»Det er ikke en skræmmekampagne. Men jeg erkender, at det er skræmmende udsigter«.
At statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) virkelig dybfølt mener, at oppositionens økonomiske politik er den sikre vej mod afgrund og græske tilstande for det danske velfærdssamfund er absolut ingen nyhed.
Men på Venstres sommergruppemøde på Bornholm i går havde han ikke andre nyheder med end at gentage budskabet bare endnu mere insisterende. For hvor han før sommer kunne håbe på at tale om fornyet vækst efter krisen og i øvrigt lade Dansk Folkeparti om at sætte kul på en fornyet omgang udlændingedebat, så har massakren i Norge og den genopstandne krise på sin vis banket ham tilbage til start.
Kampberedt gjorde han på pressemødet, hvad han kunne for at sætte den verdensøkonomiske situation efter især USA's masssive problemer ind i sin store fortælling om regeringens sikre hånd og kolde hoved i krisens rasen. Og reelt kan han og Venstre ikke andet end at håbe, at budskabet endelig siver ind hos vælgerne. Der skal nok komme noget mere vækstsnak, det ligger fast.
Når regeringen senere på måneden præsenterer sin finanslov, er der er en pæn sandsynlighed for, at danskerne også vil blive præsenteret for en gedigen vækstplan.
Det vil med andre ord formentlig regne med milliarder, når danskerne skal sætte kryds på valgdagen.
En gavekonkurrence er dog ikke svær at matche for en opposition, og i den borgerlige blok mener mange , at S-SF er uovervindelige i den disciplin.
Bedre så det ud for Lars Løkke Rasmussen i foråret, hvor han momentvis etablerede billedet af lys forude og en ansvarlig regering, der turde tage fat, hvor oppositionen tøvede.
Regeringen baserede lige fra statsministerens nytårstale om efterlønsopgør sin plan og retorik på, at opsvinget lurede om hjørnet, og at det ansvarlige valg var at se frem mod en langt større udfordring i form af den aldrende befolkning.
Regeringens planer stod i klar kontrast til oppositionens ønske om øjeblikkelige, offentlige investeringer for at trække landet ud af den økonomiske sump.
Blåstemplet plan
Flere i Enhedslisten og Socialdemokraterne mener, at især SFs frontfigurer i form af Villy Søvndal og Ole Sohn havde ualmindelig svært ved at håndtere dagsordenen, og de mest medievante økonomer var imod dem.
Men helt galt gik det for den ellers så samlede opposition, da Radikale Venstre valgte at blåstemple den blå plan ved at indgå et forlig om efterlønsreformen.
Det skabte i nogle uger så meget kaos, at de borgerlige stadig betragter Radikale Venstre som et es, der skal trækkes igen og igen.
I dag gør folkene i S og R en næsten overdreven dyd ud af at understrege, hvor vidunderligt Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vest-ager har det i hinandens selskab, men skårene synes langtfra klinket.
Ifølge Informations oplysninger mødes strateger fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne f.eks. jævnligt for at file kanter af, mens det radikale embedsværk er fraværende.
Netop her ligger regeringens store håb.
Som en venstremand siger, så blev kreditvurderingsselskabet Standard&Poor's partiets nærmeste allierede, da det forleden nedjusterede kreditværdigheden i verdens største økonomi, USA.
I en tid, hvor verden er ved at ramle, er håbet simpelthen, at danskerne ikke tør overlade ansvaret til et ungt, uerfarent og uklart alternativ, der spænder fra økonomiliberale, radikale løver til ekskommunisten Ole Sohn i SF.
Styrket venstrefløj
Tilmed vil det nye hold sidde på Enhedslistens nåde, og i takt med det lille partis fremgang i meningsmålingerne, er selvtilliden og forventningerne om indflydelse vokset.
Men sammenlignet med for få måneder siden er regeringens problem, at de økonomer, som før sommeren leverede slet skjult opbakning til den blå plan, nu beskylder regeringen for ikke at anerkende krisens omfang.
Og de pludseligt meget centrale Radikale Venstre er nået frem til konklusionen, at de røde har trukket det længste strå i den diskussion.
Vurderingen hos de Radikale Venstre er, at forudsætningerne for at lave en fælles, økonomisk strategi med den øvrige opposition er forbedret betragteligt.
Den kontrast, som regeringen brugte hele foråret på at skabe, vil med andre ord i valgkampen være mere udvisket, og bevisbyrden vil være omvendt sammenlignet med valgene i 2005 og 2007, hvor regeringen red på ryggen af en højkonjunktur.
Sommeren har også rokket ved balancen i udlændingedebatten.
Der er på Christiansborg bred enighed om, at tragedien, der ramte Norge for få uger siden, ikke skal »udnyttes« i den hjemlige valgkamp. Men der er nogenlunde ligeså stor enighed om, at noget er forandret.
Ikke sådan forstået, at Dansk Folkeparti må droppe udlændingekortet, men hos Socialdemokraterne øver man sig f.eks. i at være flinke; Stoltenberg-flinke, som de selv kalder det.
