Læsetid: 3 min.

Tusindvis af veteraner i psykisk gråzone

Kun et fåtal af de hjemvendte soldater får PTSD. Men der findes en større gråzone af veteraner med andre psykiske problemer, som stadig ikke får den hjælp, de har brug for. Der er noget, vi måske slet ikke har fået fat på, erkender lederen af Forsvarets nye videnscenter
15. august 2011

Langt de fleste krigsveteraner med psykiske problemer falder uden for de almindelige diagnoser som depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).

Alligevel har man ingen sikker viden om, hvad det så er for problemer, de har, og hvordan man hjælper dem videre.

Det står klart efter den første større undersøgelse af, hvordan danske soldater reagerer psykisk på at være i krig, som Forsvarets Militærpsykologiske Afdeling og Psykologisk institut, Aarhus Universitet har udarbejdet i fællesskab.

Rapporten fokuserer primært på PTSD og depression, og den viser, at kun 5,1 pct. af Afghanistan-veteranerne har PTSD-symptomer over grænseværdien, syv til otte måneder efter de er kommet hjem. Det er nogenlunde samme niveau, som man ser i Holland og Sverige, og lidt lavere end i England.

Rigtig undersøgelse?

Men samtidig viser rapporten, at 12,1 pct. af de adspurgte veteraner befinder sig lige under PTSD-grænseværdien, hvor de stadig oplever en del alvorlige symptomer. Alene for Afghanistan-udsendelserne svarer det til omkring 1.300 veteraner.

Mange af dem, der søger hjælp hos Forsvarets psykologer, kommer netop fra den gruppe, og derfor er det ikke sikkert, at man har undersøgt soldaterne for det rigtige, siger militærpsykolog Mette Bertelsen, der har været med til at udarbejde rapporten.

»Med den rapport blev det klart for os, at antallet af soldater, der udvikler alvorlige PTSD- eller depressionssymptomer, er relativ lavt. Men der er måske noget, vi slet ikke har fået fat på. På Militærpsykologisk Afdeling ser vi mange soldater med angst og depressionslignende symptomer, og soldater med tilpasningsreaktioner. De tilstande passer ikke helt ind i de kendte kategorier. Det er rigtig svært at fange dem forskningsmæssigt, men vi ved, de er der,« siger Mette Bertelsen.

Professor i psykologi Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet har sammen med militærpsykologerne planlagt, designet og udført undersøgelsen, og hun bekræfter, at man ikke nødvendigvis opdager alle de problemer, veteraner oplever, når man kun måler på PTSD-symptomer og depression.

»Selv om PTSD-symptomer ofte viser en sammenhæng med andre følelsesmæssige problemer, så er der naturligvis ting, der ligger helt uden for. Der kan for eksempel være problemer med vrede, som ikke fanges ind af den skala; Den spørger ikke ind til de følelser. Eller måske kan man bare ikke finde mening i en almindelig dansk tilværelse. Det er jo ikke PTSD, det er noget eksistentielt,« siger hun.

PTSD ikke et krav

Forsvaret opfordrer alle hjemvendte soldater til at tage kontakt til forsvarets psykologer, hvis de føler behov for det.

Det er ikke et krav, at man har PTSD eller er i risiko for at få det. Men man skal selv henvende sig for at få hjælp, og det kan være noget af det sværeste, når man har psykiske problemer.

Samtidig er det svært at lave den rigtige forebyggende og behandlende indsats over for de soldater som gruppe, hvis man ikke ved præcis, hvad man har med at gøre, siger militærpsykolog Mette Bertelsen.

»Denne gruppe af soldater er ikke nødvendigvis voldsomt syge eller på vej ud over en kant, men de har nogle problemer og vanskeligheder, som nogle af dem har søgt hjælp for. Så det er en gruppe, vi skal være meget mere interesserede i,« siger hun.

Forskning på vej

Og der er måske mere viden på vej. Den 1. oktober åbner Forsvarets nye Veterancenter i Ringsted, der blandt andet skal rumme et nyt Videnscenter, som Mette Bertelsen skal være leder for.

I nogle af de fremtidige projekter i centret overvejer man netop bl.a. at sætte den kritiske grænseværdi for måling af PTSD-symptomer ned og få forskningsmæssigt fokus på den større mellemgruppe af soldater, der ikke som sådan er syge, men som oplever forskellige vanskeligheder som potentielt kan ødelægge ægteskab og karriere og sætte gang i en dårlig spiral, siger Mette Bertelsen.

»På forskningssiden har vi været ret langt bagud sammenlignet med andre lande, men nu er der faktisk sat midler af til at lave undersøgelser og forskning. Fra forsvarets side har man forstået vigtigheden af at få viden på det her område,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Christensen

Synes du, at 55 kr./timen før skat er højt betalt? og synes du måske ikke i virkeligheden, at alle skal "særbehandles"?

Det kunne være mægtigt interessant om Emil Rottbøll borede lidt videre i dette med "grænseværdien".

Mon ikke disse grænseværdier skulle undersøges nærmere ved en psykiater, der kunne forklare hvorledes man måler på det, og allerhelst selvfølgelig en, der ikke er fedtet ind i forsvarets system.

Jeg kan næppe forestille mig at man kan have "lidt PTSD" - man kan til gengæld have symptomer der går væk inden et halvt år - og så har man haft en midlertidig PTSD - men erfaringsmæssigt ved man, at hvis symptomerne fortsætter ud over disse 6 mdr. er der tale om en kronisk tilstand - uanset hvor "lidt" PTSD der er tale om.

Kan vi få en opfølgning på dette?