Læsetid: 5 min.

Det bliver et ubehageligt valg

Danskerne skal træffe et valg, der handler om at forhindre Danmark i at trille ud over afgrundens rand. Et valg mellem to usikre og ubehagelige veje. Det eneste sikre er, at natten efter 15. september betyder et opbrud i dansk politik
Danskerne skal træffe et valg, der handler om at forhindre Danmark i at trille ud over afgrundens rand. Et valg mellem to usikre og ubehagelige veje. Det eneste sikre er, at natten efter 15. september betyder et opbrud i dansk politik
27. august 2011

Valg er nødvendige. Et livsvilkår. Men nogle valg er sværere end andre. Nogle må man tage velvidende, at man ikke ved, hvad de fører til. I sjældne tilfælde, at de næsten med sikkerhed fører til noget ubehageligt.

Sådan et krisevalg står danskerne over for torsdag den 15. september, efter at Lars Løkke Rasmussen (V) i går skridtede hen over brostenene foran embedsboligen i Frederiksdal for med ansigtet i alvorlige folder at meddele, at han havde opgivet at samle et flertal bag en økonomisk redningspakke.

»Jeg har derfor indstillet til hendes majestæt dronning Margrethe, at der udskrives valg til afholdelse torsdag den 15. september,« måtte statsministeren meddele.

Og det bliver et svært valg. For et Danmark i krise, der kalder på ubehagelige løsninger, og for danskerne der skal træffe svære valg. Men også for det politiske Danmark, som uanset udfaldet vil være fundamentalt forandret, og i særdeleshed for nogle af de politiske ledere, der ikke får flere chancer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det betændte udlændingespørgsmål ser ud til at få en mindre rolle". Heldigvis. Men under partileder-debatten på DR1 kunne man så hive "kommunistforskrækkelse" op af hatten for at fiske stemmer.

Danmark har faktisk haft en departementschef, der var tidl. kommunist. Han var fantastisk dygtig og spillede en helt central rolle i at opbygge velfærdsstaten efter Anden Verdenskrig.

Brian Pietersen

Jeg er ikke bange for kommunisme, den har aldrig eksisteret nogle steder, den har aldrig fået chancen før diktatorer eller andre har ødelagt det eller bare kaldt det for kommunisme.

Jeg er mere bange for borgerlige og religioner, hvad samfund angår.

Tom W. Petersen

Er det nævnte trecifrede milliardunderskud 100 eller 999 milliarder eller bare et eller andet der imellem?
Det er jo et uhyre stort spænd, der her nok så flot bringes på bane!
Ja, undskyld min svaghed for et vist mål af sproglig præcision; men sådanne forskelle i beløbsstørrelser er vel ikke helt ligegyldige.

Det ubehagelige består alene i, at valget står imellem, om det er grupperne efterlønnere, dagpengeforsikrede, pensionsalder og ikke topskattebetalere ca. 18 milliarder kr. der skal betale 3 skatteletelsere udgifter for staten på 29 milliarder, eller om dem der har fået skatteletelser skal betale det samme i skat som i 2007, som før de fik skattelettelser.

Thorbjørn Heller Johansen

Borgerligt styre handler om at nogen skal rage til sig, og ellers lade samfundet sejle sin egen sø ...........
Nu er vi ikke blot ramt af et borgerligt styre - - men også af negative begivenheder ude i verden ...........
Hele to opgaver på én gang - det er gånnåk for meget for halvhjernerne i regeringen ...........
- men nu handler det om taburetklæberi, også selvom de borgerlige godt kan se, at de har afsporet samfundsøkonomien - det ligner næsten de økonomiske resultater fra arabiske diktaturer ........... det eneste der fungerer er at ledelserne rager alt til sig og lader folket i stikken ........... Her har man måttet fjerne diktaturet med tvang ...........
Det kan meget let blive den håndtering vi skal have i brug her i Danmark - blot i modificeret udgave ........... derfor bliver valgkampen beskidt .

Kristian Rikard

Det slår mig, at alle også her taler om afgrundens rand. For et par år siden kunne vi købe hele verden, for 6 måneder siden havde vi grundet vores umådelige kløgt overvundet krisen, og kunne se fremtiden trygt imøde, altså ifølge LLR - Min Hat!
Ifølge HTS har S og SF hele tiden fra 2001 principielt sagt nøjagtigt det samme som idag - altså har de ret set i bagklogskabens lys - Min Hat!

