Læsetid: 4 min.

'Velfærds-samfundet er ikke for os'

Beboerne på herberget Overførstergården i Gentofte tog pænt imod den konservative socialminister Benedikte Kiær og fortalte om, hvordan de føler sig druknet i bureaukrati. De er presset af stigende ulighed: Selv i en af landets rigeste kommuner er antallet af fattige steget med 60 procent siden 2001
Abdel fra Marokko (til venstre) og Finn fra Tårnby spiser valglagkage med socialminister Benedikte Kiær på herberget Overførstergården i Gentofte, der er rettet mod hjemløse misbrugere.

Abdel fra Marokko (til venstre) og Finn fra Tårnby spiser valglagkage med socialminister Benedikte Kiær på herberget Overførstergården i Gentofte, der er rettet mod hjemløse misbrugere.

Jakob Dall

30. august 2011

Herberget Overførstergården i Gentofte skal have ministerbesøg for anden gang på en uge. Det sker ikke så tit, at de 23 beboere, der er hjemløse misbrugere, får så meget opmærksomhed. Men siden herbergets 15 års fødselsdag er Kiær også dukket smilende op i lygtepælene ude på Jægersborg Alle. Og så vil hun gerne høre lidt mere om, hvad der gør, at folk havner på Overførstergården. Ikke et ord om valg.

En af beboerne venter på parkeringspladsen på at vise ministeren rundt. 25-årige Alex Pedersen fortæller ærligt ministeren om sit allerede mangeårige alkoholproblem. Så dukker Finn Mitchell op. Han har boet på Overførstergården sammen med sin kone Eva i nogle uger. De har mistet deres bolig i Tårnby. Alex og Finn viser ministeren rundt på det, der på grund af den smukke gamle hovedbygning og den overdådige grøn baghave bliver kaldt Danmarks Smukkeste Herberg. I dagligstuen over kaffen og den hjemmelavede lagkage er det hele også meget smukt. Beboerne og ministeren taler høfligt om, hvordan det har hjulpet dem at komme på herberg.

Robert Hansen, en gammel kending på herberget, har kreeret den fine frugtlagkage. Den tidligere konditor sidder nu i kørestol. Benedikte Kiær spørger, hvordan han klarer trapperne i det gamle hus.

»Den her er bare for at se godt ud,« lyder det rapt fra Robert, der joker med, hvordan forstanderen er blevet så svag, at han ikke kan bære ham længere. Så bliver han alvorlig igen.

Robert mener, at kommunerne har et stort problem i forhold til misbrugere og hjemløse, fordi de færreste kan overskue de forskellige kontorer, regler og sagsbehandlere. Også ministeren kan se problemet.

Per K. Larsen, der er forretningsfører på Overførstergården, mener, at indsatsen for hjemløse meget vel kunne samles på opholdsstederne, da de kender de hjemløse og socialt udsatte bedst, og derfor har langt nemmere ved at hjælpe dem.

Finn forklarer, hvor stressende det er at finde rundt i kommunernes bureaukrati, og Alex bakker op: »Mange af os har rigeligt med problemer at bære på allerede.«

Benedikte Kiær mener, at kommunerne har brug for nogle forbilleder: »Jeg tror det er vigtigt at arbejde med, at kommunerne får nogle business cases, så de kan se, hvordan man får løst problemerne bedst muligt.«

Men Per K. Larsen, der har arbejdet inden for det sociale område siden 1980'erne, mener ikke, det er nok: »Der er ingen grund til at fortsætte, som det plejer, når det ikke virker.«

»Vil du have tvang,« spørger Benedikte Kiær.

»Jeg vil have lovgivning på området. Det plejer I ikke at kalde tvang,« siger Per K. Larsen, der som byrådspolitiker for Socialdemokraterne godt kender til problemerne ude i kommunerne.

