Læsetid: 9 min.

Villy Søvndal: 'Det er en gigantisk satsning'

SF går ind i valgkampen med løfter om skattelettelser til boligejere og en aftale om nye skattemilliarder til bankerne, og partiformand Villy Søvndal nægter at svare på, om der er forskel på folkesocialisternes og socialdemokraternes økonomiske politik. Alligevel lover han, at en historisk rød regering vil være noget af det mest solidariske og fællesskabsorienterede, Danmark nogensinde har skuet
SF-formand Villy Søvndal ser ikke nogen grund til at tale om forskellene mellem SF og S. 'Det er lidt pudsigt, at når vi laver fælles udspil, så bebrejder I os det, og når der er punkter, der skiller, så synes I, afstanden er for stor,' siger han.

SF-formand Villy Søvndal ser ikke nogen grund til at tale om forskellene mellem SF og S. 'Det er lidt pudsigt, at når vi laver fælles udspil, så bebrejder I os det, og når der er punkter, der skiller, så synes I, afstanden er for stor,' siger han.

Jakob Dall

29. august 2011

En af de helt store bekymringer hos Socialdemokraterne forud for det forestående valg har været, om danskerne ville have tillid til SF som garant for en ansvarlig, økonomisk linje.

Dels har partiet aldrig siddet i regering, dels betragtes økonomi ikke som SF-ledelsens force.

I den ophidsede debat om 2020-planerne i forsommeren så ledende socialdemokrater skeptisk til, når SF-formand Villy Søvndal og SF-gruppeformand Ole Sohn deltog i direkte tv-debatter om holdbarhed, vækst og ansvar.

Et par dage inde i valgkampen er selvsikkerheden i den røde blok anderledes stor. Den økonomiske udvikling viste sig at være mere i tråd med oppositionens forudsigelser om fortsat krise og behovet for en kickstart end regerings løfter om et opsving, der ventede om hjørnet.

Samtidig har SF accepteret at holde sig til de fælles oplæg og undlade at diskutere, hvad SF egentlig selv ville gøre, hvis de kunne bestemme.

»Når Venstre og Konservative skændes meget synligt, så har vi det jo som SF'ere ret fint, fordi vi ved, at det svækker sandsynligheden for, at flertallet fortsætter,« siger Villy Søvndal, og spørger man, om der ikke længere er nogen forskel på SF's og Socialdemokraternes økonomiske politik, siger han blot: »Jeg er optaget af ligheder.«

Til gengæld er han ikke bleg for at beskrive det som noget, der minder om et historisk skifte, hvis danskerne den 15. september udskifter VK med en rød regering.

Systematisk fejlslagen

Selv om han anerkender, at den internationale krise ville have ramt Danmark, uanset hvem der sad ved magten, så mener han, at udsigten til et underskud på mindst 85 milliarder kroner på de offentlige finanser til næste år er udtryk for en systematisk, fejlslagen økonomisk borgerlig politik, og at det bliver lidt af et skæbnevalg for Danmark.

»Nogle af de store fejl, regeringen har lavet, er at uddele ufinansierede skattelettelser op til hvert valg. Tre gange i streg. Det andet er, at man har forsømt de områder, der er afgørende for, hvordan Danmark klarer sig fremover i den globale konkurrence. Vi rutsjer baglæns på folkeskole og ungdomsuddannelser, vi oplever for første gang en generation træde ind på arbejdsmarkedet, der ikke er højere uddannet end den, der forlader arbejdsmarkedet,« siger han:

»Noget andet er, at vi havde en fantastisk styrkeposition på klimaområdet, der siden er blevet afmonteret af Fogh i blindt had til Auken. Vores guldæg, der kunne have betydet masser af arbejdspladser. De har også forværret vores forhold til omverdenen. En lille åben økonomi, der konstant udsender signaler af nationalistisk art og om at være os selv nok, kommer til at betale en pris.«

Kan færre penge til uddannelse eller et dårligere forhold til omverdenen forklare, at vi står med et budgetunderskud på 90 milliarder næste år?

»Nej, det er først og fremmest de ufinansierede skattelettelser.«

Sverige har jo også givet skattelettelser, og mener det netop har været med til at ruste dem mod finanskrisen?