Til Tom W. Pedersen, jow det er flintrende ligegyldigt, om det er 999 eller 100 milliarder, for vi aner det ikke! (150 milliarder hvis vi er
ualmindeligt heldige, ville jeg sige) Lige så lidt som vi aner en dyt om 2020, eller hvad LLR fabler om, når har taler om arbejdsløheden i midten af 1990'erne og Nyrup.
Studerer manden komparativ oldtidshistorie eller er det måske fremtidsforskning?
Jeg tror, eller håber at dette valg bliver anderledes end f.eks. i 2007, hvor jeg ikke deltog. Af den simple årsag, at det ikke rigtigt har megen gang på jorden at tale om fjerne fortider eller fremtider eller markante politiske fløje. Tilbage bliver så at
overveje, hvad der skal afløse den tidligere model.
Og så er jeg iøvrigt enig med de 3 journalister, der har skrevet artiklen, i at det virkelig er sidste udkald for mange. Måske er det det allerbedste, at der simpelthen kommer mange nye af en anden type til. De vil sikkert hovedsageligt være scient.poler eller lignende, men det gør egentligt ikke så meget i min optik. Men jeg håber virkeligt, at der kommer en hel anden kvalitet af intellektuel og faglig karakter til.
Sådan at den kommunikative tidsalder og luftkastelbyggernes dominans bliver afløst af en vis pragmatisme.

Medmindre folk dør af besparelser på sygehusene, virker det som et eksempel, komplet vanvittigt. Da udgifterne vil øges, ved massive lidelser. Det må være noget at måle fattigdom på, folkets sundhedsniveau.

Følelser og ideologi , skal ikke være løftestang for at samfundet forringes mod logik. Hvis vi ikke har det som minimum, at sikre samfundet, ved at sikre borgeren, så er vi ikke civiliserede. Så der er grundlæggende ting der sejler fuldstændig.

Var der ikke noget med en social kontrakt?

Der er altid et vist hysteri op til et folketingsvalg .

Realiteten er, at uanset hvilken blok, der vinder valget, så vil hovedparten af den danske befolkning ikke kunne mærke nogen forslel i dagligdagen.

Ingen af vækstplanerne løser problemer - vi lever jo i en verden, hvor vi er nødt til at handle på tværs af grænser, så kun hvis alle rige lande på en og samme tid koordinerer en vækstindsats, er der måske håb .

En lille eller stor vækstplan i et lille land med 5,5 millioner mennesker med en åben økonomi afhængig af omverdenen er som en dråbe vand, der forsvinder på stegepanden.

Søren Blaabjerg

Uanset valgets udfald, så vil perspektivløsheden fortsat råde i dansk politik. Vi skal gøre op med den dræbende vækstfilosofi og gå over til en økologisk baseret husholdningsfilosofi. Det bliver nok ikke i denne omgang, men man kan måske håbe på næste ... eller næste .... eller næste ... ?

I øvrigt fatter jeg ikke, hvordan i alverden nogen lan finde på at kalde noget "en fair løsning", der indebærer, at de der er i arbejde skal knokle endnu mere, alt mens der fortsat er ledige, der gerne vil være med til på lige fod med andre at deltagelse i samfundets værdiskabelse. Det er bare for dumt!

For mig er det ikke så svært at huske, at der er sket 3 skattelettelser (mellemskatten er fjernet og topskatten er sænket) udgift for staten jfr. skat 29 milliarder kr. pr. år.

Indtægter til staten ved at øge pensionsalder, fjerne efterlønnen og halvere dagpengeperiode (ca. 18 milliarder kr. pr. år) for at få den gruppe i samfundet, der har størst sandsynlighed for at gå direkte fra afsluttet arbejdsliv til sygeseng, altså altså arbejde mere, for som erstatning at få en øget grænsekontrol, samt 4 bankpakker for at redde en finansverden fra deres økonomiske spekulative eventyr, samt danskere der ikke kan få udenlandske ægtefæller til Danmark, fordi man er bange for tvangsægteskaber blandt herboende indvandrere.

Den blok der under dække af økonomisk ansvarlighed afleverer et samfund, der skylder mindst 85 milliarder kr., og som har udviklet et samfundsmæssigt A hold, der økonomiskt skal sikres af et stort B og C hold, skal absolut ikke have min stemme som kvitering og belønning. Heller ikke bare fordi de har kunnet og måske kan tælle til 90, og vil give endnu flere skattelettelser, frem for at "rulle" skattetrykket tilbage til 2007 niveauet, hvor også A-holdet havde råd til at betale den skat, de har fået som betaling for at stemme på VKO.

