Læsetid: 3 min.

Terrorforskere: Vi ved intet om det højreradikale miljø

Siden 11. september 2001 har næsten al terrorforskning været fokuseret på islamisk radikalisering, mens højreradikalisering er blevet nedprioriteret. I en sådan grad, at vi i dag næsten intet ved om det højreekstreme miljø. Forskningen halter efter begivenhederne og folkestemningen, siger terrorforskere
Hvor danske nynazister kan være meget synlige, er den højreorienterede gruppering ORG mere skjult. Måske skyldes ukendskabet, at stort set ingen forskere ser på højrefløjen, fordi langt de fleste forskerøjne er rettet mod muslimer.

Hvor danske nynazister kan være meget synlige, er den højreorienterede gruppering ORG mere skjult. Måske skyldes ukendskabet, at stort set ingen forskere ser på højrefløjen, fordi langt de fleste forskerøjne er rettet mod muslimer.

Nicolai Howalt

13. august 2011

Fordi næsten al dansk terrorforskning siden terrorangrebene i 2001 har fokuseret udelukkende på islamisme, ved vi i dag så godt som ingenting om den ekstreme højrefløj, siger flere terrorforskere.

»Der er næsten ingen, der beskæftiger sig med den radikale højrefløj. Og her skal jeg understrege, at det jo også gælder mig selv. Men der har bare ikke været den store interesse for det før nu,« siger terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Søren Hove, der forsker i al-Qaeda og militant islamistisk propaganda.

Og situationen efter terrorangrebet i Norge er symptomatisk for terrorforskningen generelt, mener han:

»Forskningen halter efter begivenhederne. Før 11. september var der kun utrolig få, der havde kigget på al-Qaeda og advaret om terrornetværkets trussel. Det blev nærmest anset som dårlig tone i store dele af forskningsmiljøet, hvis man påpegede, at de her folk faktisk fandtes,« siger Søren Hove.

»Men så kom 11. september og gjorde ikke blot terrorforskningsfeltet til en langt større industri end nogensinde før, men sikrede, at den i den grad blev fokuseret på den militante islamisme.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det nu rigtigt at politiet og PET ikke ved noget om venstrefløjsmiljøerne. Fx op til Klimatopmødet ol. situationer så det ellers ud til at politiet og PET var godt informeret – flere gange føltes det som om de vidste mere end deltagerne .

Selvfølgelig gør de det, de ser stadig russere i sommervarmen. Højrefløjen har frit spil, intet nyt der. De har sikkert hjulpet til med de 'tvivlsomme' arkiver.

Mehdi Mozaffari har ikke ret i, at befolkningen ved en masse om islam. Befokningen er blevet bildt ind, at der er lighedstegn mellem islam, islamisme og den dybeste konservatisme i Saudi Arabien og Iran, hvor Mehdi Mozaffari kommer fra. Men islam er så utroligt meget andet og muslimer lige så forskellige, som andre mennesker indenfor andre trosretninger. Både min mand og jeg er tilhører f.eks. venstrefløjen og arbejder aktivt for ligeberettigelse mellem mænd og kvinder her i Marokko.
Selvfølgelig ved Mehdi Mozaffari ikke meget om hverken den danske venstrefløj eller højrefløj. Hans fagområde er islamismen.
Hvis man istedet havde spurgt PET, kan jeg love for, at de ville have vidst mere om venstrefløjen, end om højrefløjen. Officielt ihvertfald. Det tyder jo på, at ORG er langt inde i politiets rækker, så reelt ved de nok mere om højrefløjen ;-)

Mehdi Mozaffari har ikke ret i, at befolkningen ved en masse om islam. Befokningen er blevet bildt ind, at der er lighedstegn mellem islam, islamisme og den dybeste konservatisme i Saudi Arabien og Iran, hvor Mehdi Mozaffari kommer fra. Men islam er så utroligt meget andet og muslimer lige så forskellige, som andre mennesker indenfor andre trosretninger. Både min mand og jeg er tilhører f.eks. venstrefløjen og arbejder aktivt for ligeberettigelse mellem mænd og kvinder her i Marokko.
Selvfølgelig ved Mehdi Mozaffari ikke meget om hverken den danske venstrefløj eller højrefløj. Hans fagområde er islamismen.
Hvis man istedet havde spurgt PET, kan jeg love for, at de ville have vidst mere om venstrefløjen, end om højrefløjen. Officielt ihvertfald. Det tyder jo på, at ORG er langt inde i politiets rækker, så reelt ved de nok mere om højrefløjen ;-)

Lars Peter Simonsen

Man går modstandernes ærinde, hvis man ikke vil stå ved sin identitet.
Jeg tror nu nok, man er godt rustet m.h.t venstrefløjens evt aktiviteter, og her i DK i hvert fald findes der ingen venstrefløjsaktiviteter, der har kostet liv eller førlighed hos civile uskyldige borgere, hvorimod der har været adskillige fysiske angreb fra højre fløjs SA-lignende bøller....