»Der er mange elementer i den svenske historie. Bl.a. at man devaluerede valutaen til fordel for svensk eksport, hvad jeg ikke anbefaler, at vi gør, men alligevel. Sverige har den fordel, at de har haft store, eksportorienterede virksomheder, der har trukket resten frem. Man har så heller ikke haft en boligboble, som vi.«

Hvordan ville I have brugt de 100 milliarder skattekroner på at forhindre os i at havne i den nuværende situation?

»Det kunne have gjort en rigtig stor forskel, hvis folk, der er startet på en erhvervsskole, også havde afsluttet deres uddannelse. Der er ingen regering i danmarkshistorien, der har satset så meget på uddannelse, som vi vil gøre. Vi vil sørge for, at de elever, der begynder til næste år, bliver mødt af to lærere i klassen. Vi vil imødegå frafald. Vi vil sørge for, at der er praktikpladser og moderne inventar på erhvervsskolerne. Vi rykker 40.000 ufaglærte til faglærte ved at lade dem uddanne sig på dagpenge. Læg dertil et løft af vores videregående uddannelser. Det er en gigantisk satsning. Vi kan kun vride det her land ud af krisen med en bedre uddannet befolkning.«

Lige nu handler det jo meget om, at vi ikke har arbejdspladser. Får vi flere job ved, at I får 10 pct. flere gennem en ungdomsuddannelse?

»Jamen, det andet hovedmiddel er at turde at byde ind på, hvad Danmark skal leve af. Hvor er fremtidens sikre afsætningsmuligheder, hvad er det, et land af vores type kan? Når vi i vores vækstudspil foreslår, at vi satser på nogle af de erhvervsområder, hvor Danmark er meget dygtige, og læner os op af OECD's anbefalinger om at satse på de store vækstområder som ren og grøn teknologi, rent vand og velfærdsteknologi, er regeringen de rene markedsfundamentalister, der vil lade markedet regere.«

Viden følger produktion

Men alle skal vel ikke ansættes i den grønne sektor?

»Den grønne sektor kommer til at fylde meget. Den er mange ting. Det er både Danfoss, Grundfos, Novozymes, Vestas, og hvad de alle sammen hedder, men det er også alle de snilde ting, det her land kan. Jeg fatter ikke, vi ikke offensivt udnytter, at vi har nogle af verdens mest vidende virksomheder på det her felt.«

Man snakkede i mange år om, at vi skulle leve af vores innovation og kreativitet, og alle skulle være arkitekter, ingeniører og designere. Lever den drøm endnu?

»Jamen, jeg har aldrig haft en sådan forestilling. Jeg har heller aldrig købt deling mellem videns- og produktionsjob. Virkeligheden derude er, at flytter man først produktionsjob ud, så flytter videnen med. Jeg var ude og besøge Lego, der beskrev, hvordan de var optaget af at have en opfindsom arbejdskraft, der kunne opfinde snilde svar, og de var begyndt at hente job hjem fra Tjekkiet for at kunne skabe de her dynamiske samspil.«

Er der andet end den grønne satsning, som I har foreslået konkret gennem de her optursår, der kunne have ændret på, at vi var havnet her?

»En helt anden offensiv brug af den offentlige sektor. En af de helt store forskelle på regeringen og os er jo, at vi vil bruge flere mennesker på sygehuse, uddannelsessteder og daginstitutioner.«

Det var underskuddet vel ikke blevet mindre af?

»Jo, det er en misforståelse, at vi bliver rigere af at skære. På mellemlang og lang sigt bliver vi fattigere.«

Men hvad med på kort sigt?

»Jamen, dels vil vi få folk i arbejde. Det der i særdeleshed belaster de offentlige finanser er arbejdsløshedsunderstøttelse. Regeringens grundlæggende tro er, at ulighed får dem længst nede i samfundet til at tage sig sammen og yde noget ekstra. Vi tror, det forarmer og udgrænser, og vi tror, at noget af det, der har gjort det sværest for folk af anden etnisk baggrund at blive en del af det her samfund, er, at de er blevet placeret på et leveniveau, der er så lavt, at de ikke har de samme muligheder som os andre. Vi vil gøre en kraftig indsats for en bedre integration, og det handler også om generelt ikke at genere folk af anden etnisk baggrund i stil med de hadefulde påfund Dansk Folkeparti har bidraget med til hver eneste finanslov,« siger han.

Desuden har oppositionen ifølge Villy Søvndal en indtægtskilde, som regeringen slet ikke gør nok brug af i dag.