Informations forside i dag fik mig til at tænke på den klassiske regibemærkning: Her er argumentet svagt, hæv stemmen!
Krisen er ikke økonomisk, men politisk. Det illustreres af, at selv om vi befinder os i en samfundskrise, så er der ikke tale om et valg mellem "to fundamentalt forskellige modeller for fremtidens samfund".
Modellerne er bestemt ikke fundamentalt forskellige, og det lykkes da heller ikke for Information at dokumentere dette.
Der er nuanceforskelle, nuvel. Men overordnet set er det meste også det samme.
Et eksempel: Ejendomsbeskatningen, som både kunne været et økonomisk virkemiddel og bidrage til en bedre fordeling er tabuiseret af begge blokke.
Derfor får vi en kedelig og formentlig meget ubehagelig valgkamp med fokus på personer ikke på politik.
Efter valget vil den politiske krise stå mere skarpt og mere uløselig.I et af mine leksika beskrives krise som "et afgørende vendepunkt". Vendepunkett ser bestemt ikke ud til at være på vej. Tværtimod vil Danmark være i krise uanset om blå bloks eller rød bloks plan får flertal..

Tom W. Petersen

På forsiden læser jeg, at “Danmark står i valget mellem to fundamentalt forskellige modeller for fremtidens samfund”.
Det fatter jeg ikke. Gennem de sidste to år - mindst - har omkvædet været, at der ikke er nogen væsentlig forskel på de større partiers politik; de trænges på midten. Men nu er forskellen pludselig blevet intet mindre end fundamental! Det har jeg såmænd selv gennem flere år ønsket, at den var, men det er den jo ikke.
De blegrøde er jo for eksempel helt med på, at skatterne skal sikre, at vi boligejere kan få en ordentlig gevinst, når/hvis vi engang sælger vor bolig. Ikke nok med, at vi har haft fordele af at eje, som nogen har betalt, vi skal også sikres gevinst ved eventuelt salg. Det er da ikke noget, der producerer noget som helst.
Men det er partier, der har social eller sågar socialistisk i deres navn, helt med på.
Er det ikke klassepolitik til fordel for dem, der har, betalt af blandt andre dem, der ikke har?

Jamen præcis, Tage Dræbye og Robert Kroll. Vælgerne bliver jo ført bag lyset når det fremstilles sådan, at den ene blok vil redde Danmark frem for den anden. Vi er afhængige af verdensøkonomien. Og det er blår i øjnene hvis folk vitterlig tror på, at X kan redde os fra pladsen på den usikre isflage, fremfor Y. Vi klarer os da i øvrigt nok endda - mon ikke? Nej, lad os lade det være et valg med fokus på humanisme! Der er sket en dehumanisering gennem mere end 10 år - hvor folk bliver sat op imod hinanden; de rige vs. de fattige (ressourcerne vs. byrderne) - men sagen er at vi alle har ret til et godt liv, at blive anerkendt og være omfattet af respekt, hvad enten man er bankdirektør eller handicappet og listen er lang. Spørg i stedet politikerne hvad de vil gøre for at bringe Danmark tilbage på humanismens vej - hvor vi tager hånd om dem der har brug for det. Og lad os så for pokker bruge pengene til krig på en anden måde! (det taler ingen tilsyneladende om) Og jo, vi HAR råd til velfærd - og nej der er ikke kun tale om een pengekasse - der er nok af områder at tage af (i stedet for skoler, sygehuse, nedsatte ydelser mv.) som aldrig bliver omtalt.

Enhedslisten har talt om at gøre op med vækstdogmet. I sandhed rart at nogle tør formulere et visionært forslag. De andre bliver ved med at tæve den samme døde hest, så der er vist ingen tvivl om hvor min stemme skal placeres.

Det kan ikke være rigtigt at det eneste sagligtgørende er at hælde alle denne klodes rigdom i lommerne på en lille gruppe mennesker, der uden at tøve, vil ty til økonomisk ruin af alt og alle der ikke gør som de ønsker.