En nylig måling i Norge viste, at 92 pct. af nordmændene bakker op om den norske statsministers insisteren på åbenhed, forsoning og sammenhold efter tragedien i Oslo og på Utøya.
Der er bred politisk enighed om, at Utøya kan blive en begivenhed, som styrker selvforståelsen i et socialdemokratisk parti, der ellers har haft svært ved at finde balancen i udlændingedebatten.
Det er bemærkelsesværdigt i sig selv, at Socialdemokraterne ikke udnytter det offensivt, og i den borgerlige blok undrer man sig over, at Helle Thorning-Schmidt eksempelvis var fraværende ved mindeceremonien i København og de første dage blot bidrog med en facebook-kommentar, som de udlægger det. Men måske har hun fået noget at tøjre sig til.
En sjælden undskyldning
I regeringen og Dansk Folkepartis køreplan skulle udlændingedebatten igen have fyldt godt i en valgkamp.
Det vil være en underdrivelse at sige, at oppositionen i foråret var stærkt bekymret ved udsigten til de beregninger af indvandringens belastning af de offentlige budgetter, som DF havde bestilt. Særligt blev udlændingekrigen optrappet, da den nationalkonservative Søren Pind indtog posten som assimilationsminister og holdt liv i debatten om truslen mod de danske værdier og fællesskabet, der ved flere valg har kostet S dyrt.
Det er dog ganske betegnende for den nye politiske situation, at Søren Pind for noget nær første gang blev nødt til at undskylde sig, fordi han i vanlig provokativ stil valgte at sammenligne protesterende miljøaktivister i Østerild med den norske terrorists selvtægt.
Samtidig er der i regeringspartierne frygt for, at både afgående og stemmehungrende, borgerlige MF'ere vil bruge scenen til et opgør med DF.
Selv om debatten om toldkontrol har fundet et mindre hysterisk leje, så har mange følt sig provokeret over at skulle udsættes for angreb fra hele Europa, fordi DF valgte at blæse aftalen op til fremstå som regulær grænsekontrol og indvævede den i deres nationalromantiske fortælling.
Håbet på venstrefløjen er nu, at Utøya vil ligge i folks bevidsthed, hvis de ofte dagsordensættende nationalkonservative bevæger sig ud i noget, som virker polariserende. Oppositionen øver sig i Stoltenberg-flinke formuleringer. Som en socialdemokrat bemærker, drejer det sig om at gentage følgende: » Jeg tror, den seneste tid har vist, at det ikke er tid til at dæmonisere og skabe fjendebilleder.«
DF uden udlændinge
I Dansk Folkeparti håber man, at den for dem noget ubehagelige debat i kølvandet på Utøya vil være mere perifær under valgkampen, og man bemærker, at det ikke har haft indflydelse på meningsmålingerne. Ikke desto mindre var det bemærkelsesværdigt, at DF's nys afholdte sommergruppemøde ikke bød på ét eneste, udlændingepolitisk initiativ.
Det har også gennem længere tid været et spirende tema blandt centrale DF'ere, at udlændingesporet efterhånden er fulgt til vejs ende i hvert fald i offensiv, lovgivningsmæssig forstand, og sommerens DF-balloner med blandt andet en afskaffelse af den upopulære, sociale SATS-puljeordning vidner om en orientering mod nye målgrupper.
Det samme synes at have været teorien bag regeringens pludselige opgør med regionerne. Men forløbet om optakten til sommergruppemødet viser, at det ikke lige er sådan at opfinde en ny politisk dagsorden. Både gruppeformand Kristian Jensen, politisk ordfører Ellen Thrane Nørby og flere andre Venstre-MF'ere nåede at lægge i hvert fald en vis afstand til tanken, inden den i går endte med en hensigtserklæring om at undersøge perspektiverne i at erstatte de fem regioner med tre sygehusfællesskaber.
Og så viste krisen altså sit grimme ansigt igen og nu er Løkke på sin vis tilbage, hvor han har været hele tiden.
En vittighed på Christiansborg går på, at Løkke aldrig udskriver valg. I stedet er jurister sat på overarbejde i Statsministeriet til at finde en nødværgeundtagelse til Grundlovens bestemmelse om, at valget skal holdes hvert fjerde år. På den måde kan han beholde regeringsmagten, indtil befolkningen dog endelig engang fatter, hvor uansvarlig og landsskadelig oppositionen er i den krise, vi står i. Til dét garanterer han grinende, at valget nok skal komme senest til november. Men at hans overskrift for valget hvornår det end kommer nu udelukkende er 'Løkke eller Kaos', er der vist ingen tvivl om.
Kan Løkke Rasmussen tages alvorlig?
Fx sagde han før Folketinget gik på sommerferie at nu var Danmark gået ud af krisen, arbejdsløsheden faldt osv. Ligeledes vil han nu lave sin egen og STORT opsatte Strukturreform om. Osv.……….
Hvis det ikke er virkelighed så havde det være et sjovt tema i en absurd teateropsætning.
