Læsetid: 6 min.

'Vækst hører fortiden til'

Politikerne klamrer sig i valgkampen til en model, der ikke virker længere, og som ikke er relevant for dagens udfordringer. Det siger en række økonomer
Politikerne klamrer sig i valgkampen til en model, der ikke virker længere, og som ikke er relevant for dagens udfordringer. Det siger en række økonomer
1. september 2011

Én procent. Det er ifølge Danmarks Statistik, hvad det i årets andet kvartal kunne blive til af dansk BNP-vækst efter de seneste måneders anstrengelser i ind- og udland for at presse økonomien i gang igen. I både EU og USA blev væksten endnu lavere: under en kvart og under en halv procent. 'Vækst' er det uden sammenligning dominerende emne i valgkampen.

»Vi skal sætte gang i væksten,« lyder parolen øverst på Socialdemokraternes valghjemmeside, mens finansminister Claus Hjort Frederiksen på Venstres hjemmeside reklamerer for vækstpakken, der »skal sætte gang i boligmarkedet og danskernes privatforbrug«.

I enhver af tv's partilederdebatter er genoplivning af væksten det rungende, altoverskyggende fællestema.

Glem det, siger flere fremtrædende økonomer nu. Vækstøkonomien i vor del af verden hører fortiden til. Voksende BNP bliver sværere og svære at frembringe, og det løser ikke længere de grundlæggende problemer i det moderne velfærdssamfund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars rosholm tørresø

NÅ big bang - - sygelig væxt for væxtens egen skyld er SYGELIG - det har seriøse socialister vidst i lang tid !

Leif Højgaard

At bruge BNP som vækstindikator er det rene selvbedrag og dødens gardiner for enhver kreativ idéproces. Det er et udtryk for en misforstået,inputfixeret volumensyge-tankegang, som man fremover hurtigst muligt må kvitte til fordel for et output relateret begreb - som resultatet[output] af en indsats i stedet for at fokuseret på omkostningen den pågældende indsats har krævet [input].

Dan Johannesson

Endelig! Hvor utroligt befriende at læse at de første tegn på et brud med de sidste knap hundrede års irrationelle og destruktive grådigheds paradigme endelig begynder at vise sig, også i de såkaldt intellektuelle kredse. Det er blot utroligt at vi har måtte vente så utroligt længe på en åbenlys erkendelse af den eneste rationelle konklusion. Bæredygtighed før grådighed, ellers kollapser systemet naturligvis, det er simpel logik for en ti årig.

Bravo!!!

Jeg tror at det kun er Enhedslisten,som har forstået dette og vil realiserer ovenstående tanker. Der burde være langt flere alternativer. Lykketoft har dog også været inde på noget lignende.. Er det virkelige bare "hippietænkning"? Eller snarere udtryk for sund fornuft blottet for ressentimentfølelser som grådighed og griskhed og egoisme.

Fri os nu fra de latterlige La folk og dystre mørkemænd fra DF og lad os få ordentlige politikere og hæderlige politikere tilbage til Folketinget. Lad os få tanken og refleksionen og etikken tilbage til Folketinget....

Dagens positive "vækst" tal er ligeledes udtryk for det rene pjat, som viser hvor tåbeligt dette begreb anvendes som en irrationel politisk rambuk.

Mikkel Fuglsang

Ja det er fint at folk indser at den gamle model ikke holder længere. Desværre sidder der skruppelløse lobbyister og kæmper med næb og kløer for den sidste mønt til den bugnende pengetank.

Lars Kristensen

Ja, det gamle liberalkapitalistiske økonomisystem har nået sit endeligt, ligesom det Sovjetiske system også gjorde det.

Et gammelt og forbrugt system er det.

Menneskeheden skal videre med noget nyt og anderledes, men det er ikke os gamle ad gårde, der skal åbne døren til fremtiden, for vi vil blot fortsætte med at køre i det gamle system, som vi netop ser de magthigende politiske personer i dagens Danmark stadigvæk vil.

Vi gamle skal give de unge nøglen til døren og lade dem låse op og åbne døren, for det er deres verden der fremadrettet vil ligge for deres fødder.

Vores verden er for længst forbrugt og udbrændt.

Lad os give de unge nøglen til døren, for de vil helt sikkert møde en ny og bedre verden end den vi kan tilbyde dem.

Derfor skal vi tænke os om.

------------------

JORDEN OG DENS TID

Jorden har en nutid,
med en fortid
og en fremtid,
hvori vi blev født
og hvori vi vil dø.

I dag er det os
der gør fortidens fremtid
og fremtidens fortid
til nutidens Jord.