»Vi kræver penge op fra de velhavende, fra bankerne, fra det usunde forbrug. Vi vil også rydde op i nogle af de uretfærdige privilegier, den nuværende regering har skabt, som f.eks. fradrag for sundhedsforsikringer.«

Handler det slet ikke om at spare?

»Vi vil effektivisere den offentlige sektor, men vi tror på et samfund af stærke fællesskaber. Vi har under den nuværende regering svækket almentilbuddene dramatisk. Der er blevet stadigt flere folkeskoler med børn på minimumtimetal, der er blevet stadigt længere mellem voksenkontakten i daginstitutioner og stadigt længere mellem besøgene i hjemmehjælpen. Til gengæld har vi set specialindsatsen eksplodere de sidste år. Vores drøm er jo, at vi kan mindske eksplosionen i udgifter på det område ved at skabe bedre normaltilbud,« siger han.

»Men netop nu står vi først og fremmest i en vækstkrise, og der er tre svar. Bl.a. en vækstplan, der sætter gang i byggeriet, en straksafskrivning for at modernisere virksomhedernes produktionsapparat. Vi taber konkurrencekraft i de her år, og et af svarene er at få en hurtig modernisering af produktionsapparatet. Vi laver et forsigtigt skøn og siger, at vores plan over tre år vil skabe 60.000 job.«

Hvordan matcher jeres seneste vækstpakke med skattelettelser til bolighandlende jeres langsigtede mål om klima og lighed?

»Der er 10 milliarder i fremrykkede investeringer. De skal f.eks. bruges til at tætte utætte skoler, hvor varmen fosser ud. Det er der rigtig meget klima i.«

Renovering og offentlige investeringer kan vel være alt muligt?

»Jo, men det er f.eks. svært at renovere utætte kloakker, uden at det får en direkte miljøeffekt. Man kan da godt skrive syv gange klima, men det ændrer jo ikke på, om der er mere klima i vores end i de andres planer.«

Boligaftalen

Hvorfor er det blevet SF's politik at støtte bolighandlende?

»Boligmarkedet er gået fuldstændig i stå. Folk er usikre på, hvad der vil ske, og derfor har vi tilbudt Venstre et kompromis for at skabe ro på det her område. Vi har brug for, at der kommer gang i boligmarkedet, og det gør vi så kortsigtet ved i en periode at give rabat på tinglysningsafgift, grundskat og ejendomsværdiskat.«

I har jo selv været utrolig kritiske overfor regeringen, fordi de lod boligmarkedet overophede med dårlige lån. Skal vil leve af at sælge boliger til hinanden?

»Nej, og det er jo en meget midlertidig ordning. Det er alene for at tø et fastfrosset marked op, og jeg fatter ikke, at regeringen ikke vil være med til at sikre langsigtet ro omkring boligmarkedet ved f.eks. også at garantere ro omkring boligskatten.«

Men hvordan kan det nogensinde være blevet jeres politik at forhindre beskatning på boliger?

»Vi kradser penge ind fra de rige i form af millionærskat og skat på hurtig aktiehandel. Ethvert signal om eksempelvis at beskatte gevinst ved boligsalg vil f.eks. betyde, at boligmarkedet vil rutsje yderligere baglæns. Efter min opfattelse er det dybt uansvarligt.«

Hvad er forskellen på jeres politik og regeringens i 00'erne?

»At vi gør det i en periode, hvor markedet står stille. Det handler ikke om gevinster, men tab på boligmarkedet. Man skal huske på alle dem, der vil blive drevet fra hus og hjem, hvis man beskatter boligmarkedet yderligere.«

Lad os så sige, markedet løsner, og priserne ryger i vejret igen. Vil I så håndtere det anderledes end VK?

»Vi har givet et klart løfte, og det står vi fast på. Med os kan man være sikker på, at boligskatten ikke øges. Radikale Venstre har gjort det til det store, frelsende dyr i åbenbaringen, men sandheden er, at beskatter man, som Radikale Venstre foreslår, så giver det i 2020 et provenu på 2,5 milliarder, hvis jeg har læst tallene rigtigt. Det er symbolpolitik, når man sammenligner med, at vi merbeskatter med 18 milliarder.«

Men det kan måske stoppe nye overophedninger, og man kan vel diskutere, om man skal tjene penge på at bo eller på at arbejde?

»Det kan man.«

Men det er ikke aktuelt at snakke om?

»Det er slet ikke aktuelt.«

Ligesom det altså ikke er aktuelt at diskutere forskellene på S og SF.

