Læsetid: 4 min.

Soldater kan få traumer af at vende hjem

Hvis familie og venner behandler hjemvendte soldater, som om de er psykisk syge, så risikerer de også at blive det. Nyt speciale peger på, at Forsvaret skal blive bedre til at fortælle, at det er normalt at reagere psykisk på at være i krig
Når hjemvendte soldater forlader de militære rækker, risikerer de at blive stemplet som syge uden grund. Men de psykiske reaktioner klinger normalt af.

Når hjemvendte soldater forlader de militære rækker, risikerer de at blive stemplet som syge uden grund. Men de psykiske reaktioner klinger normalt af.

Brian Berg

8. august 2011

Hjemvendte soldater risikerer ikke kun at blive traumatiseret af de ting, de har oplevet i krig. De risikerer i høj grad at blive traumatiseret af den manglende forståelse, ligegyldighed og måske foragt, som de møder, når de vender hjem til familie, venner og alle i det omkringliggende samfund.

»Én ting er muligheden for at blive traumatiseret, når man er af sted. Men når man så kommer hjem og ikke bliver rummet af samfundet, ikke møder den forståelse, opbakning og sociale støtte, som man havde forventet ved at tjene sit land, opstår muligheden for sekundær traumatisering af soldaten. Det er der flere soldater, der oplever. Og det kan være lige så invaliderende som posttraumatisk stresssyndrom (PTSD),« siger kandidat i psykologi Anne Christine Starbæk.

Hun har i et nyt speciale fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet undersøgt begrebet battlemind, der er et militærpsykologisk forsøg på at forebygge og hele psykiske efterreaktioner på krig.

Ifølge battlemind-teorien er det normalt at have eksempelvis søvnproblemer, angst og aggressive tendenser i en periode, efter man er vendt hjem fra krig. I Danmark har Hæren siden august 2008 tilbudt hjemvendte soldater, at de kan deltage i et tre måneder langt akklimatiseringsprogram, hvor de får tid og støtte til at lade 'kamphjernen' falde til ro. For mange hjælper de tre måneder sammen med soldaterkammeraterne til at mindske symptomerne, men det er ikke en mirakelkur, siger Anne Christine Starbæk.

»Battlemind-begrebet er en konstruktion, en historie, der er skabt inden for Forsvaret om, at psykiske efterreaktioner på krig er normale og vil klinge af over tid. Med begrebet flytter Forsvaret grænsen for, hvad der er normal adfærd. Problemet er, at resten af samfundet endnu ikke har den samme forståelse af, at de hjemvendte soldater bare reagerer normalt, og dermed opstår risikoen for sekundær traumatisering,« siger hun.

»Problemerne opstår, når soldaten kommer hjem til familien igen og reagerer anderledes end tidligere og i visse situationer nærmest har ændret personlighed. Det oplever familien bestemt ikke som normal adfærd,« siger Anne Christine Starbæk.

Man så det i Vietnam

Uden for de militære rækker er det en udbredt opfattelse, at man får PTSD af at være i krig. Men hjemkomsten kan være mindst lige så barsk, bekræfter militærpsykolog Robert Jonasen fra Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling, der har været med til at introducere battlemind- begrebet herhjemme.

»Jeg tror ikke, at soldater nødvendigvis får PTSD eller traumer af det, de har set. Det kan de godt. Men det er faktisk mødet med den kultur, de kommer hjem til, med de nye erfaringer og de erindringer, de har med sig, som ikke kan passes ind,« siger han.

På den måde risikerer soldaten, at samfundet både fordømmer hans ændrede adfærd, når han kommer hjem, og måske også nogle af de ting, han har været med til. Og det kan have stor negativ betydning for, hvordan han selv har det med sine oplevelser, siger oberst Lars R. Møller, der er forfatter til bogen 'Vi slår ihjel og lever med det'.

»Når du slår folk ihjel, eller prøver på det, så går du gennem en række faser, og den allervigtigste fase er bearbejdning og accept. Og det kan du ikke, medmindre dine omgivelser er med i det. Det så man også meget tydeligt, hvis du tager Vietnam-konflikten. De blev modtaget i lufthavnen og kaldt baby killers, og det var nogle af dem også, men jo langtfra dem alle sammen, og så kom der pludselig en eksplosion i det, vi i dag kalder PTSD,« siger han.

Den del forsøger Forsvaret og regeringen allerede at tage hånd om med flagdag den 5. september og hjemkomst-marcher gennem garnisonsbyerne, påpeger Lars R. Møller.

Det er også vigtigt, at Forsvaret bliver bedre til at udbrede forståelsen af, hvad der er normale og unormale reaktioner, når soldater vender hjem fra krig, siger Anne Christine Starbæk. I det hele taget er der brug for et opgør med den eksisterende traumeforståelse, der hersker i samfundet i øjeblikket, om at udsendelse i krig er lig med traumer. I den forbindelse vil det være en god idé at inddrage de pårørende mere, mener hun:

»Hvis familien involveres i battlemind-forståelsen, er der større sandsynlighed for, at de kan støtte op om soldaten i omstillingsfasen fra livet i en krigszone til livet som civilist. De kan også være troværdige ambassadører for, at battlemind er en normal reaktion. På den måde kan Forsvaret sprede budskabet ud i samfundet som ringe i vandet.«

Én time til familien

I dag har Forsvarets psykologer én time til at fortælle soldatens familie om battlemind-adfærd på en informationsdag, umiddelbart inden soldaten kommer hjem. Men det er ikke nok, medgiver Robert Jonasen.

»Vi gør det i et vist omfang, men det skal gøres meget mere, det er jeg enig i,« siger han.

»Det håber jeg, at vi får flere ressourcer til at sætte mere fokus på, så vi eventuelt kan lave et tre-dages kursus for de pårørende i stedet for,« siger Robert Jonasen og foreslår også at udbrede viden om battlemind til kommuner, sagsbehandlere og andre institutioner, så man kan gøre overgangen til homemindnemmere for soldaten.

Samtidig kan det være, at samfundet så også bliver bedre til at opdage de soldater, der virkeligt har fået PTSD eller andre traumer af at være i krig, siger Anne Christine Starbæk.

»Hvis soldaten reagerer anderledes end battlemind-adfærden, så kan familien også være med til at stoppe det, når de ved, hvad de kan forvente som normale reaktioner. Så er det måske dem, der søger hjælpen, hvis soldaten ikke selv har overskud til det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

"..når man så kommer hjem og ikke bliver rummet af samfundet, ikke møder den forståelse, opbakning og sociale støtte, som man havde forventet ved at tjene sit land..."
Man får en stadig mere uhyggelig bekræftelse på sine anelser om, at de unge mænd, der sendes ud i krigens helvede, ikke bliver forsvarligt orienteret om, hvad der venter dem.
Utallige er beretningerne om, hvor overraskende for dem det er, at de går psykisk i smadder, når de møder krigens virkelighed - som om de ikke havde fået at vide, at det er sådan det går, før eller senere.
Og nu dette med forventningerne om, hvad der venter dem, når de kommer hjem. Har de intet hørt om hjemvendte soldaters frustrationer? Har man ikke fortalt dem om, hvordan hjemvendte fra mange krige overraskes af, at samfundet aldeles ikke står parat med åbne arme? Der er ellers erfaringer nok at tage af: Første og anden verdenskrige (tænk på Georg Grosz' tegninger fra efterkrigstidens Berlin), og Korea- og Vietnamkrigene - for eksempel.
Hvor godt orienteret bliver de unge frivillige egentlig om soldaternes vilkår, inden de med våben i hånd drager ud "for at gøre en forskel"?