DERFOR SKAL VI HUSKE:

Den Jord vi fik af andre i går
og den Jord vi gør os i dag,
den Jord vil vi gi’
med alt hvad den har
til andre
der får den i morgen.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

www.hjertensfryd.dk

De sværest sælgelige budskaber er ofte de rigtige. Som i dette tilfælde.

Den engelske forfatter Umair Haque har skrevet et glimrende manifest, A New Capitalist Manifesto, http://www.amazon.com/New-Capitalist-Manifesto-Disruptively-ebook/dp/B00..., der lige nøjagtigt tager udgangspunkt i den præmis, at vi ikke længere lever i en verden med tilsyneladende ubegrænsede ressourcer, men derimod i en verden med knappe ressourcer og hvor vores fornemmeste opgave er at indse, at vi lever i et lukket kredsløb, der skal kunne opretholde sig selv.

Der er heldigvis en masse visionære virksomheder og individuelle politikere, der allerede har indset dette og lever efter det 21. århundredes spilleregler.

Faktisk mødtes en stor del af dem til Rebuild21.org i København i går og i dag - og symptomatisk nok valgte de 3 deltagende politikere (Margrethe Vestager, Ida Auken og Lykke Friis) at melde afbud i sidste øjeblik på grund af valgkampen.

Jens Espersen

Dvs. vi også skal aflyse væksten i de offentlige udgifter? Det lyder særdeles glimrende.

Man er ivrig efter at uddele velstand, men man undsiger den kilde hvorfra den udspringer.

Morten Nygaard Christensen

God artikel, men hvor er modargumenterne? Hvorfor konsulteres der ikke en række økonomer, som forholder sig kritisk til disse argumenter?

Uden den anden side af sagen er det ikke særligt kritisk journalistik, og det er da en skam.

@Morten...

Modargumenterne er vi blevet tudet ørene fulde af i årtier.

Kapitalismen har idealiseret vækstbegrebet til det ulidelige. Hvorfor skal nogle af verdens rigeste lande vokse endnu mere? Vi har så rigeligt, hvis ellers vi bare kan finde ud af at fordele det ordentligt.

Og så lad de lande vokse som endnu ikke har nok til at alle deres indbyggere kan få en ordentlig levefod.

Morten Nygaard Christensen

@Karsten Jachs.

Det er korrekt, at den fremherskende tilgang har været den vækstorienterede, men det er en forsimpling at antage, at alle økonomer på nær de i artiklen nævnte er enige om alt.

Mao. Der findes økonomer, som ligger et sted imellem og ikke tror på blind hammervækst, men stadig vil forsvare det paradigme.

Min anke er følgelig, at journalisten ikke har besværet sig med at finde eksempler på økonomer, der vil forholde sig kritisk til de konkrete argumenter fra artiklen. Det har de nemlig ikke gjort i 10 år..

"Man er ivrig efter at uddele velstand, men man undsiger den kilde hvorfra den udspringer."

Kilden er vel planetens ressourcer og menneskelig produktivitet i bred forstand; evt. som et net af hyperkomplekse, cirkulære årsagssammenhænge. Men selv hvis vi reducerer velstandens mangfoldige kilder til at være noget så trivielt som alene den såkaldt private produktion (som iøvrigt på alle niveauer er tæt sammenvævet med offentlig produktivitet), så kommer øget lighed (dvs. en mere progressiv fordelingspolitik) skam også private producenter til gode. De får - ved at bidrage i et ikke ubetydeligt omfang - et stabilt samfund, en veludbygget infrastruktur, lave magtdistancer, veluddannet arbejdskraft, ringe kriminalitet samt høj folkesundhed. Private producenter vil givetvis værdsætte en sådan tingenes tilstand; den skaber langsigtede, gunstige forretningsvilkår - specielt for virksomheder der ikke er funderet på casinoøkonomiske rationaler eller pyramidestrukturer. Det er meget muligt at boblevirksomheder med kortsigtede profitmaksimeringsmanier på menuen vil beklage sig, men dét hylekor er vel nok det mindst ringe, vi kan opnå.

Torben Morten Lund

Tak til Jørgen Steen Nielsen for denne beskrivelse af den aktuelle armod for økoniomisk tænkning. Lad debatten fortsætte og lad os finde en en løsning, hvor profit og vækst (udvikling på et bæerdygtigt grundlag) ikke er det samme. Det er allerede sådan at kapitalistisk vækst finder sine kilder ved at gå på standhugst i den offentlige sektor og rette op på skader, katastrofer og krige, den selv har afstedkommet.