Fattig i rig kommune

Efter en halv times kaffe styrter ministeren videre ud i valgkampen, og beboerne styrter ind i rygekabinen i pejsestuen.

Finn Mitchell fortæller igennem cigaretrøgen, at det er svært at stemme på Benedikte Kiær, selv om hun er sød: »For den regering, vi har nu, har sørget for, at forskellene blev større.«

Robert Hansen mener, at skattelettelser til de rige og boligejerne er en af årsagerne.

»Det gik ud over alle os. Nu må vi ligge og bede om at få sociale ydelser,« siger han og fortæller, at han er ved at miste sin lejlighed, fordi han her fire år efter den bilulykke, der betød, at han nu sidder i kørestol, stadig kun er på sygedagepenge.

Og faktisk er Danmark det land, hvor uligheden er steget mest fra 2007-2009, viser en Eurostat-undersøgelse fra sidste uge.

En af årsagerne er ifølge professor på RUC Bent Greve netop, at de danskere, der befinder sig i bunden af det danske samfund, har oplevet faldende ydelser på grund af starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft og 450-timers regel.

Selv i herbergets hjemkommune Gentofte, som er en af landet rigeste, er andelen af fattige vokset med 60 procent fra 2001 til 2009, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I 2009 levede knap 3.000 eller 4,2 procent af indbyggerne i Gentofte under fattigdomsgrænsen.

På hovedgaden i Gentofte undrer det dog ikke ukrainske Svitlana Kirchheiner, der har boet i Gentofte i otte år.

»Det er jo ikke alt sammen Strandvejen og Femvejen herude. Især ved Jægersborg Station lægger man mærke til det, men det er jo svært at se på folk på gaden, om de er fattige, for de står jo ikke og tigger,« siger hun. Det er først, når du kommer hjem til folk, at det kan ses, mener Svitlana.

Benny Mikkelsen, der er pensioneret lærer og har boet i Gentofte i 40 år, mener, at der er langt flere fattige end man regner med selv i Gentofte.

»Du kan godt være fattig selv om du har en luset pels,« siger han og påpeger, at de seneste 10 år har givet en større polarisering i samfundet: »Hele samfundet er blevet mindre empatisk. Vi er mindre tolerante nedad.«

Benedikte Kiær vil helst ikke kalde de knap 3.000 borgere i Gentofte fattige. Hun foretrækker udtrykket: i lav-indkomstgruppen.

»Gentofte har også været ramt af krisen, derfor er det også naturligt, at der er flere personer, der ender i lavindkomstgruppen,« siger socialministeren, der stadig mener, at Danmark er et af de mest lige lande med gode velfærdsydelser.

»Men derfor er det da forfærdeligt, når folk mister deres arbejde og får rigtig store problemer, som vi hørte fra nogle af de unge på Overførstergården. Derfor er det vigtigt at få folk på fode igen,« siger Benedikte Kiær.

Set fra Finn Mitchells position i rygerkabinen og som hjemløs med sin kone er det dog svært ved at se, hvordan det velfærdssamfund, som politikerne snakker så meget om, virkelig kan eksistere, hvis ikke alle kan være med. Men måske er det, som Robert Hansen siger fra kørestolen:

»Velfærdssamfundet er ikke indrettet til os, men til de andre.«

Serie

Valget fra vælgernes vinkel

Information dækker valget fra vælgernes vinkel. Vi tager ud of besøger den virkelighed og det stykke Danmark, som valgkampens politikere besøger

Seneste artikler

  • Flyvende væk fra Aalborg

    14. september 2011
    Socialdemokraterne og SF har foreslået en afgift på 75 kroner på hver flyvetur: Det er godt for klimaet, men de siger i Aalborg, at det er rigtig skidt for de udsatte dele af landet
  • Arbejdsanstalten Danmark

