Læsetid: 3 min.

Syge børn venter på hjælp i op til to år

De fleste psykisk syge børn venter længe på behandling trods garanti om højst to måneders ventetid. Det har store konsekvenser for de berørte familier, viser ny undersøgelse
64 pct. af de psykisk syge børn venter mere end to måneder på behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, selv om der er indført en behandlingsgaranti på to måneder.

64 pct. af de psykisk syge børn venter mere end to måneder på behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, selv om der er indført en behandlingsgaranti på to måneder.

Jakob Dall

3. august 2011

Psykisk syge børn hænger i ventelistesystemet langt længere, end behandlingsgarantien for børnepsykiatrien foreskriver. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget af foreningen Bedre Psykiatri. Her svarer 64 pct. af de adspurgte forældre, at deres barn ventede mere end de tilladte to måneder på behandling i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Situationen er dybt, dybt skræmmende,« lyder det fra Thorstein Theilgaard, generalsekretær for Bedre Psykiatri. Især børn med ADHD, autisme og skizofreni må vente længe, og den langsomme behandlingsproces gør kun ondt værre.

Undersøgelsen viser også, at flertallet af forældrene oplever, at deres børns tilstand er blevet forværret i ventetiden, samtidig med at det har store konsekvenser for familien og forældrene.

»Det er belastende og opslidende at se sit barn rådne op på en venteliste, mens det får det dårligere og dårligere. Der er i det hele taget enorme omkostninger både for de enkelte mennesker og samfundsøkonomisk,« siger Thorstein Theilgaard. Mange forældre må sygemelde sig fra arbejde eller bliver fyret, et flertal oplever depression, og mange har øget deres forbrug af eksempelvis lykkepiller, ligesom en del også ender med at blive skilt som følge af udfordringerne forbundet med at være pårørende til et sygt barn.

Behandlingsgarantien på to måneder trådte i kraft sidste år, men er tilsyneladende langtfra opfyldt. Da året var omme viste tal fra Danske Regioner, at et stigende antal psykisk syge børn stod på venteliste.

»Det er min vurdering, at behandlingsgarantien ikke bliver taget alvorligt. Hvis det havde været kræft- eller hjertesyge børn, ville man jo næppe acceptere dette cirkus,« siger Thorstein Theilgaard.

Ikke en garanti

En tilsvarende sammenligning kommer SF's socialordfører Özlem Cekic med. Hun vender sig mod, at hele behandlingsgarantien eller behandlingsretten, som den også kaldes ikke er en egentlig garanti som for f.eks. den for kræft- eller operationspatienter, men er afhængig af kapaciteten i psykiatrien. Og at den bliver finansieret af satspuljemidler og ikke årlige, faste beløb på finansloven.

»Det svarer til at sige, at kræftbehandlingen i Danmark er afhængig af, om der nu lige er penge i satspuljen dét år. Hvis man helt ambitiøst gerne vil have en børnepsykiatri, hvor børn maksimalt venter to måneder, så skal man også være klar til at tilføre de nødvendige ressourcer fra andre steder end satspuljen,« siger hun.

Det er baggrunden for, at S og SF i deres fælles økonomiske plan 'Fair Løsning 2020' vil afsætte to mia. kroner ekstra om året til psykiatrien finansieret bl.a. gennem øgede afgifter på cigaretter og usunde fødevarer samt en afskaffelse af fradraget for sundhedsforsikringer, siger Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Det er altid en udfordring, når man står i en økonomisk krise at vælge områder ud, som man alligevel vil tilføre flere penge. Men vi er ikke i tvivl om, at psykiatrien er ét af dem. Psykiatrien er haltet alt for meget bagefter i forhold til somatikken,« siger hun.

Radikale Venstres nytiltrådte psykiatriordfører Nadeem Farooq vil have »speedet op« for de psykiatriske behandlinger af børn og unge: »Behandlingsgarantien, som vi besluttede den, er jo god. Men noget tyder på, at vi enten ikke har allokeret ressourcer nok eller også har systemet ikke været bevidst nok om, hvor vigtigt det er, at det her skal område skal prioriteres,« siger han.

Også Dansk Folkepartis Liselott Blixt er kritisk over for de stadigt lange ventetider. Men hun peger samtidig på noget, der kan blive et større stridspunkt mellem VKO og oppositionen: At flere private aktører i stil med privatsygehusene på det somatiske område bliver anvendt af regionerne til at behandle fortrinsvis de ikke-psykotiske patienter for dermed komme ventelisterne til livs.

»På baggrund af denne undersøgelse vil jeg nu hive fat i ministeren og høre, om man kan få sat skub i regionerne til at lave nogle flere af de her aftaler med private,« siger hun og vil ikke afvise, at psykiatrien burde komme på finansloven i stedet for at blive finansieret af den satspulje, DF gerne så afskaffet.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) understreger, at han ser med stor alvor på ventelisterne i børnepsykiatrien. Men han henviser til, at de trods alt er faldet en smule i årets første kvartal fra 2.690 til 2.460.

»Det skyldes blandt andet de mange satspuljemidler, der er sat af til psykiatrien. Jeg ved godt, at man hellere vil have almindelige finanslovpenge, men satsmidlerne har da indtil nu være mindst lige så gode,« siger han.

Han peger på en anden forklaring på lange ventetider. »Der er måske også for mange, der bliver anbragt i ventekøen. Der er sket et diagnoseskred, der er meget bemærkelsesværdigt. Den del af sagen kigger vi på i øjeblikket,« siger han.

Serie

Social politik?

Information gransker de kommende uger konsekvenserne af det seneste årtis socialpolitik og undersøger perspektiverne for de svage- ste og udsatte efter det kommende valg. Første artikel blev bragt lørdag 23. juli.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Uden at have ret meget forstand på substansen, må jeg indrømme at jeg sidder med en grim smag i munden, hver gang der tales om det offentlige og psykiatri. Med bare en smule viden om, hvad der sker på Christiansborg og i regioner og kommuner må man bare konstatere, at psykiatrien altid kommer sidst. Og hvis det er rigtigt, som det antydes i artiklen, at det udelukkende er satsmidler nu om dage, så må man i sandhed sige, at vi har forvaltet mange års velstand utroligt dårligt.
Derfor også tak til Özlem Cekic og andre, som gør en indsats velvidende, at det ikke bliver aftenens top breaking news.

Marianne Mandoe

Engang i mellem, ret ofte faktisk, er jeg nødt til at ryste på hovedet og spørge om der overhovedet er noget som helst der fungerer i Danmark.