Kristian Rikard

Jeg synes, at det er nogle besynderlige indlæg de første bloggere kommer med. Jeg kan ikke se megen pegen fingre af andre blandt de personer, der deltager i selve artiklen.
Hvorfor altid diskutere om man var klog igår eller i forgårs. Vi/man tog nogle valg. Og nu står vi her. Og det er svært at lave om på, uanset om man er socialist eller neo-liberalist.
Det jeg egentligt finder tankevækende ved artiklen, er netop hvordan alle disse gamle keynesianere som Lykketoft og Stiglitz og Jespersen og Ørstrøm ud fra vidt forskellige synspunkter og veje, synes at være nået til det nogenlunde samme resultat.

Niels-Holger Nielsen

Hvordan holder vi hus med begrænsede ressourcer? Ved at lave en bæredygtig plan for deres udnyttelse.
Hvordan slipper vi af med økosuicidial vækst? Ved at producere for reelle behov i stedet for for profit.
Hvordan slipper man af med fattigdom? Ved at omfordele rigdommen.
Hvordan slipper man af med forbrugerismen? Ved at forøge fritiden og begrave bureaukratiet, så vi kan komme til at tage os af hinanden og vores omgivelser.
Hvordan slipper man af med undertrykkelsen og udbytningen? Ved at handle sammen.

I moormooors kolonihavehus!

Det er jo sådan set en meget interessant og fornuftig artikel, som dog - efter min mening - selv påpeger en grundlæggende fejlantagelse: "vækstbegrebet i stigende grad uinteressant, hvis man har befolkningens lykke og tilfredshed i fokus" - det er jo præcis det, "vores" system ikke gør: kapitalismen har udskiftet stræben efter lykke og tilfredshed med stræben efter profit - grådigheden er sat over alt andet.
Men det ændrer ikke på at vækst-paradigmet har overlevet sig selv

Niels-Holger Nielsen

Vi har ikke ret lang tid til at gøre noget ved problemet. Vi er blevet prakket et 2 graders (atmosfærisk) mål på for at redde vores klima, men det er ren vildledning. For det første, ville vi allerede have været dèr i dag, hvis det ikke var for alle de aerosoler, som især skyldes kulafbrændingen. Efterhånde som vi tvunget af omstændighederne, so oder so, må standse afbrændingen af fossile brændsler, så falder disse aerosoler stille og roligt til jorden i løbet af nogle måneder i takt med, at der udløses en bonus på 1 grad C (måske mere, fordi havenes evne til varmeoptag falder). For det andet så er vi med dagens udledninger på vej mod 3 grader C i 2050, med aerosoler. 3 (+1) graders C i 2050 betyder, at vi ikke kan standse opvarmningen. Resultatet bliver 5-6 graders C i slutningen af århundredet, og så er det godnat, for vore børn og børnebørn, eller i det mindste de fleste af dem. For det tredje ved vi ikke om afsmeltningen fra de store iskapper og udløsningen af metangas fra tundra og dybhav vil fremskynde temperaturudviklingen i en sådan grad, at vi måske når de 6 grader allerede i 2080. Det kunne også ske ved Amazonas' kollaps (afsvedning).

Alt i alt tegner det til, at vi måske kan begrænse temperaturstigningen til 3 grader i dette århundrede, hvis vi stiller om nu og sigter mod nul udledning af drivhusgasser i løbet af 10-15 år (i de rige lande, så er der plads til at de fattige lande kan fortsætte helt frem til 2080 alt efter hvor fattige de er), med bom for væksten i udledning allerede i morgen. Hvis der er nogen, som synes, at det er urealistisk, så må jeg repostere, at det er lige så urealistisk at være længere tid om det. Oliepriserne vil stige fra nu af, og omstillingen vil blive forsinket (finansielle sammenbrud) og ekstremt dyr efterhånden som olien slipper op (om 20 år vil der kun være 25% af den oprindelige mængde nogenlunde tilgængelig og rene olie tilbage med business as usual).

Det er urealistisk at overlade vores fremtid til kapitalismen og dens indbyggede vækst.

Det handler for fanden ikke om hvorvidt vi foretrækker et vækstsamfund eller ej. Det handler slet ikke om, at vi skal bruge alt for meget tid til at pille navle og diskutere om det nu er at foretrække med eller uden marked. Det handler om at få kløerne ud af gaskanalen og komme i svingninger.

Globalt set er denne form for forbrugs kapitalisme ved at vaere uddateret og vi ser de klare symptomer. Selvom det kan vaere svaert at fortage et systemisk skifte til en baeredygtig oekonomi.

Se en kortfilm der handler om hvordan fremtidens kvalitets oekonomi kan se ud:

http://www.newdream.org/resources/2011-07-new-dream-mini-views-visualizi...

Lande som Danmark maa gaa i fortrop og vise andre lande at det er muligt at skifte over til en baeredygtig kvalitets oekonomi.