Aldrig har Danmark haft så¨hårdt brug for Enhedslisten, det er helt op til dette lille og holdningsfaste parti, at udmanøvrere de Radikalt Vægelsindede.
For det er S og SF åbenbart ikke i stand til.
Bedre så det ud for Lars Løkke Rasmussen i foråret... Lillelars i en nøddeskal - han handler ikke.
‘Løkken eller Kaos’
Det valg synes mig let, jeg tar´ Kaos.
Selvmord er spild af tid.
"Det har også gennem længere tid været et spirende tema blandt centrale DF’ere, at udlændingesporet efterhånden er fulgt til vejs ende i hvert fald i offensiv, lovgivningsmæssig forstand"
En svært bekymrende konstatering, partiets historiske politiske målsætninger taget i betragtning. Og endnu mere bekymrende er det, at en eventuel ny regering vil ændre synderligt på den eksisterende lovgivning (uao. vil dens xenofobiske ånd leve videre).
Om muligt er det endnu mere bekymrende at en eventuel ny regering heller ikke har planer om at rulle ti års forringelser af retstilstanden i det danske samfund tilbage, ligesom det er alvorligt bekymrende at den danske, aktivistiske udenrigspolitik i det store og hele vil blive videreført.
Men størst må bekymringen vel være over at en eventuel ny regering ikke iagttager den globale, kapitalistiske finansverdens stigende dominans af verdens formelt set suveræne staters økonomier og politikker som udtryk for en systemfejl, men fortrinsvist uhensigtsmæssige bivirkninger af et ellers funktionelt økonomisystem. En eventuel ny regering vil således ikke arbejde for nævneværdige systemændringer når det kommer fordelingen af økonomiske værdier i såvel det danske samfund som globalt. En eventuel ny regering vil i hovedsagen arbejde for en fastholdelse af de kendte repressive og kontraproduktive strukturer. En eventuel ny regering vil altså ikke arbejde signifikant for øget demokratisering, mere solidarisk (om)fordeling af værdierne og/eller øget humanisering af vore samfundskonstitueringer. Istedet tegner der sig et billede af en eventuel ny regering, som vil fortsætte i det af de sidste godt 25 års danske regeringer udlagte NPM-spor og dermed øge magtdistancerne, udbygge tilskuerdemokratiet og cementere xenofobien. Samt fastholde de økonomiske uligheder og de indskrænkede rettigheder.
En eventuel ny regering vil næppe indvarsle ret mange forbedringer af og i det danske samfund. Men i sagens natur vil den nok være mindre kriminel, mindre ideologisk forblændet, mindre løgnagtig og en tand mere receptiv end den nuværende. Men jeg medgiver at det sandt at sige nok også er yderst vanskeligt at eftergøre dennes præstationer.
Korrektion: Og endnu mere bekymrende er det, at en eventuel ny regering NÆPPE vil ændre synderligt på den eksisterende lovgivning (uao. vil dens xenofobiske ånd leve videre).
Peter Jensen hvad havde du forventet. Det er trods alt politikere vi snakker om her.
Om den ene fløj eller den anden sidder ved magten, er efterhånden ligegyldigt, det eneste de kan finde ud af efterhånden er at kigge i meningsmålinger.
SF og Socialdemokraterne er blevet så højredrejet efterhånden, at man til tider forveksler deres politik med de borgerliges.
Bjarne Hansen
Hårdt brug for enhedslisten.. Det kommer vist an på ens synsvinkel.
Enhedslisten og økonomisk ansvarlighed er vist to modpoler, der aldrig kommer til at mødes.
Deres økonomiske politik (hvis en sådan haves) er jo blottet for den mindste tilstedeværelse af bare en smule realitetssans.
Jer ser frem med gru når de skal danne grundlag for en evt. ny regering.
Det der er brug for, er en regering der har en plan og kan lede udførelsen af planen. Det er muligt at Thorning og co. ikke kan løfte det, men Løkke og co. har entydigt bevist at de hvert fald ikke magter opgaven.
Jeg har ikke oplevet en regering, med så kortsigtet en politik som Lars Løkkes. Ethvert kneb der kan sende meningsmålingerne bare en smule i vejret er i spil. Om det vores børns frie leg eller karakterer i 1. klasse. Nedlæggelse af regioner i en håbløs drøm om at spare et par 50 øre. Enhver tænkelig luftkastel luftes. Det ene mere bizart og utopisk end det andet.
Det eneste der ikke er i spil, er en realistisk og bæredygtig plan for, hvordan vi sammen kommer videre.
Det der skal rede os, er åbenbart små egoistiske "justeringer", en større grad af snæversyn og en generel afskedigelse af offentligt ansatte.
Et bud på, hvordan vi i flok kommer fremad savnes ganske. Tværtimod synes planen at være, at jo mere uenige vi er indbyrdes, jo bedre for....
Ja, for hvad egentligt? Svaret er beskæmmende nok, Løkkes regering.
Jeg er ikke i tvivl. Hellere satse på de uprøvede, dem med en lille chance for succes, end på de værkbrudne og udsigtsløse regnestokke.
