Læsetid: 6 min.

Vækstinitiativer? Kunne de have tænkt på det noget før?

Partierne byder sig til med løfter om vækstinitiativer og planer for uddannelse. Det politiske kurmageri imponerer dog ikke arbejderne på Lindø
50-årige Henrik Hansen har været på kursus i at formulere et cv, og kan skrive 19 et halvt års erfaring som stilladsbygger på Lindø Skibsværft øverst. De mange politikere, som vil præge Danmarks fremtid, har han ikke store forhåbninger til.

50-årige Henrik Hansen har været på kursus i at formulere et cv, og kan skrive 19 et halvt års erfaring som stilladsbygger på Lindø Skibsværft øverst. De mange politikere, som vil præge Danmarks fremtid, har han ikke store forhåbninger til.

Sofie Amalie Klougart

18. august 2011

Vækst er et af valgets hedeste temaer, og i går var det de konservatives tur til at slå et slag for næste Danmarks fremtid. Mens Lars Løkke Rasmussen turnerer rundt på virksomheder under overskriften 'Væksttur', havde de konservative valgt at placere deres sommergruppemøde på Lindø Skibsværft på Fyn. Her blev hele folketingsgruppen udstyret med arbejdshjelme og gelejdet rundt på det nærmest mennesketomme værft. Hist og her stod en enkelt værftsarbejder i kedeldragt og glanede efter den jakkesætklædte menneskegruppe, som slangede sig rundt på det 1,1 mio. kvadratmeter store område.

K-formanden Lars Barfoed spurgte høfligt til dockingsystemer og kraner undervejs, men det stod skrevet henover hele gruppens lyttende ansigter, at den udflyttende industri ikke er noget, som selv de mest erhvervsinteresserede politikere kan ændre foreløbig.

3.000 fyresedler

På Lindø står behovet for vækstinitiativer og nye tider klarere end måske noget andet sted i landet. 3.500 medarbejdere er på få år reduceret til 541 og ved årsskiftet bliver tallet 0.

»Vi havde jo nok regnet med, at ham den gamle ville komme med nogle skibe. Det plejer han jo,« fortæller Henrik Hansen, der i mere end 19 år har arbejdet med stilladsbyggeri på værftet. Han bor kun et smut på cykel fra værftet og bliver en af de sidste, der forlader arbejdspladsen inden nytår, hvor aktiviteterne for alvor lukker.

»Men vi vidste godt, hvad klokken var slået, da der blev stillet et podium op, og vi skulle have en meddelelse alle sammen.«

Det er ikke så ofte, at de høje herrer fra Maersk lægger vejen forbi det pastelfarvede værft, og mange havde på fornemmelsen, hvilken vej det gik.

»Jeg har set billeder af, hvordan de bygger skibe i Kina,« som Henrik Hansen siger og ryster på hovedet, inden han uddyber, hvordan fyringerne alligevel affødte frygt.

»Det er jo ikke noget, vi taler så meget om. Men jeg kan se det i øjnene på folk herude, og det var da ikke alle, der var lige glade ved at skulle herfra,« siger han og tilføjer:

»Jeg er bange for, at hvis vi bare fortsætter, så ender hele vores system, velfærdsmodellen, med at falde fra hinanden. Og så kan det blive det rene ragnarok. Det er der mange, som frygter.«

På egne vegne er han dog optimistisk og i færd med at læse bogen 'Grib Fremtiden', som handler om, hvordan man bliver omstillingsparat og kan indgå i projektansættelser i et netværkssamfund.

Hørte ikke efter?

I 2009 var daværende K-formand Lene Espersen også på besøg på Lindø. Det undrer fællestillidsmanden på værftet, Per Andersen, at hun og de andre konservative nu kommer igen.

»Hun hørte jo åbenbart ikke efter, hvad vi sagde sidste gang,« siger han, ligesom en venlig dame hos Dansk Metal Odense i telefonen ikke har mange kommentarer tilovers for, at Konservative er klar med planer for, hvordan vi undgår, at arbejdspladser flytter til udlandet:

»Det så skulle de sgu have tænkt på noget før.«

Også Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen har lagt vejen forbi værftet for ikke så lang tid siden, fortæller Henrik Hansen, der dog fælder samme dom over de fleste danske politikere:

»De er middelmådige alle sammen. S-SF vil have, at vi skal være sosuassistenter hele bundtet, men det kan vi jo for fanden heller ikke.«

Han bryder selv sit hoved med Danmarks udfordringer og er for så vidt enig i analysen: Noget må gøres, Danmark må omstilles, uddannelsesniveauet må op.