    13. september 2011
    Begge blokke i dansk politik har de seneste årtier tilsyneladende været enige om, at beskæftigelse er den bedste kur mod alt fra alkoholisme over misbrug, hjemløshed, kriminalitet, traumer, psykiske og sociale problemer til naturligvis arbejdsløshed, og de udsatte eksistenser på Sundholm er enige. De bliver bare syge af, at deres indsats også skal redde en syg samfundsøkonomi
  • I Sønderbro betyder valget ikke det store

    12. september 2011
    Før valget fremlagde både blå og rød blok deres ghettoplaner og udlændinge-debatten fylder igen i valgkampen. Men i 'ghettoen' Sønderbro i Horsens kan de ikke bruge udlændingeretorikken til ret meget. For politikernes beslutninger har alligevel ingen særlig betydning for, hvordan det går i kvarteret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Benedikte Kiær vil helst ikke kalde de knap 3.000 borgere i Gentofte fattige. Hun foretrækker udtrykket: i lav-indkomstgruppen."

Svarende til et hår i suppen? Arh, disse engleblide eufemismer, som sikrer socialministerindens sagnomspundne søvn på natpotten.

Michael Borregaard

»Vil du have tvang,« spørger Benedikte Kiær.

»Jeg vil have lovgivning på området. Det plejer I ikke at kalde tvang,«.

Mere kortfattet samt bedre kan det vist ikke formuleres!

Overførstergården ! Hedder herberget virkelig det - eller er det en joke? Det lyder jo som : FATTIGGÅRDEN. Troede at den slags var afskaffet.

Jeg vil have Pontoppidan tilbage på forfatterscenen!

Tine Sørensen

Det ville være interessant at se en mere indgående undersøgelse af, hvor mange i den danske befolkning, der oplever, at velfærdssamfundet ikke er indrettet til dem, men til de andre.....
Der venter et seriøst arbejde for en ny rødere regering, hvis det, vi har kaldt velfærdssamfundet, ikke med større ret skal kunne kaldes et velhaversamfund.

Bjarne Hansen

Der venter et seriøst arbejde for en ny rødere regering, hvis det, vi har kaldt velfærdssamfundet, ikke med større ret skal kunne kaldes et velhaversamfund.(Tine)

Det er også fint nok at de snakker om at ophæve Blokpolitikken sålænge der er valgkamp, det er jo det mest politisk korrekte i disse tider, og kan det skaffe vælgere til Rød blok, så for min skyld gerne.

Men får Rød blok absolut flertal, så synes jeg bestemt de skal føre stenhård blokpolitik på social og sundhedsområdet.
10 år med Borgerligt hærværk på disse områder kræver en hård linje for at genoprette det tabte.

"Der venter et seriøst arbejde for en ny rødere regering, hvis det, vi har kaldt velfærdssamfundet, ikke med større ret skal kunne kaldes et velhaversamfund."

Velfærdssamfundet, et pseudonym for den liberaliserede velfærdsstat, som SR-regeringen tog nogle afgørende spadestik til, er afløseren for velfærdsstaten - og udtrykker primært et skred i ansvaret for velfærden i Danmark. Hvor velfærdsstaten er kendetegnet ved at staten er ansvarlig for velfærd til landets borgere, er velfærdssamfundet kendetegnet ved et mere diffust ansvar for borgernes velfærd (nemlig marked, civilsamfund, stat og individ). I velfærdssamfundets cirka 15 år lange historie har vi set staten trække sine velfærdsindsatser tilbage og i stigende grad overlade borgerne til sig selv, til markedet og til civilsamfundet. En udvikling, vi i dag kan se tydelige resultater af (øget fattigdom, øget ulighed, faldende retssikkerhed og stigende sociale problemer som ikke bliver løst). Derfor har det endog meget stor betydning om danskerne efterstræber et velfærdssamfund med talrige indbyggede systemfejl - eller om de efterstræber en velfærdsstat, som til stadighed skal raffineres og udvikles ud fra en (velunderbygget) antagelse om at denne model er den mindst ringe.