Det ene år skal vi leve af viden, det næste spare alle uddannelser i spåner. Så skal vi have regioner, så skal vi ikke. Så skal vi tiltrække udenlandsk viden, så skal der grænsebomme op. Osv. osv.
Miljøet er blevet begavet med en international konference, ellers intet. Og den amerikanske præsident måtte stå op under de sammenbrudte forhandlinger, Løkke havde ikke sørget for en stol til ham. Sur, primitiv og amatøragtigt "leder" manden demonteringen af velfærdssamfundet.
Oppositionen får min stemme, det kan umuligt blive værre.
Det står i artiklen, at det er bemærkelsesværdigt i sig selv, at Socialdemokraterne ikke udnytter terrorangrebet i Norge offensivt, og at man i den borgerlige blok undrer sig over, at Helle Thorning-Schmidt eksempelvis var fraværende ved mindeceremonien i København og de første dage blot bidrog med en facebook-kommentar.
Ja, jeg forstår sandelig godt, at de borgerlige undrer sig. Jeg synes også ,at S-SFs reaktion på massakren mildt sagt har været bemærkelsesværdig.
Vi andre går sandt for dyden også og undrer os over, hvornår Socialdemokratiet monstro vil sige fra overfor højrepopulismen?
Terrorangrebet på Ytøya og Oslo havde været en perfekt anledning til at lægge kursen om, men selv ikke en storstilet massakre på socialdemokratiske ungdomspolitikere, kan åbenbart få Helle Thorning Schmidt til at fravige det højrepopulistiske spor, som hun for lang tid siden har valgt som sin strategi.
Lige nu hører vi, at de ikke kan gøre det, fordi man risikerer at tabe valget, hvis man ikke konsekvent taler højrepopulisterne efter munden.
Hvis Helle Thorning Schmidt skulle gå hen og blive den næste statsminister, vil socialdemokraterne givetvis til den tid sige, at de ikke kan tage et opgør med xenofobien lige nu, fordi man så vil risikere at tabe næste valg og dermed statsministerposten..
Sådan vil Helle Thorning Schmidt og de danske socialdemokrater hele tiden og ud i al fremtid kunne finde på nye påskud for at fodre den indre svinehund.
Det er jo ganske fantastisk og næsten ufatteligt kynisk.
Man må spørge sig selv over, hvordan i himlens navn de danske socialdemokrater dog bærer sig ad med at være så iskolde i måsen?
Når Helle Thorning stadigvæk leger med den højrepopulistiske ild, er det intet mindre end en hån mod de døde ungsocialister på Utøya, deres pårørende, Stoltenberg og de norske socialdemokrater.
Derfor synes jeg synes ærlig talt, at det er på tide, at man får en ægte en ægte socialdemokrat og humanist til at lede socialdemokratiet i Danmark..
Hvis det virkelig ikke kan lade sig gøre at bringe anstændigheden og tolerancen tilbage i det danske socialdemokrati på anden måde, vil jeg anbefale, at vi beder Stoltenberg om at væres statsminister i både Danmark og Norge på samme tid, hvis oppositionen skulle vinde det snarlige folketingsvalg.
Danmark og Norge har trods alt tidligere i historien eksisteret som en samlet nation
Hjælp os Norge!
Hvad pokker er det der "økonomisk ansvarlighed" for en størrelse, Mikkel Serup? Er der noget af det, vi har set de sidste 10 år, der med bare lidt god vilje, kan kaldes ansvarligt?
Der er foretaget så mange krumspring, der har skullet sikre forbrugerisme og den brede befolknings ligegyldighed overfor krænkede retsprincipper, at det ikke kan kaldes ansvarligt; der har været tale om et asocialt misregimentes ublu angreb på samfundets institutioner, så der stort set ikke er noget, der virker efter hensigten, uden der skal blandes en pengegrisk privat sektor ind i udførelsen af de mest almindelige velfærdsydelser...
Folk er ikke længere sikre på at få det, de i mange år har haft ret til. Og mange af de tiltag, der har været, kan ikke dokumenteres som værende virkningsfulde - i hvert fald ikke for den sociale tryghed, som velfærdsstaten er et udtryk for.
Samtidig med denne afvikling af ansvarligheden, stiller Lille Lars sig op og påstår, at han gør sine krumspring, da han vil bevare den danske velfærdsmodel. Danmark ikke er et klassesamfund, mener Løkke, men man skal jo alligevel hæfte sig ved, at han rødder i arbejderklassen!
I et interview i Ekstra Bladet lørdag, slår Løkke endvidere fast, at vi skal fatte nødvendigheden af grøddage, selvom der efter Enhedslistens beregninger er mulighed for at hente en masse midler gennem diverse skatteomlægninger - ikke stigninger for lønmodtagere - men hans parti er afhængige af dem, der kommer til at betale en smule mere til fællesskabet, derfor sker der kun en uansvarlig afvikling af det samfund, han mener, han bevarer med sin politik, der kun har medført usikkerhed og dårlig og meget udemokratisk administration af landet!
Og ja, Enhedslisten har en økonomisk politik; den hæfter sig ved social vækst og ikke på vækst i kroner og øre...