»I forhold til en dags fornøjelse ved at se, at der alligevel er forskel, er det ikke det værd og jeg er sikker på, at I vil lave det stort på Information ...«

Det kan vi sagtens.

»I ville rydde hele forsiden.«

Det kunne vi sagtens.

»I ville trykke Information i dobbelt bredde! Men jeg er overbevist om, at vi ville forære Løkke og Kjærsgaard endnu en periode.«

Du tror ikke, folk kan håndtere at vide, at der er forskel på S og SF's økonomiske politik?

»Det er lidt pudsigt, at når vi laver fælles udspil, så bebrejder I os det, og når der er punkter, der skiller, så synes I, afstanden er for stor. Jeg synes, det fortæller, at vi har placeret SF lige, hvor vi skal være. Nemlig der, hvor vi for første gang har mulighed for at rykke dansk politik til noget af det mest fællesskabsorienterede og solidariske, der er set i Danmark.«

Serie

Økonomisk partilederrunde

Økonomien ser ud til at blive valgets altoverskyggende tema, og Information vil ferm mod valget bede partilederne om forklaringer og svar på, hvordan Danmark er havnet i krisen, og hvordan vi kommer ud af den.

Seneste artikler

  • Interview med Thorning-Schmidt: 'Engang gjorde vi en forskel'

    15. september 2011
    Dagens valg kan gøre Helle Thorning-Schmidt til Danmarks nye statsminister, og i det sidste interview i Informations partilederrunde svarer hun på, hvordan en rød regering vil forholde sig til otte store spørgsmål, der har præget de sidste ti år, men som ikke har fyldt under valgkampen
  • 'Jeg er radikal'

    14. september 2011
    Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, vil gerne frabede sig at blive kaldt ultraliberalist. Han er ligeglad med minimalstaten, vil ikke skære i SU'en og vil slet ikke forklare, hvor langt de liberale logikker rækker
  • Økonomisk partilederrunde: Pia Kjærsgaard

    6. september 2011
    Dansk Folkepartis partiformand, Pia Kjærsgaard, har nogle jordnære og måske overraskende bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, men store visioner gør hun sig ikke i. Hun ser sig snarere som en kritisk og fornuftig stemme, der skal holde snor i en regering, uanset om den er rød eller blå
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

»Det er lidt pudsigt, at når vi laver fælles udspil, så bebrejder I os det, og når der er punkter, der skiller, så synes I, afstanden er for stor. Jeg synes, det fortæller, at vi har placeret SF lige, hvor vi skal være. Nemlig der, hvor vi for første gang har mulighed for at rykke dansk politik til noget af det mest fællesskabsorienterede og solidariske, der er set i Danmark.«

Håber det her er det rigtige.

c¨,)

Thorvald Andersen

SF er blevet et parti for den velbjergede middelklasse.

SF vil giv e pokker iunderklassen, især den del af underklassen der består af indvandrere.

Jakob Lindblom

Ingen tvivl om, at det vil være historisk, at slippe for VKO. Omvendt har jeg en vis skepsis mod, om Villy vitterlig kan/vil sikre en reel forandring ift. eksempelvis Nyrup-regeringen.

Og jeg mener virkeligt, at strategien for "økonomisk ansvarlighed" er et tveægget sværd. I hvert fald fordrer det en markant styrkelse af Enhedslisten til at presse på for forbedringer og mod forringelser.

Her kan I læse en opfordring til SF-tvivlere om dette:

http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/giv-12-minutter-ekst...

Og her kan I læse en kritisk analyse af den økoonomiske strategi med eksempler fra Norge og Tyskland med SF's søsterpartier, som har lidt under samme strategi.

http://www.modkraft.dk/blogs/jakob-lindblom/article/ftv-2017-mening-med-...

God fornøjelse!

Lige ret til at bo og leve Danmark.

Jo vækst er vigtigt for Danmarks fremtid, men vi må ikke glemme at et velfærdssamfund stadig skal bekæmpe social uretfærdighed.

S og SF vil sætte gang i boligmarkedet og kræve flere skatter af bankerne, hvilket jeg i første omgang synes er et positivt tiltag. Problemet, som jeg ser det, er bare, at måden som banker fører forretning på fremmer social ulighed. De sidste år har tydeligt vist, at bankerne er afhængige af det danske samfund og de danske skatteydere, så hvorfor bliver der ikke sat større krav til hvordan banker skal drive forretning i Danmark ? Hvorfor er vores banker ikke blevet tildelt et større socialt ansvar?