Hvis vi spørger socialministerinden, bliver svaret sikkert at ingen må gå i seng med våd ble. Det kan folketingspolitkkerne nemlig ikke holde til.

Bjarne Hansen

De Borgerlige vil under ingen omstændigheder tage ordet Fattige i deres mund, for det er kun sådan nogle som vi ser i Afrika, og det er jo ikke selvforskyldt at være Fattig.

Ordet Svage er bedre, for hvis du er svag så kan du bare tage dig sammen, ellers er det din egen skyld.

Det hænger også gerne sammen med frasen: "Det skal kunne betale sig at arbejde" for så kan man skære ned med god samvittighed, og postulere at det er for at motivere de Svage til at tage sig sammen, for de kan jo godt hvis de gider.

Det er straks vanskeligere at forsvare nedskæringer der går ud over Fattige. Det er en kamel som de Borgerlige Hattedamer bestemt ikke kan sluge.

Så i Danmark har vi Rige, Velstillede og Svage, bestemt ingen Fattige.

Socialministeren har gjort det til en dyd, at benægte at der findes fattigdom i DK. Og når det ikke findes, så behøver man jo ikke gøre noget ved det. Fatter simpelthen ikke, hvad der er socialt ved socialministeren!!!

Bjarne Hansen

Borgelig Hattedame:
Benedicte! Du kan altså ikke være bekendt at skære ned på Fattighjælpen, jeg har lige måttet give en fattig Tigger på Kgs. Nytorv en hel 2 krone, og han sagde han ikke havde noget sted at sove, og ingen mad.

Benedicte:
Jamen han er ikke Fattig, han er Svag.

Borgerlig Hattedame:
Hrrmph! Så har han snydt mig, hvor er det lavt at gå rundt at udgive sig for at være Fattig, han så faktisk også meget Svag ud.
Hvad bilder sådan en svækling sig ind!!
Jeg vil have min 2 krone tilbage.

Henrik Darlie

"Gentofte har også været ramt af krisen, derfor er det også naturligt, at der er flere personer, der ender i lavindkomstgruppen,« siger socialministeren"

ENDER i lavindkomstgruppen.

Jamen, Benedikte, det er da en glimrende plan.
De ender der, de skal ikke længere, de har nået målet, det er naturligt, der skal ikke gøres mere.
Fantastisk !

Bjarne Hansen

Hun skulle prøve at besøge Herberget i Hillerødgade ude i NV. Der kan hun virkelig få Socialrealisme.

Men det tror jeg ikke at hendes Livvagter giver lov til.

Tine Sørensen

Bjarne Hansen : "- nu hedder det Bosteder"...
Denne form for Newspeak har bredt sig overalt i underdanmark. Den er kvalmende.

@ Bjarne Hansen

Hattedamerne er i min optik ikke et reelt problem. Problemet er at de Professionelle hver dag går på arbejde, selvom lovgivningen er uværdig. På den måde legitimerer de altså systemet. Jeg får kvalme når Socialrådgivenes fagforening taler de svages sag - og alligevel fortsætter det menneskefjendske arbejde.

Bjarne Hansen

Ursula:

Ja jeg har også haft enormt svært ved at forstå hvorfor Socialrådgiverne aldrig har gjort noget som helst aktivt, for at skabe opmærksomhed på de Sociale problemer, som Regeringen har skabt.

Men det kan jo skyldes at de er blevet overbebyrdet med Mellemledere, som egentlig hører til i Hattedame-segmentet.

Når man hæver indtægts-niveuet på et bestemt område, så glemmer de ofte hvem det er, de egentlig er til for.

@ Bjarne Hansen

JA, men det er for mig hattedametænkning af værste skuffe. Vi går på arbejde og samtidig så tror vi at vi offentlig kan solidarisere os med dem vi hjælper. Vor herre bevares! Så hellere de rigtige hattedamer! De tjener sgu da i det mindste ikke på dobbeltmoralen.