Det mest ubehagelige ved det her valg er da, at ingen (måske udover EL) finder det "popsmart" nok at beskæftige sig med og forholde sig til, det som vi alle rinder af og som vi skal videregive til vores børn og børnebørn. Hvorfor vil ingen tale om natur, biodiversitet og miljø med udgangspunkt i kommende generationers mulighed for adgang til føde og rent vand?
På sin vis kan alverdens økonomi jo være "skideligegyldig", hvis ikke vi kan brødføde verdens befolkning (inkl. selvfede danskere) om ganske få generationer, fordi vi har overskidt vores egen "rede". Det er utroligt, at man sætter valutaværdier, som er menneskeskabte vurderingsobjekter, over det, som er uvurderligt, det som intet menneske kan genskabe, når først det er væk............ Hold fast et træls valg, det bliver.....

Ib Christensen

Vi kunne også spørge os selv om hvorfor vi har midler til at støtte folk der har kræfter til at slås. Mens folk der er for sultne til at slås er os ligegyldige.
Samtidig med at vi herhjemme har midler til at sikre banker, men ikke til at sikre borgerer.

Måske mener Information at valget er ubehageligt, fordi der ikke er det store at vælge imellem. Hverken udenrigspolitisk, hvor den aktivistiske linje af en SSF(R)-regering vil blive fastholdt. Indenrigspolitisk vil fordelingspolitikken nogenlunde ligne - og vækstidiotien vil blive fastholdt. Retspolitikken vil heller ikke være synderligt forandret, ligesom indvandrerpolitikken i store træk vil være den samme. Strukturelt set vil der måske være en mindre forskel (regioner/stat og bestyrelser), men begge regeringsalternativer er tilhængere af fortsat centralisering af specielt sundhedsområdet (de bestialske supersygehuse). Osv. osv. osv.

Og det ER da ubehageligt at vores ellers så hævdvundne, demokratiske folkestyre er blevet så ganske forstemmende stereotypt. Alle snakker i munden på hinanden om det samme, på stort set samme måde - og ud fra stort set samme perspektiver på samfundsudviklingen. Og ude bag tv-skærmene prøver folket at følge sæbeoperaens behjertede personbeklikninger med henblik på siden at gøre sin 'demokratiske ret' gældende med et spinkelt kryds bag aflukket. Og politikerne mener at politik jo handler om at få ret, at gøre sig gældende i magterobringsspillet. Det handler ikke om at udvikle den demokratiske dialog, om at reducere magtdistancerne, om at demokratisere samfundslivet. Om at skabe visioner for det danske folkeliv. Dén slags er vist blevet håbløst umoderne.

Niklas Monrad

Hvilken blok der vinder valget er ligeså vigtigt, som hvilket hold der vinder næste fodboldkamp. Det er kun vigtigt for holdenes fans, som kan gå syngende eller grædende hjem fra kampen. Begge vågner med tømmermænd næste dag.

Journalisterne kæmper en vanvittig kamp for at dette valg kan blive et medie-drama. De hamrer løs som desparate sælger under et ophørsudsalg.

Der er jo ikke mget drama i det her. Løkke har kørt landet i næsten ruin, han fortsætter med at prøve at lyve sig fra det. Han forsøger at aflede løgnene med forskellige skældsråb.

Men men men - vi er jo ikke det land af medieforførte idioter, som journalisterne tror - så deet. Nu kommer valget, og så må vi med møje og besvær i gang med den nødvendige reorganisering, så vi kan genetablere demokrati, troværdige boligpriser, redelige banker osv.

Det bliver svært - og der er ikke andre veje ud end at løfte i flok.

Ja, danskerne skal træffe et valg. Og det skal de fleste danskere så ud fra journalisternes læflen for politikkernes valgflæsk (vælgerbdrag), som ukritiskt formidles i dagblade og daglange TV-udsendelser, for så efterfølgende at vurdere, som andre politiske spindende orakler, hvem af politikkerne der klarede sig bedst i debatterne og meningsmålingerne.

Valget ville måske blive lettere, om journalisterne ville anvende lagkagegrafik over konsekvenserne af politikkkernes udtaleleser, for derved at belyse politikkerudsagnene i debatterne som værende spind, valgflæsk eller fakta.

Når Lars Løkke konsekvent bruger udtrykkene kontantbudgetteret som modsætning til, at man ikke kan betale gæld med gæld, og henviser til et finanslovforslag der bl. a. indeholder efterlønsreform og boligpakker, for at miskrediterer politiske modstanderes indvendinger eller spørgsmål ind til finanslovforslaget, burde enhver journalist undre sig over ordet KONTANTBUDGETERET, som eneste argument for godkendelse af et finanslovforslag med en gæld for nuværende på 85 milliarder kr.