Keld Kollerup Kvist

God artikel af Jørn Steen Nielsen og en glædelig god debat. Det giver håb om at vi er mange der har erkendt, at der handles helt anderledes end flertallet i dag peger på. Vi har grundliggende den fornødne viden om sammenhænge og konsekvenser som f.eks. Niels Holger Nielsen påpeger. Vi ved, at markedskræfterne nok vil reagere på stigende råvarepriser og energiomkostninger; men med klimaet in mente formentlig for sent. Derfor skal der vises politisk mod og handles på det vi ved i dag og retningen er klar nok:
- Bæredygtig vækst fordrer recirkulering og genbrug af al uorganisk affald, og bedre lukning af kvælstof og fosforkredsløbet jord til bord, og lort retur til jord og ikke som forurening af vandmiljøet. Stop for minedrift og deponering. Farlige metaller skal ind i helt lukkede kontrollerede stofkredsløb i samfundet og sikres i genbrug før de slippes løs.
Jeg er sikker på, at et mindre forbrug, nær fuld recirkulation af affald og mere tid til at tage os af hinaanden og løse aktuelle udfordringer lokalt og globalt vil skabe et mere lige og lykkeligt samfund
Hvem løfter denne fane ud over enhedslisten fremadrettet.

Lad os få en borgerløn så vi kan få fordelt arbejdet og skabt attraktive arbejdspladser istedet for slave-arbejdspladser.

Giv alle en borgerløn på. ex. 10.000 skattefrit. Det vil bevirke at folk ikke er tvunget ud i noget arbejde de ikke har lyst til da deres liv ikke afhænger fuldstændiggt af at skulle skaffe brød på bordet. Virksomhederne vil så blive tvunget til at gøre arbejdspladserne mere attraktive for dem der gerne vil have et socialtliv med kollegaerne og tjene noget mere.
Vi vil sikkert også se en masse der vil arbejde på 'deltid' og hvem siger at vi absolut skal arbejde 37 timer om ugen? hvorfor ikke 20? Er det ikke bedre at have en masse på deltid i stedet for nogle på fuldtid og resten arbejdsløse?
Der vil også være nogen der bare har brug for en pause og tage et par års sabbat for derefter at vende motiveret tilbage til arbejdet.
Samfundet bruger jo lige nu en masse resourcer på de arbejdsløse alligevel, det er kun et sprøgsmål om at det her fordeler det tilgængelige arbejde på en bedre måde.

Stryg så samtidig tanken om BNP-vækst (som det foreslås i artiklen) og indfør nogle indikatorere på tilfredsheden i befolkningen istedet.

Claus Christensen

Det må dreje sig om at satse på økonomisk aktivitet af høj kvalitet. For de fleste økonomer har overforbrug og andre dårligdomme samme værdi som aktivitet af høj kvalitet som energirenovering, uddannelse, forskning.

Mht borgerløn og omfordeling:
Ved 10.000 skattefrit/md for voksne. Det er i runde tal ca. 515 mia om året.
I 2008 var de samlede sociale udgifter (minus sygehusvæsen) ca. 400 mia som alt sammen kan fratrækkes.
Dvs. nu mangler vi 115 mia. hvilket sagtens kan findes. Der vil f.eks. komme besparelser på sygehusvæsen fordi folk ikke er tvunget til at slide sig selv op og fordi arbejdsløse ikke går psykisk ned med dertilhørende alkoholisme osv. osv. Man kan også sagtens finde penge i skattesystemet ved en mindre omfordelingsjustering (f.eks. at man ikke får sin borgerløn hvis man tjener over 1 mio/år eller betaler lidt mere i skat osv).
Pointen er at de runde tal viser at det slet ikke er umuligt at forestille sig et sådant system.

Niels-Simon Larsen

At gå fra vækstparadigmet svarer til, at vi engang måtte erkende, at Jorden ikke var centrum i universet.
Stopper vi ikke katastrofekursen, kommer katastroferne til os - vi ser dem jo allerede rundt omkring.

Liliane Morriello

Nu har VKO jo altid ønsket en stor gruppe af arbejdsløse, netop fordi at hvis ansatte er bange for at miste deres arbejde, så er det lettere at kontrollere dem.

Første skridt burde ikke være +12 minutter, men minus 90-120 minutter. Er der ikke arbejde til alle, må alle deles om det arbejde der er. men der skal virkelig skæres ned på arbejdstiden, ellers finder arbejdsgiverne blot andre måder at kompensere på.

Dette skulle gerne resultere i en arbejdsløshedsprocent på noget nær 0%. Her vil man øjeblikkeligt spare mange milliarder i dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, pipfuglekurser, og jeg skal komme efter dig.

Kommer man til at mangle arbejdskraft kan denne importeres.