Ja, hvis det der står i den
i øvrigt udmærkede artikel er "politik", så forstår jeg mig ikke på emnet
Men der er en virkelighed jeg kender til.
Havde Fogh Rasmussen en fiks, færdig og tilrettelagt plan for magtovertagelse i 2001?
Næh, det havde han ikke, og VKs alliance med den ekstreme højrefløj i liste NUL kom som en tyv om natten.
Selv om debatten om toldkontrol har fundet et mindre hysterisk leje, så har mange følt sig provokeret over at skulle udsættes for angreb fra hele Europa, fordi DF valgte at blæse aftalen op til fremstå som regulær grænsekontrol og indvævede den i deres nationalromantiske fortælling".
Mht. "angreb fra hele Europa": Tillader mig at spole tilbage: EU-Kommissionen reagerede 13.maj med et brev og en pressemeddelelse på baggrund af aftalen om "permanent" og "systematisk" grænsekontrol og Danmarks enegang som medlem af EU og af Schengen.
Reaktionerne fra nabolande, medlemmer af Europa-Parlamentet og udenlandsk presse har især været foranlediget af aftalens bogstavelige indhold og forsøg på Schengen-anarki. Samt analyser "Tilbage til småstateri" og Frankfurter Rundschau, der skrev, at Danmarks nye regler for at styrke grænsekontrollen er et perfekt eksempel på elendig politisk håndværk. Den viser, hvordan man med utilstrækkelige midler løser et ikke-eksisterende problem, samtidig med at man irriterer sine bedste europæiske allierede.
Links: DIIS rapport og Notat fra Institut for grænseforskning, begge fra juni
Hårdt brug for enhedslisten.. Det kommer vist an på ens synsvinkel.(Mikkel S)
Det er en meget præcis, helt ufejlbarlig og indlysende sandhed.
Hvordan i alverden kunne du dog komme frem til en så glas klar konlusion?
Jeg er vildt imponeret.
Kasper Kennild
Jeg har på ingen måder postuleret at vores regering var ansvarlig.
Omend noget ville jeg nok postulere det modsatte. De har i den grad haft mangel på situations fornemmelse. Blot udtalelsen om at der var lys for enden af tunnelen og vi var på vej ud af krisen. Viser jo blot at de enten ikke har fulgt med i den globale økonomis udvikling, eller har løjet vælgerne direkte op i fjæset(hvilket ikke ville være første gang) eller ignorere den åbenlyse realitet.
I sig selv er det en præstation der er værd at nævne. For det må da give sig selv at med så mange lande der har en så stor en gæld. Så vil en ny krise jo ligge lige rundt om hjørnet. Især når en af de lande er USA, et andet Italien. Ligger man oveni det Kina der kunstigt holder væksten oppe, så har man reelt set en opskrift på økonomis ragnarok.
Alligevel har de udadtil jo nærmest givet et indtryk af at problemerne på bedste Harry Potter maner skulle kunne trylles væk. Det er jo ren vanvid.
Desværre må man jo blankt konstatere at oppositions ideer er omtrent ligeså langt ude i skoven. Deres vækst initiativer løser ikke de fundamentale problemer, at vi bruger for mange penge, at den offentlige sektor er for stor og ineffektiv, men endnu mere vigtigt at vores eksport reelt set er alt alt for lille, hvis vi skal bibeholde vores niveau.
Så når alt kommer til alt, kan det da være fuldstændig lige meget om man har den ene uansvarlige regering frem for den anden. Vi ender i økonomisk armod, uanset hvilken af de to økonomiske planer vi følger.
Både Fogh og nu Løkke har været uvederhæftige lige fra starten. Ligegyldigt hvad der kommer ud af munden på V og K, er realiteten at velfærdsstaten og nu også demokratiet er under afvikling. De er totalt ligeglade med hvad der tjener befolkningen. Alt hvad der er noget værd skal privatiseres, så de der har råd kan købe og sælge aktier i det. Nedlæggelsen af regionerne tjener kun et formål, og det er på sigt at privatisere hele sundhedssektoren. Hvis argumentet er, at staten kan køre showet mere økonomisk, hvorfor går det så ikke i Norge? Hvor er undersøgelsen der viser at staten er bedre end regionerne?
De stjæler vores fælles goder og sælger dem bid for bid til private foretagender. Og miljøet gir de fanden i. Det har de ikke fundet ud af hvordan man sælger, så det kan skøtte sig selv.
Det er på høje tid, at vi vågner op og bruger den hukommelse vi er født med. Tænk tilbage på hvad de i tidens løb har sagt og lovet, og se så på hvordan virkeligheden ser ud i dag.
Ingen visioner ud over at alt skal sælges. Ingen miljøpolitik, næ nej, den slags ordner markedskræfterne da. Go dag mand økseskaft, der er intet sket i over 10 år.