Thomas H. Pedersen

Hvis man bliver udsendt og bliver overrasket over det som sker og kan ske så har man sgu sovet i timen. især når størstedelen af træningen går på at finde miner og yde førstehjælp til såret. Folk er godt nok informeret inden de tager afsted.
desuden har vi fordrag bla. med et såret soldat som var blevet skudt i hovedet inden vi tog ud på hold 7. derudover er der masser af fordrage og andet om de bivirkninger osv. der kan være ved at blive udsendt.

Soldater lever ikke i en fantasi verden men du kan aldrig træne realistisk nok til krig eller at se dine kammerater såret selvfølgelig vil nogen opleve det som et shock

Marie Spliid Clausen:
Det er glad for at hører så er det godt jeg er "gammel" i tjeneste ;)

Der er ikke nogen soldater der ikke ved hvad de går ind til ved at blive udsendt.
Jeg skal af sted til februar, og vi har fra dag ét fået af vide at vi både kan blive dræbt, lemlæstet eller sindssyge af det. Vi har fået hørt tidligere udsendte soldater fortælle om deres oplevelser dernede fra, hvor det bestemt ikke er alle der egner sig som godnathistorier. Forsvaret prøver ikke på at hjernevaske og bondefange nogen som helst til at komme af sted, selvom det åbenbart er en ret udbredt opfattelse blandt krigsmodstandere. Folk ved hvad de risikerer, og de som hen af vejen finder ud af at det alligevel ikke er noget for dem, vælger derfor også at stoppe.

Det er ikke så mærkeligt at folk får et psykisk knæk af at blive modtaget med skældsord og foragt, når de kommer hjem efter et halvt år under forhold som de fleste ikke ville kunne forestille sig. Det burde da høre med til almindelig opførsel at man opfører sig ordentligt over for hinanden. Også selvom man er uenig med det de laver.

Brian Pedersen:
Eller også er de bare villige til at tage den risiko for at kæmpe for noget de tror på. I stedet for bare at sidde foran sin computer og håbe på at verden bliver bedre af sig selv.

Marie Spliid Clausen:
Nej ikke nødvendigvis. Folk må sgu helt selv bestemme om de vinke med Dannebrogsflag i gaderne eller ej. Jeg mener at man med hjemkomstparaderne og flagdagen den 5. september har fat i det rigtige. Og der er ikke nogen der behøver deltage hvis de ikke er enige. At man så måske skal overveje ikke at lade det gå ud over soldaterne, som du siger, ved at stille sig til at demonstrere foran soldaterne, men i stedet gøre det foran Christiansborg hvor politikerne sidder, er noget andet. Det første er sgu bare lidt at trampe på soldaterne og deres familier, som bare er glade for at de er kommet sikkert hjem.

Så er der også dem som vælger at råbe ting efter folk med uniform de ser på gaden. Jeg har ikke selv været ude for det, men kender mange der er blevet kaldt de mest modbydelige ting af folk nede i Brugsen, eller på gaden - folk de aldrig har mødt før, bare fordi måske er på vej hjem fra arbejde, og derfor ikke har fået skiftet til civilt tøj endnu.

Jeg føler ikke at jeg bliver brugt som et skjold af nogen. Jeg har mine egne meninger og holdninger, og træffer selvstændigt mine valg i livet derefter. Og hvis en politiker nogensinde brugte mig til sin egen fordel, på en måde jeg ikke var enig i, skulle jeg nok lade ham/hende vide det.

Tom W. Petersen

Emil Arenholt
Jeg forstår på dig, at de, der har valgt at drage i krig, bliver grundigt underrettet om, hvad de kan vente sig, før de tager afsted, så at de ingen illusioner har.
Og at de alligevel bliver overraskede og får psykiske knæk, når de oplever det i virkeligheden.
Troede de alligevel ikke på det, de fik at vide - er det det, du mener?

Anne Marie Pedersen

Den artikel er en omgang rod. Traumer opstår ALTID først når en ekstrem situation normaliseres. Det er da ikke kun for soldater, at den slags er gældende. Fair nok, at man skal inddrage familien mere. Selvfølgelig.

Men man kan da ikke regne med som en selvfølge, at alle andre skal have en forståelse for soldater. Det er ikke alle, som synes, at det var skide smart, at sende soldater ud til lande langt væk og starte krige.

Måske skal man ikke forvente at unge mennesker skal kunne forstå al politik. Men så må man i det mindste respektere, at vi har forskellige opfattelser af, hvad der er moralsk rigtigt.

Thomas H. Pedersen

Tom:
Der er fok som kan få psykiske skader af at være postmand i Kosovo på et hold hvor der absolut ikke sker en skid. du kan ikke vide hvordan du reagere uanset hvor meget træning du får. selvom du har læst førstehjælp kan det godt give et psykisk knæk hvis du kører galt og din ven dør eller bliver invalid i ulykken, det var nok ikke lige det du havde regnet med da du satte dig ind i bilen men sådan er det.
Det kan også været det kultur chok at kommer hjem igen hvor folk brokker sig over alt og råber og skriger hvis de ikke får deres vilje.

Martin Svendsen

Når legalt mord er ens profession, må man vel forvente en hvis mængde misbilligelse fra mennesker omkring én. Det må man leve med, også selv om det kan virke urimeligt, set i lyset af den indsats man har gjort for at gøre lande som Irak og Afganistan til de herlige steder, de er i dag.

Man kan ikke undgå at blive mærket af det psykisk når man befinder sig i en krigszone i 6 måneder. Men man kan forebygge og behandle, så der er færre der får varige mén. Hvilket også er tilfældet i dag i forhold til for 10 år siden.
Desuden kan man træne alt det man vil forud for en udsendelse, men som Thomas H. Pedersen siger, kan man aldrig forberede sig 100%. Man ved først hvad det er når man står i det.
Men hele artiklens pointe er jo, at langt de fleste kommer hjem og er blevet mærket af det psykisk. Men at det for langt de flestes vedkommende er en fase de bare skal igennem. Og at det er de færreste herhjemme der forstår netop dette.

Hvem vil egentligt drage i krig - medmindre at der absolut intet alternativ synes at være - velvidende at det med stor sandsynlighed vil skade én for livet? Og selvom vel kun de allerfærreste forventer at krigsdeltagelse er glorværdigt og vederkvægende, så vil jeg tro at langt de fleste soldater skaber indre konsonnans via fortællingerne/myterne om den farlige fjende, den nødvendige krig, pligen til at forsvare de rette værdier samt æren i sejrens time. I tilgift bidrager det nære kammeratskab, sammenholdet, spændingen og de militære udfordringer som afledning fra bevidstgørelsen af hvilke langsigtede konsekvenser krigsdeltagelsen har. Nyttig idioti, kunne man vel i korte termer kalde fænomenet.