En kortere arbejdstid, vil også betyde bedre livskvalitet, bedre familieliv, mere tid sammen med børnene, selvstudier, bevidsthedudvidelse, m.m.. Og ud fra et helbredsmæssigt synspunkt, vil det betyde mindre nedslidning, mindre stress og dermed færre depressioner, jeg var selv slidt ned som 31 årig, og måtte som 35 årig på førtidspension, en hård omvæltning for en som havde elsket at arbejde, og hvor arbejde havde været mit et og alt. Det er jeg den dag i dag med 51 år, stadig ked af og må nu hengive mig til at debattere på nettet, og autodidakt forbedre min viden og mit udsyn.

Og så skal vi lære at købe kvalitet frem for kvantitet. Vi skal købe møbler som vores oldeforældre gjorde, møbler der holder livet ud.
Men både beklædningsindustrienindustrien og elektronikindustrien, kommer til at stå med et stort ansvar, de skal nemlig også satse på kvalitet og holdbarhed, frem for hurtigt profit, ved hjælp af skiftende mode og trends hver tredie måned (tøjindustrien).

Som ung lærling, købte jeg ikke meget tøj, det jeg købte var til gengæld dyrt, klassisk tøj (klassisk tøj har den fordel at det aldrig går af mode), og blev tit spurgt, hvordan har du råd til at købe sådan noget dyrt tøj, mit svar var, hvordan har jeg råd til at lade være. Mit motto var, "Det er billigst at købe dyrt", og jeg brugte da også langt mindre på tøj end mine samtidige. Til gengæld holdt mit tøj i mange år, nogle ting i op til 10 år.

Og så skal der virkelig satses på miljømæssig bæredygtighed, forskning i bæredygtige produkter og energi. Må være alfa og omega. Og vi skal lære at tænke globalt. Lad Danmark blive trendsætter og foregangsland.

Ligheden skal øges, afstanden mellem rig og fattig skal mindskes, dette giver større tilfredshed i samfundet, bedre helbred for alle, længere levetid, mindre kriminalitet, mindre misbrug, osv.

For mig at se er det kun EL der tænker i disse baner, det er kun EL der har fremsyn nok, resten af partierne er låst fast i sidste århundrede, og måske er det kun EL der kan bringe os ind i fremtiden.

Kapitalismen er død, som en død Dodo. Men det vil faktisk ikke være så svært som det lyder, det sværeste bliver at overbevise, folketinget og borgerne om at det er den eneste rette løsning.

Det kan godt være at der er nogle faldgruber jeg har overset, og så vil jeg da blive meget glad for at høre dem, tak. :)

Thomas Robinson

Disse fem bøger bør være standardlæsning for alle politikere:

Richard Heinberg: The End of Growth
Matthew Simmons: Twilight in the Desert
James Howard Kunstler: The Long Emergency
Donella Meadows: Limits to Growth - a 30 year update
Jeff Rubin: Why your world is about to get a whole lot smaller

Thomas Robinson

"Fra 4,4 pct. årlig vækst som gennemsnit i 1960’erne, over godt 3 pct. i snit i 1980’erne til 1,8 pct. i tiden 2000-09."

Hvem kan sige aftagende marginalværdi?????

Realisme efterlyses.

Hvad var den populistiske kritik mod de hedengangne socialistiske lande?
Der var ingen biler, kun en slags vaskepulver, kun en slags ubleget groft brød, alle gik i ens gråt tøj.

Hvorfor blev den socialistiske samfundsform bekæmpet af Nato og isoleret fra verdensøkonomien?
Fordi de kapitalistiske virksomheder ikke kunne få adgang til de socialistiske markeder.

Hvorfor er det at amerikanere ikke kan få lov at rejse frit til Cuba?
Fordi amerikanerne ikke må se hvordan et samfund trods embargo kan fordele de sparsomme ressourcer retfærdigt.

Vi kommer da aldrig til at lave et nulvækst samfund her i flødeskumsDanmark.

Ærgerligt med alle de skønne spildte demokratisociale drømme....

Michael Guderup

Endnu en variation over fantasien om det urmarxistiske bondesamfund, som dagligt skal brødføde 7-8 milliarder mennesker og, lokalt, hver måned stange 10.000 kr. over disken til navlepillende, selvrealiserende dovenlarser, som er for følsomme til at stå ud af sengen om morgenen.

Velfærdsjunkiens credo:

Jeg har en puls - ergo skal jeg forsørges.

Liliane Morriello

@ Michael Guderup

Prøv lige at se på realiteterne, jorden ressourcer varer ikke evigt, det er alle klar over, også vækstfanatikerne.

Hvad vil du gøre når grænsen er nået? Så er det for sent at tænke på det.