Michael Borregaard

Problemet er såre enkelt, politikerne som sidder foran deres folketingspulte på Christiansborg, har glemt samarbejdets spilleregler. Ude i kommunerne anvender de selvsamme love til, at udvande tilbuddene gennem overdreven kassetænkning, kommunerne fejler i hver fjerde klagesag. At sige, at der er noget galt i Danmark, har vi inden for beskæftigelsesområdet hørt mange, mange gange.

I årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte fra 2007 kritiseres kontanthjælpslovgivningen for at være et kludetæppe. Uigennemtænkt og uretfærdig, så hverken og klienter eller sagsbehandlere kan gennemskue reglerne.

I løbet af de seneste fem år er kontanthjælpslovgivningen blevet mere og mere uoverskuelig. Det skriver Rådet for Socialt Udsatte i deres netop offentliggjorte Årsrapport 2007.

Hvad andet kan man konkludere end, der har ikke været tale om kommunale -eller sågar kvalitetshensyn, alt er organiseret gennem systemhensyn, et system, som har oplevet den ene lappeløsning efter den anden. Derudover har man med skattestoppet endvidere, givet en del af middelklassen mulighed for, at sikre sig ressourcer til at sikre sig mod uønskede naboer - de fattige og indvandene, dem som kan forstyrre den mondæne orden. Denne opsplitning i de store byer, er en konsekvens af øget rigdom, og den deraf følgende grådighed, det er her fattigdommen kommer ind i billedet, om end man fra politisk side ikke vil anerkende den, men gennem tvang, forsøge, at ændre vilkårene for lavindkomstgrupperne.

Solidaritet, humanisme, respekt for mennesket og rummelighed har trange kår, i dag mere end nogensinde før, og det ser ikke ud som om politikerne har nogle planer om, at ændre vilkårene på gadeplan for lavindkomstgrupperne. Det er politikerne der kulturelt, moralsk og intellektuelt gør os til et fattigere folk, som følge af, at ekstremt usikre tal fylder alt for meget i valgkampen, hvilket sker på bekostning af den andenstørste opgave for fremtiden, nemlig at, genskabe den manglende solidaritet inden fra, begynd nu, at redde dem som har det svært, fra et unødigt og dyrt systematiseret bureaukrati. Glem tvangen, økonomiske incitamenter har over de fleste som er underlagt arbejdsløshedslovgivningen kun en negativ effekt, incitamenterne fører den enkelte tættere på hjemmelivsstress end på arbejdsmarkedet, det er da logik for burhøns.

Mvh.

@Ursula

En lille oplysning:

Overførstergården hedder Overførstergården fordi overførsteren som var lederen af Jægersborg skovdistrikt i sin tid boede der'

Så det har ikke noget med fattiggård at gøre snare tværtimod

Brian Pietersen

Hun skal som god Konservativ minister sikrer sig at pøblen i fattighuset ikke bliver en trussel mod hendes vælgeres økonomi, de skal kun lige overleve.

Jeg har fuld forståelse for at de beboere ikke kan mærke noget velfærd.

Det er uacceptabel og dybt forkasteligt at vi har haft en sådan umenneskelig og samfundsøkonomisk uansvarlig politik.

Luk den regering ned nu... please.

Martin Kaarup

Det kan åbenbart stadigvæk undre folk at velfærdssamfundet ikke er for dem. Det var aldrig designet til at være et velfærdssamfund for befolkningen, men jord- og kapitalejerne.
Det som befolkningen kalder velfærd er jo bygget op på frasalg af deres fælles demokratiske offentligt investeringer til ansvarsløse private aktionærer. Telefonvæsnet, sundhedssektoren, jord, offentlige almennyttige bygninger, skoler o.m.f. Det som i virkeligheden er sket er at befolkninen er blevet forgældet; en ønskværdig situation for enhver arbejdsgiver og charlatan.

