V og K: Krigsforbrydere skal ikke have 'helle' i EU

»Slagteren fra Hama« blev den i dag 74-årige tidligere syriske vicepræsident Rifaat al-Assad kaldt.

Som bror til den daværende syriske præsident Hafez al-Assad ledede han 12.000 syriske soldater og sikkerhedsstyrker, da et sunnimuslimsk oprør i byen Hama brutalt blev slået ned af det syriske styre. Byen blev bombarderet i tre uger og efterfølgende blev den gennemsøgt, og et tusindtal af indbyggere blev slået ihjel. Op mod 20.000 syrere mistede livet og ansvaret tilskrives Rifaat al-Assad.

Ifølge den amerikanske journalist Thomas Friedman pralede han selv af massakren og den ansete engelske mellemøstkorrespondent Robert Fisk har beskrevet, hvordan han var vidne til, at Al-Assads specialstyrker udrensede Hama.

Men Rifaat al-Assad, der er farbror til Syriens nuværende præsident Bashar al-Assad og blev sendt i eksil efter et mislykket kupforsøg i 1984, har aldrig stået til ansvar for anklagerne. I dag bor han i den prominente London-bydel Mayfair og er en styrtende rig forretningsmand, der blandt andet har skudt en del af formuen i den arabiske tv-kanal ANN. Og i denne tid forsøger han at påvirke situationen i Syrien, hvor netop Hama endnu engang er skueplads for det syriske styres nedkæmpelse af oprør i befolkningen.

Banditfri zone

Dét får nu den konservative udenrigsordfører Naser Khader til at kræve, at hele EU erklærer sig for »banditfri zone«.

»Det provokerer mig, at tidligere generaler folk fra totalitære regimer med blod på hænderne og en masse stjålne midler uden videre bosætter sig i Europa og lever i sus og dus,« siger han.

Ifølge Khader, der selv har syrisk baggrund, var den tidligere præsident Hafez al-Assad »slem«.

»Men Rifaat var meget, meget værre. Og nu sidder han i London og giver den som demokrat. Det provokerer mig og jeg så personligt gerne, at man retsforfulgte ham,« siger han med henvisning til, at den Internationale Krigsforbryderdomstol ikke har jurisdiktion til at dømme sager fra 1982.

Dermed er der 'helle' til al-Assad og en række andre krigsforbryderanklagede til at slå sig ned i Europa, siger Khader og nævner også Haitis tidligere diktator Jean Claude Duvalier, der boede i to årtier i Frankrig og flere afrikanske krigsforbrydermistænkte, der ligeledes fandt eksil i Europa.

»Vi siger til Tyrkiet, at de ikke kan blive medlem af EU, før de gør en ende på overgreb på civilbefolkningen og overholder menneskerettighederne. Og samtidig lukker man sådan nogle folk ind, der i fred og ro kan slå sig ned, hvis de ellers har penge nok,« siger Khader, der vil opfordre sin partifælle, udenrigsminister Lene Espersen, til at rejse sagen i EU.

Han forestiller sig en »sortliste« over folk, som er uønskede i EU.

»Når vi kan nægte nogen indrejse på grund af terrormistanke, må det også være muligt, når det kommer til krigsforbrydermistænkte,« siger Khader.

Tages op i EU

I Bruxelles er Europaparlamentariker Jens Rohde (V) helt enig med Naser Khader. Han har sæde i EU-Parlamentets udvalg for retlige og indre anliggender og vil nu skrive et åbent brev til EU's retskommissær Vivian Reding, og EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, om sagen.

»At folk kan sidde der, i nogle tilfælde også med formuer, og deltage i offentlige debatter uden at de har stået til ansvar og blevet straffet for det, de har gjort det må være dybt krænkende for de befolkninger, der har mærket overgrebene,« siger han.

I Dansk Folkeparti er udenrigsordfører Søren Espersen positiv over for tanken men vil dog ikke have fælles EU-regler.

»Nu er jeg af princip ikke begejstret for at lægge sådan noget i EU-regi, men jeg synes, det er oplagt, at de europæiske lande samarbejder om at få kortlagt, hvem der sidder rundt omkring, og hvad man skal gøre ved dem. Vi har jo i forvejen et godt politisamarbejde,« siger Espersen.