Læsetid: 4 min.

Screening af unge kriminelle har lange udsigter

Da regeringen nedsatte den kriminelle lavalder, forsikrede man, at unge kriminelle ville blive screenet for psykiske lidelser. I dag bliver langt de fleste stadig ikke screenet i arresten, fordi der mangler psykiatere. Dermed tvinges kommunerne til at lave ulovlig praksis, siger Dansk Socialrådgiverforening
Langt de fleste unge kriminelle bliver fortsat ikke screenet for psykiatriske lidelser i arresten, fordi der mangler psykiatere. Det lovede politikerne ellers, da lavalderen blev sat ned. Arkiv

Langt de fleste unge kriminelle bliver fortsat ikke screenet for psykiatriske lidelser i arresten, fordi der mangler psykiatere. Det lovede politikerne ellers, da lavalderen blev sat ned. Arkiv

Sofie Amalie Klougart

9. august 2011

Et år efter sænkelsen af den kriminelle lavalder, har regeringens løfter om, at alle unge kriminelle skulle screenes for psykiatriske lidelser i forbindelse med en afsoning, endnu lange udsigter.

Det på trods af at det var et af hovedpunkterne i regeringens ungepakke 'Ny Start', som forsikrede at »afdække psykiatriske problemer, så der hurtigere og mere effektivt kan sættes ind med relevant behandling«, som det blev formuleret i pakken. Og problemet ser ikke ud til at løse sig foreløbigt, oplyser kontorchef i Kriminalforsorgen, Ina Eliasen:

»Problemet er, at der ikke kan findes psykiatere nok, og vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal løse det her. Vi skal jo have det gjort, for det er utrolig vigtigt. Men der er bare nogle helt faktuelle barrierer for projektet,« siger Ina Eliasen, som ud over sin stilling i Kriminalforsorgen også var medlem af regeringens Ungdomskommission, der i 2009 kom med forslag til ungepakken.

I praksis betyder det, at der sidder unge under 18 år med psykiske lidelser og afsoner en straf uden at få den nødvendige behandling, forklarer formand for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen.

»Som det er nu, går de unge rundt med lidelser, vi ikke kender, og som vi dermed heller ikke kan handle på. Derfor bliver muligheden for, at de kommer ud af den kriminelle løbebane og får et bedre liv, langt ringere,« siger Benny Andersen.

Socialpædagogernes Landsforbund får ofte henvendelser fra sine medlemmer, der er frustrerede over ikke at kunne give de unge kriminelle den rette behandling.

»Medlemmerne siger, at det ofte er tydeligt, at de unge har mange andre problemer end blot de sociale. Men der er bare ingen, der forholder sig til, hvilke problemer eller lidelser de unge har. Vi vil gerne gøre vores arbejde ordentligt, men vi er altså ikke psykiatere,« siger han.

Ulovlig praksis

Og problemet er til at føle på. En undersøgelse fra Servicestyrelsens Vidensportal, hvor man har screenet 100 varetægtsfængslede unge mellem 15 og 17 år, viste, at 71 procent af de unge indsatte havde psykiske eller adfærdsmæssige lidelser, 41 procent havde flere end én, og fem procent havde tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Men ifølge formand for Socialrådgivernes forening, Bettina Post, er konsekvensen ikke blot, at de unge ikke får den nødvendige hjælp. Det betyder også, at kommunerne tvinges til at lave ulovlig praksis. For det er nu mere end et år siden, at det blev lovpligtigt for institutionerne at screene de unge og gør man ikke det, overtræder kommunerne i praksis loven, forklarer hun. Men det kan man ikke bebrejde institutionerne, mener Bettina Post. For lovgiverne har ikke efterladt tid nok til, at praksislaget har kunnet følge med:

»Hvis jeg var kommunal medarbejder, ville jeg sende aben videre og insistere på, at nogen i ministeriet hjælper med at finde muligheden for at udføre de her screeninger. Om så man nærmest skal lave en aktion og troppe op i ministeriet, må man gøre det. De politikere, der har vedtaget det her, må komme med en løsning på, hvordan institutionerne skal kunne leve op til loven.«

