Læsetid: 4 min.

Sundhedsstyrelsen anklages for forkerte påstande om selvmordstruede

Op til folketingsvalget i 2007 lovede næsten samtlige partier, at der skulle være en behandlingsgaranti på 48 timer til selvmordstruede. Men flertallet forsvandt, efter at Sundhedsstyrelsen slog fast, at behandlingsgarantien kunne få en negativ effekt til trods for at styrelsen ingen videnskabelige beviser har, lyder kritikken
Op til folketingsvalget i 2007 lovede næsten samtlige partier, at der skulle være en behandlingsgaranti på 48 timer til selvmordstruede. Men flertallet forsvandt, efter at Sundhedsstyrelsen slog fast, at behandlingsgarantien kunne få en negativ effekt  til trods for at styrelsen ingen videnskabelige beviser har, lyder kritikken
10. august 2011

I dagene op til folketingsvalget i 2007 kunne de forskellige partier knap nok overdøve hinanden med deres egne løfter om behandlingsgaranti inden for 48 timer til selvmordstruede.

»Det skal være helt fast praksis, at alle, der har forsøgt selvmord, omgående får en relevant behandling. Derfor bør der være sikkerhed for hurtig og intensiv psykisk hjælp til alle selvmordstruede,« sagde eksempelvis de konservatives tidligere socialordfører Tom Behnke (K) blot fem dage før valget. Han blev bakket op af både S, DF, EL, R og SF.

Men da lovforslaget i 2009 kom under behandling i Folketinget, bakkede både Konservative og Socialdemokraterne ud efter opfordring fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen frygtede nemlig, at »en behandlingsret inden for 48 timer vil kunne tilskynde f.eks. unge til at forsøge selvmord for at opnå hurtigere behandlingstilbud,« som det var formuleret i notatet. Et notat, som var bestilt af Sundhedsministeriet, og som i sidste ende betød, at behandlingsgarantien mistede sit ellers sikre politiske flertal.

Men nu kritiseres Sundhedsstyrelsen for at vildlede politikerne med udokumenterede påstande. For ifølge flere eksperter, er der intet videnskabeligt belæg for, at en behandlingsgaranti skulle tilskynde flere til at forsøge selvmord.

»Det er simpelthen noget vrøvl. Sundhedsstyrelsen har intet belæg for deres påstand, og tværtimod kan vi jo se på erfaringerne fra Psykologordningen, hvor man ligeledes er sikret psykologtimer, hvis du har forsøgt selvmord. Og vi har aldrig set en eksplosion i antallet af selvmordsforsøg af den grund,« siger formand for den landsdækkende anonyme telefonrådgivning Livslinien Morten Thomsen.

Tværtimod er der masser af forskning, der viser, at hurtig behandling redder liv, siger han og bakkes op af overlæge på Amager Hospital August Wang. Han har gennem de sidste fire år arbejdet på et forskningsprojekt, der netop kortlægger effekten af hurtig og vedvarende behandling til selvmordstruede.

Og heller ikke ifølge Wang er der noget videnskabeligt belæg for at sige, at en behandlingsgaranti ville få flere til at forsøge selvmord:

»Nej, sådan hænger det ikke sammen folk i den situation er meget sjældent så udspekulerede. Der er ingen undersøgelser, der påviser den sammenhæng, hvorimod der er masser af dokumentation for, at man reducerer risikoen for gentagne selvmordsforsøg, hvis man skrider ind med det samme.«

Styrelsen har et ansvar

Psykiatriordfører for Konservative Vivi Kier var én af dem, der lænede sig op ad styrelsens anbefalinger. Hun så ingen grund til at betvivle Sundhedsstyrelsens vurdering.

»Vi kan som politikere og menige borgere alle sammen have en holdning til noget, men når så fagkundskaben og i det her tilfælde Sundhedsstyrelsen siger, at det her kan have en negativ bivirkning, skal man jo lytte til det,« siger Vivi Kier.

Men netop fordi Sundhedsstyrelsen har den vægt, den har, bør dens anbefalinger være videnskabeligt funderet, mener psykiatriordfører for SF Özlem Cekic.

»Det svarer til at sige, at vi ikke skal tilbyde fedmeoperationer, for så vil folk spise sig tykke. Det er groft sagt, men Sundhedsstyrelsens udtalelse er for mig lige så absurd. Sundhedsstyrelsens ord har stor vægt, og når jeg får en anbefaling fra dem, går jeg altså ud fra, at den er funderet på lidt mere end blot en mavefornemmelse.«

Hun ønsker ikke at gisne om Sundhedsstyrelsens motiver til at anbefale noget uden videnskabeligt belæg, men sætter generelt spørgsmålstegn ved det rimelige i, at Sundhedsministeriet beder styrelsen komme med en vurdering midt i en politisk forhandlingssituation.