Thomas H. Pedersen

Martin Svendsen:

Jamen vi er også glad for den kæmpe indsat vi har gjort i Irak og Afghanistan og det er en skam du ikke kunne tage forbi og se hvad medierne ikke gider rapportere op da succes historier ikke sælger kun død og ødelæggelse..

Thomas H. Pedersen

For mig selv havde jeg det lidt psykisk dårlig efter at tage 3 gange Irak næsten i rap og jeg havde brug for en pause. det som knækkede mig var at komme tilbage til det civile verden og opleve hvordan det stod til i Danmark og hvor respektløse for er overfor hinanden bla. overfor lærere på HF men også over for soldater. jeg gik til psykolog og fik det bedre. men den bedste kur for mig var da jeg kom til Afghanistan det var mange år siden jeg havde haft det så godt. og ja jeg er sgu stadigvæk stolt af både det arbejde jeg har lavet i Irak og Afghanistan. men det vil i aldrig opleve eller komme til at vide hvad vi har gjort da størstedelen af jer alligevel er fyldt med fordomme og had til en verden i ikke kender.

Thomas H. Pedersen

Martin Svendsen:
Forresten hvor mange procent af soldater har slået ihjel på deres udsendelse og hvor mange af betjentene herhjemme har slået ihjel altså politiet træner også til at skyde folk?.

Martin Svendsen

@Thomas H. Pedersen: Kender ikke tallet på hvor mange afganere og irakere der er blevet slået ihjel af danske soldater, men kunne rigtig godt tænke mig at vide det. I medierne tales der altid kun om hvor mange danskere der har måtte ladet livet.

Så vidt jeg kan søge mig frem til ligger antallet af dokumenterede dræbte som følge af den vestlige koalitions operationer i Irak på omkring 100.000,

Det er rigtigt, man hører ikke så meget om de positive ting danskere udretter, og det er ærgeligt hvis medierne ikke evner af give en balanceret dækning. Aner faktisk ikke om der findes nogen permanente, positive resultater vi kan takke den danske hær for. Kunne være interessant at høre om nogen!

henrik hansen

@Thomas H. Pedersen: @Thomas H Pedersen: Er du helt klar over, hvad det er, du er stolt over? At have slået Afghanere og Irakere ihjel…for hvad? Demokrati? Så kan jeg underrette dig om, at demokrati ALDRIG kan komme ud af krig…det vokser ud af dialog…det er hele forudsætningen for demokratiet! Var det masseødelæggelsesvåbene i Irak, der er årsagen til din ”stolte” indsats i Irak?

Var det Bin Laden i Afghanistan? Hvor ligger beviserne for BL’s meddelagtighed i 9/11? I så fald, hvad skulle begrunde invasionen af Afghanistan at amerikanerne ville have fat i BL. Talibanstyret havde sagt, at de ville udlevere BL, hvis amerikanerne kunne bevise hans medansvar i 9/11
Hvad var grunden til, at du og mange andre danske soldater (højst sandsynligt) slog ihjel i Irak og Afghanistan?
Jeg synes, det er oprigtigt synd for dig, Thomas, at du er blevet ”offer” for en sindssyg regerings iver på at blive bedste venner med USA. Men vi er nu engang ”herre” over vores eget liv….og må derfor tage konsekvenserne af de handlinger, vi foretager på baggrund af selvstændige valg, og selvom du er stolt over dit ”arbejde” i Irak/Afghanistan, ser jeg dig som en medskyldig i folkemord! Men bare rolig, Thomas…..i overført betydning er alle vi danskere jo medskyldige, da vi jo er medansvarlige for den siddende regerings politik (de ”repræsenterer" jo flertallets holdninger, ikke sandt?…det er jo essensen i repræsentativt demokrati) og dermed i deres forbrydelser, da et flertal jo er blevet ved med at stemme på dem trods de begåede forbrydelser i Irak/Afghanistan.
Jeg skal ikke støtte op om nogen som helst ”battlemind-forståelse”....Det burde ikke være muligt at nogen skulle kunne slippe ustraffet fra de forbrydelser af den art, der er begået i Afg + Irak…Det gælder både soldater, regering samt en samtykkende dansk befolkning.
Så endnu en gang: Nürnberg NU

Tom W. Petersen

Emil Arenholt
Du skriver, at "..langt de fleste kommer hjem og er blevet mærket af det psykisk. Men at det for langt de flestes vedkommende er en fase de bare skal igennem."
Hvorfra ved du, at disse psykiske mærker (som jeg ville kalde skader) kun er en "fase", og at det ikke er varigt? Er det noget, du tror (eller håber), eller er det noget, du ved?

Thomas H. Pedersen

Ja jeg er tydeligvis mere klar over hvad der er sket i Irak og Afghanistan end du har og nej jeg havde taget ud selvom det havde været enhedslisten som var regeringen i DK.
Du skal ikke have ondt af mig jeg er ikke et offer hvis du tror det.
Det jeg er stolt af er når jeg med mine egne øjne kan se at jeg har hjulpet andre mennesker i nød og nogle gange er det ved at slå andre mennesker ihjel folk som vil dem ondt og nej det er skam ikke propaganda men de lig vi har fundet i vejkanten i Irak og lokal befolkningen som har fortalt os. faktisk har når politikerne blandet sig skadet det mere i de områder danskerne har været....

Jeg ved godt at du aldrig vil forstå hvad vi har gjort og du er også pisse ligeglad kan jeg læse på din tone og ordvalg.. men kom da endelig med beviser for hvilken forbrydelser som danske soldater har lavet og er skyld i.
Igen jeg er stolt af det arbejde jeg har gjort i Irak og Afghanistan som kampsoldat ved fronten. jeg ved hvad jeg har lavet og gjort for andre mennesker hvad har du nogensinde gjort for andre og lad nu være med at komme men den idiotiske svar " jeg har aldrig slået nogen ihjel" ved du hvad? det har jeg heller ikke selvom jeg har været ved fronten... ihvertfald ikke hvad jeg ved ;).

Er det ikke Haag man ryger til.. nå nok om det

Thomas H. Pedersen

Tom W. Petersen:
"Hvorfra ved du, at disse psykiske mærker (som jeg ville kalde skader) kun er en “fase”, og at det ikke er varigt? Er det noget, du tror (eller håber), eller er det noget, du ved?".