Vejrguderne er vrede, og ikke uden grund, det klimamæssige skift der er set i de sidste år, er kommet fro at blive, landmændene kan ikke høste, og kommer til at lide store tab, stormene og kolde våde somre vil snart være normen. Dyrearter begynder nu at immigrere væk fra deres naturlige habitat, hurtigere end forventet.

Kapitalisme og vækst er en fælde og en forblændelse, som har gjort os blinde i de sidste mange årtier, hvordan vil du løse problemerne?

Hvad er du så bange for?

Tom W. Petersen

Det er altså underligt, som velkendte kendsgerninger glemmes og genoptages, som om de var en nyopdagelse.
En af dem er, at Marx gennem sine grundige analyser af kapitalismens væsen fastslog, at forudsætningen for det kapitalistiske systems og samfunds beståen er, at kapitalen uafbrudt forøges; altså økonomisk vækst. Enhver forstandig kapitalist ved, at netop det er en uomgængelig kendsgerning. "Stilstand er tilbagegang" er deres motto. Når grænsen for stadig kapitalforøgelse nås, ramler systemet og samfundet sammen.
Og nu skal det tilsyneladende diskuteres, om vækst ikke lige så godt kan være vækst i andet end økonomi. Jo; væksten kan naturligvis sættes i stå. Men så skal vi være klar til konsekvenserne, som er denne form for samfunds sammenbrud, og vi skal have en anden slags samfundssystem at sætte i stedet, hvis det ikke skal blive blot kaos.
Økonomisk vækst er Gud. Præsterne er økonomer. Templerne er banker og supermarkeder.
Så drømmen om en grænse for økonomisk vækst, d.v.s. kapitalforøgelse, er dybest set revolutionær. Og det er jo ingen af vore politikere eller økonomer.

Niels Johan Juhl-Nielsen

Vi må vikle os ud af DERES fortælling om, hvad udvikling, vækst og fremskridt er for noget. Et paradigme-skifte af dimensioner!

Det er ikke kun systemet af internationale institutioner, der grundlæggende skal ændres eller indretningen af det danske samfund. Det drejer sig jo i høj grad også om en indre omstilling af vore forestillinger, om hvad der driver os, om hvordan hånd, ånd og vore handlinger skal hænge sammen, hvis vi vil understøtte en bæredygtig fremtid for kommende generationer.

Op imod bankernes og aktionærejernes hylen om vækst bliver VORES arbejde med at etablere nye bæredygtige fællesskaber særlig vigtig. Måske kan arbejdet med at udvikle lokale, robuste fællesskaber også give inspiration til nogle politikere. Men skal vi alene vente på vore politikere, så er jeg bange for, at vi ikke når det.

Tillad mig at henvise til en artikel jeg havde i Information for et år siden "Omstilling til bæredygtighed - hvordan?": http://www.information.dk/241280

Liliane Morriello

Hvad med et pilotprojekt, for eksempel Lolland, hvor man har nogle af de største samfundsmæssige og sociale udfordringer i øjeblikket?

Lad det løbe et eller to år, og se på resultatet.

Henrik Brøndum

"Fra 4,4 pct. årlig vækst som gennemsnit i 1960’erne, over godt 3 pct. i snit i 1980’erne til 1,8 pct. i tiden 2000-09."

Hvorfor bliver gennemsnitstallet for 70'erne og 90'erne holdt hemmeligt? Jeg bliver altid skeptisk overfor argumentation baseret paa statistik naar der "shoppes" mellem periodernes laengde, forskellige opgoerelsermetoder etc.

Bortset fra det passer det ikke at det ikke kan skabes mere oekonomisk vaekst. De senere aars vaekst bestaar jo i at vi bruger mindre og mindre paa at producere og forbruge materielle produkter og mere og mere paa serviceydelser, og vi kan da komme meget laengere af den vej.

Selvfoelgelig kan samfundet tunes til at bringe de mange ledige haender i gang med at producere mere service til hinanden. I dag er der f.eks. typisk 2 kommentatorer til en fodboldkamp, plus "experter" i studiet, folk paa banen etc. I Gunnar "Nu" Hansens
tid klarede han det naesten alene. Rent teknisk kunne vi da sagtens have 10-20 stykker hvor seeren saa kan vaelge sin yndlingskommentator og betale en saerskilt pris for det.

Selvfoelgelig kan energiproduktionen effektiviseres. Jeg saa for nylig i pressen et resultat af grundforskning. Solceller kunne goeres 100 gange mere effektive ved at "fange" phtonoerne paa en anden maade. Vi saa noget tilsvarende med harddisken for faa aar siden, Albert Fert og Peter Grünberg fil Nobelprisen for deres grundforskning der foerte til mange-dobling af effektiviteten.