Morten Thomassen
Jeg synes det er meget flatterende, at du mener, at vi skal til "at vågne op". Vi ved alle, at vi befinder os i en økonomisk situation, ingen mand kan prale af, det gælder ikke bare os, det gælder mange lande i og uden for Europa. Derefter siger du, at de "stjæler vores goder", goder som vi ikke har råd til mere, goder som ingen andre lande har haft eller nogensinde vil få, men hvis vi får et ny regering, vil du få dine gode lige til den dag, at Danmark går statsbankerot, og jeg vil love dig, at det er inden for kort tid.
Det er da indlysende for enhver, at hvis man ikke hæver pensionsalderen, fjerner eller nedskærer efterlønnen drastisk, ikke bare privatisere, således vores eksport kan komme på ret køl, men også gøre det mere gunstigt at være privat i Danmark, så vil vi virkelig komme i problemer, større problemer end dem vi allerede befinder os i, men som du og jeg ikke kan mærke.
Og hver gang det ovenstående bliver diskuteret, den økonomiske situation i Danmark, kan vi få svar på tiltag fra alle partier på nær S. alt imens Helle gemmer sig på sit kontor, og bliver ved med at beskylde den nuværende regering for at have kørt landet i sænk, og da hun selv kommer med et tiltag til økonomiske forbedringer (primært fremrykning af offentlige investeringer) bliver planen gennemhullet af samtlige økonomer. Jeg forstår ikke, hvordan du og så mange andre vil overlade magten til så ikke initiativtagende folk.
Til sidst vel jeg lige lave en side bemærkning. Hvis rød blok kommer til, vil du ikke engang få de goder du får lige nu, goder som stiger langt over næsten alle andre nationers forventninger til goder fra regeringen, vi vil simpelthen ikke have råd til dem.
@Simon B
Jeg er helt uenig med dig i alle dine betragtninger.
Det er sådan set ikke det jeg vil skrive, men at du skriver:
"Hvis rød blok kommer til, vil du ikke engang få de goder du får lige nu, goder som stiger langt over næsten alle andre nationers forventninger til goder fra regeringen, vi vil simpelthen ikke have råd til dem."
Det kan du da overhovedet ikke udtale dig om.
I borgerlige mennesker forvalter vores skattepenge helt hen i vejret, det kan slet ikke lade sig gøre at folk ikke vil få et bedre Danmark når i er væk.
Brian Pedersen
Det mener jeg godt, at jeg kan udtale mig om, da de goder du får fra staten lige nu, skal nedskæres, om det bliver med den nuværende eller en ny regering er sådan set irelevant, da vi bliver nødt til at nedskære, og det vil selvfølgelig udmunde i mindre velfærd til den enkelte. Det er da indlysende, at hvis vi ikke skære ned på den urealistiske velfærd, vi har kørt gennem de sidste år, vil vi en dag ikke have råd til det mere (den dag er allerede kommet)
Hvis du også kunne tage mine andre synspunkter til debat, ville jeg blive meget glad, da jeg mener, at venstrefløjen har det med at flygte fra den økonomiske debat, og kun taler om, at den nuværende regering har ødelagt Danmark.
Jeg vil gerne høre fra din side, hvordan du vil finansiere den velfærd vi har haft igennem de senere år.
@Simon B
Det kan jeg sagtens
Vi har rigeligt råd, der er bare alt for mange der ikke vil deltage når de skal give, kun når de skal have, og det er dem du støtter.
Det vil jeg ved at være kreativ, igangsættende, udvikle, optimere, producere.
Ved en positiv, konstruktiv og fremadrettet arbejdsliv, som erhvervsmand, ikke snyde samfundet for penge, betale de afgifter og skatter man skal, lade så meget af virksomheden blive i Danmark osv osv.
Jo og holde mig fra at lave aktieselskab, så aktionærer ikke vil presse firmaet ud af landet for at de kan få større profit.
Ved at vi alle løfter i flok, og dem som f.eks. ikke kan arbejde, eller der ikke er arbejde nok at få, lade dem uddanne sig og i det hele taget kunne eksistere på en ikke nedværdigende måde, så de igen er klar til at arbejde når der er arbejde at få..
Jeg kunne blive ved, men jeg støtter ikke borgerlig politik, jeg ser med forundring på at befolkningen lader sig snyde og landet gå i sænk.
Nu skal man hen og genskabe/genopfinde det hele igen.
Jeg vil betale skat med stor glæde, hvis det er til et solidarisk Danmark, til et menneskeligt og dermed økonomisk ansvarligt Danmark.
Ikke som det er nu.
Det er en meget optimistisk, livsgivende og naiv tanke, når du siger, at man skal være konstruktiv, positiv og fremadrettet erhvervsmand, og samtidig ikke snyde samfundet for penge, men betale tårnhøje skatter og afgifter.
Jeg synes, du skal prøve at være lidt mere rationel, der skal være et incitament, helst økonomisk, for at individet gider at arbejde, og når du så siger, at vores firmaer skal blive indenfor Danmark, er det noget kontrapunktisk. Det er simpelthen ikke gunstigt nok for firmaer at blive indenfor Danmarks grænser, derfor er der så meget outsourcing, og derfor hænger det jo ikke sammen, når du siger, at vores firmaer skal holdes indenfor Danmark, samtidig med at de skal betale høje afgifter og skatter.