tilegnet og til "bumser" som måtte læse med:

meget, måske alt, er jo noget forholdsvist
( relativt ) , set fra maoist-cina og maoist-cinesere,
hele vejen durk gennem jordkloden,

vender, i danmark,
"fiskehalerne" og fødderne opad og hovedet nedad,

som scum, scumføddinger, som

afrodite, som venus, som freja, mardol,

den lille mardol,

havdulle, og frøken, eller frue ?

for hvem var hun gift med ?

hun og scummet bør stige,

så lad os, og hende, gengøre danmark til

hendes sal.

p.s. jeg er ikke tilhænger af at lade den røde hane gale, hvis der ikke kommer langt mere s.k. brandbeskatninger af de rige,

for at lade den røde hane gale er næppe det bedste mulige modsvar på modstand imod communisme, fordi:

samfundsovertagelse er bedre.

det er i øvrigt tankevækkende et ordet revolution, ordret betyder: genvending

Brian Pietersen

at benægte fattigdom... det er ren romantik, vi er her nået tilbage til år 1800.

Eller de konservative er aldrig nået længere.

Søren Kristensen

De fattige har rigeligt at slås med, så hvorfor stigmatisere dem yderligere ved direkte at kalde dem fattige? Jeg synes ligesom socialministeren at "lavindkomstgruppen" er bedre, for på den måde er det ligesom et signal om at de ikke er helt opgivet, selv om at mange af dem jo nok er det i virkeligheden. Det kan selvfølgelig også være fordi jeg har gået på Den Sociale Højskole, at jeg har denne optimistiske forestilling om de fattige.

trist hvis det ikke blir bedre for os "bumser"

hvis vi ikke kan finde tilstrækkelige vejledninger

ved

( nej ikke: hævdelser om ildvand ),

men måske

teser om feurbach

eller

teser om heraklit-thales materialisme,

at man bør p.t. droppe heraklits snak om ild,

og bare "nøjes" med at: noget eller nogen flyder

kystbaneboliger af de pænere rundt om i verden

bostedland

værestedland

---

det lyder som noget ligesindede med

bla.a. frank aaen burde kritisere

til øvrige "bumser" som måtte læse med, ( også ) det følgende kan synes noget selvoptaget, men det bør læses som et, pr. eksempel, hint om bla.a. at blive opmærksom på:

at de os samspilrammende anslag, vi er udsatte for, viser sig på mange lag, også som sprogmønstre, og tænk på
hvem , hvilke jordboere som arrangerer dem:

capitalisterne.
----------

frihedhedskæmpere og frihedskamp kan jo gå galt,

og har mange dæknavne,

f.eks.

kelterne kalder jo befrieren for: excalibur, ja ja fint

ska' det jo lyde,

andre kalder befrieren for:

calashnicov, med projektiler som vejer mange

gram.

------------------------------

jeg ser et billede af

mona lisa, og noget mht.

mona mater,

monistisk materialisme,

enlige mødre,

hun smiler, for hun kender jo nok sandheden,

om de "lærdes" formodninger mod og for det,

og nu hvor befri else sbevægelsen,

mindre synes marxistisc og mere synes freudiansc,

bør indledningen lige genlæses,

for nu hvor de os "bumser" samspilsrammende

anslag's jordiske urbillede, er genkendt, må også

det kritiseres og som praksis revolutioneres.

VKO er den autoritære, racehygiejniske nazistiske stat der endelig fremtræder. VKO gør ikke som Anders Behring Brehevik, myrder over 70 mennesker i en nazi blodrus, nej. VKO er mere systematisk de bruger det kapt system og lovgivningsafvikling til, at likvidere alle dem de ikke kan lide. Dvs. overførselsindkomstmodtagere, hjemløse, indvandrere, flygtninge, marxister, "kulturhumanister" mfl. VKOs metode er ligeså brutal som Anders B B, men mere raffineret og effektiv.