»Jeg kan undre mig over, at ministeriet spørger styrelsen, som så kommer med et svar, der, for at sige det mildt, virker absurd, og som ikke er sagligt funderet.«

'Ikke videnskabeligt'

Morten Thomsen fra Livslinien har siden notatet dukkede op under de politiske forhandlinger i 2009, forsøgt at få en henvisning fra Sundhedsstyrelsen til den videnskabelige dokumentation eller det faglige belæg for, at en behandlingsgaranti skulle medføre flere selvmordsforsøg. Men uden held. Afdelingslæge hos Sundhedsstyrelsen Marianne Jespersen forklarer, at det er, fordi den ikke findes.

»Vi har aldrig påstået, at der var nogen videnskabelige undersøgelser, der påviste den sammenhæng. Vi har blot sagt, at man kunne frygte, at hvis man indførte en tidsmæssig behandlingsret, at det kunne medføre en uhensigtsmæssig selv- mordstruende adfærd for at opnå et hurtigere behandlingstilbud, end hvad man ellers ville have mulighed for.«

Forhørte I jer hos nogle af de danske forskere, der har beskæftiget sig med selvmordstruede? Altså er der andre end jer selv, der ytret denne frygt?

»Nej, vi har ikke forhørt os hos nogen, men det er set i lyset af, at der generelt er en vis ventetid i psykiatrien. Hvis så man kunne forkorte sin ventetid ved enten at true med selvmord eller udvise selvmordstruende adfærd, så ville vi mene, at det ville få en negativ effekt,« siger Marianne Jespersen, som afviser, at der skulle være nogen politiske hensyn forbundet med styrelsens udtalelse: »Sundhedsstyrelsen laver udelukkende faglige overvejelser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage denne sag op. Det er uhyggeligt at nogle politiske beslutninger tages på baggrund af mavefornemmelser fra Sundhedsstyrelsen på opfordring fra Sundhedsministeriet og sundhedsministeren.
Et notat fra Sundhedsstyrelsen og andre skal have et videnskabeligt belæg ellers skal styrelser og ministerier svare, at de intet videnskabeligt bevis har for påstanden , men at det bare er en mavefornemmelse eller frygt, så kan befolkningen og herunder folketingsmedlemmerne selv bruge deres mavefornemmelse og argumenterer og vurderes for den .

Undskyld men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor mange andre beslutninger er taget med baggrund på mavefornemmelser fra en minister og dennes ministerium forklædt i et videnskabeligt skær.
Det mindste befolkningen kan forlange af det statslige embedsværk er at få et ærligt og velbegrundet svar og ikke en søforklaring , der passer til den siddende ministers politiske holdninger. Hvis ikke så er vi jo nået der til hvor embedsværket skal udskiftes med regeringen , så befolkningen og Folketinget ved at svar fra embedsværket ikke kan ses som neutrale og rigtige svar.

På meget personligt plan har jeg oplevet hvordan psykiatrien i Århus er sparet væk : Da der virkelig var brug for en klog, vidende og hurtig indsats, på intelligent medmenneskeligt psykiatrisk niveau (så kan man spørge om hvor en sådan i virkeligheden findes), - fejlede en psykiater så grundigt i sine svigt at det kostede et menneske livet.

Mavefornemmelser? R.R. I R. !!!!

Gorm Petersen

Det er OK at gå efter de falske selvmord - dem hvor folk ikke ønsker at dø, men bare udsende et råb om hjælp.

På den anden side må vi ikke glemme, at retten til selvmord netop er blevet ophøjet til menneskeret.

Det kan virke underligt at bede en regering arbejde på, at folk ikke udnytter en menneskeret.

Har samme Sundhedsstyrelse ikke efterhånden en række sager på samvittigheden, som burde få et nyt flertal til at se alvorligt på Styrelsens forhold og sammensætning. Det her er jo allerede i hampen. SF?...

Med venlig hilsen

Henrik L Nielsen

Jeg har forsåvidt ikke noget imod at styrelser og interesse organisationer blander sig i debatten med noget de formoder. Det er jo ikke alt det er forsvarligt at undersøge først. Jeg kan næppe se det forsvarlige i at styrelsen havde lavet et kontrolleret forsøg på effekten af dette tiltag. Men når der ikke er dokumentation for tesen, så burde styrelsen have gjort dette endog meget klart. Ligesom de skulle have gjort klart at de ikke havde spurgt andre. Måske politikerne skal have et kursus i at læse akademiske tekster. Så ville de klogestes af dem have lavet en lille note efter påstanden sigende: "reference mangler". Og så havde de fohåbentligt undersøgt det inden de stemte.