Der er selvfølgelig nogen hvor symptomerne bliver ved men de fleste har problemer med at sove, slappe af, lys forskrækket osv. osv. og hvis de ikke er forsvundet i løbet af 3 måneder så burde man overveje at søge læge. jeg kan ikke huske dem alle i hovedet men vi får en folder om det. jeg kan se om jeg kan finde den.

henrik hansen

@ Thomas H. Pedersen: Nej, Thomas, jeg er ikke ”pisse ligeglad”….forstår ikke hvordan du kan komme til den konklusion ud fra hvad jeg skriver? (”Men det bedste forsvar er vel et angreb”….i fodbold og/eller militærterminologi..?) Tværtimod, jeg er flov over at tilhøre et folk, der i sin selvtilstrækkelighed har sat sig op på en guddommelig trone (”herrenfolk”) og kigger udover verden, som om vi havde fundet de vise sten og derfor kan tillade os at dømme alle mulige andre lande til død og ødelæggelse. Nürnberg er symbol på den retfærdige rettergang mod de ansvarlige for Hitler-Tysklands forbrydelser. ICC-domstolen symboliserer noget andet….det vil jeg ikke komme ind på her!

Anders Jensen

Det er ikke svært at være soldat. Det er heller ikke svært at være civil. Men skiftene (begge veje) kan være svære.

Hvis i virkelig er interesserede i at vide noget noget reaktioner/faser/traumer vil jeg anbefale den i artiklen nævnte bog. Selv om den er skrevet af en oberst, er den faktisk ganske sober. Den kan være lidt tung gr. fagligheden, men det der IMHO er med til at give den værdi er de citater fra danske soldater der er i den. Er vist nok i øvrigt lige udkommet i en ny og lettere revideret udgave.

Det jeg har det svært ved, er folk der sidder og øffer uden selv at yde en indsats eller bare sætte sig ind i tingene. Dette uanset om det gælder den danske indsats i f.eks. Afghanistan, sult i Østafrika, sundhedsvæsenet, folkeskolen eller.....

Thomas H. Pedersen

Nu er jeg meget historie interesseret så jeg ved udemærket hvad Nürnburg er for noget.
Og hvad mener du med herrerfolk? Der er sket fremskridt i både Irak og Afghanistan som ikke har været der de sidste 30 år men jeg skal nok lade være med at kede dig. og jeg syntes du skal udvide din horisont og kommer over dine fordomme, jeg ved det er svært for mange, men prøv det og du vil blive et meget bedre menneske.

henrik hansen

@ Thomas H. Pedersen. I øvrigt Thomas, jeg HAR ondt af dig og alle dine soldaterkammerater, der har fået ødelagt resten af jeres liv for at tjene nogle højere magter, der alene har tænkt i økonomiske og/eller geostrategiske gevinster. Men jeg har allermest ondt af Irakerne, Afghanerne og Pakistanerne, der har måtte lade livet i Vestens desperate forsøg på at fastholde en forældet imperial tankegang.

Niels-Holger Nielsen

Thomas H. Pedersen

I hvilke tilfælde synes du, at krig er en god løsning på modsigelser?
Har du overvejet, at vores krig i fjerne egne, kunne være imperialisme og et forgæves forsøg på at opretholde en uretfærdig verdensorden? Har du overvejet dit personlige ansvar med hensyn til at leje din krop ud til at sikre Danmark olie og andre råstoffer langt ud over hvad der tilkommer samme stat set ud fra et lighedsmæssigt synspunkt? Hvorfor synes du, at du tjener dit fædreland ved at gå i krig?
Min opfattelse er, at alt for mange af jer er mere glade for at deltage i krig end for at forstå hvad krig handler om, og hvorfor I påføres traumer, som vi er mange, som gerne vil hjælpe jer udover.
Når vi er mange, som mener, at I fører en forkert kamp, så er det fordi vi ikke deler jeres politiske vurderinger. Har du nogle politiske vurderinger?

Thomas H. Pedersen

Faktisk så håber jeg at Danmark får olie eller andet ud af det ud af vores imperialistiske krige så vores og hele verdens samfund kan komme op og kører igen.

spøg til side, jeg ved ikke om jeg tjener mit fædreland ved at gå i krig men jeg tjener mine kammerater som har valgt samme erhverv som mig og jeg tjener de borgere som er de lande hvor vi bliver sendt hen uanset om det er Irak, Balkan eller Afghanistan. der er en grund til de er glade for os de steder, men som alle andre vil de gerne styre deres eget land. så jeg tvivler på jeres verdensorder og imperialisme snak men fair nok hvis det er det som får jer op om morgen.
Eftersom jeg har været i krig forstår jeg krig meget bedre og bare fordi du har været udsendt får du ikke traumer, det er gammel strøm at du får det af at være udsendt, jo der er nogen som får det og dem skal vi ikke glemme.
Jeg har ikke nogen politisk vurdering da jeg syntes der er ligeså meget lort på højre side som venstre. der findes ikke en ordenlig politikere i DK.
Jeg har smidt de religiøse og politiske lænker af mig da jeg har set og hørt hvad de gør ved folk ude i verden men hvis der er nogen trøst så bliver jeg kaldt for kommunist og socialist i forsvaret af nogle af mine kollegaer.

Thomas H. Pedersen

Henrik Hansen:
Jeg takker meget for at du føler for os soldater af hele mit hjerte tak skal du have verden har brug for mennesker som dig der spreder kærlighed til andre end dem som har samme hudfarve, kultur, politisk overbevisning eller arbejde som dig. det er god karma!. på vegne af de imperialistiske og amerikanske lejesvende siger jeg tak!

Niels-Holger Nielsen

"Jeg har ikke nogen politisk vurdering da jeg syntes der er ligeså meget lort på højre side som venstre."

Er du så i krigen for krigens skyld?

Thomas H. Pedersen
Du har tydeligvis taget skade af hvad du har oplevet som soldat, du har i al fald mistet din sunde dømmekraft.

henrik hansen

”jeg ved ikke om jeg tjener mit fædreland ved at gå i krig, men jeg tjener mine kammerater som har valgt samme erhverv”…..”Jeg har ikke nogen politisk vurdering da jeg syntes der er ligeså meget lort på højre side som venstre.”
Thomas….Jeg synes, at det, du skriver, har givet mig en god fornemmelse af, hvordan sådan nogle unge knægte som dig tænker (jeg fornemmer, at du ikke er ret gammel, Thomas…?!). Det vil jeg også takke dig for. Det er værdifuld information for mig.
Du er upolitisk, ser krigen som et ”job”. Undskyld mig, Thomas, men der er et skræmmende perspektiv i det, du skriver. Hvordan tror du, at du havde handlet i et Hitler-Tyskland?
Hvad tænker du egentlig om en aktion a la Breivik?
Du kan blive en god lejesoldat!
For din egen skyld, Thomas, du har brug for hjælp! Det er ment af et godt hjerte!

Lars R. Hansen

Ikke just ny viden - men tillykke med Ph.D.'en!

"Én time til familien"

Ved pårørendearrangementerne sker der blot en generel orientering - herunder om hvordan pårørende kan komme i kontakt med forsvaret - og hvilke støttemuligheder forsvaret tilbyder.

Her er altså ikke tale om - én time og så er det slut, men blot en introduktion - sådan de pårørende efterføldende ved hvor de kan søge støtte og vejledning.