Simon B
Naiv, rationel.
Nu behøver vi ikke fortsætte den debat mere.
@Simon B.
Jeg skriver intet sted, at jeg går ind for bevarelse af efterløn. Eller at jeg bare ønsker at alt skal være som på Ankers tid. Jeg er udmærket klar over, at vi har masser af udfordringer, der kræver regulering af takster og ydelser. Jeg går ind for en total omlægning af hele systemet med overførselsindkomster. Og mange andre ting som en rød regering aldrig kommer i nærheden af at gøre. Men det forandrer ikke på, at Løkke og regnestokkene er ved at sælge vores hospitalsvæsen, uden at der har været en debat om hvorvidt vi synes det er i orden. Og det er efterhånden er soleklart, at de ikke har en plan for vores fremtid. 2020 planen er en narrehat. De regner med fantasital som om de var realiteter. Vækstrater der er helt urealistiske. Og den hviler på det tyndest mulige parlamentariske grundlag. Den plan er ikke en plan, den er en omgang valgkamp. Den er urealistisk på måder selv en talblind kan forstå. Det er IT Factory om igen. Med det rigtige slips, frisure, jakkesæt og ansigt i de rette bekymrede folder, forsøger de at bilde os ind at planen holder. Problemet er bare, at det slet ikke er meningen den skal holde. Tværtimod er det meningen, at den skal bane vejen for yderligere privatisering og dyrtid.
@Morten Thomassen
forholdsvis enig med dig.
Hvis du ikke synes at venstrefløjen vil gøre det du nu synes, kunne det så være en ide, at måske du gjorde dig selv og måske mange andre en tjeneste, at fortælle om det du tænker til de rette mennesker, måske en dialog??
bare et forslag, som kunne blive konstruktivt
Det kan jeg godt, sådan i overskriftform forklare.
Hele området med overførselsindkomster er en jungle. Sundhed, sygedagpenge, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse og pensioner er delt ud mellem flere ministerier. Det kunne med fordel laves om til ét system, i stil med det norske trygdesystem. Sådan at hvis man bidrager, så nyder man også en sikkerhed, uden at medlemskabet af forskellige ordninger er afgørende for sikkerheden. Det bliver mere rimeligt og håndterligt på den måde. Og det er i en valgkamp nemt at oplyse om, hvad et parti har tænkt sig at gøre. Generelt mere overskueligt.
En lovfæstet mindsteløn. F.eks 2 kroner under den laveste forhandlede mindsteløn der eksisterer nu. Den kan så pristalsreguleres. På den måde ved alle hvad arbejde som minimum koster i DK og underbetaling bliver strafbart. Det vil give en højere stabilitet på arbejdsmarkedet. Det skal selvfølgelig være muligt, at forhandle en højere løn lokalt, den kan bare ikke komme under mindstelønnen.
De to forslag vil nok ikke være særligt spiselige for fagbevægelsen. Men på sigt vil de være en sikring af at bevægelsen består. (Tror jeg)
Så er der en række grundlovsændringer.
En forfatningsdomstol.
Faste valgperioder. Valg uden for nummer kan kun udskrives ved f.eks 2/3 flertal i tinget.
Adskillelse af stat og kirke. Bygninger og ejendom overtages af en statslig overgangsinstitution, der får f.eks 10 år til at fordele godset. (eller noget i den stil, bare det sker).
En selvstændig undersøgelsesdommer vælges for en fast tidsperiode. F.eks 2 år. Dommeren har magt til at undersøge alt om alle. En slags censor institution. Ingen har immunitet overfor dommeren, der selv vælger hvad der skal undersøges. Det er måske nødvendigt at vælge 2 så de hvis påkrævet kan undersøge hinanden.
Ytringsfrihed, blasfemiparagraf, racismeparagraf og injurielovgivning får sin egen selvstændige paragraf i grundloven. Den kan så kaldes ytringsansvarsloven. Forfatningsdomstolen er så domstol i den slags sager.
Afgivelse af suverænitet skal altid ske ved en folkeafstemning, og kun hvis der er 60% flertal.
Generelt en større brug af folkeafstemninger.
Kommuner, amter, regioner og andre statslige underafdelinger, hvor der er folkevalgte repræsentanter, kan kun ændres efter en folkeafstemning. Igen med 60% flertal.
Kongehusets magt skrives ud af grundloven. Monarken er stadig 1. borger men uden magt over folketinget.
Det er tankerne i store træk.
Morten Thomassen
Jeg ser, hvad du mener, og jeg tror egentlig, at jeg lod mig rive lidt med, men når du siger, at alle vores fælles goder bliver stjålet, er jeg kun delvist enig, de bliver ikke stjålet, men bliver frataget grundet nødvendige tiltag.
2020 planen er jeg heller ikke synderligt begejstret for, men dog stadig mere positiv overfor den, end den plan venstrefløjen kom med, som bare var et bevis på økonomisk uvished.
