Læsetid: 3 min.

Sværere at fange forskningssnyd

Antallet af indsendte forskningsartikler er steget markant, samtidig med at det er blevet sværere at finde fagfolk til at kontrollere indholdet. Resultatet er, at der bliver publiceret dårligere og i værste fald mere uredelig forskning, advarer videnskabsredaktører
Antallet af indsendte forskningsartikler er steget markant, samtidig med at det er blevet sværere at finde fagfolk til at kontrollere indholdet. Resultatet er, at der bliver publiceret dårligere og i værste fald mere uredelig forskning, advarer videnskabsredaktører
17. august 2011

Kontrollen med forskningens kvalitet gennem fagfællers bedømmelse er ved at bryde sammen under presset fra det stigende antal artikler, tidsskrifterne får tilsendt. Samtidig kæmper de videnskabelige tidsskriftsredaktioner med at få forskerne til at bedømme artikler. Tilsammen øger det risikoen for, at der bliver publiceret dårligere eller direkte uredelig forskning, advarer flere tidsskriftredaktører.

»Der sker nødvendigvis et fald i kvaliteten, fordi forskerne i stigende grad føler sig presset til at sende flere artikler ind, fordi mange universiteter fordeler bevillinger efter, hvor meget forskerne publicerer. Derfor oplever vi oftere, at forskerne sender artikler ind, der er halvfabrikata, sjuskede, copy-pastede og i de mest ekstreme tilfælde direkte plagiat,« forklarer Søren Nors Nielsen, der er medredaktør for det videnskabelige tidsskrift Ecological Modelling.

På redaktionen for tidsskriftet om økologiske modeller er antallet af indsendte artikler steget fra 300 til 1.000 de sidste seks år, fortæller Søren Nors Nielsen.

Ved at drukne

Samtidig kæmper flere tidsskriftsredaktioner med, at det bliver sværere at finde fagfolk til at bedømme de videnskabelige artikler det såkaldte peer review.

»Vi får langt flere artikler af en langt dårligere kvalitet, og forskerne har mindre tid til at bedømme artiklerne. Derfor er vi ved at drukne. Det hænger ikke sammen,« siger Søren Nors Nielsen og forklarer, at det oftest er ganske unge forskere, der ikke nødvendigvis har den fornødne ekspertise, der står for bedømmelserne.

Claus Emmeche, der er lektor i videnskabsstudier på Københavns Universitet mener også, at tidsskrifternes situation gør det svært at fange svindel.

»Penkowa-sagen handler jo i høj grad også om, at der er blevet slækket på kvalitetskontrollen fra tidsskrifternes side. Situationen gør det utrolig svært at fange decideret svindel. Der kan i forvejen være mange grunde til, at svindel ikke fanges, fordi processen omkring videnskabelig publikation bygger på tillid til korrekte data, men hvis der også bliver sløset med fagfællernes gennemgang af forskning, så har vi et problem,« siger Claus Emmeche.

Mogens Henze, der er professor emeritus på Danmarks Tekniske Universitet og formand for publikationskomiteen for ti internationale tidsskrifter, gjorde allerede i 2005 opmærksom på problemet med det stigende antal videnskabelige artikler.

»Presset på forskerne om at publicere gør, at hvis ikke du er god nok, så snyder du,« siger Mogens Henze.

Ingen kredit

At bedømme sine fagfællers arbejde er en vigtig del af det akademiske arbejde, men det er ulønnet, og på mange arbejdspladser er det heller ikke længere meriterende at lave redaktionelt arbejde for de videnskabelige tidsskrifter, påpeger formand for Danske Videnskabsredaktører Jørgen Burchardt. Derfor er det blevet svært at finde kvalificerede forskere til at vurdere de indsendte artikler og finde redaktører.

»I dag bliver publicering jo målt og vejet. Selv om du er dygtig forsker, der har skrevet fem meget vigtige artikler, så er det antallet af artikler, du har skrevet, der tæller i regnskabet. Den udvikling betyder, at hele arbejdet med den videnskabelige kvalitet bliver forringet i de her år,« siger Jørgen Burchardt.

Hverken fra politikernes eller universiteternes side er der den store interesse for at støtte arbejdet med at sikre kvaliteten af videnskabelige artikler og bøger, mener Jørgen Burchardt.

»Universiteterne har interesse i, at forskerne får publiceret så meget som muligt, men alligevel er der meget få universiteter, der er interesseret i at støtte de videnskabelige tidsskrifter f.eks. ved at tilbyde kurser i redaktionsarbejde og arbejdet som peer reviewer,« siger Jørgen Burchardt.

Mogens Henze er enig i, at universiteternes holdning til de videnskabelige tidsskrifter er et reelt problem.

»Der er universiteter, der råder deres ansatte til ikke at bruge tid på fagfællebedømmelse, så de kan producere flere videnskabelige artikler, men det er meget usolidarisk,« påpeger Henze og råder tidsskriftsredaktørerne til kun at optage artikler fra forskere, der selv er villige til at bedømme videnskabelige artikler for tidsskriftet.

Kvalitetsstempel

Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede er bekendt med selv store internationale tidsskrifters problem med at finde folk til at bedømme forskningsartikler. Han er dog uenig i, at arbejdet ikke bliver anerkendt på universiteterne.

»Vi har fakulteter, der bruger tidsskriftarbejdet som et led i kvalitetsbedømmelsen af den enkelte medarbejde, ikke fordi man får ekstra løn for det, men det er jo underforstået, at bliver du brugt som bedømmer, så er det, fordi du er dygtig. Vi kunne nok godt synliggøre over for de enkelte medarbejdere, at det er vigtigt arbejde at deltage i,« siger Jens Oddershede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Varnich Blumensaat

Det er gentagne gange blevet videnskabeligt påvist, at kvantitative bevillingsystemer sænker kvaliteten af ethvert produkt. Fortæl et barn, at det får et stykke slik for hver tegning det færdiggør og se kvaliteten, tidsforbruget og omhyggeligheden falde til det absolutte minimum.

Vi er relativt rationelle væsner og selve definitionen på ordet 'rationel' er, at gå til verden på en optimerende facon. Problemet her er så blot, at resultatet af optimeringen er knapt så optimalt, fordi det ikke bliver afbalanceret af en vurderingsinstans der kan påvirke feedbackmekanismen mellem produktion og belønning.

Lad os give de, der mener at universiteterne skal modelleres efter det private erhvervsliv, en stor hånd.

@Rasmus Blumensaat:
Ja, det er rigtigt set. Når du kvalificerer det som at vi er "relativt" rationelle, er dette også korrekt. For heldigvis er vi ikke 100% instrumentelt målrationelle (for at bruge Max Webers begreb) men også i mange sammenhænge værdirationelle, og i denne sag er det de videnskabelige værdier og normer for god kvalitet, som støder sammen med mere bureaukratiske formål om pointgivning efter antal artikler.

Søren Nors Nielsen skrev et notat med flere detaljer om sagen, som jeg har introduceret, begge dele kan ses her:
http://professorvaelde.blogspot.com/2011/09/liberal-forskningspolitik-fr...