Da oppositionen i det tidlige forår førte komfortabelt i meningsmålingerne, fornøjede man sig ved festlige lejligheder gerne med at debattere fordelingen af taburetter og det foretrukne mærke på ministerbilerne, men ville man ødelægge det gode humør, var der en enkelt måde.
I en tid, hvor regeringen var drænet for både energi og håb, gik der rygter om, at der i en skuffe i statsministeriet skulle ligge en sidste trumf:
En rapport med beregninger af indvandringens samfundsøkonomiske konsekvenser og et katalog over optjeningsprincipper for velfærdsydelser for udlændinge, der kunne løse to problemer for regeringen.
Dels gøre valget til endnu et udlændingevalg, dels give svar på den altoverskyggende, økonomiske udfordring.
Det er resterne af den plan, der nu bringes på banen i valgkampens indledende fase, i håb om at den principielle diskussion og det samtidig let forståelige budskab kan appellere til de tvivlende, 'blåsorte socialdemokrater'.
Men til forskel fra i det tidlige forår, er der selv i V og K få, der forventer, at det kan få Helle Thorning-Schmidt ud af balance.
Allerede i maj blev regeringens konklusioner destabiliseret af medier, økonomer og måske mere opsigtsvækkende af både borgerlige organisationer, den såkaldte DREAM-gruppe, der havde leveret tallene, og egne embedsmænd, der lækkede deres skepsis og forbehold.
Stadig vælgertække?
Nu et par måneder senere er det, der skulle vinde valget og ved samme lejlighed redde velfærdssamfundet, reduceret til noget helt andet.
Der, hvor der er lidt penge at hente ved f.eks. at rykke grænserne for, hvor mange år man skal have boet i Danmark for at modtage fuld pension og førtidspension, er der ikke meget kant.
Tilbage at slås om, er der nogle af de forslag, der stort set ingen effekt har rent økonomisk og derfor kan komme til at fremstå som regulær mobning som en karens for medicintilskud og hjemmehjælp.
Spørgsmålet er, om der er vælgertække i det, når ikke der er økonomi i det.
En måling viste forleden, at blot seks procent af danskerne prioriterer udlændingespørgsmålet højt ved det kommende valg.
DF-ledelsen trøster sig ved, at tendensen om end ikke lige så stærk har været den samme ved de seneste valg, hvilket rigtig nok ikke har forhindret udlændingespørgsmålet i at blive et afgørende parameter.
Men i den borgerlige blok er der endda en vis usikkerhed om, hvorvidt Konservative overhovedet er med.
Efterhånden som et borgerligt genvalg synes mere og mere fjernt, er fornemmelsen i DF, at både Løkke og Barfoed er begyndt at arbejde ud fra tesen om, at det handler om at stemmemaksimere eget parti først, og det gør man bedst ved at slå på DF, viser nogle af deres interne målinger.
Sådan plejer det nu også at være, når valgkampen først går i gang, men Lars Løkke Rasmussens nylige melding om, at DF ikke skal i regering, betragtes f.eks. som en helt uventet provokation.
Hytter eget skind
For DF'erne var det til gengæld lidt af et chok, at en meningsmåling i går viste et for dem uhørt fald til 10,7 procent, og de vil formentlig supplere med yderligere forslag om optjeningsprincipper.
Samtidig rygtes det, at der ligger en endnu mere debatskabende plan i skuffen, men i den borgerlige lejr generelt stilles der spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan bevæge sig ud af det mere polariserende spor, som man ellers bl.a. havde sat integrationsminister Søren Pind til at drive.
En undersøgelse i går i Berlingske viser, at andelen af danskere, der finder tonen i udlændingedebatten for grov, er i betragtelig stigning.
Udskriver Lars Løkke Rasmussen valget med oppositionen i en oplagt vinderposition, kan kanten på udlændingeområdet meget vel ligge internt i blå blok.
Og i oppositionen er man igen gået over til at snakke om ministerposter og biler. Måske er det snarere der, faren ligger?