Jeg vil gerne diskuterer 2 måder hvorpå man kunne bekæmpe social uretfærdighed og om de følgende problemstillinger kunne bidrage til et mere lige Danmark ?

1. Efter min mening er det socialt uretfærdigt at rige danske boligejere kan låne til en meget lavere fast rente og fattige danskere kun kan låne til en 2-3 gange højere variabel rente. Den fri konkurrence har ikke givet nye andels- eller boligejere bedre lånevilkår. Hvis staten gik ind og lavede nogle retningslinier for hvordan banker kan udstede boliglån, ville det skabe større social retfærdighed. Det ville være nemmere at komme ind på boligmarkedet for unge og det ville sætte gang i samfundet. Set i lyset af at der ikke er forbundet særlige store ricici ved at udstede et boliglån ville det kun være rimeligt.

2.Det skulle være forbudt at inddrive gebyrer, som det foregår idag. Det er urimeligt at man skal betale så meget, for at få lov at bruge sine penge. Det betyder lidt for de rige, men gør en stor forskel på de lave indkomster. De lægger en dæmper på forbruget , kulturlivet og hos bankerne modarbejder gebyrer direkte de skatter som bankerne bliver påkrævet at betale. I sidste ende vil det højst sandsynligt blive alm. danskere som betaler bankens kommende skatteregning.

Jeg så gerne at venstrefløjen kæmpede for lige ret til boliglån og et gebyrbegrænset Danmark. . .

Godt Valg og venlig hilsen

Lars Fahlgren

Ha ha, er det nu symbolpolitik at gå ind for, at ejendomsværdiskatten ikke i al evighed skal være fastfrosset? Og jeg som troede, at den stædige og usaglige insisteren på skattestoppet var symbolpolitik... Villy Søvndal har ikke alene overtaget Foghs "man kan sige alt" retorik i jagten på magten - han har åbenbart også overtaget regeringens opfattelse af 2020 som året, al økonomisk politik skal måles på. Hvad med på længere sigt, Villy? Hvor stort et langsigtet provenutab vil det offentlige lide som følge af S-SF's fastholdelse af Foghs skattestop? Som jeg læser den seneste vismandsrapport, så vil en afskaffelse af skattestoppets nominalprincip stort set kunne løse det langsigtede holdbarhedsproblem i dansk økonomi. Men det er selvfølgelig ren symbolpolitik at gå op i den slags petitesser...

Tine Sørensen

Mht Socialdemokraternes bekymring for vælgernes tillid til SF's økonomiske ansvarlighed, - så ser jeg det som et langt større problem, som vælger, at have tillid til Socialdemokraterne alene, - uden SF til at holde dem fast på en social(demokratisk) ansvarlighed..... - Så Socialdemokraterne ikke i endnu højere grad, som Pia Kjærsgård ganske rigtigt sagde forleden, - "lægger sig i slipstrømmen" på populistiske forslag fra DF.
Efter Margrethe Vestager og Lars Barfoed har trykket hinanden i hånden, er det blevet endnu vigtigere at vi får både et stærkt SF, og et stærkt Enhedslisten. For Socialdemokraterne har alt for let ved at svaje i deres svage rygrad, og tilsidesætte, hvad man ellers må opfatte som socialdemokratiske kerneværdier.

Jeg tror vi må betragte Villy og Helle som et par Gorbatjover. De er forhåbentlig overgangsfigurer til et folketing uden blokpolitik.
Det bliver den første åbning.
Så skal vi selv til at drøfte politik, og have et par valg, og have genetableret det demokrati, som skranter så slet nu efter 10 års skamridning.

Vi skal have genoprettet ægte arbejdspladser, solidaritet, rummelighed. Og vi skal finde ud af at være et land hvor folk af forskellige opfattelse og oprindelse har samme borgerrettigheder. Så skal vi vel også findes nogle værdier at samles om som giver os anseelse blandt mennesker udenfor vores nation. Der skal etableres dyder. Mådehold, høflighed, redelighed - alle de her ting, som vi har tabt i blokpolitikken, hvor vilje og ikke viden har været adelsmærket. Hvor byrd og ikke væren har været målestokken.

Og alt sådan noget.

(Ja, jeg har mistet mit akutte skriveraseri)