Sådan er det vel når forskning drives af efterspørgsel. Så vil vi altid hænge efter. Og det kan endda diskuteres om vi bliver så meget bedre af at 'prioritere' ressourcerne. Fri forskning 4 ever! Så kan det nok være, at forskellige fag falder i dårlig smag eller bliver set skævt til fordi 'hvad skal man bruge det til'. Før eller siden vil folk indse det. Mennesker kan jo ikke spå om fremtiden og kende alt på baggrund af 'fornuftige overvejelser'.

Jette Abildgaard

Tak til Information for at foelge dette op!

Hvorfor giver en masse ting mon pludselig mening? Fornemmelsen af 'tension' under opholdene i Danmark...vaerre og vaerre for hver gang man besoeger landet......!!

"Forskningen halter efter begivenhederne" siger Soeren Hove....hm..hvorfor goer den det Soeren? Hvem piskede en stemning op, hvem fik Danskerne til at kigge den anden vej og, hvorfor gjorde de mon det?? Hvem var det, som ikke oenskede at nogen skulle begynde at forske i dette?

....og, Mehdi Mozaffaris ord "Forskningsbevillingerne følger folkestemning"...ja Mehdi...og, hvem bestemmer over forskningsmidlerne? Hvem giver bevillingerne? Hvem har det sidste ord? Er det de samme mennesker, som netop ikke oensker forskning i dette? Ikke oensker den, fordi forskningen ville indebaere at de selv blev afsloeret i deres indfiltreringer og oedelaeggelser??

Hvem skaber en folkestemning? Hvem er det, der i Danmark pisker en stemning op...igen og igen og igen, og med hjaelp fra hvem? Politi, militaer, offentlige instanser???

Kan man ikke SKABE en folkestemning med sit valg af ord??

Brian Pietersen

Undrer mig over at de ikke ved noget om terror i dette land, da de ved en hel masse i resten af verden.

Jeg vil rigtig gerne af med alle de terrorlove der er, da jeg simpelthen ikke stoler på de mennesker der vil have de love.

c¨,)

Det kunne være interessant at høre hvad en af folkene fra ORG selv har at sige til sagen.
En af dem er endda bruger her på Information.

Han plejer at komme frem, som trold af en æske hvis man nævner eks. Bin Laden eller 11. september..

Jeg vil vove at påstå at ingen mennesker uanset politisk eller religiøs overbevisning er motiveret af vold alene, i så fald er der tale om sindslidende galninge, som skal have psykiatrisk hjælp. Det har ellers i årtier været nogle af den kære efterretningstjenestes mest hårdnakkede påstande.

Helge Andersen

Kommentarerne til denne artikel viser tydeligt hvilken paranoia der er på begge yderfløje.

"Fx op til Klimatopmødet ol. situationer så det ellers ud til at politiet og PET var godt informeret – flere gange føltes det som om de vidste mere end deltagerne."

"Højrefløjen har frit spil, intet nyt der. De har sikkert hjulpet til med de ‘tvivlsomme’ arkiver."

"Ja højrefjøjen har frit spil og en dewl af disse er ansat hos politiet, der jo gennem historien er klendt for fascistiske ideer."

"Hvis man istedet havde spurgt PET, kan jeg love for, at de ville have vidst mere om venstrefløjen, end om højrefløjen. Officielt ihvertfald. Det tyder jo på, at ORG er langt inde i politiets rækker, så reelt ved de nok mere om højrefløjen"

Alle disse citater kunne ligeså godt være fra højrefløjen, hvor man dyrker samme offerrolle over for myndigheder, presse og offentligheden.

Brian Pietersen

@Helge Andersen

Så vidt jeg er orienteret, er meget af det du refererer til jo beviseligt.

Man kan snart ikke være andet end helt ude til en af siderne, da de går helt ind til midten... griner

@Helge. En politimand, som er medlem af ORG, har misbrugt sin adgang til personlige oplysninger i politiets systemer. Der er ikke tale om offerrolle, men om fakta.

Helge Andersen

@ Brian Pedersen:
Det er jo lige netop de argumenter, som højreekstremisterne bruger på samme måde: "Det hele er så tydeligt, at vi ikke behøver fremlægge dokumentationen."