Tom W. Petersen (m.fl.)

Jeg tør godt sige - at der ikke er en eneste, som ikke er bekendt med faren for liv, førlighed og sind ved en udsendelse - og fra forsvarets side gøres der intet forsøg på at skjule denne fare, tværtimod.

Men som nævnt af EA og THP - kan man ikke vide, hvordan man tager det - førend man oplever det på egen krop.

Der er heller mange - som forventer eller kræver, at samtlige landsmænd står klar til at modtage de hjemkomne som helte, men at blive kaldt alt fra imperialismens morderiske lejesoldater til vildledte stakler - er der jo ingen mennesker som bryder sig om.

Martin Svendsen:

"Når legalt mord er ens profession, må man vel forvente en hvis mængde misbilligelse fra mennesker omkring én"

Nu er pacifisme jo ikke så udbredt endda - så man skal vel nærmest selv opsøge lige sådan en misbilligelse - men jo, det må man da i så fald leve med.

Og som du selv bemærker - er både Irak og Afghanistan blevet bedre steder at leve efter de internationale interventioner - fx. er mere end fem millioner afghanske flygtninge vendt hjem efter talibanregimets fald.

Hvad angår dræbte - så er det overvejende irakere, der slog og slår irakere ihjel - ikke internationale styrker - det samme gør sig i vidt omfang gældende i Afghanistan.

Det skal dog sige - at interventionen i Afghanistan samlet set har sparet mange liv - i kraft af udviklingen på de sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige områder. Alene det markante fald i børnedødeligheden overstiger (langt) antallet af dræbte i konflikten.

Niels-Holger Nielsen:

"Har du overvejet, at vores krig i fjerne egne, kunne være imperialisme og et forgæves forsøg på at opretholde en uretfærdig verdensorden?"

Der skal nok være nogle få med så forskruede verdensbilleder - at de regnede Talibanregimet og Saddamregimet som værn mod en mindre uretfærdig verdensorden - eller de internationale indsatser i Irak og Afghanistan som imperialisme - men sådan nogle fantaster med paroler fra 1890'erne finder man ikke rigtig i hæren.

NHN:"Er du så i krigen for krigens skyld?"

Kan du ikke læse?

Henrik Hansen (m.fl.)

Hvad galt skulle der dog være ved være dansk soldat - uden at have en klar højre- eller venstre politisk holdning til tilværelsen? Og i det konkrete spørgsmål om deltagelse i Irak eller Afghanistan - bygge sin holdning på ens egen erfaringer, der viser at det nytter frem for hvad venstre eller højrefløjen har bestemt sig for er den rigtige holdning i sagen?

Tager du sådan på vej - fordi du ikke selv kan tænke selvstændigt længere eller tage stilling til et spørgsmål - førend din fløj har fortalt dig hvad du skal mene?

Henrik L Nielsen

@ Henrik Hansen

At kalde retsagerne ved Nürnberg for retfærdig rettergang er vist ikke helt retfærdigt. Misforstå mig ikke, jeg har ikke ondt af de dømte. Men jeg synes måden retsagerne blev kørt på var ganske uforsvarlige og utilstedelige til trods for situationen de opstod i. Der var ingen regler for bevisførelse ligesom stort set alle andre aspekter af "rule of law" var tilsidesat. Retsagerne var ikke meget andet end en symbolsk handling til at vise befolkningen hvordan nazisterne var.Tillige var der ingen forfølgelse af allierede forbrydelser. Læs gerne Hannah Ahrendt, Danilo Zolo eller Green & Ward.

@ Thomas H. Pedersen

Nu aner jeg intet om de faktiske forhold som du har været udstationeret under, ligeså lidt som jeg ved om dig ud over hvad du skriver her i tråden.

Du skriver: ".....jeg ved ikke om jeg tjener mit fædreland ved at gå i krig men jeg tjener mine kammerater som har valgt samme erhverv som mig og jeg tjener de borgere som er de lande hvor vi bliver sendt hen uanset om det er.......".
Det forstår jeg langt hen ad vejen. Men det giver mig nu engang kuldegysninger. Især når du så siden skriver: "Jeg har smidt de religiøse og politiske lænker af mig da jeg har set og hørt hvad de gør ved folk ude i verden...."
Kære Thomas, jeg aner ikke hvad du eller andre danskere har gjort under udstationeringer. Men det er ifølge en hel del kriminologer, psykologer osv. lige præcis den slags holdninger blandt andet der gjorde det muligt for Nazisterne-Japanerne-Hutuer/Tutsier, you name it, at få soldater og andre til at gøre hvad de gjorde. Igen, jeg siger ikke du eller dine har gjort noget som helst forkert. Men tankesættet er ekstremt farligt. Jeg kan anbefale dig at læse Green and Ward, $tate Crime, Governments, Violence and Corruption, 2004. Især kapitel 10. Men gerne 7-10. Ligeledes læs Kelmen and Hamilson, Crimes of Obedience, Toward a Social Psychology of Authority and Responsibility.

Igen, jeg aner intet om hvad der er sket ude i verden for dig og dine, og jeg tror gerne der er dem der er taknemmelige. Og jeg har ingen grund til at betvivle at du er en helt reel fyr. Men de to sæt af tanker du der udtrykker, dem er der i store dele af kriminologernes og andre fagområders forståelse grund til at være påpasselig med. Jeg siger ikke du skal stoppe som soldat, det er op til dig, jeg ønsker blot at give dig en større forståelse for hvordan mennesker i dit erhverv er blevet til uhyrer. Kun gennem forståelse kan man helt sikkert undgå at falde igennem.
Mvh Henrik

