Syge børn venter på hjælp i op til to år

Psykisk syge børn hænger i ventelistesystemet langt længere, end behandlingsgarantien for børnepsykiatrien foreskriver. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget af foreningen Bedre Psykiatri. Her svarer 64 pct. af de adspurgte forældre, at deres barn ventede mere end de tilladte to måneder på behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Situationen er dybt, dybt skræmmende,« lyder det fra Thorstein Theilgaard, generalsekretær for Bedre Psykiatri. Især børn med ADHD, autisme og skizofreni må vente længe, og den langsomme behandlingsproces gør kun ondt værre.

Undersøgelsen viser også, at flertallet af forældrene oplever, at deres børns tilstand er blevet forværret i ventetiden, samtidig med at det har store konsekvenser for familien og forældrene.

»Det er belastende og opslidende at se sit barn rådne op på en venteliste, mens det får det dårligere og dårligere. Der er i det hele taget enorme omkostninger både for de enkelte mennesker og samfundsøkonomisk,« siger Thorstein Theilgaard. Mange forældre må sygemelde sig fra arbejde eller bliver fyret, et flertal oplever depression, og mange har øget deres forbrug af eksempelvis lykkepiller, ligesom en del også ender med at blive skilt som følge af udfordringerne forbundet med at være pårørende til et sygt barn.

Behandlingsgarantien på to måneder trådte i kraft sidste år, men er tilsyneladende langtfra opfyldt. Da året var omme viste tal fra Danske Regioner, at et stigende antal psykisk syge børn stod på venteliste.

»Det er min vurdering, at behandlingsgarantien ikke bliver taget alvorligt. Hvis det havde været kræft- eller hjertesyge børn, ville man jo næppe acceptere dette cirkus,« siger Thorstein Theilgaard.

Ikke en garanti

En tilsvarende sammenligning kommer SF's socialordfører Özlem Cekic med. Hun vender sig mod, at hele behandlingsgarantien eller behandlingsretten, som den også kaldes ikke er en egentlig garanti som for f.eks. den for kræft- eller operationspatienter, men er afhængig af kapaciteten i psykiatrien. Og at den bliver finansieret af satspuljemidler og ikke årlige, faste beløb på finansloven.

»Det svarer til at sige, at kræftbehandlingen i Danmark er afhængig af, om der nu lige er penge i satspuljen dét år. Hvis man helt ambitiøst gerne vil have en børnepsykiatri, hvor børn maksimalt venter to måneder, så skal man også være klar til at tilføre de nødvendige ressourcer fra andre steder end satspuljen,« siger hun.

Det er baggrunden for, at S og SF i deres fælles økonomiske plan 'Fair Løsning 2020' vil afsætte to mia. kroner ekstra om året til psykiatrien finansieret bl.a. gennem øgede afgifter på cigaretter og usunde fødevarer samt en afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer, siger Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Det er altid en udfordring, når man står i en økonomisk krise at vælge områder ud, som man alligevel vil tilføre flere penge. Men vi er ikke i tvivl om, at psykiatrien er ét af dem. Psykiatrien er haltet alt for meget bagefter i forhold til somatikken,« siger hun.

Radikale Venstres nytiltrådte psykiatriordfører Nadeem Farooq vil have »speedet op« for de psykiatriske behandlinger af børn og unge: »Behandlingsgarantien, som vi besluttede den, er jo god. Men noget tyder på, at vi enten ikke har allokeret ressourcer nok eller også har systemet ikke været bevidst nok om, hvor vigtigt det er, at det her skal område skal prioriteres,« siger han.

Også Dansk Folkepartis Liselott Blixt er kritisk over for de stadigt lange ventetider. Men hun peger samtidig på noget, der kan blive et større stridspunkt mellem VKO og oppositionen: At flere private aktører i stil med privatsygehusene på det somatiske område bliver anvendt af regionerne til at behandle fortrinsvis de ikke-psykotiske patienter for dermed komme ventelisterne til livs.

»På baggrund af denne undersøgelse vil jeg nu hive fat i ministeren og høre, om man kan få sat skub i regionerne til at lave nogle flere af de her aftaler med private,« siger hun og vil ikke afvise, at psykiatrien burde komme på finansloven i stedet for at blive finansieret af den satspulje, DF gerne så afskaffet.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) understreger, at han ser med stor alvor på ventelisterne i børnepsykiatrien. Men han henviser til, at de trods alt er faldet en smule i årets første kvartal fra 2.690 til 2.460.

»Det skyldes blandt andet de mange satspuljemidler, der er sat af til psykiatrien. Jeg ved godt, at man hellere vil have almindelige finanslovpenge, men satsmidlerne har da indtil nu være mindst lige så gode,« siger han.

Han peger på en anden forklaring på lange ventetider. »Der er måske også for mange, der bliver anbragt i ventekøen. Der er sket et diagnoseskred, der er meget bemærkelsesværdigt. Den del af sagen kigger vi på i øjeblikket,« siger han.