Yderligere må jeg underlægge mig dine kreative tanker i store træk, det er intelligente tanker, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du synes, vi kunne gøre ved den økonomiske situation i DK lige nu? Da det jo er det store omdrejningspunkt i dansk politik lige nu og her.
@Morten Thomassen
Der er da i mine øjne mage gode perspektiver i det du der tænker, og det er jeg nok ikke den eneste som ser et socialt danmark der skal fungere godt.
Der er ikke noget jeg direkte "spidser" ører ved, men der er ting jeg er nødt til at læse mere om, kender f.eks. ikke rigtig de nroske love og regler og hvordan de reelt virker, men jeg taler ofte med en norsk studerende på universitetet, hende vil jeg tale med om disse ting.
og tak fordi du gad skrive det.
c¨,)
Det jeg mener med at goderne bliver stjålet er, at der ikke er en folkelig debat om, hvorvidt vi ønsker et privatiseret sundhedsvæsen, eller om vi i bund og grund hellere vil leve med en lidt højere skat. Det foregår på en uærlig måde.
Den økonomiske situation er mere speget. Grundlæggende skylder staten mindre væk end andre skylder os. Det er i udgangspunktet godt. Men privat skylder vi voldsomme beløb væk. Det er mindre godt.
At amerikanerne og kineserne har det mærkelige økonomiske forhold indbyrdes de har, er der nok intet vi kan gøre ved. Mit gæt er at kineserne vinder den kamp stort, men det vil tiden vise.
Den svage euro er der nok heller ikke meget vi kan ændre på. Vi er ikke med og det forekommer mig rimelig hazarderet at hoppe på den vogn nu. Det må gå som det nu bedst kan. I nødstilfælde kan vi sætte kronen fri, men det er nok reelt det samme som at melde sig ud af EU. Det klogeste er nok at hjælpe tyskerne, selv om det kommer til at koste.
Det vi for enhver pris ikke må gøre, er at åbne op for at ikke borgere kan købe jord og ejendomme. Det vil lidt svare til en håndværker, der sælger sit værktøj. Som det er nu, kan vi altid i fællesskab arbejde os ud af problemerne. Vi er sikret mad og husly, det er vi ikke i samme grad hvis jorden og bygningerne ejes af andre.
Pensionspengene er mere usikre. Vi har i jagten på høj forrentning investeret pengene meget spredt. Det klogeste vil være, at sælge det der ligger langt væk og investere tættere på os selv. Det gir arbejde til ungdommen, der jo reelt er vores eneste alderdomssikring. I det hele taget skal der gøres noget ved ungdomsarbejdsløsheden. Praktikpladser og god uddannelse er vejen frem. Og masser af investering i grøn energi. Det skal gøres lettere at få tilladelse til vindmøller og andre former for energi, der ikke er afhængige af indført brændstof. Brændefyring er også en mulighed der kan bruges mere konstruktivt. Det er bedre at brænde træet end at lade det rådne op i skovbunden, begge dele udleder ca. lige meget CO2. Og om en knægt hugger brænde eller bliver sur og deprimeret på kontanthjælp, er ikke helt det samme.
Generelt må vi væk fra den kollektive ludoman adfærd, der præger os. Ideen om at den hvide mand bare sidder på sin ende og bliver fodret af afkastet fra de udenlandske investeringer, holder ikke. Vi bliver overhalet af virkeligheden, hvis vi bilder os selv ind, at det er en mulighed.
Generelt er der masser af opgaver der venter, skolerne rådner op, vejene er hullede, den grønne energi skal etableres, der er masser af muligheder på fødevareområdet. Verdens befolkningstal er stadigt stigende. Vi sidder på guldet, hvis vi ellers gider udnytte det.
Trygdesystemet behøver vi ikke kopiere slavisk efter det norske. Der er helt sikkert detaljer der kan gøres bedre. Vi skal bare i gang med at se på mulighederne. Værnepligten er også et område vi slet ikke er kreative på. Det kunne måske være en del af trygdesystemet. En mulighed for at optjene social sikkerhed, gennem arbejde for staten.
Det er ikke fordi jeg synes den røde plan er verdens ottende vidunder, slet ikke. Den er bare mere visionær end den blå. For helt ærligt, prøv engang at se lidt på USA. De har kørt med noget der minder om den blå plan i årevis. De er ruinerede og til grin på hele planeten. Dengang de sidst var i knibe fik de New Deal planen, den reddede situationen. Og den mindede langt mere om den røde end om den blå.
Og kampen for at redde pensionerne og friværdien, minder mest af alt om nogle druknende der har lommerne fulde af guld. Først i det øjeblik trætheden for alvor melder sig lader vi guldet gå til bunds, men så er det for sent for de fleste. Vi må bare indse at mange af investeringerne er tabt, ligesom kineserne må indse, at de aldrig får alle de penge de har lånt USA.
Når de store generationer, som jeg er en del af, går på pension, er det som 70 årige, sådan er det bare. Lad bare 68erne gå på efterløn og tidlig pension, bare vi sørger for ikke at tabe den næste generation. De og så jorden er vores guld, så vi skal passe godt på dem.