henrik hansen

@Lars R Hansen: Jeg synes det er skræmmende at læse dit forsvar af krigene i Afghanistan og Irak. Der er mange ting i det du siger, men jeg vil blot nævne nogle få ting:
”Det skal dog sige - at interventionen i Afghanistan samlet set har sparet mange liv - i kraft af udviklingen på de sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige områder.”
Det er nok noget af den mest kyniske betragtning, jeg har læst længe! Internationale konventioner eller for sags skyld almindelige etiske overvejelser tilsidesættes, fordi interventionerne samlet set har sparet liv…..!!! Puha!! Det kan legitimerer mange fastoide interventioner i fremtiden….som eks.
” Og som du selv bemærker - er både Irak og Afghanistan blevet bedre steder at leve efter de internationale interventioner”
Det må være din joke?? For nogle år siden var mere end 4 millioner irakere flygtet. En undersøgelse fra Irak fra 2007 viste af 86% af den irakiske befolkning, at én i deres familie skulle blive offer for vold. Ikke uden grund har ex-præs J. Carter udtalt, at Irak-invasionen vil gå over i historiebøgerne som en større fejltagelse end Vietnam-krigen. En FN rapport fra 2007 to millioner børn i Irak havde brug for hjælp. De var fejlernærede, uden skolegang, og er i risiko for både sygdomme og vold
” Hvad angår dræbte - så er det overvejende irakere, der slog og slår irakere ihjel - ikke internationale styrker - det samme gør sig i vidt omfang gældende i Afghanistan.”
Du må så spørge dig selv, Lars Hansen, om de også gjorde det inden invasionerne….?
I det hele taget må du vel spørge dig selv, hvad de ”legitime” årsager til invasionerne var…?
” Der skal nok være nogle få med så forskruede verdensbilleder - at de regnede Talibanregimet og Saddamregimet som værn mod en mindre uretfærdig verdensorden - eller de internationale indsatser i Irak og Afghanistan som imperialisme - men sådan nogle fantaster med paroler fra 1890’erne finder man ikke rigtig i hæren”
Dvs at iflg dig, Lars Hansen, så er FN-konventionerne at betegne som ”paroler fra 1890’erne”?
Det handler ikke om, hvorvidt Taliban- eller Saddamregimerne var ”retfærdige”….Hvis det stod til det, ville jeg da personligt give dig ret, men min personlige holdning…eller USA/DK’s samlede ”personlige” holdning er fuldstændig underordnet det sæt af internationale reglgster, der er skrevet ned i FN’s konventioner. Hvis ikke dette respekteres, kan vi ikke føle os sikker på noget som helst
Og det er i virkeligheden mest det, der er situationen. USA har begået rigtig mange forbrydelser og handlet direkte imod internationale konventioner – både via direkte som indirekte interventioner. Det kan du læse om mange steder….bla som jeg foreslår i William Blums veldokumenterede bog ”killing Hopes”.
FN pagten fra 1945 slår netop staternes suverænitet fast, og selvom forskellige regimer synes meget uretfærdige, bliver vi nødt til at overholde internationale konventioner. Hvad du og dine mener om forskellige regimer er HAMRENDE ligegyldigt!! Og dertil skal jo siges, at USA jo om nogen har været med til at støtte rædselsregimer, så længe de blot ikke har samarbejdet med USA. Ligesom det er var USA der samarbejdede med Mujahidinerne mod russerne i sin tid…trods alle mulige advarsler fra mange sider om det farlige aspekt ved dette! Etc etc…
” Hvad galt skulle der dog være ved være dansk soldat - uden at have en klar højre- eller venstre politisk holdning til tilværelsen?” Det handler ikke om fløj-politisk stillingtagen. Thomas refererer til det at være soldat som et ”job”.
Thomas skriver: ” jeg ved ikke om jeg tjener mit fædreland ved at gå i krig men jeg tjener mine kammerater som har valgt samme erhverv som mig og jeg tjener de borgere som er de lande hvor vi bliver sendt hen uanset om det er Irak, Balkan eller Afghanistan”
Thomas ”tjener sine kammerater, som har valgt samme erhverv”. Det handler ikke om ”fædreland” eller frihed, men at ”tjene kammeraterne”…Hvilke etik ligger der i dette? Berettiger det til at slå folk ihjel i fremmede egne af verden?`Tjener har borgerne i de forskellige lande? Er alle dem, som begår modstand mod invasionsstyrkerne så at betegne som ”ikke-borgere”? Var modstandsbevægelse i DK så også at betegne som ”ikke-borgere” (de er jo i danske historiesammenhæng helte). Hitler betegnede jo som bekendt også de danske modstandsfolk som ”terrorister”.
Så det handler ikke om fløj-politisk stillingtagen….men en etisk stillingtagen, for det skal jo huskes, at at ingen tvinges til at deltage i disse krige!
Og der er det altså nemt at forgøjle unge mænd med idéer som ”at tjene borgere i andre lande”.
Jeg har også læst mig til, at mange unge soldater oplever det som et ” kick” at komme ud i krig. Er der noget mere sindsygt??....Eller rettere, afspejler det ikke et sindsygt samfund?
Så Lars, mine politiske tanker er fuldstændig underordnet i denne sag….det drejer sig alene om etiske overvejelser!
Iøvrigt: jeg er ikke pacifist

henrik hansen

Undskyld...lille fejl: "så længe de blot ikke har samarbejdet med USA"...d.et skulle have været "så længe de blot samarbejder md USA"

Malena Hvid Larsen

Min kæreste kommer hjem fra Afghanistan i overmorgen. Og den gamle kliché med, at man får en helt anden person hjem end ham man sendte afsted, holder også stik her. 14-16 timer lange arbejdsdage, 7 dage om ugen, 6 måneder i streg, i ulidelig varme og med et endnu mere ulideligt stressniveau, tager på hvem som helst, også barske soldater.
Føler jeg mig godt rustet af Forsvaret til at tackle den udfordring det er at få en mand hjem der er kørt ned af stress? Føler jeg at jeg har alle de informationer jeg behøver for at hjælpe ham til at falde til ro og komme tilbage til en normal hverdag igen? Nej. Vil jeg derfor være i stand til at være "ambassadør" for, at battlemind er helt normalt? Nej, for hvordan skal jeg kunne forklare noget for familie og venner, som jeg ikke selv forstår? Og hvordan skal jeg kunne tackle endnu en svær situation med fuld overbevisning, når jeg ingen viden får, og selv er kørt fysisk og psykisk ned efter udsendelsen?
Inden udsendelsen troede jeg fuldt og fast på, at Forsvaret gjorde deres bedste, og satte alt i værk for, at de pårørende kunne være med til at tage os godt af vores elskede, omend på 5000 kilometers afstand. Jeg er blevet en hel del mindre naiv nu. De informationer vi får, begrænser sig til 2 tolv-siders pjecer fra Institut for Militærpsykologi, samt den times foredrag der er nævnt i artiklen, og det er simpelthen ikke godt nok. Selvfølgelig bliver de pårørende også bange, og selvfølgelig har vi ikke en jordisk chance for at reagere korrekt, endsige for at passe på os selv i en situation der meget hurtigt kan gå hen og blive meget destruktiv. Og jeg må desværre sande, at Forsvarets ringeagt for de pårørende stikker dybere, end blot de manglende informationer:
Da jeg henvendte mig til holdets kontaktofficer om nogen praktiske detaljer som ikke fungerede, fik jeg at vide, at jeg bare skulle være glad for at der ikke var nogen der var døde. Da jeg henvendte mig til Institut for Militærpsykologi fordi jeg var bekymret for min kæreste, og gerne ville have nogen gode råd og værktøjer, fik jeg at vide at jeg hellere måtte lade dem om at evaluere hvordan min kæreste havde det.
Oven på dét svar gjorde jeg som Hermione Granger: jeg gik på biblioteket. Hokus pokus, 5 minutter senere havde jeg fundet fagbøger nok til en måneds læsning om soldater og battlemind, om PTSD, hvad det er og hvad det ikke er, om stress og what not, og efter tre dages uafbrudt læsning, har jeg fundet omend ikke alle svarene, så i det mindste en ledetråd der stikker lidt dybere end psykologernes 24 sider.
Mit spørgsmål er nu: hvorfor er det mit job at trodse min kærestes arbejdsplads, og selv gå på jagt efter informationerne, når jeg ligeså godt kunne have fået dem af Forsvaret selv? Og hvorfor behandler Forsvaret os somom vi helst skulle ophøre med at eksistere i det halvandet år en udsendelse faktisk varer (6 måneder pre- og 6 måneder post- INTOPS er iflg amerikansk forskning den 'normale' tid det tager at akklimatisere sig)? Hvorfor nægter de at se os som en ressource?
Før Forsvaret ændrer drastisk i sin praksis ift de pårørende, er de ligeså langt fra at få os til at være de glade, stærke "ambassadører" de har brug for, som Nord- og Sydpolen. Jeg håber - i alle fremtidige udsendtes og deres pårørendes interesse - at de ændrer kurs snart.

henrik hansen:

du skriver:
"Det er nok noget af den mest kyniske betragtning, jeg har læst længe! Internationale konventioner eller for sags skyld almindelige etiske overvejelser tilsidesættes, fordi interventionerne samlet set har sparet liv…..!!! Puha!! Det kan legitimerer mange fastoide interventioner i fremtiden…."