@Ellen:
At en politibetjent er højreekstremist gør da ikke hele politikorpset til højreekstremister. Ellers er det jo samme tankegang, som når man slår samtlige muslimer i hartkorn med Al Qaeda og udnævner dem til islamister.

Kirsten Hofset

Det er sket før. Hvorfor glemmer alle Søllerødgade i 1990 hvor Henrik fra Internationale Socialister blev dræbt af en brevbombe. Jeg tror faktisk vi gik sammen i den store protestdemonstration fra Blågårds plads til Søllerødgade Lars P. Simonsen.

Politiets efterforskning var temmelig sporadisk og drabet på en ung familiefar der såmænd bare havde formstet sig til at være socialist blev aldrig opklaret.

Kom ikke og fortæl mig, at det var Al Quaida der dræbte Henrik !!!!!!

Kisser

Hvis jeg er den yderste venstrefløj, så tror jeg det ser skidt ud. Jeg har eksempelvis ikke demonstreret siden a-kraft, med hagesmæk.

@Helge. Læs, hvad jeg skriver. Jeg skriver kun at de er langt inde i politiets rækker. Og at en politimand har misbrugt politiets fortrolige oplysinger.
Jeg har sandelig da mødt en del ordentlige politifolk gennem livet og kunnne aldrig drømme om at dømme hele etaten på grund af nogle højrefløjsidioter inden for korpset - det bryder jeg mig jo heller ikke om selv at blive, som venstresnoet muslim ;-)
Selvom det nok oftere sker, end det sker for politiet :-(

Forskerne hælder vand ud af ørerne og forsøger at sende Sorteper videre til folkestemningen, det er naturligvis noget vrøvl. Enten har forskerne sovet i timen, hvor ikke en gang en bombe kunne vække dem, eller også er de ikke forskere med systemmænd.

Hvis 3 ud af 294? Attentat forsøg er Islam i europa i 2010, så er det moderat, til tæt på ingen trussel. Så den hævdede stemning om trusselsbilledet, må være fugle på taget.

Johannes aagaard, ingen talte om højreradikale i den kontekst inden, det var nærmest et Islam manifest at drage højrefløjen til spørgsmål. Nu kom svaret.

michael parly pedersen

Dybt forunderlig er det, at terrorforskere intet kendskab har til det højreradikale milø. Der er i Danmark skrevet adskillige bøger om emnet, bl.a. udgivet af organisationen Demos, som er en journalistisk research gruppe og tidliger forlag. Blandt udgivelserne kan nævnes bøgerne: Forsyningslinje Nord. Det antimuslimske univers og Fronten i Danmark.

Her fortælles bl.a. om, hvordan Danske Nazister har trykt hadefuldt propaganda materiale med opfordring til hadekampagner og vold mod bøsser, lesbiske, jøder, muslimer, afrikanere, asiater og mange andre som nazisterne ikke bryder sig om,

Propagandamateriale er bl.a. blevet smuglet ind i tyskland og distribuerert der, hvor den slags i modsætning til Danmarke er ulovligt. Også samrabejde på kryds og tværs af landegrænser, mellem , svenske og engelske højreekstreme fortælles der om i disse udgivelser. F.eks. om hvordan man laver fælles marcher og afholder musik arrangementer sammen, hvor igen hadefulde udfald mod minoritesgrupper, muslimer og ikke hvide bliver udbasuneret på fuld skrue,

I de tekster der bliver afsunget ved sådanne sammmenkomster, opfordres der åbenlyst til mord og mishandling af mennesker man ikke bryder sig om. Her opfordres til gasning af jøder, med gasarten zyklon-b, som blev anvendt i nazi tidens koncentartionslejre, nedskydning og dolkning af bøsser - og jeg kunne fortsætte.

Distribution af disse uhyrligheder, samt salg af f.eks. t-shirts med højreekstreme symboler har længe været en særdeles lukrativ forretning, som har finansieret opbygningen af nazistiske aktiviteter og netværk.

Hukommelsen er tydeligvis ultra kort. Gennem 80érne forsøgt man adskillige gange i Danmark, at afholde de såkaldte "Hess marcher" til ære for nazi koryfæet Rudolf Hess. De blev heldigvis stoppet af modemonstrationer, blokader og lign. Af Danmarks Nationalsocialistiske bevægelse var der til disse marcher inviteret ultra voldelig organisationer fra hele Europa. Bl.a deltog medlemmer af Combar 18 fra England (1 står for det første bogstav i alfabetet og 8 for det ottende, som er Adolf Hitlers initialer). og andre organisationer der tæller voldsdømte og mordere.