Vi smider aarligt mad ud. Nok til at broedfoede Koebenhavns befolkning - der er et stort potentiale der.

Vi er blevet daarligere til at holde hinanden ud - den gennemsnitlige husstandsstoerrelse er blevet mindre. Den maa blive lidt stoerre saa vi kan klare os med faerre boliger. Jeg ved saa ikke om det er praesterne, skolelaererne eller terapeuterne der er bedst til at klare den.

Vinduesruder der ikke behoever at blive pudset er paa vej.

Jeg foreslaar vi opretter en lejr oppe i Groenland for surmulere, graedekoner, skeptikere og gnavpotter hvor de kan sidde og se paa indlandsisen smelte, medens Groenlaenderne glaeder sig over at de nu kan dyrke deres egne kartofler. Der maa naturligvis opsaettes et solidt hegn og ansaettes bevaebnede vagter saa ingen kan slippe ud og sprede den daarlige stemning.

At gøre op med vækstsamfundet forudsætter vel, at man ligeså gør op med hele tanken om, at der skal være afkast af aktier, statsobligationer, realkredit obligationer, indestående i pengeinstitutter, etc. Mon det kommer til at ske?! Jeg tillader mig på det aller kraftigste at tvivle.

Endnu en gratis omgang på vækstproblemernes regning. Der svæver et Al Gore-spøgelse over alle disse dommedagsscenarier uden løsningsforslag. Det nærmeste artiklen kommer egentlige løsningsforslag:

at fordelingspolitik frem for vækstpolitik er blevet det relevante og nødvendige.

Vi er nødt til at skifte økonomien til en mere bæredygtig model, så vi bruger mere arbejdskraft og færre ressourcer. Dvs. billigere arbejdskraft og dyrere varer???

Pauvert.

Hvad er de realistiske perspektiver af ovenstående artikel; En styring af: vækst, klima, forurening, finansspekulation, markeder og forbrug...?

...men det er jo den rene stalinisme.

Jeg tror det overses at kapitalismens drivkraft - the one percent - ingen problem har. Det er først nu det bliver rigtig sjovt at have rigtig mange penge. Kapitalismen er ikke i krise. Det er dig og mig der er i krise.

Henrik Brøndum

@John Fredsted

Hvis du undtager aktier, indfoerer du vel "Islamic banking" hvor man ikke maa tage rente uden at tage del i risikoen.

Nu er det jo ikke fordi de islamiske lande har imponeret med deres oekonomiske resultater siden opblomstringen i Alhambra - men det kan vel ikke udelukkes at den model kunne vaere mere velegnet i en serviceoekonomi.

I tilgift faar vi saa en smuk udvekling af ideer. De faar arabisk foraar og demokrati vi faar et nyt og maaske sundere banksystem?

@Henrik Brøndum: Jeg er bestemt ikke afvisende overfor tanken om Sharia lån, altså boliglån, hvor man ikke tager renter. Eller for den sags skyld, at al långivning bliver af den type.

Fordelen ved den type finansiering er jo, såvidt jeg kan vurdere, at en sund sammenhæng mellem finansielle værdier og reelle værdier kan opretholdes, modsat vores nuværende system, hvor netop alle afkast producerer penge ud af den blå luft, penge, der netop ikke svarer til nogen som helst reel værdi, og som netop er hovedårsagen til, at systemet kræver vedvarende økonomisk vækst.

Væksten i verden foregår hvor det er muligt. D.v.s. primært i lavtlønsområder som Brasilien, og visse områder i Syd- og Østasien.

Glædeligt, og på tide, at nogle, som disse tre økonomer, begynder at åbne munden, og fortælle hvor galt det ser ud for fremtiden. Desværre er alvoren slet ikke fremme i valgkampen, hvilket den selvfølgelig ikke forsvinder af, uanset at de fleste finder det politisk uspiseligt.

Som J.Ø.M. siger, så er der en troværdighedskløft i.h.t. politikerne, og man må frygte, at 'folk taber tilliden til det politiske system'. Men hvordan kan et politisk system være bevaringsværdigt, når politikerne og befolkningen ikke evner at se udfordringerne i øjnene, men foretrækker at leve i en drømmeverden? Europæerne står over for problemer i fremtiden, som de ikke kan stemme sig ud af.

ja, der er bestemt grund til at tage afstand fra dele af artiklen, fordi den også ligger under for netop vækstparadigmets arbejdsliderlighed.
Jeg er meget mere på Henrik Brøndums linje - og langt fra Michael Guderups misantropi, der ingen basis har i virkelgheden. Før væksten og indkomsten arbejdede folk også helt uden penge, det er derfor, vi stadig findes som art. Jo mere vi kan rationalisere, overgå til vedvarende energikilder, der bliver stadigt mere givende, jo bedre - ikke blot for forbrugets skyld, men af hensyn til dem, der stadig lever på gravens rand.
Hvis der er noget 00erne har lært mange af os, så er det, at forbrug blot er et forsøg på at fortrænge kedsomheden - og at arbejdslivet snarere end fremmende for aktivitet og innovation og initiativ er hæmmende, fordi folk enten arbejder for nogen med noget specifikt, eller ikke laver noget og ikke må lave noget eller andet, end man får bedsked på. Hvis folk ikke skal tænke på at hive pengene hjem hver måned, arbejder de meget mere med det væsentligt og mellemmenneskelige, end når de gør det i et prostitutionsforhold.