"FN pagten fra 1945 slår netop staternes suverænitet fast, og selvom forskellige regimer synes meget uretfærdige, bliver vi nødt til at overholde internationale konventioner. Hvad du og dine mener om forskellige regimer er HAMRENDE ligegyldigt!! "

Hvornår vil man så kunne gribe ind i et land hvor der bliver begået folkemord, hvis ikke der er et FN mandat? Fx fordi visse lande i Sikkerhedsrådet nedlægger veto pga egne politiske interesser? Svaret er altså bare at læne sig tilbage og sige:
"nå det var ærgerligt, der er ikke noget vi kan gøre. lad os holde en tale og skrive nogle breve om hvor ærgerligt det er."
Hvis man bryder reglerne ved at rykke ind i et land, smide den religiøse fascist regering på porten og over de næste par år hæve levestandarden markant for en stor del af befolkningen, så er der noget grundlæggende forkert ved reglerne! Jeg siger ikke, at vi skal bombe alle vi er bare lidt uenige med tilbage til stenalderen, men der skal f**dme da være en mulighed gøre noget konkret i en situation som fx Afghanistan, Libyen - og Østafrika for den sags skyld.

Tove Andersen:
"Thomas H. Pedersen
Du har tydeligvis taget skade af hvad du har oplevet som soldat, du har i al fald mistet din sunde dømmekraft."

Det er sgu altid dejlig let at beskylde dem der ikke har den "rigtige" mening for at være syge i hovedet. Eller hjernevaskede. Stalin, Mao og Hitler plejede at sende den slags folk i genopdragelseslejr.

Lars R. Hansen

Henrik Hansen:

"Det er nok noget af den mest kyniske betragtning, jeg har læst længe! Internationale konventioner eller for sags skyld almindelige etiske overvejelser tilsidesættes, fordi interventionerne samlet set har sparet liv…..!!! Puha!! Det kan legitimerer mange fastoide interventioner i fremtiden"

Ved du ikke hvad kynisk betyder?

Og din udtrykte opfattelse af - at jeg skulle have brugt det forhold (sparet liv) som en legitimering (i den juridiske forstand) af interventionen må i højere grad tilskrives beskaffenheden af din fatteevne - end indholdet i mit indlæg.

HH:"Det må være din joke?? For nogle år siden var mere end..."

Din påstand forholder sig ikke til min ditto - et bedre sted at leve - ved at beskrive processen frem til den tilstand min påstand retter sig mod. Det forstår du nok?

HH:"Du må så spørge dig selv, Lars Hansen, om de også gjorde det [slog hverandre ihjel] inden invasionerne...?"

Ja - i begge lande var der igangværende konflikter, der kostede liv inden de internationale interventioner - omfanget var i det irakiske tilfælde på tidspunktet langt mindre, mens det modsatte var tilfældet i Afghanistan.

HH"Dvs at iflg dig, Lars Hansen, så er FN-konventionerne at betegne som ”paroler fra 1890’erne?"

Nej - jeg sigtede til påstandene om - Talibanregimet og Saddamregimet var et værn mod en mere uretfærdig verdensorden - samt at de internationale interventioner mod dem skulle være et udtryk for imperialisme - FN-konventionerne har jeg ikke udtalt mig om i denne tråd.

HH:"Det handler ikke om fløj-politisk stillingtagen. Thomas refererer til det at være soldat som et job"

Hvad det da også er - og igen kan jeg ikke se hvad galt, der skulle være ved at opfatte det som det det nu engang er - en profession.

Hvad folk så har af motiver for at vælge denne profession - er deres egen sag så længe de passer deres tjeneste - og personligt foretrækker jeg folk, der er indre motiveret med overvejende personlige mål for deres tjeneste - frem for eventuelle politiske idealister - de første er simpelthen mere stabile.

At du (m.fl.) så tilsyneladende mener - at folk skal have idealistiske motiver for deres tjeneste - vil jeg tilskrive en infantil romantisme, der mere hører hjemme i Hollywood end Helmand.

Thomas H. Pedersen

Henrik Nielsen:

tak for et lidt mere sobert indlæg end som mange andre. provokerende spørgsmål fortjener provokerende svar til nogle af de andre og man kan tydeligvis se hvad der venter os hjemvendte soldater af idiotiske kommentar og spørgsmål. igen vi må få gjort noget ved de fordomme som er omkring forsvaret og soldater som tydeligvis lever i bedste velgående.

Jeg mener nu ikke at det er noget galt i at jeg ikke tager afsted pga. en politiske eller religiøs overbevisning bla. har nazisterne og korstogene vist os hvordan de behandler andre mennesker som ikke har samme holdning eller religion som dem hvad der sker med dem.
Jeg føler selv at jeg har sluppet for nogle af de fordomme som man bla. ser herinde om andre mennesker fordi jeg ikke bedømmer dem på religion eller deres politiske overbevisning. du kan se at når folk hører jeg er soldat jamen så er jeg jo automatisk DF´er hader muslimer og elsker at slå ihjel. vi kommer ikke videre i vores samfund med alle disse fordomme og værst er at man ikke vil slippe deres fordomme og det kommer i sidste ende til at gå ud over vores samfund, og det gælder ikke kun fordomme overfor soldat men alle

Henrik Hansen:
Jeg er 28 så indenfor militæret er jeg ikke en ung knegt og jeg har 4 udsendelser bag mig.
Jeg skrev at jeg ikke ved om jeg tjener mit fædreland ved at tage ud at jeg føler mere for mine kammerater og de mennesker som jeg har hjulpet. de mennesker som er blevet skudt i Irak, Balkan og Afghanistan er skudt fordi de skyder igen eller planter bomber imod os. jo der er også blevet dræbt civile det kan ikke undgået i en krig.
Sjovt som soldater altid bliver sammenlignet med nazister under 2 VK.
Ja jeg har brug for hjælp det indrømmer jeg gerne, jeg skal have hjælp til at få mine skader overstået så jeg igen kan komme igang med det arbejde som jeg elsker men bare rolig ryggen er ved at være i orden igen så jeg er snart klar igen.