»Men politikerne laver ikke andet end at snakke og bruger så Lindø som et symbol og en photo opportunity, hvor de kan fyre deres one liners af. Men de kommer sgu ikke og spørger os, hvad vi mener,« siger han. Sådan var det også lidt med diskussionen om efterlønnen han og mange andre lønmodtagere var ikke en del af den.

»Vupti over en weekend var det forlig på plads. Så sidder man der og ser dem i fjernsynet, mens man tænker: 'hey, hvornår var det lige, vi havde en indgående snak om det her?'.«

I en periode udgjorde de tusindvis af værftsarbejdere deres eget vælgersegment, og Lindø har altid stået øverst på de fynske partiafdelingers lister over steder, hvor der skal uddeles valgmaterialer og afholdes besøg.

»Men sådan er det jo ikke mere. Nu er vi bare et industriklenodie,« siger Henrik Hansen. Og han har ret. Kulturarvsstyrelsen udnævnte faktisk området ved Lindø til at være et 'nationalt industriminde' allerede i 2007.

»Vi ved jo godt, at det ikke kan gå med industrien i Danmark, men jeg forstår så bare ikke, hvorfor de ikke er ærlige og siger: Det bliver noget lort i nogle år, men nu bruger vi alle pengene på at lære jeres børn noget,« siger han.

I Kerteminde Kommune, hvor værftet ligger, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at kun 81,6 pct. af de unge spås at få en ungdomsuddannelse. Dermed er Kerteminde den 20. dårligste kommune i Danmark. Samtidig er uligheden både i Kerteminde og i Odense stigende. Men ifølge K-formanden Lars Barfoed er det netop alle de problemer, som valget skal løse, ved at vælge regeringens vej.

»Denne scene bliver også scenen for en valgkamp. Valget kommer netop til at dreje sig om, hvordan vi kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, så de ikke flytter til Kina. Det er hele essensen af den diskussion, vi har og skal have i det her samfund,« siger Barfoed.

Flankeret af K-toppen fremlagde han i går partiets bud på, hvad der må gøres.

Bedre erhvervsforhold og højere uddannelsesniveau er målet, og ifølge Lars Barfoed er det afgørende at bevare en del af industrien, fordi den er omdrejningspunkt for så meget andet.

Blot en lille landsby

Det var den også for byen Munkebo, hvor Lindø ligger. Før værftet kom til i 1959 var det blot en lille landsby bestående af en hovedvej og lidt fiskeri ved fjorden. Men da Lindø åbnede, strømmede folk fra hele landet til. Maersk opførte lejligheder, byen fik pizzaria, og hver morgen trillede stopfyldte busser fra Odense og Kerteminde ind med smede, maskinarbejdere, malere og stilladsbyggere. I dag er der kun en håndfuld med bussen om morgenen.

Flere af Henriks Hansens ældre kolleger på Lindø når at være med i efterlønsordningen, men han selv er kun 50 år og påtænker at søge arbejde i Norge. Han gider ikke aktiveringssystemet og er »for stolt« til at være langtidsledig, som han formulerer det. I 80'erne farede han også fra det ene job til det andet og på kurser har han nu fået certifikat til at arbejde off shore, så der kan søges job på Nordsøen. Og mon ikke også der kommer gang i Lindø igen?

Det tror Henrik Hansen på, ligesom divisionsdirektøren Michael Nymark Hansen fra Lindø Industripark gør det.

»Nu skal det udvikles og lejes ud til andre. Vi regner med, at der allerede næste år er skabt 1.000 nye arbejdspladser, og vi forventer, at det tal bliver højere,« siger han.

40 pct. af området er allerede lejet ud, men der bliver næppe 3.500 job igen, fordi »nye virksomheder vil gøre mere brug af teknologi. Et værft er meget løntungt. Det gør det svært at konkurrere med det asiatiske marked,« siger Michael Nymark Hansen.

Men kommer der liv i området, skyldes det hverken 12 minutters ekstra arbejdstid, Konservatives nye forslag til gymnasiereform, Radikale Venstres opfordring til akut vækstpakke, eller at regeringen fremlægger en sådan i næste uge.

»Ét er, hvad de siger men hvad gør de så? Det er sgu ikke politikernes skyld, hvis det går fremad her igen. Det er takket være dem herude, som faktisk gør noget,« siger Henrik Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Højgaard

Henrik Hansen - »Det så skulle de sgu have tænkt på noget før.« - husk det når du står i stemmeboksen næste gang.