Henrik Brøndum

@John Fredsted

Men samtidig var det vel ogsaa den ekstremt lave rente (naesten lig nul) der var med til at skabe det store kollaps?

Den amerikanske centralbankdirektoer indfoerte "islamic banking" samtidig med at praesidenten foerte krig for at fremme vestlige vaerdier? Verden er ikke nem at forstaa.

@Henrik Brøndum: Analogien holder slet ikke i mine øjne. For forskellen på en almindelig bank og en centralbank er jo, såvidt jeg har forstået, at sidstnævnte, modsat førstnævnte, har lov til at trykke penge. Og denne ret skal jeg da ellers lige love for, at 'the Fed' har gjort anvendelse af i de seneste år, se for eksempel Death By Debt.

Tilføjelse: Og den altafgørende pointe er jo netop, at alle disse ekstra penge, i sagens natur, er penge skabt aldeles ud af den blå luft. De står ikke i relation til nogen som helst skabte reelle værdier.

Henrik Brøndum

@John Fredsted

Det er ikke fordi jeg vil laegge mig haardt i selen for denne analogi, men jeg forstaar ikke helt dit argument.

Du kan selvfoelgelig sige, i et land med Islamic Banking vil ingen laane deres penge ud, hvorfor skulle de dog det naar de ikke faar noget for det?

Saa den helt oversvoemmende pengerigelighed - baade fra det billige udlaan og seddelpressen er jo anderledes.

Henrik Brøndum

@John Fredsted

Ok nu bliver det lidt for nationaloekonomisk/teknisk til at jeg toer vaere med. Men man kan vel koere "papir" pengemaengden paa to maader: Enten ved at holde sig til guldindloesning eller lignende, hvor staten/centralbanken garanterer omveksling til guld eller ved en trovaerdig regering/centralbank der pumper en passende maengde penge ind i oekonomien. Hvad der saa er "reelle vaerdier" er saa udfordringen.

@Henrik Brøndum: "Du kan selvfoelgelig sige, i et land med Islamic Banking vil ingen laane deres penge ud, hvorfor skulle de dog det naar de ikke faar noget for det?"

Det er ikke mig, der påstår, at ingen (eller stort set ingen) vil låne penge ud i et sådant nulafkast-økonomisk system. At det så rent faktisk synes at være tilfældet, hvis vores nuværende økonomiske system kan bruges som en sandfærdig indikation af menneskets potentiale (eller mangel på samme), er en helt anden sag - en (dybde)psykologisk sag, vil jeg mene.

@Henrik Brøndum: "Ok nu bliver det lidt for nationaloekonomisk/teknisk til at jeg toer vaere med."

Jeg er heller ikke nogen ørn til det. Af uddannelse af jeg teoretisk fysiker, hvilket ikke har meget med læren om økonomi at gøre :-). Jeg forsøger bare på bedste autodidakt facon at blive klogere på mekanismerne. Fejl kan jeg naturligvis tage; i så fald vil jeg være taknemmelig for at blive klogere på hvorfor.

"... hvor staten/centralbanken garanterer omveksling til guld ..."

Det er for længe siden gjort umulig, sådan for lige godt 40 år siden, se Happy 40th Birthday, Fiat Dollar!.

Henrik Brøndum

@John Fredsted

Det var da en tynd undskyldning - du maa da foelge i Jan Tinbergen's fodspor ;-)

Ja ja guldvinduet blev smaekket i, men man kan da godt beslutte at aabne det igen!

Min bedste bud paa mekanismerne er, at de nok ikke eksisterer. Der er jo nogle sammenhaenge, men altid en raekke maaleproblemer, irrationaliteter, institutioner mv. saa vi ender i en "kvantefysisk" usikkerhed naar vi forsoeger at gennemfoere beslutninger der foerer til et eller andet defineret maal. Men det levner jo et herligt spillerum for debat ;-)

PS.: For god ordens skyld. Blev for 20 aar siden uddannet som Cand. Comm. HA - men har stort set arbejdet med IT siden, saa er vel ogsaa autodidakt.

Sider