Bortset fra det helt konkrete, at ordet kontantbudget i sig selv ikke kan eksistere, da budget beskriver noget man regnsabsmæssigt forventer, og kontant beskriver direkte fysisk betaling, enten ved lånte eller egne penge, altså ikke kredit eller gæld betalt med gæld.

Lars Løkke bruger altså en debatmæssig retorik, ved bevidst at anvende et udefineret plusord (kontantbudget) som dække over, at netop hans plan frem til 2020 er, at betale gæld med gæld, da finanslovforslaget jo allerede har 85 milliarder kr. i underskud excl. diverse boligpakker, måske kreative CO2 momsafregninger til EU på 33 milliarder kr., og en bankpakke4 (statsgaranterede lån) til en finanssektor det bl. a. har 350 milliarder kr. til gode i en landbrugssektor, hvor godt 40000 der modtager 7 milliarder kr. i EU-tilskud (Enkeltbetaling) kun omfatter 12500 heltidslandbrug. Hertil kommer så lige det lille problem, at Danmark måske ikke får de 7 milliarder kr. i indtægter ved den EU-rabat, som Claus Hjort har indarbejdet i finanslovforslaget, men endnu ikke har anmodet EU om.

Derfor ville det være rart, om der blev anvendt f. eks. lagkagegrafik, til at ilustrere overfor os danskere om hvem, hvornår og hvormange der bliver berørt positivt eller negativt, af politikkernes retorik i underforståede toner, der umiddelbart lyder som konkrete belyste fakta.

Thorsten Lind

Ubehageligt? Noget af en underdrivelse.
Uanset hvem der vinder, er slutresultatet
mere stat og færre borgerettigheder....!
( Men det interesserer jo ikke pressen. )

Anne Marie Jensen

Anne Albinus

"Men under partileder-debatten på DR1 kunne man så hive “kommunistforskrækkelse” op af hatten for at fiske stemmer."

Kommunisme (af fransk commune, selvstyre, fællesskab; communauté, sameje). Udtrykkene kommunisme og socialisme taget under et betegner de mangfoldige teorier og bevægelser, hvis formål er helt eller delvis at afskaffe privatejendomsretten og det på denne opbyggede samfundssystem, og at erstatte den med en eller anden form for fællesskab med hensyn til ejendom, produktion og fordeling af produktionsudbyttet. Udgangspunktet for disse teorier og bevægelser er dette, at alle mennesker har lige ret til at få sine behov tilfredsstillet, og at det derfor gælder om at skaffe den størst mulige lighed i adgangen til de materielle goder.

- Wikipedia

Det klasseløse samfund er muligvis ikke indenfor umiddelbar rækkevidde, men mindre kan naturligvis ødelægge stemningen for overklassen og dens spytslikkere. TÆNK hvis en rød regering skulle begynde at tage noget af det tilbage fra de rige, som de som den naturligste ting i verden stjæler fra lønmodtagerne hver eneste dag!

Naturligvis frygter borgerskabet og den politiske elite kommunisme/socialisme. Og jo større Enhedslisten bliver, jo stærkere står fagbevægelsen og de andre bevægelser i samfundet. Efter 10 års nedskæringspolitik, kontantloft og øget fattigdom og klasseskel, er der vel en del "fordømte her på jorden", der vil rejse sig (fra sofaen) og stemme på netop Ø-socialisterne.

Gentofte-fruen og de andre borgerdyr har god grund til at få nervøse trækninger :)

Anne Marie Jensen:
Fanon's tese om afpersonaliseringen af de afrikanske og asiatiske folkeslag rækker videre; afpersonaliseringen er idag begyndende universel. Men måske vil dette forhold bevirke at vejen bliver noget kortere.

'...forhindre Danmark i at trille ud over afgrundens rand'.

Jamen, hvem skal man så stemme på? Der er jo ingen valgmuligheder.

Kristian Rikard

Det var vist det J. Heller prøvede at beskrive i Catch 22.
PS: Jeg har netop haft den enestående oplevelse, at se en partilederdebat i TV2. Milde Moses. Hende damen, der ledte lystighederne, havde vist taget fejl af studiet eller titlen på programmet. Hun befølte flere deltagere, så selv de mere stålsatte så ud som om de var bange for at få veneriske sygdomme ved yderligere begramsning. Det ville jeg også være, hvis jeg var i stue med sådan en som interviewerdamen :-(