Morten Thomassen

Vi må ud af det EU udbudssystem, der gør, at vi f.eks. får lavet vores tog i Italien. Og komme op i et meget højere gear i forhold til grøn energi. Vi står bomstille og har gjort det alt for længe. EU er reelt en handlingslammet konstruktion, det skal vi ikke finde os i. Hvis ikke EU er i stand til at lede os fornuftigt, så må vi melde os ud af de dele der bremser os. Også for EUs egen skyld. Konstruktionen falder langsomt sammen, i takt med at det bliver tydeligere, at den ikke har svar på udfordringerne. Et demokratisk system kan kun virke, hvis det er fyldt med demokrater. Den manglende interesse og udbredte mangel på respekt for EU taler sit eget sprog. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have mindre og bedre EU.

Brian Pietersen

Jeg har selv arbejdet på Lindø, og synes det er vildt trist at Mærsk lukker værftet af mange forskellige grunde.

Der er mange medarbejdere der igennem tiden har gjort alt hvad de kunne for at værftet ikke skulle lukke, men denne gang nyttede det ikke.

var det aktionærerne der ikke fik udbytte nok??
Mærsk der ikke vil betale hvad det koster at få bygget jvalitetsskibe??
regeringen der ikke ville hjælpe Mærsk mere??

Mærsk er igennem tiden blevet hjulpet rigtigt meget af det danske samfund.. ..

Jeg har ikke et svar, det vil heller ikke hjælpe de arbejdsløse.

Håber vores samfund vil hjælpe de arbejdsløse igang med uddannelser og der kommer nye arbejdspladser på fyn så de kan få arbejde igen.

held og lykke Henrik og alle i andre.

c¨,)

Leif Højgaard

Brian - vi får brug for al den kreativitet vi kan opdrive, når verdensøkonomien kolapser og der går koks i logistikken. Måske de store containerskibes tid er forbi når globaliseringen ramler sammen og nationerne koncenterer sin om hver sine lokale problemer. Men hvorom alting er - smede og elektrikere vil der altid være brug for.

Bjarne Bisgaard Jensen

Selvfølgelig kunne regeringen have tænkt på det noget før - altså stimulere jobskabelsen i det danske samfund.
Nu er realiteten bare den, at vi har en regering hvis mantra er, at den rigtige vej er skattelettelser til de i forvejen priviligierede og øget privatforbrug, hvilket i min optik ikke forøger den samfundsmæssige værdi, hvorfor det er opportunistisk politik.
Investering i samfundsmæssige værdigoder derimod, skoler, uddannelse, grøn energi osv ville derimod være til fælles bedste.
Det afgøres bl.a. i stemmeboksen hvilken vej vi skal gå.
Alt tyder på at protektonistisk politik vil brede sig i den kommende tid med start i USA

Morten Thomassen

Hvis vi investerer pensionsmilliarderne lokalt, i stedet for at investerer, hvor afkastet pt. er højest, høster vi også de sidegevinster der er ved investeringerne. Og det er muligt fysisk, at holde øje med, om det nu går godt med dem. Eller som et minimum laver regler for, hvor stor en del af investeringerne, der skal placeres lokalt. Som det foregår nu, har det lidt karakter af et globalt pyramidespil. Og så en generel højnelse af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken.

Jeg synes det er lidt ironisk at alle politikerne render rundt på en nærmest lukket og tom arbejdsplads med hjelme. Det er som om det kun er for symbolikkens skyld at de har taget dem på. Jeg græmmede mig også indvendig hver gang direktøren kom gående på gangen i sit fine tøj på min gamle arbejdsplads.

Er de konservative uartige, eller er det for med hovmodigt selvsyn, at se og erfare hvordan det ser ud og føles, når en æra, måske ironisk nok endda samtidigt de konsevatives egen, afsluttes?

At besøge en virksomhed under afvikling, og samtidig have visioner om vækstpakker i en globaliseret verden virker useriøst.

Så længe globaliseringen styres af et kapitalmarked, - der moralsk serviceres af diverse regeringer, for at skabe kapitalmæssigt vækst ved at "finansmarkederne" spekulativt kan lægge eller kræve den ene nation efter den anden økonomisk døde efter behov, og det endda langt mere effektivt end diverse krige, - er det historiskt hykleriskt af Lars Barfoed at pådutte befolkninger og lokalsamfund, at industri er en del af et omdregningspunkt for så meget andet.

Tænk at få sig selv til at sige og mene, efter at der er fyret 3000 mand, og Mærsk får bygget i udlandet i stedet for på Lindø:

»Denne scene bliver også scenen for en valgkamp. Valget kommer netop til at dreje sig om, hvordan vi kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, så de ikke flytter til Kina. Det er hele essensen af den diskussion, vi har og skal have i det her samfund,« siger Barfoed.