Og problemet er ikke blot presserende, mener hun. Det er også forudsigeligt:

»Det er sgu lidt tankevækkende, at man vedtager en lov uden at forholde sig til, at vi i forvejen har et kapacitetsproblem i psykiatrien.«

Heller ikke Benny Andersen mener, at VKO kan tørre ansvaret af på kommunerne eller psykiaterne:

»Det er regeringens ansvar at sørge for, at kapaciteten er til stede for at gennemføre de forebyggende tiltag, før man skynder sig at vedtage og gennemføre alle de sanktionerende dele af ungepakken,« siger Benny Andersen.

Det er dog ikke over hele landet, at de unge ikke screenes. I København bliver de fleste unge screenet, fordi et ældre projekt om at screene tilfældigt udvalgte voksne indsatte til kortlægning af omfanget blot blev overført til at gælde alle unge, efter ungepakken blev indført i juni 2010. Men i resten af landet halter det altså endnu, forklarer Ina Eliasen fra Kriminalforsorgen.

K: På dagsordenen

Sidste år, da ungepakken blev vedtaget, blev det ofte slået fast, at de forebyggende tiltag var en vigtig forudsætning for de sanktionerende dele. Justitsministeren sagde dengang i en kronik i Information:

»I regeringens nye arbejdsprogram står det forebyggende arbejde meget centralt for at undgå, at unge mennesker kommer ud i kriminalitet.«

Derfor ærgrer retsordfører Tom Behnke (K) sig over, at screeningerne endnu ikke er på plads.

»Jeg synes, det er beklageligt, at koordinationen mellem Justitsministeriet og Sundhedsministeriet forstået som kriminalforsorgen og psykiatrien ikke er bedre, end den er. Det er bare ikke godt nok.«

- Havde det ikke været bedre at sikre sig, at screeninger overhovedet var muligt, inden man sænkende den kriminelle lavalder og indførte alle de sanktion-erende dele af pakken?

»Nu var screeninger jo ikke en forudsætning for at sænke den kriminelle lavalder. Alle forslagene var individuelle forslag, som blot var samlet i én stor pakke.«

- Lars Barfoed selv har flere gange slået fast, hvor vigtige de forebyggende tiltag var for den samlede pakke. Du mener ikke, at eksempelvis screening var en forud-sætning for ungepakken?

»Det, vi aftalte i sin tid, var noget, vi mente, og noget vi stadig mener. Og det burde være på plads. Hvis der er noget af det, der ikke går så godt med at få gennemført, så er det ikke tilfredsstillende,« siger Tom Behnke.

»Det her vil være på dagsordenen, også når jeg taler med justitsministeren.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

eno Rasmussen

"Sænkelsen af den kriminelle lavalder var ét af en række punkter i regeringens ’ungepakke’, som indeholdt forebyggende tiltag. Men af et svar fra justitsministeren fremgår det, at flere af tiltagene ikke bliver gennemført, fordi der alligevel ’ikke var opbakning til initiativerne’ blandt regeringspartierne."

det var da enormt deprimerende at de ikke kan blive enige om rent faktisk at hjælpe dem der har brug for det med at komme videre.

men hvad betyder det her? har de vedtaget en ungepakke og så i smug valgt dele fra eller?

Henrik L Nielsen

Hvis støttefunktionerne ikke er klar, så burde domstolene nægte at fængsle de unge. At fængsle en ung med en psykisk lidelse uden særlig støtte er uansvarligt og kan skabe større problemer og mere lidelse for den unge med permanente følgevirkninger. Partierne bag dette "initiativ", domstolene og fængselsvæsnet gør sig skyldig i umenneskelig behandling af de pågældende unge. En behandling der i værste tilfælde kan sidestilles med psykisk tortur. Uanset hvad er det vel i strid med indtil flere konventioner. Ikke at konventioner selvfølgelig betyder ret meget for VKO.