det går over min forstand hvordan disse mennesker har gjort sig fortjent til den løn de får. Heldigvis er der også gode undervisere i blandt, men måske har det noget med frafaldet at gøre, at så mange af lærerne ikke har skyggen af viden om det fag de skulle forestille at belære andre om.

For god ordens skyld skal det også nævnes her, at der de senere år er sket en masse tiltag som har sluset mange "problembørn" ind i erhvervsuddannelsesystemet, og det ekstra arbejde med en meget krævende gruppe elever har underviserne ikke fået hjælp til at håndtere. Måske har det fået lærerne til at miste gejsten = de velfungerende elever mister gejsten.

Brian Pietersen

@Mette Olesen

Nu har de faglærere i det hele taget været igennem mange besparelser, kan være de skulle bruge penge på området for at få bedre uddannelsesinstitutioner.

Nu er det længe siden jeg har været i det uddannelses miljø, men alle de gange jeg har været i det, har det været på et helt suverænt niveua.

Det er det også der hvor jeg er nu, det er så en vidergående.