Marie Spliid Clausen:
Jamen havde jeg sagt at jeg bliver udsendt for at gøre en forskel så havde det også været galt, havde jeg skrevet at jeg blev udsendt for at hjælpe folk i nød så havde det også været galt, havde jeg sagt at jeg blev udsendt for at afprøve mig selv og mine militær færdigheder ja så havde det også været galt. det broderskab vi har i forsvaret betyder alt som kampsoldat og meget vigtigt da vi skal stole på manden ved siden af sig. jeg kom ikke med på hold 12 hvor jeg er venner med ca. 80% af dem fra chefen til yngste mand og det er hårdt ikke at være sammen med dem især hvis det sker noget dernede.
Selvfølgelig i den civile verden betyder sådan noget ikkke en skid, der har man andre ting som betyder mere.
Jeg har ikke slået nogen ihjel men ja det kan være svært at komme hjem og til civil men det har jeg heller ikke lyst til, jeg vil gerne være soldat ligeså længe jeg kan og jeg syntes at jeg er faldet godt til i samfundet igen selvom der stadigvæk er ting som frustrere mig som fordomme og det had i mellem os i Danmark.
I bliver ved med at kører i samme rille om at man bliver syg i hovedet af at slå ihjel men det gør man ikke, jeg har nogle kammerater som er velfungere selvom de har slået et andet menneske ihjel og er civil i dag, vi reagere forskelligt på forskellige sitatuationer, hvad du kan holde til kan være jeg ikke kan holde til.
Jeg ved udemærket hvilken valg jeg skal tage når jeg er udsendt og som du siger så er at slå ihjel et tabu her i vores kristen samfund.

Anders Jensen

Nu er denne tråd jo meget forventeligt ved at udvikle sig til en politisk diskussion for eller imod den danske indsats i specielt Irak og Afghanistan.

Derfor vil jeg bare gerne huske jer på, at artiklen omhandler de reaktioner hjemvendte kan få. Ikke det politiske eller folkeretslige grundlag for folketingsbeslutningerne.

I den forbindelse vil jeg lige gøre opmærksom på at indsatsen dækker andet end krudt og kugler.

Endvidere ligner reaktionerne dem, som f.eks. nødhjælpsarbejdere kan få når de kommer hjem. Argumentet om at soldaterne er selv ude om det, fordi de må forvente det, er jo således også et argument imod at folk drager ud som nødhjælpsarbejdere.

Imperialismeargumentet. Er nødhjælp så ikke også et tegn på imperialisme, som er med til at fastholde diverse lande i et afhængighedsforhold til, primært, vesten ?

Tom W. Petersen

Jeg synes, at det er godt, at denne diskussion om et så pinligt emne føres næsten uden at nogen betegner dem, de er uenige med, som dumme eller lignende. Næsten!
Jeg får i denne tråd et fint indblik i, hvordan frivillige soldater tænker; og tak for det.
Jeg kan fint forstå den tankegang, Emil Arenholt repræsenterer, når han siger: "Hvornår vil man så kunne gribe ind i et land hvor der bliver begået folkemord, hvis ikke der er et FN mandat? (…) Svaret er altså bare at læne sig tilbage og sige: “nå det var ærgerligt, der er ikke noget vi kan gøre. lad os holde en tale og skrive nogle breve om hvor ærgerligt det er.”
Det er SÅ fristende, når man er harm over ondskaben og forbrydelserne, at tiltage sig retten til at ordne forbryderne, når nu den lovlige magt ikke gør det. Vi kender det fra utallige westerns, Dirty Harry-film, etc. Og i biografen er det bare SÅ befriende at se, hvordan sådan en handlingens mand sætter tingene på plads - i det forenklede univers, sådanne scenerier foregår. Dem, vi holder med, dem, der tænker som os, har selvfølgelig pligt til at gribe ind. På film.
Og somme tider i virkeligheden viser det sig også, at det var godt, det blev gjort - set fra vor synsvinkel.
Men -
det er verdens farligste og mest forførende argument for lovløshed; for at den, der har styrken, kan tage loven i egen hånd. Det er udmærket, når det gøres af dem, der tænker som jeg - men når det er dem, jeg er uenig med, der gør det - så er det jo forbryderisk.
FN har vi præcis for at sikre, at der skal være stor enighed om at gribe ind overfor suveræne stater. Og det er det eneste værn, vi har, mod at stormagter bare gør, som de vil.
Hvad jeg finder uhyggeligt er, at nogle frivillige, der skal ud at bruge våben, kan finde det uinteressant at vide, hvilken politik det er de tjener med deres og andres liv og førlighed som indsats. Det synes jeg, er det vigtigste at have gjort sig klart.

Slettet Profil

Thomas H Pedersen skriver "ihvertfald ikke hvad jeg ved ;) ", altså at ha' slået nogen ihjel.

Er " ;) " en hentydning til, hvor heldig han er at han har det fede legetøj, så han slipper for at se fjendernes Lig? Hvis ja, så er det pænt afstumpet; hvis nej??? Hele mit "had" til den moderne krigsførelse er forklaret i den tænkning - Det er virkelighedsfjernt, ansvarsløst.

Det er ligesom dem, der overvejer at melde sig, for at "udvikle" sig selv - De sku' ha' en kærlig ”flad” og finde sig en hobby, der ikke går ud over alverdens folk.

Tom W. Petersen

Der var 10. juli 2010 et interview her i avisen med en hjemvendt frivillig soldat. Overskriften var: "Der går ikke en dag, uden at jeg tænker på den lille tøs." Men han kunne ikke længere, da han så, hvordan en dansk mortér havde smadret en fireårig pige.
Om hans motiver til frivilligt at gå i krig stod der:
“Jeg har altid villet være soldat. Fra jeg var helt lille, har jeg set krigsfilm, og senere læste jeg en masse om Anden Verdenskrig, en vildt fascinerede krig.”… “Jeg ville ud og hjælpe, ud og have en på opleveren.”… “Jonathan syntes ikke, det var svært at skyde på fjenden. ”
Det finder jeg meget uhyggeligt.

Da soldaterne fra Frikorps Danmark drog ud for at kæmpe for nazismen, var det med den socialdemokratisk ledede regerings fuld støtte og officererne fik endda overrakt medaljer af kongen inden afrejsen til Rusland.

Afrejsen var en festlig sag med march gennem Københavns gader, trompetmusik og massevis af dannebrogsflag.

Mens soldaterne var i krig vendte krigslykken imidlertid og det officielle Danmark skiftede derfor side og støttede derefter de allierede.

Det fik soldaterne fra Frikorps Danmark i den grad at mærke da de kom hjem, og de blev resten af livet behandlet som de lands forrædere de var.

Den samme skæbne vil overgå de soldater der har deltaget i NATOs beskidte krige i Irak, Afghanistan og Libyen.

Soldaterne må efterhånden lære at de ikke kan skjule sig bagved politikerne og regeringen, men selv personligt må stå til ansvar for det griseri de laver, når de deltager i regeringers plyndringstogter i andre lande.