Men også samarbejde mellem "pænere" islamofobiske organisationer der rækker ind i samfundets midte, og voldsberedte højreekstreme organisationer kortlægges i disse udgivelser, Der har været masser af advarsler, men de er ikke blevet taget alvorligt. Lignede tidskrifter, bøger og andre udgivelser, om de højreektreme miljøers vækst, samarbejde og voldsberethed findes i både Tyskland, Sverige og England og Norge. Nogen har sovet i timen.

@Johannes, du vrøvler. Hvordan skulle de forhindre PET i at arbejde at offentligheden har kendskab til en gruppe mennesker, som forsøger at holde deres politiske arbejde skjult. En gruppe der tilsyneladende også er i stand til at bruge dette arbejde til at få penge ud af staten og kommunen.
Der er flere ekstremistiske grupper som har forsøgt at skaffe offentlig finansiering, og kun er blevet standset på grund af offentliggørelse.
Blekingegadesagen viser jo at PET ikke ønsker at bruge deres viden, eller handle på den, men kun ønsker at samle på den.

Johannes Aagaard, to ting: for det første var Blekingegadebanden en lillebitte kriminel gruppe, der ganske vist dræbte en politibetjent, hvilket er forfærdeligt og fuldkommen ubærligt, samtidig med at de traumatiserede en masse bankpersonale, hvilket kun er en lille smule værre. Men de gjorde det for at finansiere en politisk kamp et andet sted. Det var selvfølgeilg meningen, at denne revolution skulle brede sig, men jo på ingen måde fra dag til dag. Blekingegadebanden, hvis midler jeg ikke sympatiserer med på nogen måde, var IKKE Danmarks svar på RAF, dødslister til trods (hvilket måske er det ubehageligste af alt hvad den gruppe angår).
Det andet er, at politiets arkiver i 70erne og 80erne er en noget anden sag end de samme i 90erne og 00erne, hvor moderne informationsteknologi og datalagring går langt videre og derfor også er langt mere følsom overfor læk.

Tror ikke terrorisme er noget der kan bekæmpes med viden omkring bestemte grupper eller infiltrationer eller overvågning, strammere love og mere politi osv.

Det eneste der kan bekæmpe terrorisme er hvis politikerne både lokalt og globalt bliver fortalere for at vi skal stå sammen som mennesker og hjælpe hinanden istedet for at splitte befolkningerne på alle mulige måder i en 'os' mod 'dem' mentalitet.

Problemet er så bare de hierakiske systemer vi som mennesker altid har tendens til at opbygge. Når magten koncentrerers tiltrækker den syge mennesker som så taler for splittelse og krig.

Vi kan derfor starte med at opbygge systemer der ikke er hierakiske, ikke har en leder med en masse magt. Det kan så være f.eks. (ægte) kommunisme eller noget helt andet nyt hvor man måske tager teknologi i brug i meget højere grad.

Martin Stoltze

Det ville hjælpe meget på min tillid til PET hvis de var mere åbne. I sagens natur kan de selvfølgelig ikke fortælle hvem de aktuelt overvåger og hvordan de gør det, men de kunne sagtens give løbende rapporter om hvilke miljøer og tendenser de interesserer sig for.

Det vil ikke nødvendigvis være et problem at PET adresserer temmelig præcist hvilke miljøer de holder øje med. I miljøerne er de formentlig så paranoide, at de tror at overvågningen er meget mere effektiv end den faktisk er. Den største risiko for PET vil derfor ikke være at afsløre for meget, men at udstille sine blinde pletter.

En forsker med respekt sig selv må til enhver tid overveje, om der er den slags blinde pletter inden for det område man nu arbejde med. Det kunne måske lige rem give PET nogle nye input.

Større åbenhed i efterretningsarbejde ville være meget gavnligt for samfundsdebatten. Vi kunne få en kvalificeret diskussion af, hvilke aktiviteter og forhåbentligt små grupper, der faktisk er en trussel, og hvilke der ligger inden for demokratiets spilleregler.

Hvis en gruppe som Redox i den situation kan se, at de har fat i noget, som PET har overset, så er deres arbejde jo motiveret. Men med bare lidt større tillid til PET, så havde Redox ikke behøvet at lege efterretningstjeneste. Så kunne de have holdt sig til klassiske journalistiske dyder - dvs. ikke hænge folk ud, lade flere parter kommer til orde o.s.v.

