Skandalen om de statsløse tager til i omfang

Tirsdag i sidste uge modtog tre kurdiske brødre og deres koner et brev fra Udlændingeservice med besked om, at de og deres børn nu vil blive omregistreret fra syrere til statsløse. Det sker, efter Information har afdækket, hvordan de danske udlændingemyndigheder registrerede familien som syriske statsborgere, selv om de ifølge dokumenterne i deres asylsag igen og igen havde gjort opmærksom på deres statsløshed.

Da Information skrev om sagen, var det ikke muligt at få oplyst fra Udlændingeservice, hvor mange, om overhovedet nogen, asylansøgere fra Syrien, de danske myndigheder har registreret som statsløse. Efterfølgende har Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, stillet integrationsminister Søren Pind et folketingsspørgsmål om tallet, og ministerens svar efterlader ikke megen tvivl om, at der er noget helt galt med selve registreringen af statsløse. Ifølge Søren Pinds svar, der er indhentet fra Udlændingeservice, er 64 asylansøgere siden 2001 blevet registreret med koden 1-44, som dækker alle andre statsløse end palæstinensere. Udlændingeservice har afvist at gennemgå de 64 personers sager for at se, hvor mange af dem der er fra Syrien, og styrelsen oplyser over for Information, at der »erfaringsmæssigt« er tale om »statsløse kurdere fra f.eks. Syrien, Irak og Tyrkiet« samt »statsløse fra Kuwait og fra tidligere Sovjetrepublikker«. Desuden oplyser Klaus Birkelyng fra politiet i Sandholmlejren, der står for den første registrering af asylansøgeres nationalitet, at koden 1-44 kun bruges »meget sjældent«, men at det kan ske blandt andet i forhold til romaer.

Af de 64 personer er det altså kun en vis andel, der må formodes at være statsløse kurdere fra Syrien, og dét er efter alt at dømme alt for få. Der er nemlig grund til at antage, at der er kommet langt flere statsløse asylansøgere fra Syrien til Danmark end en andel af 64 personer.

Systematisk fejl?

Siden 2001 og frem til 11. juni 2011 har de danske udlændingemyndigheder registreret i alt 1.894 asylansøgere fra Syrien. Spørgsmålet er nu, hvor mange af dem der er statsløse.

Over 90 procent af asylansøgerne fra Syrien er ifølge Informations oplysninger kurdere. Blandt kurderne i Syrien er der ifølge de laveste estimater omkring 15 procent statsløse, og ifølge flygtningeadvokat Niels Henrik Christensen, der har ført sager for en lang række kurdere fra Syrien, udgør statsløse efter hans erfaring »en nogenlunde tilsvarende andel« af de kurdere, der kommer fra Syrien til Danmark for at søge asyl.

Den kurdisk-syriske tolk Raouf Zadeh, der arbejder for Røde Kors og har tolket for hundreder af asylansøgere fra Syrien, vurderer, at tallet formentlig er en smule højere.

»Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg vil tro, at mellem 15 og 25 procent af kurderne fra Syrien i Danmark er statsløse,« siger han.

Lavt sat må i hvert fald 10 procent af de asylansøgere, der er kommet til Danmark fra Syrien, således være statsløse. Eller med andre ord omkring 190 personer, altså godt tre gange så mange som det samlede antal statsløse af ikkepalæstinensisk oprindelse, der er blevet registreret af de danske udlændingemyndigheder.

En kraftig stigning

I de senere år er der kommet en større og større afstand mellem antallet af asylansøgere fra Syrien og antallet af asylansøgere, der bliver registreret som statsløse.

I 2008 accelererede antallet af asylansøgere, der kom fra Syrien til Danmark. Tidligere kom der årligt under 100, men i 2008 kom der 111. Året efter var tallet 375, og i 2010 var det 828, mens der frem til juni i år er registreret 172. Det vil sige, at 1.486 asylansøgere i løbet af de tre og et halvt år er kommet fra Syrien til Danmark. Men i samme periode er kun 13 asylansøgere blevet registreret som statsløse af ikkepalæstinensisk oprindelse, selv om man må formode, at der er kommet flere end 10 gange så mange statsløse til Danmark alene fra Syrien.

Mens antallet af asylansøgere, der årligt kommer fra Syrien til Danmark, altså er steget kraftigt siden 2001, er det årlige antal registreringer af ikkepalæstinensiske statsløse asylansøgere dalet en smule i gennemsnit.

Det kunne tyde på, at statsløse kurdere kun udgør en lille andel af de 64 statsløse asylansøgere, der er blevet registreret i perioden.

Går ud over børnene

Myndighedernes fejlregistrering går ud over de børn, som de fejlregistrerede statsløse får i Danmark. De har krav på dansk statsborgerskab efter FN's Børnekonvention. Men selv om Integrationsministeriet nu har rettet op på den ulovlige praksis over for udlændinge, der faktisk er registreret som statsløse og alligevel har fået ulovligt afslag, kan de statsløse børn stadig ikke få statsborgerskab, hvis de er registreret som syriske statsborgere.

Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll kalder sagen »meget alvorlig«.

»Hvis jeres overslag er realistisk, må der være en systemfejl, som medfører, at statsløse ikke registreres korrekt. Alle, der beskæftiger sig med statsborgerskab, ved, at den grundlæggende registrering er alfa og omega. Forudsætningen for, at de statsløse behandles korrekt, er, at de er registreret korrekt,« siger Eva Ersbøll, som understreger, at også statsløse fra andre lande end Syrien kan være blevet fejlregistreret:

»Noget kunne jo tyde på, at myndighederne angiver det land, folk kommer fra, når de skal angive deres nationalitet. Der er klart behov for, at problemet afdækkes, og at der fastsættes klare regler for registreringen.«

Imod bedre vidende?

Netop klare regler for registrering af statsløse har også FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, efterlyst. Og som Information tidligere har afdækket gennem aktindsigter, har Integrationsministeriet i august 2003 garanteret over for kommissariatet, at Danmark har procedurer til at identificere statsløse blandt asylansøgere. En forsikring, som nu kan forekomme indholdsløs.

Efter Information afdækkede sagen om de tre kurdiske brødre og deres koner, skal integrationsminister Søren Pind i et fortroligt svar til Indfødsretsudvalget til fulde have bekræftet Informations beskrivelse af sagsforløbet. Altså at brødrene blev registreret som syrere, selv om de forklarede, at de var statsløse.

Da Information skrev om sagen, oplyste Udlændingeservice, at der »stort set ikke kommer statsløse fra Syrien til Danmark.« Men som Information kunne dokumentere, var styrelsen allerede i 2001 opmærksom på, at der kom mange statsløse fra Syrien, selv om antallet af asylansøgere fra landet i dag er langt højere. Dengang var Udlændingestyrelsen på en såkaldt fact finding-mission i Syrien. Det fremgår af rapporten fra missionen, at Udlændingestyrelsen ville undersøge forholdene i Syrien nærmere, fordi der »de seneste par år i Danmark« var »registreret et stigende antal asylansøgninger fra syriske statsborgere«.

Og som styrelsen skrev: »Endelig forekommer der i Danmark jævnligt asylansøgninger fra statsløse kurdere fra Syrien.«