Læsetid: 3 min.

Syge børn venter, mens senge står tomme på privathospitaler

Psykisk syge børn står på venteliste i mange måneder, til trods for at privathospitaler tilbyder at behandle dem nu. Samtidig oplever psykologer, at flere forældre betaler støtte af egen lomme
Når behandlingsgarantien er der, bør behandlingen også finde sted. Også hvis det kræver, at det sker i privat regi, mener flere børnepsykolger. model

Når behandlingsgarantien er der, bør behandlingen også finde sted. Også hvis det kræver, at det sker i privat regi, mener flere børnepsykolger. model

Gitte Sofie Hansen

4. august 2011

Omkring 1.000 børn venter ifølge Danske Regioner mere end de tilladte to måneder på undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

Men samtidig er der rige muligheder for at blive behandlet i det private, hvis bare regionerne var interesserede, mener Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker: »Vi kan sagtens hjælpe regionerne med at løse denne opgave. Men det er mærkværdigt, at der ikke står mange i kø i børnepsykiatrien til at komme i behandling på privathospitaler, når der er så mange på ventelisterne,« siger formand Bent Wullf Jakobsen.

Der er indgået aftaler om, at regioner kan henvise til det private, men alligevel ser privathospitalerne ikke meget til patienterne.

»For nylig måtte et privathospital i Jylland, som udbød børnepsykiatri, dreje nøglen om. Det skete blandt andet fordi der ikke kom patienter nok,« siger Bent Wulff Jakobsen.

Selv om der lokalt er ønske om hurtig behandling i det private, så oplever privathospitalerne, at der på det politiske niveau hersker en ideologisk modvilje mod at visitere borgere videre til private aktører.

»Det er ærgerligt, at børn og familier presses af ventetider, når der er mulighed for private alternativer. Både landspolitisk og hos regionerne overordnet ligger der noget ideologi bag uviljen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor regionerne ikke kontakter os i højere grad, når de ved, hvor mange børn de har på venteliste, og ikke selv kan håndtere det.«

Forældre betaler selv

Hos Dansk Psykologforening oplever psykologer, hvordan forældre også selv hiver penge op af lommen for at sikre den hjælp til børnene, som regionen ikke formår at tilbyde i tide.

»Der er lange ventelister og behovet overstiger langt kapaciteten. Man har simpelthen ikke budgetteret, så der er det nødvendige personale.«

Set fra en psykologfaglig vinkel er det efter Roal Ulrichsens vurdering ligegyldigt om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi, så længe den er god og gives i tide.

»Det er lige meget, om det er offentligt eller privat. Når behandlingsgarantien er der, bør behandlingen også finde sted. Også hvis det kræver, at det sker i privat regi. Der er masser af psykologer at tage af i det private,« siger han.

Information har tidligere beskrevet, hvordan der også i voksenpsykiatrien kun er få, som henvises til privathospitaler, selv om de private står på spring for at tage imod.

Regioner afviser kritik

Men hos Danske Regioner preller kritikken af.

Flemming Stenild, som er formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg mener, at de enkelte regioner gør, hvad de kan for at gøre brug af de private tilbud.

»Der er klinikker, som er blevet anerkendt, og den faglige godkendelse sker gennem Danske Regioner. Men de konkrete aftaler skal laves i de enkelte regioner. Her er det mit indtryk, at de bruger de muligheder, som findes,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor der så er lange ventelister, har Danske Regioner andre forklaringer:

»Henvisningerne er i de senere år steget voldsomt. Det gør det svært at overholde ventetiderne og få en rettidig behandling. For det andet har man ikke kunnet følge med økonomisk, selv om der er kommet flere midler. Desuden er der mangel på børnepsykiatere,« siger han.

Ventetiden i år er også faldende og regionerne arbejder fortsat ihærdigt på at løse problemerne, påpeger Flemming Stenild, som dog advarer imod at indføre bedre garantier på området. For garantier, som ikke overholdes, skaber endnu større problemer end ventelisten i sig selv.

»Det skaber voldsomme frustrationer, hvis der er for stor forskel på det, som borgerne kan læse sig til om deres rettigheder og så det, de oplever ude i virkeligheden,« siger han.

I går beskrev Information dog, hvordan der fra flere sider på Christiansborg er interesse for at ændre reglerne på området. S-SF lover blandt andet flere penge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spørgsmålet er måske ikke om vi skal have flere penge - men snarere om ikke det med afsæt i såvel sundhedsfaglighed som etiske , filosofiske og samfundsmæssige overvejelser bør drøftes hvordan vi løbende skaber og indretter vort sundhedsvæsen.

For eksempel; hvor mange midler vil vi - af hvilke årsager - bruge på at foretage kontrol af behandlingen? Skal der ofres store summer på diverse planer, som hyper behandling af politisk udnævnte 'folkesygdomme'? Eller belaster disse højt profilerede tour de forcer systemerne mere end de bidrager til en hensigtsmæssig samlet udvikling af sundhedsvæsenet? Hvor travlt kan vi tillade os at have - og hvad kan vi realistisk set forvente os? Hvad mener vi med 'effekt' og 'resultat', når vi taler i disse termer? Og hvor vil vi hen med den farmakologiske behandling? Hvad gør konkurrenceudsættelsen ved sundhedsvæsenet; hvordan påvirker den nuværende økonomistyring driften af de enkelte systemer? Osv. osv. osv.

Behandlingsgarantier er i sig selv en kontroversiel affære, som hverken garanterer øget folkesundhed eller forbedring af livskvalitet til/helbredelse af patienter ... foruden at der er høj risiko for styringsmæssige tunnelsyn når det kommer til en helhedsorienteret udvikling af sundhedsvæsenet; især hvis behandlingsgarantierne primært udstedes af populistiske årsager. Eller med henblik på i det skjulte at fremme bestemte samfundspolitiske mål (hvilket det private sundhedsvæsen og de privatpraktiserende psykologer og psykiatere nok vil kunne nikke genkendende til. Foruden medicinalindustrien).

Istedet har vi denne overvægt af infantile slagsmål af næsten privat følelsesmæssig karakter mellem parterne. Skrål i abeburet.