@Johannes. Citat fra Redox' rapport om ORG: "Flere aviser beskrev hvordan politiet under deres ransagning fandt materiale fra Den Danske Forening og Dansk Front samt klistermærker med teksten »Rigtige danskere skider på Koranen«. Samtidig fremgår det af sagen, at Peter Ulrik Jensen sammen med en anden politibetjent, det tidligere bestyrelsesmedlem i Den Danske Forening, Niels Bach Jensen, tilsyneladende har forsøgt at modarbejde indvandrere i den danske politistyrke og Forsvaret. Under ransagningen finder politiet også et jagtgevær med tilhørende ammunition."
Han var altså ike en enlig svale. Og "kammeraten" blev altså ikke fyret. Og jeg formoder at han ikke er helt alene tilbage :-(

Mere fra rapporten: "Mens John Seiersen ikke har brugt sin ungdom i hooliganmiljøet, så er han derimod uddannet i militæret hvorigennem han har været udsendt på missioner i blandt andet Afghanistan. Han er ligesom flere andre ORG-folk desuden aktiv i foreningen Vederfølner, og fik i 2009 en fængselsdom for vold i forbindelse med et overfald på en gruppe venstreorienterede unge i Aarhus udført sammen med blandt andre ORG'eren Allan Birkedahl Jensen samt et medlem af White Pride."

Her er den fyrede politibetjents gode ven , som stadig er ansat i politiet, beskrevet i Redox' rapport:
"Niels Bach Jensen, der i dag er politiassistent ved lokalpolitiet i Skive, har været udsendt i både Kroatien og Bosnien. Ved siden af sit politiske arbejde som næstformand i Den Danske Forening og medlem af ungdomsgruppen, Dansk Forum, har han været i Dronningens Livregiment og fortsatte senere over i Jydske Dragonregiment. I Forsvaret gik han under navnet 'Psycho-Bach' og Ekstra Bladet beskriver i december 2000 hans opførsel på en patrulje i Sarajevo. »Ekstra Bladet erfarer, at PMV-kører Niels Bach Jensen i 1993 passerede en bosnisk-muslimsk kvinde på den berygtede 'Snipers Alley' i Bosniens belejrede hovedstad Sarajevo. Kvinden var blevet ramt af en skudsalve. Niels Bach Jensen drejede sit køretøj ind foran hende - men kørte så videre uden at komme den formentlig døende kvinde til undsætning.«"
Hyggelig fætter!

Henrik Darlie

Johannes:
"Det er lige præcis derfor, at Redox ikke har tænkt sig ordentligt om m.h.t. offentliggørelsen. Men måske var det heller ikke retssamfundets reaktion, at de ønskede, men derimod “folkemassernes sans for retfærdighed”.

Desværre peger alting i retning af det sidste."

Det hedder "whistleblowing", hvorfor piber du over det?

Jette Abildgaard

Jeg har lige laest alle Jeres kommentarer igennem...igen....

Rigtigt eller forkert af Redox...!??

HVIS vi nu antager, at f.eks. politimanden fra Skive 'bare' var saa uheldig at blive opdaget? Hvad hvis det rent faktisk ER naesten hele styrken der er medlemmer af ORG og, han blot var meget uheldig??

Er de andre saa ikke paa vagt nu (daekker over hinanden) og, er det saa ikke netop rigtigt passende hvad Redox goer?

Hvor mange fra PET er ioevrigt med i ORG??

@Johannes Aagaard
Grunden til at Københavns Kommune har fjernet rapporten fra deres hjemmeside, er at den er smækfyldt med fejl. Dette har både Uriasposten (højrefløjen) og Projekt Antifa (venstrefløjen) påpeget. Se mere her: http://projektantifa.dk/nyheder/article/pinligt-rapport-fjernet
(jeg gider ikke linke til Kim Tudefjæs Møller)

Hvis du googler lidt på venstreradikale internetfora, vil du muligvis være i stand til at finde en arkiveret kopi.

Henrik Darlie

Johannes:
Om vi skal kalde det whistleblowing eller ej, ændrer ikke et hak ved at der er tale om en hemmelig politisk bevægelse/forening/sammenslutning/sammensværgelse (vælg en), som i mine øjne er uærlig, uværdig og anti-demokratisk. Den slags har alle krav på at blive informeret om, ligesom fællesskabet må tage sine forholdsregler.
Og kald det så bare populisme eller hvad du nu finder formålstjenligt, det ændrer ikke ved substansen i denne klamme sag.

Men tilbage til mit spørgsmål: Hvorfor piber du? / gir ondt af dig? - du ved sikkert godt hvad jeg mener.e om en hemmelig politik

Henrik Darlie

Johannes:
"Din sidste bemærkning gider jeg ærligt talt ikke forholde mig til, da den mener tjener til eksklusion end saglig debat. Og den bane spiller jeg ikke på."

Ærgeligt, for det er ærligt talt det mest interessante her.